Dato for byrådsbehandling 16. august 2018 Børn og Unges udtalelse vedr. Radikale Venstres beslutningsforslag om bedre faglighed i de aarhusianske skoler Resume af beslutningsforslaget: Radikale Venstre ønsker en styrket prioritering af folkeskolen ved at omprioritere inden for eksisterende budgetter. Det foreslås, at folkeskolen gives højprioritet i forhold til frie midler til at investere i byens skoler, og at der generelt prioriteres midler til at sikre tidssvarende moderne skoler. Midlerne foreslås fordelt lokalt på skolerne til navnlig tovoksen-ordning, efteruddannelse af ledere, lærere og pædagoger. Der peges desuden på faste socialrådgivere og bedre forhold for skoleledere og lærere på skoler med sociale udfordringer, forældresamarbejde og en justering af kommunens nuværende struktur for skoledistrikter med henblik på en mere alsidig elevsammensætning. Børn og Unges vurdering af forslaget, herunder betydning for effekt/mål: Overordnet set forventes det med afsæt i nedenstående, at beslutningsforslaget fra Radikale Venstre om en styrket prioritering af folkeskolerne kan bidrage til at understøtte efterlevelsen af effektmålene samt børne- og ungepolitikkens vision. Ifølge effektmålet om læring og udvikling skal alle børn og unge udvikle og udfolde deres potentialer optimalt. Børne- og ungepolitikken peger desuden på, at betydningen af negativ social arv skal mindskes, og at der er fokus på at modvirke social ulighed. Flere to-voksenordninger Nyere forskning viser, at en ekstra voksen i undervisningen kan bidrage til at løfte læringsmiljøet ved at understøtte den faglige udvikling, differentieringsopgaven og inklusionsopgaven. Den positive effekt af to-voksenordninger er dog afhængig af, hvilken sammenhæng de indgår i, og hvilken funktion den ekstra voksne har. 1 Det er fortsat muligt for den enkelte skole lokalt inden for den samlede ressourceramme at prioritere at have to voksne i undervisningen på en række fagopdelte undervisningslektioner og/eller understøttende undervisning. I den forbindelse tildeles hver skole midler gennem budgettildelingen, som de decentralt prioriterer til at løse kerneopgaven bedst muligt under de givne lokale forhold. Budgettet tildeles efter en række objektive kriterier, der skal give skoler med identiske karakteristika de samme muligheder. Tildelingsmodellen udløser budget til normalundervisning med udgangspunkt i antallet af elever og tildeler ekstra midler til specifikke behov. Det kan eksempelvis være til modtagelsesklasser, elever med dansk som andet sprog eller specialundervisning. Tildelingsmodellen tilgodeser således, at der på nogle skoler er elever, der har nogle særlige udfordringer. Der blev i budgetforlig 2014-2017 afsat 4,5 mio. kr. årligt som varige midler til tovoksenordninger i indskolingen. Forligsparterne ønskede via øget brug af to-voksenordning i 1 Se evt. belysningen af forslaget Et løft af folkeskolerne i Aarhus Kommune frem mod 2020 for en beskrivelse af forskningsresultaterne eller se http://childresearch.au.dk/forsoeg-med-tolaererordning/
undervisningen at styrke den faglige læring og trivsel og samtidig bidrage til at løse inklusionsopgaven. Med afsæt i forskningsresultater og skolernes positive erfaringer foreslår MBU, at der afsættes yderligere 4,5 mio. årligt fra 2018-2021 til iværksættelse af to-voksenordninger på skolerne, som også skitseret i belysningen af budgetforslaget Styrk den borgernære velfærd. I kombination med de 4,5 mio. varige midler afsat i budgetforlig 2014 kan midlerne således frem til 2021 samlet set udløse 0,9 eller 1,0 ugentlige lektioner med to voksne for klasser i indskolingen, hvis der ansættes lærere eller pædagoger for midlerne. 2 Derudover er det delegeret til skolerne at beslutte at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning i den fagopdelte undervisning. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved at have flere voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin stilles der skærpede krav til behovet for flere voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering i særlige tilfælde. