Analyse af gartnerisektorens it-anvendelse sammenlignet med it-anvendelsen inden for andre erhvervsmæssige sektorer

Analyse af gartnerisektorens it-anvendelse sammenlignet med it-anvendelsen inden for andre erhvervsmæssige sektorer Fyns ErhvervsCenter September 2006 1

Ledelsesresume Nærværende rapport beskriver hovedresultater fra analysedelen af projektet Online-værktøjer, rådgivning og netværk, som er et ebusiness projekt for gartnerisektoren støttet af midler fra Videnskabsministeriets e-business pulje. Formålet med analysen har været at sammenligne it-anvendelsen i gartnerisektoren med itanvendelsen i andre brancher og uddrage erfaringer herfra til brug for anbefalinger om udbygning af gartnerisektorens it-anvendelse til forbedring af den konkurrencemæssige og forretningsmæssige situation for branchen og dens enkelte virksomheder. Analysen har dels omfattet en spørgeskemaundersøgelse til belysning af gartneribranchens itanvendelse og en sammenligning med foreliggende brancheanalyser og statistisk materiale, som belyser den erhvervsmæssige it-anvendelse i Danmark. Endvidere har der været gennemført en række special studier af særlige it-temaer med relevans for gartnerisektoren. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved hjælp af internet baseret analyseværktøj hos Teknologisk Institut, det såkaldte IT Hjul, idet de gartnerier, som ikke havde angivet email adresse i de relevante branchefortegnelser, blev inddraget i undersøgelsen pr. alm. post. På baggrund af de indkomne besvarelser fra op imod 25% af branchens medlemmer et ikke utilfredsstillende resultat i en sådan form for spørgeskemaundersøgelse blev it-anvendelsen hos de enkelte gartnerier, de tre branchesegmenter (potteplanter, planteskoler og væksthusgrøntsager) og for hele branchen belyst på 9 forretningsproces områder. Udfra de branchesammenligninger, som det har været muligt at gennemføre, er det analysens konklusion, at it-anvendelsen i den danske gartneribranche ikke har noget efterslæb i forhold til den generelle erhvervsmæssige it-anvendelse, hverken totalt eller for de væsentligste forretningsprocesser. Det skal i denne forbindelse nævnes, at analyseresultaterne for de tre branchesegmenter ligger så tæt op ad hinanden, at man ud ad til godt kan opererer med gartneribranchen som samlet størrelse. Ud fra eksisterende baggrundsviden suppleret med de forskellige eksempler på it-støttet forretningsudvikling, som indgår i analysen, konkluderes det endvidere, at gartnerisektoren har et betydeligt potentiale for yderligere it-anvendelse, som med den rette udformning og indførelse, kan være et strategisk bidrag til løsning af gartneribranchens forretningsmæsige udfordringer og problemer. Endelig konkluderes det, at der formentlig kan drages interessante sammenligninger og indhentes interessante erfaringer, dels fra den danske gartneribranches hovedkonkurrent, den hollandske branche, samt fra den it-anvendelse, som er under udvikling på supply chain området inden for en række vigtige europæiske sektorer. En nærmere analyse af disse områder har imidlertid ligget uden for den konkrete opgaveramme. 2

Ud fra disse konklusioner og på baggrund af de forskellige indhentede observationer og erfaringer er der formuleret en række konkrete anbefalinger til it-udviklingstiltag hos det enkelte gartneri, hos gartneribranchen og hos DEG Green Team. Hos det enkelte gartneri anbefales det at have særlig fokus på salgs- og marketing-siden, især hvis man selv står for kundekontakt og salg. Endvidere bør man selvfølgelig have fokus på mulige it-løsninger, som kan forbedre ressourceanvendelsen på produktions- og logistik-siden, hvor de store produktionsomkostninger især løber på. Branchen anbefales dels at understøtte initiativer til forbedring af it-anvendelsen i det enkelte gartneri, og dels til at understøtte initiativer til forbedret it-anvendelse i gartneribranchens forskellige supply chain netværk. DEG Green Team anbefales at indregne disse anbefalinger i sine rådgivningsydesler, at overveje initiativer til dialog med branchen om særlige tiltag på dette niveau, samt at overveje evt. selvstændige forretningsmæssige initiativer med hensyn til systemforsyningen til gartnerierne. 3

