BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af uddannelsernes relevans, herunder dimittendernes kompetencer og fremtidige kompetencebehov inden for professionsområderne. Læreruddannelsen UCC 13. januar 2017. Ref: ELSI med LUspecifik tekst indsat i Kvalitetsenhedens skabelon. Se evt. tekstmarkering med grønt. Uddannelserne bruger viden fra aftagere (og anden viden fra professionsområderne) til at foretage justeringer af uddannelsens indhold, niveau eller tilrettelæggelse og sikrer derved at uddannelserne afspejler samfundets behov og løbende tilpasses samfundsmæssige udviklinger. Viden fra aftagerpanelundersøgelser indgår som en integreret del af det samlede vurderingsgrundlag i uddannelsernes systematiske kvalitetsarbejde, som det er defineret i UCC s Kvalitetssystem. PROCESBESKRIVELSE FOR ANVENDELSE AF AFTAGERPANELUNDERSØGELSENS RESULTATER Aktivitet Uddannelsen udarbejder udkast til et dokument med fremstilling og analyse af undersøgelsens resultater. Kvalitetsenheden fungerer som sparringspartner. Uddannelsen sørger for at viden fra aftagerpanelet bliver videreformidlet til relevante medarbejdere og / eller relevante fora, herunder Uddannelsesudvalget, hvor viden og input fra undersøgelsen behandles. Uddannelsen kvitterer for og formidler til aftagerpanelet, hvordan deres feedback har fået indflydelse på det fortsatte arbejde med de undersøgte forhold. Uddannelsens vurdering af viden fra aftagerpanelundersøgelser dokumenteres i uddannelsens kvalitetsnotat. Ansvar Uddannelsen og Kvalitetsenheden Uddannelsesledelsen Uddannelsesledelsen Uddannelsesledelsen
Uddannelsesledelsens prioriteringer på baggrund af aftagerpanelundersøgelser dokumenteres i uddannelsens handleplan. UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelserne gennemføres på Læreruddannelsen UCC med brug af telefoninterviews, hvor spørgeguiden fra gang til gang udvikles af den enkelte uddannelse med sparring fra Kvalitetsenheden. Spørgsmålene lægger op til kvalitative svar. Kvalitetsenheden har ansvaret for løbende at kvalitetssikre og udvikle undersøgelsesdesignet sammen med uddannelsesledelserne. Der lægges vægt på kontinuerligt at sikre, at undersøgelserne giver relevant viden til uddannelserne. Kadence: Det er op til den enkelte uddannelse at beslutte, hvor ofte der gennemføres aftagerpanelundersøgelser. Uddannelserne skal dog minimum én gang årligt indsamle aftagernes vurderinger af dimittendernes kompetencer og fremtidigt kompetencebehov (jf. retningslinjer for aftagerkontakt). Respondenter: Panelet består som udgangspunkt af 15-20 personer fra aftager/professionsfelterne evt. lidt færre på små uddannelser. Uddannelserne skal i etablering af aftagerpanelet tage højde for at uddannelsens aftagere er bredt repræsenteret, at panelet dækker uddannelsens primære professionsområder og at medlemmerne er kvalificeret til at udtale sig om de temaer, som optræder i den konkrete panelundersøgelsen. Der kan arbejdes med flere og målrettede paneler, alt efter hvilke forhold uddannelsen ønsker at opnå viden om. Spørgsmålene: Da panelerne består af udvalgte aftagere, og ikke et statistisk repræsentativt udsnit, vægtes det kvalitative indhold af undersøgelserne. Derfor stilles åbne spørgsmål, hvor det er deltagernes uddybende vurdering af et område, men deres begrundelser og udsagn, som vægtes. Formålet med undersøgelsen er at opnå substantiel, kvalitativ viden om aftagernes vurdering af uddannelsens relevans og bud på løsninger af problematikker eller udfordringer, og ideer til uddannelsernes fortsatte udvikling og relevans i professionsfelterne. Som det står beskrevet i Retningslinjer for aftagerinddragelse skal uddannelserne minimum 1 gang årligt spørge til aftagernes vurderinger af dimittendernes kompetencer og fremtidigt kompetencebehov inden for professionsområderne. Uddannelserne kan desuden stille andre relevante og aktuelle spørgsmål om fx nye faglige profiler, praksistilknytning mm. Side 2 af 6