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. I alt 36 skoler har i skoleåret 2016/17 anvendt muligheden for at nedsætte undervisningstiden. Efteruddannelse af ledere, lærere og pædagoger. En grundlæggende forudsætning for, at alle børn og unge kan blive så dygtige som de kan, er at alle medarbejdere og ledere har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. Forskning peger således på, at fagligt kompetente og engagerede lærere er den væsentligste enkeltfaktor til forklaring af elevers udbytte af undervisning. Ifølge folkeskoleloven skal undervisere i folkeskolen i 2020 have undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Det konkrete mål er 95 % kompetencedækning i 2020, mens delmålene er mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018. Kompetencedækningen i Aarhus er siden 2014 blevet løftet markant, og seneste opgørelse fra 2016/17 viser en dækning på 86,0 %. 3 Det foreslås, at beslutningspunkterne om efteruddannelse af ledere, lærere og pædagoger samt generelt bedre forhold for ledere og medarbejdere tænkes ind i regi af den i Børn og Unge planlagte indsats LOKE Stærkere læringsfællesskaber 0-18 år. LOKE refererer til, at det er fortsættelsen af lederudviklingsprogrammet LOKE, som nu udvides til at involvere hele Børn og Unge fra forvaltning til den enkelte pædagog, faglige vejleder eller lærer. Stærkere læringsfællesskaber 0-18 år refererer til, at det er inspireret af tilgangen om professionelle læringsfællesskaber i et 0-18 års perspektiv med afsæt i Børn og Unges organisatoriske vision om stærkere fælleskaber. LOKE Stærkere læringsfællesskaber 0-18 år skal medvirke til at skabe rammerne og betingelserne for, at alle ledere og medarbejdere i Børn og Unge hele tiden bliver dygtigere til at 2 Se belysningen af forslaget Styrk den borgernære velfærd eller Et løft af folkeskolerne i Aarhus Kommune frem mod 2020 for en nærmere beskrivelse af de beregningstekniske forudsætninger og muligheder for at skalere. 3 Se evt. belysningen af forslaget Et løft af folkeskolerne i Aarhus Kommune frem mod 2020 for en beskrivelse af den videre indfrielse af fuld kompetencedækning på folkeskolerne.
lede børnenes og de unges læring, udvikling og trivsel bl.a. ved at bringe eksisterende viden i spil på nye måder og ved at skabe rum til refleksion over praksis. Herved genereres ny viden, som på ny kan bringes i spil. På denne måde sker der en kontinuerlig udvikling og stræben efter det excellente i hele organisationen. LOKE-SLF 0-18 år igangsætter og understøtte denne udvikling i form af kompetenceudvikling af pædagogisk personale, ressourcepersoner, ledere samt konsulenter, der kan bistå de lokale processer. Studier 4 viser, at professionelle læringsfællesskaber styrker lærernes, pædagogernes og ledernes professionelle dømmekraft og dermed øger børnenes læring, trivsel og udvikling. Børn og Unge er inspireret af udviklingen af professionelle læringsfællesskaber (PLF) som kvalificerer og udvikler: Fælles værdier og visioner - gennem tydelig ledelse Fokus på børnenes læring - på baggrund af data Reflekterende dialoger - med afsæt i feedbacksamtaler Deprivatisering af praksis - ved opbygning af fælles praksis Kollaborativt samarbejde - gennem opbygning af fælles viden LOKE-SLF bygger ovenpå disse resultater i et 0-18 års perspektiv, og det forventes derfor, at de nye samarbejdskulturer får en positiv effekt på børnenes og de unges progression (fagligt, personligt og socialt) og trivsel. Som led i finansieringen af LOKE Stærkere læringsfællesskaber 0-18 år søges midler fra A. P. Møller Fondens Folkeskoledonation til skoledelen. I ansøgningen søges primært midler til kompetenceudvikling af medarbejdere, ledere og SLF-konsulenter (implementeringskonsulenter). Socialrådgivere i tilknytning til skolerne Børn og Unge har de senere år haft forskellige forsøgsordninger med socialrådgivere eller andet socialfagligt personale tilknyttet skoler og dagtilbud med mange udsatte børn og unge. Erfaringsopsamlinger har foreløbigt vist positive erfaringer