0. Indholdsfortegnelse 0. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Opgavemæssigt fokus 5 3. Situations- og baggrundsbeskrivelse 6 3.1. Procesorienteret beskrivelse af en gartneri-virksomhed. 6 3.1.1 Porters model 6 3.1.2. Gartneribranchens værdikæde-processer 7 3.2. En screening af it-løsninger som anvendes i gartnerisektoren 8 3.3. Gartneriernes forretningsproblemer 9 4. Spørgeskemaundersøgelse af it-anvendelsen i gartnerierne 10 4.1. Undersøgelsesmetode 16 4.2. Svarprocenter 17 4.3. Resultater 17 4.3.1. IT hjulet, det enkelte gartneri 17 4.3.2. IT hjulet for hver af de 3 gartnerikategorier 18 4.3.3. IT hjulet, gartneribranchen samlet 21 4.3.4. Særlige krydstabuleringer 24 5. Perspektivering 27 5.1. Erhvervs- og brancheanalyser 27 5.2. Erfaringer fra specielle studier 32 6. Konklusioner, sammenfatninger og anbefalinger 34 6.1. Konklusioner 34 6.2. Observationer og anbefalinger 37 6.3. Anbefalinger 41 6.3.1. Det enkelte gartneri 41 6.3.2. Gartneribranchen 44 6.3.3. DEG GreenTeams it-rådgivning 45 Kilder 46 Bilag 46 4

1. Indledning Nærværende analyserapport udgør et af hovedresultaterne fra projektet: Online-værktøjer, rådgivning og netværk, et e-business projekt for gartnerisektoren, støttet af midler fra Videnskabsministeriets e-business pulje. Det overordnede formål med projektet er at medvirke til at styrke gartneriernes IT-anvendelse, dels ved at afdække de muligheder, der måtte være ved IT-anskaffelser, anvendelse af online tjenester og ved at analysere gartneriernes nuværende anvendelse, suppleret med forslag til ændringer og forbedringer. Dansk Landbrugsrådgivning, DEG GreenTeam afdeling (tidligere Dansk Erhvervsgartnerforening) er ledende projektpartner, og Fyns ErhvervsCenter indgår i projektkonsortiet med sidstnævnte analyse som hovedopgave, idet det projektparterne imellem er aftalt, at analysen skal tilrettelægges således, at det er muligt at inddrage erfaringer fra andre brancher i forbindelse med opstilling af forslag til ændringer og forbedringer. 2. Opgavemæssigt fokus Som nævnt i indledningen går opgaven ud på at gennemføre en analyse af IT-anvendelsen i gartnerisektoren og på denne baggrund fremkomme med forslag til ændringer og forbedringer, idet der bl.a. skal inddrages erfaringer fra andre brancher. En vis generalisering såvel i virksomhedsopfattelse som i andre branchespecifikke spørgsmål skal understøtte en sådan sammenligning. Valget af synsvinkel for analyse m.v. skal endvidere afspejle det overordnede sigte med midlerne fra e-business indsatspuljen til fremme af IT-anvendelsen i små virksomheder. Ifølge udmeldingerne fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, ønskes puljemidlerne brugt til fremme af en mere integreret IT- og e-business anvendelse i de små virksomheder og hermed til fremme af udnyttelsen af de forretningsmæssige muligheder ved en integreret IT-anvendelse. Dette ønske bygger på internationale erfaringer, som viser, at en forbedret og mere integreret ITog e-business anvendelse kan forbedre virksomhedens konkurrenceevne, kan medvirke til at effektivisere virksomheden, kan forbedre dens produkt- og serviceudvikling og kan gøre virksomhedens forretningsprocesser mere fleksible og omstillingsparate etc. Idet e-business opfattes i overensstemmelse med OECD s definition, som især fokuserer på ITanvendelse på tværs af forretningsprocesser internt i virksomheden og i forhold til eksterne samarbejdsparter, skal analysen i særlig grad beskæftige sig med de forretnings- og integrationsmæssige aspekter ved gartneriernes IT-anvendelse i relation til de centrale processer. Et forretningsprocesorienteret udgangspunkt for såvel virksomhedsbeskrivelse som for analyse af IT-anvendelse vil samtidig understøtte tidligere nævnte ønske om at kunne drage tværgående branchesammenligninger. 5