ANSVARSFORDELING VED GENNEMFØRELSE Undersøgelserne gennemføres i samarbejde mellem uddannelsen og Kvalitetsenheden. Uddannelsesledelsen sender en forespørgsel til en række relevante aftagere om at deltage i uddannelsens aftagerpanel. På baggrund af tilbagemeldingerne nedsætter uddannelsen aftagerpanelet. Uddannelsen udarbejder med sparring fra Kvalitetsenheden en række aktuelle og relevante spørgsmål, hvorefter panelet ringes op og opfordres til at svare på disse. Interviewer tager noter undervejs i samtalen. Herefter udarbejder uddannelsen med hjælp fra Kvalitetsenheden en opsummering af paneldeltagernes svar. Kvalitetsenheden tilrettelægger den konkrete gennemførelse (workflow) i samarbejde med uddannelsen med udgangspunkt i Proces- og tidsplan for gennemførelse af aftagerpanelundersøgelse. Proces- og tidsplan for gennemførelse af aftagerpanelundersøgelse Aktivitet 1. Uddannelsesledelsen udpeger ét eller to fokusområder, som aftagerpanelet via et spørgeskema med åbne spørgsmål skal bidrage til kvalificering af. Dette kan evt. være i samarbejde med Uddannelsesudvalget. Uddannelsen 2. Uddannelsesledelsen udpeger 15-20 deltagere til aftagerpanelet. 3. Uddannelsen udarbejder første udkast til åbne spørgsmål i interviewguide. 4. Såfremt uddannelsesudvalget ikke har været inddraget i processen orienterer uddannelsesledelsen udvalget. 5. Uddannelsesledelsen inddrager Kvalitetsenheden i en metodisk kvalificering af de spørgsmål, aftagerpanelet modtager og beskriver kort proces for opfølgning, herunder hvem der indgår i drøftelser af resultatet. 6. Uddannelsen udarbejder udkast til et dokument med fremstilling og analyse af undersøgelsens resultater. Kvalitetsenheden fungerer som Side 3 af 6
sparringspartner. 7. Uddannelsesledelsen har ansvar for at viden fra aftagerpanelet bliver videreformidlet til relevante medarbejdere og / eller relevante fora, herunder Uddannelsesudvalget, hvor viden og input fra spørgeskemaundersøgelsen behandles. 8. Uddannelsesledelsen har ansvar for at kvittere for og formidle til aftagerpanelet, hvordan deres feedback har fået indflydelse på det fortsatte arbejde med de undersøgte forhold. Udfyldt skabelon vedr. første runde sommer 15 Uddannelse: Læreruddannelsen Dato: Sommer 2015 Uddannelsesansvarlig leder: Lis Madsen 1. Hvordan vurderer uddannelsen resultaterne af aftagerpanelundersøgelsen, herunder: Hvor peger undersøgelsen på udfordringer? Hvor peger undersøgelsen på positiv udvikling? Undersøgelsen tog fat på hvad den kompetente og professionelle nyuddannede dimittend fra læreruddannelsen UCC burde have lært, når en skoleleder skal ansætte vedkommende efter fire års ansættelse. Sammenfatning Hvor peger undersøgelsen på udfordringer: At kunne nå det hele. At vide, hvornår de studerende lærer hvad. Hvor peger undersøgelsen på positiv udvikling: Vi har en praksisnær læreruddannelse, som i høj grad opfylder nedenstående behov. Uddybning Pointer fra undersøgelsen Skoleledere ønsker sig følgende af dimittenderne: En uddannelsesmæssig ballast. En stærk faglig profil i forhold til læringsmålshierarkiet. De skal kunne perspektivere deres teoretisk viden til konkrete mål for eleverne, som en synlige og realiserbare både overordnet og konkrete - fra forløb til forløb. De skal have evnerne til at indbygge evalueringen af en aktivitet på en synlig måde - også for eleverne. Evalueringskompetencer fordrer samtidig forståelsen af forskellen på reelle kompetenceløft og ikke alene vidensoptag hos den enkelte elev. At have kompetencer til at planlægge og gennemføre læringsforløb er vigtigere end faglig viden, som de må forventes at indhente løbende gennem deres arbejdsliv. Større neuropædagogisk viden - en grundlæggende viden om hjernen, så de kan afkode og tilpasse deres praksis til den enkelte elev. Side 4 af 6