med socialfaglige medarbejdere i tilknytning til skoler og dagtilbud. På sigt er forventningen ved brug af socialfaglige medarbejdere, at færre børn vil have behov for mere indgribende foranstaltninger senere i livet, fordi der handles tidligt på en begyndende problematik. Det foreslås, at beslutningspunktet om socialrådgivere i tilknytning til skolerne ses i forhold til den igangsatte indsats Socialfaglige medarbejdere. Projektet Socialfaglige medarbejdere er en del af organisationsudviklingsprogrammet Tidlige og forebyggende indsatser, som har sit opdrag i budgetforhandlingerne for 2016-18. Indsatsen har til mål at skabe en hurtigere, mere målrettet og systematisk indsats over for børn med sociale vanskeligheder. De socialfaglige medarbejdere vejleder sundhedsplejen og det pædagogiske personale i dagtilbud, skoler og klubber, som sammen med forældrene skal træffe forpligtende beslutninger, der er handlingsorienterede og målrettede beslutninger der skal give udsatte børn en forbedret trivsel og udvikling. Projektet er igangsat pr. 1. august 2016 og varer til 31. juli 2019 i 6 udvalgte lokaldistrikter. 4 Qvortrup, Lars (2016); Det vi ved om Professionelle læringsfællesskaber
De socialfaglige medarbejdere har arbejdsplads i lokaldistrikterne og er dermed let tilgængelige for socialfaglig sparring, når behovet opstår, hvilket giver mulighed for en hurtig indsats, hvis der opstår bekymring omkring et barns trivsel og udvikling. De socialfaglige medarbejdere arbejder desuden aktivt med at kvalificere det pædagogiske personales brug af konsultativt forum, specialcentermøder, netværksmøder og underretninger. Foreløbige tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale viser, at sparringsforløb ved de socialfaglige medarbejdere bidrager til øget afklaring, systematisering og konkretisering af bekymringer samt styrket fokus på forældreinddragelse og mulighederne for skabe positive forandringer for barnet. Der udarbejdes en evaluering af projektet i foråret 2018. Med afsæt i evalueringen kan der tages stilling til den fremadrettede praksis omkring socialfaglige medarbejdere. Styrket forældresamarbejde Både national og international forskning peger på, at et øget samarbejde med forældrene omkring børnenes læring og udvikling og ikke mindst forældrenes stimulering af barnet derhjemme har afgørende betydning for deres læring og udvikling. Internt i Børn og Unge har der i en årrække været et udbredt lokalt fokus på at styrke samarbejdet mellem de professionelle og forældrene bl.a. ved at sikre en bedre gensidig kommunikation og forventningsafstemning. Dette har været et af de mest udbredte lokale udviklingspunkter som opfølgning på kvalitetsrapport og -samtaler igennem en årrække. Samskabelsen mellem forældre og skole styrkes endvidere gennem READ, som er en del af programmet Tidlige og forebyggende indsatser. READ skal styrke børnenes sprog og læsning og skabe ny forskningsbaseret viden, der kan fremme vejledningen af forældrene i forhold til børns sprog- og læseudvikling. Et vigtigt fokusområde er betydningen af børnenes ihærdighed og forældrenes vedholdenhed i at støtte børnenes læsning. READ tager afsæt i de positive forskningsresultater fra et tidligere READ-projekt samt Kuffertprojektet i dagtilbud. Søndervangskolen er et eksempel på en skole, der gennem de seneste år har skabt positive resultater gennem systematisk arbejde med børn og unges læring, herunder med afsæt i et fokus på samskabelse med forældrene. Skolen arbejder med samskabelse og forældreempowerment, som en kultur hvor forældrenes potentiale søges frisat gennem bl.a.: Et højt ambitionsniveau og klare og tydelige forventninger Forældrenes aktive involvering i hverdagen ift. understøttelse af elevens læring Tæt, løbende og systematisk opfølgning ift. elevens læring sammen med forældrene, bl.a. via 4 årlige elev-reviews Systematisk opfølgning på elevfravær mv. Opsamling af de positive erfaringer fra Søndervangskolen og videndeling til andre skoler kan fremadrettet bidrage til at overføre den gode praksis til andre skoler.