3. Situations- og baggrundsbeskrivelse Ud over ovennævnte opgavemæssige fokus er rammerne for det egentlige analysearbejde fastlagt ud fra en situations- og baggrundsbeskrivelse af gartneribranchen, som omfatter: en procesorienteret virksomhedsbeskrivelse med hensyntagen til variationerne imellem de 3 hovedkategorier af gartnerier (potteplanter, planteskoler og væksthusgrøntsager) et overblik over gartneribranchens anvendelse af IT-systemer gartneribranchens overordnede forretningsproblemer. Kilderne til denne situations- og baggrundsbeskrivelse er hovedsagelig Gartnertidende, DEG GreenTeam konsulenterne, kortvarige besøg hos gartnerier inden for hver kategori. Det er vigtigt at understrege, at beskrivelsen ikke prætenderer at være et slutprodukt i sig selv, men udelukkende skal tjene som dokumentation af den forståelse, som ligger til grund for analysens behandling og fortolkning af indhentede observationer. 3.1. Procesorienteret beskrivelse af en gartneri-virksomhed En beskrivelse af gartneribranchen skal tjene to formål: dels at udgøre en forretningsorienteret referenceramme for observationer og anbefalinger fra analysen, og dels at være platform for sammenligning af IT-anvendelse og erfaringer i andre brancher m.v. 3.1.1. Porters model Som beskrivelsesværktøj er valgt den såkaldte Porters Værdikæde-model. Modellen er afbildet nedenfor. Fig. 3.1. Porters Værdikæde-model 6

Valget er faldet på denne model, fordi den bygger på en universel gyldig virksomhedsopfattelser og herved netop understøtter den ønskede sammenlignelighed til andre brancher. Modellens meget brede anvendelighed kan henføres til, at den tager udgangspunkt i, at en virksomheds konkurrencedygtighed skabes ved et mix af mange forskellige aktiviteter: produktdesign, produktion, afsætning og levering. I modellen arbejdes med værdikæden af aktiviteter og med en margin, som er forskellen imellem den totale værdi, som skabes gennem virksomhedens forskellige processer og omkostningerne ved at fremstille og gennemføre aktiviteterne. Værdikæde-betragtningen er således velegnet til systematisk at behandle hver enkelt hovedaktivitet i lyset af konkurrencen og indplaceringen i den overordnede værdikæde. Modellen skelner imellem de primære aktiviteter og støtteaktiviteter. Den konkrete fysiske fremstilling af produktet, salget og leveringen til forbrugeren er de primære aktiviteter. Støtteaktiviteterne er grundlaget for de primære aktiviteter og er naturligvis indbyrdes afhængige. Hver enkelt af de primære processer kan opdeles i mere specifikke aktiviteter, afhængig af konkrete branche og virksomhedsstrategi. Som det fremgår af denne kortfattede præsentation af Porters model, så understøtter netop værdikæde-betragtningen en generel forretningsmæssig synsvinkel og hermed sammenligneligheden til andre brancher. Værdikæde-betragtningen er endvidere et udmærket udgangspunkt for belysning af systemmæssig integration på tværs af virksomhedens forretningsprocesser og i forhold til eksterne samarbejdsparter. Fig. 3.2. Uddybning af aktivitetsindholdet pr. værdikædeproces Indgående logistik Produktion og forarbejdning Udgående logistik Markedsføring og salg Håndtering af materielle input til de værdiskabende aktiviteter: varemodtagelse inkl. inspektion styring af råvarelager planlægning af materialedistribution i virksomheden Værdiskabende aktiviteter som transformerer input til færdigvarer: egentlig forarbejdning og fremstilling samling pakning udstyrsvedligeholdelse afprøvning og kvalitetskontrol Aktiviteter, som består i at få de færdige produkter frem til kunderne: håndtering af færdigvarelager ordreekspedition transport af færdigvarer distributionsstyring Aktiviteter, som består i at få købere til produkterne herunder kanaludvælgelse reklamering 7

