UDKAST TRAFIKSTATEGI 2017

Relaterede dokumenter
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik og Infrastruktur

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

APRIL 2017 HVIDOVRE KOMMUNE. Trafikstrategi - status og perspektiver for biltrafik samt for cykel- og gangtrafk

Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

Udbygning af den kollektive trafik i København

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Udbygning af den kollektive trafik i København

Nyt Bynet på Vesterbro/ Kgs. Enghave

Nyt Bynet i Brønshøj- Husum

Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

En stærkere og større hovedstad. Omegnskommunernes input til regeringens hovedstadsstrategi 2030

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Trafik og infrastruktur

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Indhold Side 1 Indledning 3

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 200S

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Nyt Bynet i Bispebjerg

Nyt Bynet på Nørrebro

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 1A

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Cykelstiplan Indledning

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 13

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

MAJ 2017 HVIDOVRE KOMMUNE STATUS OG PERSPEKTIVER FOR EN KOLLEKTIV TRAFIKSTRATEGI

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY

Nyt Bynet i Tårnby Kommune

højklasset busbetjening

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Styr på trafikken og renere luft

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Teknisk notat. Indledning

Nu bygger vi letbanen. information til virksomheder og medarbejdere

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Trafikbestilling arbejdsprogram for Region Hovedstaden og Kommuner

Til lokaludvalgene, Ældrerådet, Handicaprådet og Ungeråd KBH 5. januar 2018

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Trafikbestillerkonference 21. juni 2018

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 21

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune

Notat. A. Overordnede ændringer. Modtagere: MBU/ØU/KB. Orientering om Forslag til Fingerplan 2019

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik. Høringssvar Grøn Mobilitet

Kommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen

En letbane på tværs af København?

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 31

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Transkript:

UDKAST 05.05.2017 TRAFIKSTATEGI 2017 1

Kollektiv trafik Der sker store forandringer på trafikområdet de kommende år, som har betydning for Hvidovre Kommune, både når det gælder individuel og kollektiv trafik. Fokus er på den højklassede kollektive transport i og omkring kommunen, samt de beslutninger som kommunens politikere skal foretage. Hvidovre Kommune er lokaliseret i epicentret af en række nye tilbud af kollektiv betjening, som er besluttede, på tegnebrættet eller under overvejelse. Mange af disse initiativer omfatter statslige og/eller tværkommunale investeringer. Der er mange gode argumenter for at højne den kollektive transport, og vi vil arbejde for en betydelig opklassificering af den kollektive transport i Hvidovre. Kollektiv transport skal ikke kun være for dem, der ikke har et alternativ. I fremtiden skal kollektiv transport i Hvidovre være et reelt alternativ til bilen. Den relativt begrænsede byudvikling, som forventes at komme i Hvidovre Kommune, skal ifølge kommuneplanen koncentreres omkring stationer for at udnytte stationsnærhedsprincippet. Hvidovre har fem S-togsstationer; Rødovre, Hvidovre, Åmarken, Friheden og Avedøre. S-togene er et godt alternativ til bilen og tilbyder borgerne en hurtig forbindelse til København og omegn. Der er imidlertid flere større udviklingsprojekter, som i udgangspunktet ikke ligger tæt ved eksisterende stationer, og som derfor aktualiserer behovet for en udbygning af den højklassede kollektive transport. Det drejer sig om byudviklingsprojektet Bymidten, udbygningen af det store erhvervsområde Avedøre Holme og udvidelsen af Hvidovre Hospital. 2

Vi vil arbejde for METRO TIL HVIDOVRE Den nordlige og sydlige del af kommunen er i dag godt forsynet med højklasset kollektiv transport i form af S-tog. Til gengæld trænger kommunes centrale del til en opklassificering. Især Hvidovre Hospital oplever et akut behov for højklasset kollektiv transport, hvilket kun forstærkes af deres planlagte udvidelse frem mod år 2020. Bedre kollektiv trafikbetjening af Hvidovre Hospital er overvejende et regionalt anliggende, men Hvidovre har også fordele ved at få metroen ind i kommunen. Metroen skal knytte Hvidovre tættere sammen med København og giver Hvidovre to metrostationer, der vil tilbyde vores borgere, pendlere og besøgende et hurtigt og bekvemt alternativ til bilen. HØJKLASSET KOLLEKTIV TRAFIK TIL AVEDØRE HOLME Avedøre Holme er Danmarks største erhvervsområde, og der planlægges for en betydelig udvidelse på 320 hektar. Der findes to ind/udkørsler til Avedøre Holme, og der er i dag problemer med kødannelser i myldretiden til stor gene for de erhvervsdrivende. Hvidovre Kommune ønsker at introducere et reelt alternativ til bilen med en opklassificering af den kollektive transport på Avedøre Holme. Højt på ønskelisten står en letbaneforbindelse, hvor to alternative linjeføringer er i spil; en opkobling på Hovedstadens Letbane eller en ny letbane i Ring 2½. Et højklasset kollektivt bussystem kan også etableres med busser. BRT/+WAY er alternativer til etablering af letbaner og kan være forgængere for en senere etablering af letbaner. EN TILPASNING AF BUSSER Hvidovre Kommune vil tilpasse den lokale bustrafik, så den optimalt bakker op om de nye metrolinjer og højklassede busforbindelser både indenfor og udenfor kommunen. 3