Hvordan man forholder sig til elever, hvor der på denne ene eller anden måde er udfordringer i forhold til læringen. Evaluering af egen praksis. Forståelse af opretholdende faktorer og andet fra LP-modellen eller medieret læring, hvor forståelsen af forskellen på adfærd, selvbillede, kultur og organisation En styrket kompetence i forhold til det reelt tværfaglige arbejde frem for mere parallelfagligt arbejde. At kunne inkorporere mulighederne i det omgivende samfund i forhold til den læringsmålstyrede undervisning. Give eleverne forståelse af sammenhænge og evne til at kunne perspektivere omsætningen af viden til reale kompetencer. At give eleverne en forståelse af, at de får brugbare kompetencer af at gå i skole, og oplevelse af, at de har behov for viden. 2. Har undersøgelsen vist resultater, som uddannelsen har brug for at få uddybet eller suppleret med anden viden? Undersøgelsen har kvalificeret vores profilpapir, som er en del af vores strategiske arbejde med UCC s formulering af 2013-læreruddannelsen. 3. Hvem er særligt blevet involveret - eller skal fremover i særlig grad involveres - i opfølgningen på undersøgelsens resultat? (fx undervisere, studerende, uddannelsesudvalg el. andre) Aftagerpanelet blev som undervisere, studerende og uddannelsesudvalget spurgt om input, for at få det bedste produkt som muligt (profilpapiret). Det synes vi i høj grad er lykkedes. 4. Hvilke tiltag har resultatet af aftagerpanelundersøgelsen særligt givet anledning til at iværksætte? (fx justeringer af uddannelsen/undervisningen, formidlingstiltag til kommende studerende mm) Profilpapiret og dermed en tydeligere retning på Læreruddannelsen UCC. Udfyldt skabelon vedr. anden runde 2016 Uddannelse: Læreruddannelsen Dato: Endelig afrundet december 2016 Uddannelsesansvarlig leder: Lis Madsen 1. Hvordan vurderer uddannelsen resultaterne af aftagerpanelundersøgelsen, herunder: Hvor peger undersøgelsen på udfordringer? Hvor peger undersøgelsen på positiv udvikling? Undersøgelsen tog fat på om nyuddannede lærere burde have stærkere specialpædagogiske kompetencer. Sammenfatning Side 5 af 6
Skolelederne mener, at der er behov for, at nyuddannede lærere får styrket deres specialpædagogiske kompetencer. Undersøgelsen peger på følgende udfordringer og positive udviklinger: Skolelederne mener, at der er behov for, at nyuddannede lærere får styrket deres specialpædagogiske kompetencer. Nogle mener, at behovet er så stort, at det derfor giver mening, at en delmængde af de studerende giver afkald på deres tredje undervisningsfag, og erstatter det med en specialpædagogisk fordybning. Andre aftagere mener, at Læreruddannelsen UCC skal holde fast i, at alle studerende får tre undervisningsfag, således at det er vanskeligt at udbyde mere specialpædagogik andet end som specialiseringsmoduler. Uddybning Se særskilt notat. 2. Har undersøgelsen vist resultater, som uddannelsen har brug for at få uddybet eller suppleret med anden viden? Vi har løbende en opmærksomhed rettet mod dimittendernes specialpædagogiske kompetencer. Undersøgelsen blev iværksat med tanke på, om vi bør udbyde en specialpædagogisk toning af læreruddannelsen. Dette tiltag er stadig i vores overvejelser. 3. Hvem er særligt blevet involveret - eller skal fremover i særlig grad involveres - i opfølgningen på undersøgelsens resultat? (fx undervisere, studerende, uddannelsesudvalg el. andre) I processen har vi også involveret uddannelsesudvalget. Desuden har bestyrelsen for UCC - i forbindelse med fokus på et øget optag på læreruddannelsen mundtligt blevet informeret om undersøgelsen og vores overvejelser. 4. Hvilke tiltag har resultatet af aftagerpanelundersøgelsen særligt givet anledning til at iværksætte? (fx justeringer af uddannelsen/undervisningen, formidlingstiltag til kommende studerende mm) Fortsat i proces. Side 6 af 6