Service Anskaffelse og indkøb Teknologisk udvikling Firmainfrastruktur salgsfremme salg/ordreoptagelse prisfastsættelse Aktiviteter, som fastholder og forøger produkternes værdi kundesupport reparationsservice installation træning reservedelsstyring Anskaffelse/indkøb af råvarer hjælpestoffer serviceydelser reservedele bygninger maskiner Udvikling af varer og værdikæde-processer forskning og udvikling procesautomatisering design redesign firmaledelse planlægning økonomisk styring betalingsstyring bogføring kvalitetssikring juridiske spørgsmål 3.1.2. Gartneribranchens værdikæde-processer I det følgende er Porters værdikæde-model anvendt til at beskrive procesindholdet for en gartnerivirksomhed, idet der undervejs er taget hensyn til en række forskelligheder de 3 gartnerityper imellem. Produktions-/fremstillingsprocessen Denne proces er den helt centrale proces inden for hovedparten af gartnerierne uanset type. Og uanset gartneritypen er omdrejningspunktet for produktionsprocessen principielt det samme: i potteplanter: i planteskoler: i væksthusgrøntsager: bordet det udendørs bed drivhusbedet med de enkelte produktionsplanter. 8

Selve produktionsformen kan i de fleste tilfælde beskrives som en batchproduktion, hvor et antal ensartede planter indgår i et fælles, fremadskridende produktionsforløb. Produktionsforløbet startes som oftest med såning, idet der dog også kan startes med en udprikling af indkøbte stiklinger. De manuelt ressourcekrævende aktiviteter i produktionsprocessen er typisk flytning, afstandssætning, prikling, sortering, formgivning og plukning. Robotløsninger er i et vist omfang på vej som afløsning af de manuelle produktionsaktiviteter. Vigtige led i produktionsforløbet er også vanding, gødning, skadedyrsbekæmpelse og klimastyring - som noget særligt i forbindelse med væksthusproduktion. Med de stigende energipriser udgør klimastyring en større og større udfordring. På slutningen af produktionsforløbet foretages pakning, enten jf. allerede indgået salgsordre, eller som klargøring af produkter til salg. Her er også tale om en arbejdstung aktivitet med et vist automatiserings potentiale. Med det stadige konkurrencemæssige pres på produktionsomkostningerne, øges behovet stadig for information, som kan understøtte en optimering af ressourceanvendelsen især til opvarmning og til manuel arbejdsrutiner. Indgående logistik Indgående logistik er ikke et område, som vejer særligt tungt i det samlede værdikædeforløb. Gødning, pesticider m.v. er typisk standardvarer som ikke kræver særlig kvalitetskontrol ved modtagelsen. I de situationer hvor der indkøbes småplanter og stiklinger gennemføres en særlig kvalitetsinspektion ved modtagelsen. Opbevaring af visse frø kan kræve særlig klimastyring m.v. Udgående logistik Da produkterne fra gartnerivirksomhed stort set alle er hurtigt fordærvelige bruges egentlig lagring af færdigvarer kun i begrænset omfang. Til gengæld kan bordet eller bedet i et vist omfang tjene som færdigvarelager for produkter, som har nået sluttrinet i produktionsforløbet, og som venter på salg eller klargøring til leverance. Ordreekspedition omfatter pakning, mærkning og i øvrigt klargøring til forsendelse jf. indgåede salgsaftale. Det er som tidligere nævnt ofte manuelt, tunge arbejdsopgaver. De gartnerier, som sælger hovedparten af deres produktion via et fåtal af faste salgskanaler, har typisk fast aftale med transportør, som arbejder for pågældende salgskanal. Især planteskolerne bruger dog en vifte af transportløsninger (post, fragtmand, andet, kunden henter selv). Markedsføring og salg Som hovedregel er gartneriernes kundekreds: indkøb/salgsorganisationer, detailhandelskæder og professionelle købere. De konkrete markedsførings- og salgsaktiviteter afhænger af, om man handler i et åbent marked, hvor man skal finde sine kunder der, hvor de er eller blive fundet af disse, eller om man handler gennem faste salgskanaler eller på en standard markedsplads (aktionssituationen). Nogle gartnerier, bl.a. planteskoler, har således brug for at gennemføre opsøgende salgsaktiviteter og i øvrigt for at promovere sig via forskellige former for informationskanaler med 9