Det vil vi gøre I 2017-2018 vil Hvidovre Kommune sammen med Region Hovedstaden samt Københavns og Frederiksberg Kommuner lave en analyse af højklasset kollektiv trafikløsning fra Ny Ellebjerg station til Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital. Cityringen åbner i juli 2019, og senere samme år kobles Nordhavnslinjen, med to nye metrostationer, til Cityringen. I 2023 bliver Sydhavnslinjen, med fem ekstra metrostationer, også en del af den københavnske metro. Hvidovre Kommune vil arbejde for, at den næste planlagte linjeføring vil være fra Ny Ellebjerg Station til Hvidovre Hospital. I 2016 har Hvidovre Kommune i samarbejde med Movia og Brøndby Kommune igangsat et udredningsarbejde, hvor der analyseres på en højklasset busløsning fra Glostrup til Avedøre Holme og på længer sigt en videreførelse til Amager. Der analyseres endvidere på en højklasset busløsning mellem Avedøre Holme og Ny Ellebjerg Station. Begge løsninger indebærer en betydelig forbedring af tilgængeligheden til Avedøre Holme med kollektiv transport. Hvidovre Kommune vil i samarbejde med Movia og DSB arbejde for til stadighed at optimere samordningen mellem togtrafikken og den kollektive bustrafik ved togstationerne. I samarbejde med DSB vil det endvidere blive tilstræbt løbende at forbedre cykelparkeringsforholdene og tilgængeligheden til togstationerne. 4

Privatbilisme Et velfungerende vejnet er en væsentlig forudsætning for erhvervslivets økonomi og konkurrenceevne samt borgernes mobilitet. Men for meget trafik på vejene påvirker det lokale miljø og klimaudviklingen negativt. Det kommunale vejnet er inddelt i fire vejklasser: Primære trafikveje er veje, der sammen med Holbækmotorvejen og Ama-germotorvejen indgår i det overordnede vejnet i hovedstadsområdet. Disse veje skal fungere som hovedforbindelse for biltrafikken mellem kommunen og omverdenen. Al gennemkørende biltrafik skal søges samlet på disse veje Sekundære trafikveje er veje, der sammen med de primære trafikveje indgår i et net af veje, der skal fungere som hovedforbindelse for biltrafikken mellem de enkelte center- og lokalområder i kommunen. Al biltrafik mellem de enkelte center- og lokalområder skal søges samlet på disse veje Primære lokalveje skal sørge for fordelingen af biltrafikken i de enkelte lokalområder. Som sådan fungerer de primære lokalveje også som forbindelse for biltrafikken til og fra de enkelte lokalområder Øvrige lokalveje omfatter alle øvrige veje i kommunen. Disse veje skal sørge for adgang for biltrafikken til de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker i de enkelte lokalområder. Kommunens inddeling i primære og sekundære trafikveje samt primære lokalveje skaber et godt sammenhængende net af adgangsveje. Vejnettet giver god adgang mellem områder og adgange til vigtige rejsemål som centre, skoler, offentlig service og større fritids-/kulturudbud. Vejdirektoratet har senest i 2015 lavet en oversigtlig opgørelse af trængsel på det overordnede vejnet i hovedstadsområdet. Opgørelsen viser, at motorvejsstrækningerne gennem Hvidovre Kommune er blandt de strækninger, der oplever de største forsinkelser. På trods af den gode adgang til motorveje kan borgere i kommunen derfor godt opleve dårlig fremkommelighed på det overordnede vejnet. Blandt kommunevejene er de primære trafikveje Avedøre Havnevej med ca. 19.000 køretøjer og Gl. Køge Landevej med ca. 6.000 køretøjer de mest trafikerede veje sammen med Hvidovrevej med ca. 10.000 15.000 køretøjer. 5

Vi vil arbejde for BEDRE FREMKOMMELIGHED PÅ AVEDØRE HOLME Avedøre Holme er Danmarks største erhvervsområde, og der planlægges for en betydelig udvidelse på 320 hektar. Avedøre Holme er planlagt for bilkørsel med store parceller og brede veje og en tæt beliggenhed på motorvejsnettet, der giver bilister hurtig adgang til København, lufthavnen og resten af hovedstadsområdet. Dog findes der kun to ind/udkørsler til Avedøre Holme, og der er i dag problemer med kødannelser i myldretiden til stor gene for de erhvervsdrivende. Hvidovre Kommune ønsker at forbedre fremkommeligheden på Avedøre Holme, så området forsat kan drives som et attraktivt erhvervsområde FRIHOLDE BOLIGKVARTERNE FOR GENNEMKØRENDE TRAFIK En af kommunens udfordringer er at balancere god adgang for biltrafikken i forhold til lokalt oplevede problemer som trafiksikkerhed, tryghed og støj. Vi skal fortsat forsøge at samle biltrafikken på de større veje, så boligkvarterne bliver holdt mest muligt fri for gennemkørende trafik. EN FORBEDRING AF DE STØRRE KOMMUNEVEJE Vi vil arbejde på at forbedre miljøet langs de større kommuneveje. Ombygninger af vejstrækninger og kryds skal medvirke til, at trafikken kører med en lavere hastighed, at der bliver mindre trafikstøj, at det bliver lettere at passere vejene, at tryghed og trafiksikkerhed fremmes, og at der bliver smukkere og mere imødekommende bymiljøer omkring vejene. 6

