Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.



Relaterede dokumenter
Årsplan i biologi klasse

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Biologi Fælles Mål 2019

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Biologi 7. klasse årsplan 2018/2019

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Årsplan, biologi

Eukaryote celler arbejder

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Kompetencemål for Biologi

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin

Læreplan for faget biologi

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Klima og klimaforandringer

Fysik/kemi Fælles Mål

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Fysik/kemi. Måloversigt

Biologi 8. klasse årsplan 2018/2019

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan årgang Biologi. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Undervisningsbeskrivelse

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

Naturvidenskab, niveau G

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Læseplan for faget biologi

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Biologi 9. klasse årsplan 2018/2019

Globale miljø og sundhedsproblemer

Kompetencemål for Fysik/kemi

Årsplan 9. Klasse Biologi Skoleåret 2018/19

Natur/teknologi Fælles Mål

Avnø udeskole og science

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Læseplan Naturfagene udskoling. Fokus årsplan 7. klasse

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Transkript:

Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov og ørken, og der beskrives eksempler på dyr og planter, der er karakteristiske for disse økosystemer. Der findes også flere generelle faktorer, der har betydning for et økosystem, så derfor er det bestemt muligt at tænke andre økosystemer ind i denne fagtekst. I forløbet kommer vi omkring fotosyntese og respiration, dyre- og planteliv, fødekæder og fødenet, stofkredsløb og energistrømme, klima og miljø. Baggrundsviden og progression: Teksterne i forløbet er skrevet med en naturlig progression. Der vil i de to fagtekster omkring ørken og regnskov, være fakta, der knytter sig specifikt til disse økosystemer, mens de andre fagtekster fremstår mere generelle. Det er altså muligt for eleverne også at arbejde med andre typer økosystemer, på baggrund af det, de arbejder med i dette forløb. I 7.klasse findes et fællesfagligt forløb om Fotosyntese og respiration, der kunne tænkes sammen med dette forløb. Didaktiske og pædagogiske overvejelser Forløbet indbyder til at arbejde med andre typer økosystemer, end de to der er beskrevet i teksten. Det vil give god mening at arbejde med forskellige danske økosystemer også, og ligeledes se på Jorden samlet som ét stort økosystem. Her kan det også være muligt at inddrage menneskers betydning og påvirkning af økosystemer, der ikke nødvendigvis ligger i samme egn, land eller verdensdel. I fagteksten Naturforvaltning og udnyttelse af naturens ressourcer, er det meningen, at eleverne skal bruge den viden, de har opnået gennem forløbet, og læse teksterne og løse opgaverne med kritiske øjne. De andre fagtekster står for forståelsen af økosystemet som begreb, mens denne fagtekst beder eleverne om at vurdere, hvordan man kan bruge økosystemerne bæredygtigt. IT og Digitalisering IT tænkes som en naturlig del af forløbet, og bruges som dataopsamling, registrering og evaluering. Digitale 1

hjælpemidler og søgemaskiner skal bruges til at løse nogle af aktiviteterne. I aktiviteten Byg carbonkredsløbet i 3D, skal eleverne producere en film, hvor de viser deres konstruerede kredsløb. Eventuelt kan filmene deles på fx Skoletube? Naturfaglige metoder og arbejdsformer I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med forsøg, der skal observeres over længere tid. Det giver god mening at snakke om fejlkilder i disse forsøg, fordi der er tidsfaktorer, der også kan påvirke forsøgenes udfald. I flere af forsøgene kan faktorer ændres, så eleverne kan inddrages mere i beslutningen om, hvilke faktorer der kan eller bør ændres og observeres på. Evaluering Hvis eleverne har udarbejdet begrebskort, kan det være oplagt afslutningsvis at vende tilbage til dem for at se, om de nu skal ændres. Opgaverne, der er tilknyttet de enkelte fagtekster, kan bruges som delevaluering af elevernes læring. Brug elevernes produktioner, som en del af det materiale, eleverne vurderes på. Den sidste aktivitet hænger sammen med fagteksten Naturforvaltning og udnyttelse af naturens ressourcer. Begge dele lægger op til at eleverne skal bruge deres viden om og forståelse for balancen i økosystemer, og hvor let denne balance kan væltes. De skal bruge deres viden og forståelse til at vurdere, hvordan man kan fremme bæredygtighed i samfund, der ikke har hverken økonomiske eller sociale ressourcer. Hvem har ansvaret for, at produktionen af mad eller tømmer er bæredygtig både økologisk, socialt og økonomisk? Som en del af disse etiske overvejelser, kan man tage fat i Hvad nu hvis., der under dette emne handler om at sætte bæredygtighed på skoleskemaet. 2