diverse salgsmaterialer, mens andre gartneriers salgsaktiviteter i højere grad består i at melde salgsklare varepartier til salgskanalen eller til markedspladsen. Ved salg af større varepartier sker der en forhandling af pris- og leveringsvilkår i forbindelse med ordreoptagelse. Mindre ordrer af lagervarer bliver i et vist omfang afgivet i henhold til katalogpriser og standardleverancevilkår. Messedeltagelse i ind- og udland indgår i det salgsfremmende arbejde. Med den pressede fortjenstmargin, som de fleste gartnerier oplever, har salgsprocessen en stor udfordring med hensyn til at få solgt ud af de færdige planter på borde og i bede til en så god pris som muligt. Det øger bl.a. behovet for gode informationssystemer, både hvad angår varelager og hvad angår kunde/afsætningsmuligheder. Service Dvs. aktiviteter som fastholder og forøger produkternes værdi i værdikæden frem imod den endelige slutbruger. Sådanne aktiviteter har ikke nogen fremtrædende position i gartneriernes indsatsområder. Imidlertid kan den stigende tendens til at forsyne produkter med deklaration og til at placere relevant produktinformation på nettet ses som en udvikling i denne retning. Firmainfrastruktur Herunder findes alle de interne ledelses- og administrative opgaver. Her finder man således alle de traditionelle kontoropgaver, såsom bogføring, regnskabsudarbejdelse, lønudbetaling, betaling og betalingsstyring. I mindre gartnerier kan en del af disse opgaver være outsourcet til revisor m.v. I de store gartnerier varetager man selv hovedparten af disse opgaver. Den overordnede virksomhedsledelse varetager de sædvanlige strategiske virksomhedsovervejelser bl.a. i lyset af de i næste afsnit nævnte forretningsmæssige problemer. Især skal fremhæves de periodiske - årlige/flerårige - beslutninger om produktvalg, som er afgørende for, hvad man har til salg flere måneder/år efter. På dette niveau træffes også beslutningerne om valg af salgskanal og hermed indskrænkning af den operationsmæssige frihed på markedet, til gengæld for opnåelse af den styrke og sikkerhed, som deltagelse i en stærk salgskanal afføder. 3.2. En screening af IT-løsninger som anvendes i gartnerisektoren Da branchesammenligning er et vigtigt element i nærværende analysesammenhæng, falder en detaljeret og specifik kortlægning af den konkrete anvendelse af IT-systemer i gartnerisektoren uden for opgaverammen, da en sådan kortlægning vanskeligt ville kunne danne grundlag for branchesammenligning på det generelle niveau. I stedet er der søgt tilvejebragt et generaliseret overblik over sektorens IT-systemanvendelse, som grundlag for tolkning af spørgeskemaundersøgelsens resultater, for branchesammenligninger og for formuleringerne af de afsluttende konklusioner og anbefalinger. En generaliseret beskrivelsesmetode, som også understøtter den procesorienterede synsvinkel jf. tidligere afsnit, er hentet fra Videnskabsministeriets rapport om Det digitale Erhvervsliv. I denne rapport hedder det bl.a., at i det danske erhvervsliv, som i stort omfang består af mindre og mellemstore virksomheder, vil nogle af disse virksomheder gå hele vejen og digitalisere hele 10

virksomheden, mens andre vil digitalisere udvalgte forretningsprocesser. Til generelt at illustrere en række af de virksomhedsområder, som kan digitaliseres, benytter man i rapporten efterfølgende figur. 11