Det vil vi gøre Der arbejdes på at opsætte og drive ITStavler relevante steder på Avedøre Holme, således at trafikanterne orienteres om den aktuelle situation i forhold til ventetider i trafikafviklingen. Det er tanken, at sådanne informationstavler også kan medvirke til at ændre trafikanternes vaner og adfærd og derved øge den oplevede fremkommelighed. Vejdirektoratet har endvidere planer om at justere på signalanlæggenes omløbstider i forhold til at forbedre trafikafviklingen. Undersøgelser har vist, at det er disse signalanlæg som udgør den største flaskehals ift. trafikafviklingen til og fra Avedøre Holme. Trafiksaneringer med hastighedszoner og vejbump på lokalvejene. Som led i arbejdet med helhedsplan indgår en ændret udformning af Hvidovrevej på den centrale del ud for Rådhuset. 7

Bløde trafikanter I Hvidovre findes tre typer cykelstinet: Supercykelstier, som er regionale stiruter med vægt på at styrke pendlingstrafik på tværs af kommuner på cykel Regionale rekreative stier, som forbinder på tværs af kommunegrænser de større byområder med de grønne kiler, kysten og værdifulde landskaber og naturområder. Lokale stier, som er stier, der giver adgang til de overordnede stier og forbinder de enkelte områder i kommunen. Supercykelstinettet udbygges sammen med de øvrige kommuner. I Hvidovre er Ishøjruten langs Gl. Køge Landevej realiseret. Desuden er store dele af ruten langs Vestvolden (Vestvoldruten) etableret, selvom den først formelt kaldes en supercykelsti, når alle elementer er færdige. De øvrige supercykelstier gennem kommunen er der endnu ingen finansiering til. Det regionale rekreative rutenet er i overensstemmelse med Fingerplan 2013, og ruterne gennem kommunen er etableret. Vestvoldruten er både en supercykelsti og en regional rekreativ rute. Planen for nettet af lokale stier i kommuneplanen er i det store og hele etableret. Kun stiforbindelser mellem Brostykkevej og Kettevej og mellem Kettevej og Bakkeskoven i Brøndby er endnu ikke etableret. 8

Vi vil arbejde for AT FORBEDRE FORHOLDENE FOR DE CYKLENDE Vi vil gøre det mere attraktivt at cykle, herunder anlægge manglende dele af strækninger, sikre skæringer af veje, forbedre vejafmærkningen og optimere signalanlæg. AT FORBEDRE FORHOLDENE FOR DE GÅENDE Vi vil arbejde for at forbedre forholdene for gangtrafik og vil i den forbindelse undersøge: Muligheden for direkte gangruter (f.eks. om der er barrierer ved støre veje, jernbane eller gennem "lukkede" boligområder). Gangarealer ved og til vigtige rejsemål (f.eks. ved stationer, busstoppesteder, centerområder, offentlig service mv). TRYGGE OG SIKRE SKOLEVEJE Børn er en af de mest følsomme grupper af stitrafikanter i forhold til trafiksikkerhed og tryghed, og samtidig en af de grupper, der oftest færdes til fods eller på cykel. Her er vejen til og fra skole især vigtig at forholde sig til. I Hvidovre Kommune er der 9 skoledistrikter. Kun to af disse distrikter går på tværs af primære trafikveje, mens de sekundære trafikveje gennemskærer de fleste skoledistrikter. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det især trafik langs med og på tværs af trafikvejene, der kan være problematiske Tilgængeligheden for alle med vægt på de særlige behov som personer med funktionsnedsættelser har (f.eks. personer med synsnedsættelse, brugere af kørestol mv.). Byrums attraktionsværdi, der kan motivere til at færdes mere som fodgænger. 9

Det vil vi gøre Kommunen forbereder ansøgning til staten om støtte til en ny supercykelsti Avedøreruten, der forbinder kommunen med København via Skrædderholmen og Amager. Der arbejdes målrettet med vedligeholdelse af kommunens stier og gangarealer, således at vedligehold af disse prioriteres efter en dynamisk plan. Der skal fortsat være fokus på sikre skoleveje, herunder ved at etablere cykelstier, eksempelvis på Strandbovej/Hvidovre Strandvej. Som led i arbejdet med helhedsplan for Hvidovre bymidte indgår forbedring af en øst-vest gående cykelrute gennem bymidten. Programmet Cykelby Hvidovre er ved at blive udarbejdet. Formålet er at igangsætte en bred vifte af tværgående projekter, der kan fremme brugen af cykel i Hvidovre. Projekterne er i højere grad rettet mod ændring af adfærd end mod nye infrastrukturelementer. 10