Overblik over forløbet: Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleverne opnår viden om, hvad der karakteriserer et økosystem og om balancen og samspillet mellem organismerne i økosystemet. Eleverne opnår viden om, at stoffer konstant er i kredsløb i ethvert økosystem og kendskab til nitrogen-, carbon- og fosfors kredsløb. Eleverne opnår forståelse for fotosyntese og respiration samt lys- og mørkeprocesserne i forhold til fotosyntesen og kendskab til C4 og CAMfotosyntese. Eleverne får kendskab til regnskoven og ørkenen som 2 forskellige økosystemer og deres specifikke Økosystem Fotosyntese Respiration Lys- og mørkeprocesser Energi Kredsløb Stofkredsløb Carbonatomet Nitrogen og fosfor Energistrømme Atmosfære Regnskoven Næringsfattig Udvaskning 1. Hvad kendetegner et økosystem? 2. 2a. Fotosyntese 2b. Respiration 3. Atmosfærens sammensætning 4. Carbons kredsløb 5. Hvad bruger du energien til? 6. Hvad kendetegner en regnskov? 7. At narre fjenden 8. Formeringsstrategier 9. Symbioser 10. Hvorfor opstår ørkener? 11. Hvad kendetegner en ørken? 14. Hvad får vi fra regnskoven? 15. Forhindringer på vejen mod bæredygtig udvikling af skovbrug (1) 15. Forhindringer på vejen mod bæredygtig udvikling af skovbrug 1. Byg respirationen og fotosyntesen 2. Kan planter vokse uden næringsstoffer? 3. Byg carbonkredsløbet i 3D 4. Byg en model af vandets kredsløb 5. Find forskellige overlevelsesstrategier hos arter, der lever i regnskoven 6. Vælg et økosystem 7. Byg 2 modeller af økosystemer en regnskov og en ørken! 8. Klimaforandringers betydning for landbrug 9. Bruge eller beskytte? 1. Eleverne kan fortælle, at stoffer og energi i økosystemet indgår i kredsløb. 2. Eleverne kan fortælle, at stoffer og energi i økosystemet indgår i kredsløb og give eksempler på, hvor i økosystemet man kan finde carbon. 3. Eleverne kan fortælle, at stoffer og energi i økosystemet indgår i kredsløb og give eksempler på, hvor i økosystemet man kan finde carbon samt forklare carbons kredsløb 3

karakteristika. Eleverne får viden om tilpasning, udfyldelse af nicher, specialisering, overlevelsesstrategier og symbiose. Eleverne opnår forståelse for græsnings- og nedbryderfødekæder samt fødenet. Eleverne opnår viden om og forståelse for samspillet og balancen i bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget samt viden om tredelingen af begrebet bæredygtighed og interessekonflikter i udnyttelsen af økosystemets resurser. Evolution Klimabælter Artdiversitet og biodiversitet Nicher og tilpasning Symbiose Overlevelse Formering Specialisering Klima Overlevelse Nicher Tilpasning 15. Forhindringer på vejen mod bæredygtig udvikling af skovbrug (2) Balance Fødekæder Fødenet 4

Græsningsfødekæde Nedbryderfødekæde Økologisk bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Naturgrundlaget 5

6