Figur 3.3. Forretningsprocesser, som kan understøttes af digitalisering. Da vi i nærværende analyse ønsker at kæde systemanvendelsen sammen med den generelle værdikæde-model for virksomhedens forretningsprocesser, og da det samtidig vil være relevant at introducere en grundlæggende sondring mellem de forskellige typer af informations- /databehandlings-opgaver, som systemanvendelsen understøtter, er Videnskabsministeriets model i det følgende tilpasset værdikæde-modellen, idet der samtidig er indført en opdeling af de anvendte systemtyper i traditionelle transaktions-/objektorienterede informationssystemer, som skal bistå ledelsen med at holde styr på, hvad der sker i virksomheden, og hvad der er status på de forskellige vigtige forretningsområder særlige beslutningsstøttesystemer til optimering af konkrete aktivitets- og ressourcedimensioneringsmæssige beslutninger systemer, som helt eller delvist understøtter automatisering af forskellige arbejdsoperationer, herunder også værktøjssystemer systemer, som kobler forretningsprocessernes informationssystemer internt i virksomheden eller til omverdenen, på input- eller på output-siden. (Sidstnævnte kategori af systemer repræsenterer især de systemer, der indgår som byggeklodser i de digitale forretningsmodeller). Følgende matrix viser billedet af systemanvendelsen i gartneribranchen jf. ovennævnte systematik, idet den generelle virksomhedsmæssige systemanvendelse er anført med lille, spærret skrift (og i blå skriftfarve) som reference for den konkrete IT-anvendelse i 12

gartneribranchen. Blandt de konkret anvendte IT-systemer indgår også et par systemer, som er klar til levering og på vej ind på det danske marked især Crop-IT og HortiCam, som skønnes at udgøre interessante supplementer til det øvrige billede på systemanvendelsen. Fig. 3.4. Anvendte IT-systemer i gartneri-sektoren i et generelt perspektiv Indgående logistik Ledelsesinfo. (trans. og aggr.niveau) Indkøbssystemer Råvarelagerstyring Beslutningsstøttesystemer Automatiseringsløsninger og hjælpeværktøjer Integrationsløsninger internt og externt Web indkøb Email og Webindkøb Produktion Produktionsplanlægning og styring Registrering af gødning, el, vand m.v. (Crop-IT) Tidsregistrering (GartTime, PrivAssist) Klimasystemer Efterkalkulationsløsninger www.deggreenteam Daninvent GartKalk Robotstyring (indlejret intell.) Robotstyring af sorteringssystemer m.v. Klimacomputere Processtyring Integration til indkøbs- og færdigvarelager Remote produktionsstyring (WebLink) Online konsulentbistand (HortiCam) Planlægning (Gartplan) Salg / marketing Udgående logistik Udstyrsvedl. (DanInvent) Kundekartotek Varekartotek Ordremodtagelse Div. ordrereg. DANPOT Færdigvarelagerstyring Forsendelse Forkalkulationsløsninger Forkalkulation (Gartplan) Publishing værktøjer Pakkerobot Labelprinter Webmarkedsføring og salg Email/web GASA (DANPOT) Adm. m.m. Diverse lagerstyring Fakturering Bogføring Løn Personale Regnskab Betaling Diverse rapport- og udskrivningsløsninger Office pakken Webbetaling - Telebanking 13

