VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

Relaterede dokumenter
Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL.

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Læsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

Læsning er en aktiv proces!

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

Stillelæsning er ikke

Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Når teksten ikke giver mening. Indhold. Tekstforståelse en kompleks kognitiv aktivitet. om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning

Oversigt over oplægget i dag

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Læsepolitik

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Merete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning

PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet.

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Styrk forældresamarbejdet om børns læsning

Fag, fællesskab og frisk luft

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsebånd Friskolen Østerlund

INDHOLD. 1. Hvad er READ? Tidlig indsats Forældre som ressource Growth mindset

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Jeg fatter ikke en brik!

READ SAMMEN OM LÆSNING

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

PIRLS Kodevejledning. Generelle bestemmelser

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Karakteristik og undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Faglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen

PIRLS kodevejledning Generelle bestemmelser

Mars bedømmelsesvejledning

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012

KURSUSDAG PILOTUNDERSØGELSE EN INTERNATIONAL LÆSEUNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET KURSUSDAG FOR SKOLERNE 10. FEBRUAR 2016 PIRLS 2016

Om at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar :45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsepolitik og handleplan

Om at indrette sproghjørner

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

READ SAMMEN OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET LÆSEKONTRAKT

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

Læsehandlingsplan. Formål

Læs om Tyskland. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Tyskland. Mens jeg læser om Tyskland

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Læs om Kroatien. Faglig læsning på Europas-lande.dk. Europas-lande.dk. Før jeg begynder at læse om Kroatien. Mens jeg læser om Kroatien

Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv

At lære at læse er et fælles ansvar!

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Transkript:

PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU

Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske Encyklopædi 1998

Læseforståelse Sprogforståelse Ordlæsefærdigheder - Ordforråd - fonologiske og ortografiske - Baggrundsviden processer - Følgeslutninger - Syntaktiske færdigheder - Metakognition - Genrekendskab - Arbejdshukommelse

PIRLS benytter en funktionel definition iti af læseforståelse l -> læsekompetence PIRLS definerer læsekompetence som færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller som værdsættes af den enkelte person. Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med folk der læser i skolen, i fritiden og for deres egen fornøjelses skyld (Mullis et al., 2006). 4

Hvilke aspekter i elevers læsefærdighed vurderes i PIRLS? Læseformål Forståelsesprocesser Læsevaner og læseindstilling

Læseformål God bog-oplevelse litterær oplevelse l L f t l Læse for at lære Tilegne og anvende oplysninger

De fire PIRLS forståelsesprocesser At fokusere på og genfinde information og centrale ideer udtrykt direkte i teksten At drage direkte følgeslutninger ud fra det læste At fortolke og integrere ideer og informationer præsenteret i teksten At undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer

Læseindstilling Passiv læseindstiling Aktiv læseindstilling Spørgsmål til teksten sætter forståelsesprocesser i gang

Forståelsesproces 1 At fokusere på og genkalde direkte fremsatte At fokusere oplysninger på og genfinde information og centrale ideer udtrykt direkte i teksten

Proces 1: Fokusere og genkalde Hvad kan sætte proces i gang? Eksempler på opgaver: Lokalisere oplysninger Lede efter forklaringer på ord/begreber Identificere tid og sted for handlinger i historien

Proces 1: Fokusere og genfinde Nævn en ting, som Anna havde svært ved at forklare sine forældre.

Proces 1: Fokusere og genfinde

Forståelsesproces 2 At drage direkte følgeslutninger g ud fra det læste at læse mellem linjerne At drage følgeslutninger = at skabe sammenhæng i tekstens informationer enten ved at forbinde forskellige informationer i teksten eller ved at udnytte egen viden om tekstens emne til at skabe mening i tekstens informationer.

Proces 2: At drage følgeslutninger At forstå forbindelsen mellem to sætninger. Anna pakkede madkurven. Saften var varm. (frit efter Lundberg, 1984) Udfylde huller på tekstniveau. t Fx at forstå hvor en historie foregår uden at det eksplicit er nævnt. Træernes kroner gav skygge for den bagende sol. Under dem mærkede de det bløde mos og madpakkerne blev hevet op af kurven. 14

Proces 2: Drage følgeslutninger Hvad kan sætte proces i gang? Eksempler på opgaver Hvor man skal slutte sig til hvad der forårsager hvad? A B C Udlede på baggrund af tekstens info, hvad der karakteriserer en person uden at det er eksplicit nævnt.

Proces 2: Proces 2: Drage direkte følgeslutninger

Proces 2: Proces 2: Drage direkte følgeslutninger

Forståelsesproces 3 At Fortolke fortolke og og indordne integrere ideer/begreber centrale ideer og og oplysninger informationer præsenteret i teksten

Proces 3: Fortolke og samordne Hvad kan sætte proces i gang? Overveje hvorledes personer i historien kunne have handlet anderledes Finde ligheder og modsætninger i teksten

Proces 3: Fortolke og integrere

Proces 3: Fortolke og integrere

Forståelsesproces 4 At undersøge og vurdere indholdet, g g, sproget og de tekstlige elementer

Proces 4: Undersøge og vurdere Hvad kan sætte proces i gang? Vurdere sandsynligheden for at en beskrevet begivenhed kunne ske i virkeligheden Beskrive hvad der gør slutningen på en historie overraskende Afgøre forfatterens synsvinkel på et centralt emne

Undersøge og vurdere indholdet

De fire PIRLS forståelsesprocesser At kunne fokusere på og genkalde sig information, som er udtrykt direkte i teksten (20 %) At kunne drage direkte følgeslutninger g ud fra det læste (30 %) At kunne fortolke og samordne forestillinger og informationer præsenteret i teksten (30 %) At kunne undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer (20 %)

Gode grunde til at deltage i PIRLS PIRLS sætter læseforståelse på dagsordenen! d Læseforståelse er essentiel i alle fag. Teksterne ligner de tekster børnene i øvrigt møder i deres hverdag. PIRLS-teksternes spørgsmål giver ideer til, hvordan man kan stille gode spørgsmål, der rører rundt i elevernes mentale gryder.

Tak, for jeres opmærksomhed! God PIRLS-dag!