Kultur omkring høje forventninger til alle børn - inspiration fra London Challenge Der er i Børn og Unge kontinuerligt fokus på at løfte det faglige niveau på skolerne, herunder også på de skoler, hvor elevernes resultater er svagest. Det foreslås, at det styrkede arbejde med at løfte fagligheden, jf. beslutningsforslaget, bl.a. kan tage afsæt i erfaringerne fra det omfattende skoleprogram London Challenge. I november 2016 var rådmanden for Børn og Unge, politikere fra Børn og Unge-udvalget samt områdechefer og lokale ledere fra Aarhus Vest på en faglig studietur til London. Formålet var at indhente viden og inspiration om, hvad der i London har virket i forhold til at bryde den negative sociale arv og øge den sociale mobilitet i et 0-18 års perspektiv med særlig fokus på de udsatte områder. London har igennem en periode på ca. 15 år arbejdet med London Challenge med henblik på at løfte fagligheden, bryde med den negative sociale arv og fremme social mobilitet. Dette har bidraget til en markant positiv udvikling blandt børn og unge, særligt for skoler og førskoletilbud i nogle af de mest udsatte områder. Deltagerne på turen hæftede sig ved en række virkemidler, der har haft dokumenteret effekt på London-skolerne, og som er nærmere beskrevet i den opsamlende rapport fra studieturen: Høje forventninger og høje ambitioner på alle børns vegne med afsæt i, at alle børn og unge har potentialer for faglig og personlig udvikling Stærkt kontinuerligt fokus på faglig læring og progression med brug af systematisk evaluerings- og feedbackpraksis i undervisningen og med afsæt i data Fælles mentale modeller eller mindset omkring udvikling af skoleområdet på alle niveauer Lederudvikling med fokus på samarbejde, videndeling, mentorprogrammer, jobrotation mv. Erfaringer og inspiration fra den faglige studietur til London har indgået som bidrag i forløbet omkring gentænkning af tilbuddene i Gellerup, Tovshøj og Ellekær lokalområder. Derudover inspirerer de forskellige virkemidler fra London Challenge fortsat til konkret lokal iværksættelse i en aarhuskontekst. Justering af skoledistriktsstrukturen Forslaget om justering af skoledistriktsstrukturen må ses ind i forhold til byrådets igangsatte indsats om gentænkning af tilbuddene til børn og unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær. Byrådet har besluttet en proces i to faser en afklaringsfase og en initiativfase. I afklaringsfasen er der gennemført en kortlægning af indsatser og rammer for børnene og de unge i de tre områder. Der er bl.a. nedsat en tværmagistratslig styregruppe, der har set på, hvilke politikker områderne er omfattet af, hvilke indsatser der ydes i områderne, hvordan indsatserne er organiseret, hvilke fakta der kendetegner områderne, samt hvordan der tildeles økonomi til områderne. Herudover har der været et omfattende lokalt inddragelsesforløb. På baggrund af kortlægningen og inddragelsesforløbet er der skabt et grundlag for det videre arbejde i initiativfasen, der skal foregå i efteråret.
Uanset eventuelle ændringer i skoledistriktsstrukturen vil forældre fortsat have frit skolevalg, hvorfor ønsket om mere sammensatte elevgrupper på skolerne næppe kan nås ved ændringer i skoledistriktsstrukturen alene.