Overordnet Ledelse Diverse fakt. (Danpot) bogføring løn personale regnskab betaling Perioderegnskab Budgetopfølgning Perioderegnskab Budget Forecast www.deggreenteam Excel Excel m.v. Integration til diverse operative infosystemer. Websøgning og adgang til diverse vidensystemer Inden for kategorien af transaktionsorienterede informationssystemer er der generelt en bevægelse imod de såkaldte ERP systemer (Enterprise Ressource Planning-systemer), dvs. systemer, som typisk omfatter og integrerer følgende typer af moduler i basisversionen: regnskab, debitor, kreditor, banktransaktioner, anlægsaktiver. Markedets mest udbredte systempakker på området (Axapta til mindre virksomheder og SAP til store virksomheder) omfatter og integrerer typisk også CRM (customer relationship management, HRM (human ressource management), MPS (materiale og produktionsstyring) m.m. Hvorvidt denne tendens også optræder blandt de store gartnerier, specielt på prydplante- og væksthusgrøntsagsområderne, er der ingen viden om. Det forekommer imidlertid ikke usandsynligt. Også i forhold til den øvrige systemanvendelse er der tydelige tendenser til udbygning af basale systemer med relevante moduler, og dermed til en funktionel integration på det systemmæssige område. Det gælder således Gartplan med udgangspunkt og fokus i produktionsmiljøet, og DanPot med udgangspunkt i afsætningssiden. Med hensyn til driftsmodel er den fremherskende løsningsmodel egen PC/Server- og LANkonfiguration i det enkelte gartneri, som omfatter såvel administrationslokaliteter som lokaliteter, hvorfra produktionen styres. I det omfang man benytter især DanPot og GASA system foregår dette typisk i terminal mode via web-interfase. Man benytter kun i meget begrænset omfang ASP-modeller (Application Service Provider) eller hosting-løsninger. På applikationssiden findes der ingen helt dominerende systemleverandør, ligesom branchen heller ikke i modsætning til en række andre brancher har oprettet egen systemudviklingskapacitet eller indgået brancheaftaler med systemleverandører. Omkring DanPot systemet findes der dog en brugergruppe, som repræsenterer hovedparten af gartnerierne inden for systemets dækningsområde. På rådgivningssiden råder gartneribranchen over egne ressourcer i form af DEG GreenTeams ITkonsulenter. 14

3.3. Gartneriernes forretningsproblemer Det vigtigste forretningsmæssige argument for investering i nye IT-anskaffelser/-anvendelser bør være en forventning om afgørende forbedringer af den hidtidige opgaveløsning og dermed forbedret konkurrencedygtighed eller etablering af nye forretningsmuligheder. Derfor er en pejling på de vigtigste forretningsproblemer, som gartneri-sektoren oplever, også interessant i denne sammenhæng. Kilderne for denne pejling på forretningsproblemer har dels været Gartnertidende og dels drøftelser med konsulenttjenesten og med nogle gartneriejere. Indtjeningen optræder som det helt dominerende og akutte forretningsproblem for branchen. Det er for så vidt ikke overraskende, at indtjening udgør den største udfordring for en forretningsdrivende organisation. Men når denne udfordring optræder med så stor vægt på kort sigt, som den gør i hovedparten af den danske gartneribranche, så står vi her med branchens vigtigste forretningsproblem. Det gælder stort set uden undtagelse for alle typer og størrelser af gartnerier, om end problemet måske er størst for væksthusgrøntsagsproduktionen. Indtjeningsproblemet er i øvrigt stort set uafhængigt af, om man sælger til hjemmemarked eller til eksport, idet man i stigende grad opererer på et globalt marked, hvor man også møder udenlandsk konkurrence på hjemmemarkedet. Indtjeningsproblemet som har konkurrenceproblemet som sit modstykke kan groft set underinddeles i: et omkostningspres og et afsætningsproblem. Omkostningspresset forstærkes af de stigende energipriser og af de mange ressourcekrævende manuelle produktionsaktiviteter kombineret med den relativt høje pris på arbejdskraft i Danmark. Løsningerne på indtjeningsproblemet skal typisk findes inden for et af følgende 3 hovedområder: forbedrede afsætningsmuligheder til bedre priser, bl.a. gennem produktudvikling, positionering og styrke i forhold til salgskanalen, osv. ressourcebesparelser på produktionsområderne (energi- og arbejdskraftbesparelse gennem automatisering, stordrift, metodeudvikling) forretningsudvikling, f.eks. nytænkning af procesindholdet i værdikædeforløbet, herunder outsourcing af ikke-kerneprocesser såsom logistik, salg, administration. 4. Spørgeskemaundersøgelse af IT-anvendelsen i forhold til forretningsprocesser i gartnerierne Formålet med at gennemføre en spørgeskema-undersøgelse i gartnerisektoren er at tilvejebringe et generelt billede af status på gartneriernes IT-anvendelse fordelt på hovedprocesområder. Dette billede skal bruges dels til en vurdering af det generelle niveau for gartneriernes 15

IT-anvendelse og dels som sammenligningsgrundlag i forhold til IT-anvendelsen inden for andre brancheområder. Som tidligere nævnt ligger det uden for nærværende analyses formål i detaljer at undersøge, hvilke systemer der konkrete anvendes i gartnerisektoren, hvorfor spørgsmål på dette område ikke er medtaget i spørgeskemaundersøgelsen. 4.1. Undersøgelsesmetode Datagrundlaget for undersøgelsen er tilvejebragt ud fra et spørgeskema, som har været udsendt til samtlige gartnerier og returneret af en tilfredsstillende andel af disse. Spørgsmålene i skemaet belyser forskellige aspekter af IT-anvendelse i forhold til hver af de centrale virksomhedsprocesser i henhold til Porters Værdikæde-model (se 3.1.). Der findes flere spørgeskema-implementeringer af værdikæde-modellen. Til brug for nærværende analyse er valgt IT Hjulet, som er udviklet og driftet af Teknologisk Institut. IT Hjulet retter sig bredt mod alle typer af virksomheder på tværs af særlige brancheforhold. Der er derfor kun foretaget beskedne ændringer i standardspørgeskemaet, idet områder helt uden relevans i en gartnerisammenhæng er udeladt af hensyn til forståelse og accept hos de enkelte gartnerier, som skulle medvirke i undersøgelsen. Følgende tabel viser de procesområder, der udgør knagerækken for de enkelte spørgsmål, samt hvor mange spørgsmål der har været stillet i forhold til hver af disse processer med henblik på at belyse IT-anvendelsen: Fig. 4.1. Hovedinddelingen af enkelte spørgsmål i spørgeskemaet Administrative aktiviteter Adm. 7 spørgsmål Personalestyring Pers 5 spørgsmål Produktudvikling Udvik 6 spørgsmål Indkøb og indgående logistik Indk 5 spørgsmål Produktion Prod/Drift 14 spørgsmål Forsendelse/udgående logistik Distr 7 spørgsmål Salg og marketing Salg 10 spørgsmål Service Serv 5 spørgsmål Den organisatoriske udbredelse og indarbejdelse af IT-anvendelse IT-anvendelse. 9 spørgsmål Skemaet indledes med 9 faktuelle spørgsmål om salgs- og indkøbskanal, størrelse målt i medarbejderantal og anvendt IT-udstyr. (Det samlede spørgeskema kan ses i bilag). I forbindelse med behandling af besvarelsen blev gartnerierne inddelt i de 3 hovedkategorier: potteplanter, planteskoler og væksthusgrøntsager for at kunne opgøre resultater for hver af disse 16

kategorier og uddrage eventuelt interessante forskelle på dette grundlag. Udsendelse og besvarelse af spørgeskemaerne foregik elektronisk for de gartnerier, hvor man Danske Prydplanter, Væksthusgrøntsags??? og Dansk Planteskoleejer Forening kendte email adresser, mens øvrige gartnerier fik spørgeskemaet tilsendt pr. post bilagt svarkuvert. Efter udsendelse (mailing) af spørgeskemaerne modtog alle de gartnerier, som ikke havde indsendt svar, en rykkerskrivelse, enten elektronisk eller pr. post. Behandling af data fra de indsendte spørgeskemaer er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af de vægtningsfaktorer, som anvendes generelt i IT Hjul-modellen. Samtlige gartnerier, som har besvaret spørgeskemaet, har modtaget en behandling af deres egen besvarelse og en sammenligning med billedet af IT-anvendelsen inden for den kategori, som de tilhører, og billedet af IT-anvendelsen på gartneribranche-niveau. Disse billeder er sendt pr. email, hvor muligt, og ellers pr. post. 4.2. Svarprocenter Fig. 4.2. Svarprocenter Antal svar Ud af mulige Svarprocent Væksthusgrønt 8 38 21% Planteskoler 20 80 25% Potteplanter 53 222 24% I alt 81 340 24% Antallet af mulige besvarelser er renset for ikke-deciderede gartnerivirksomheder i den modtagne adresseliste. Generelt er en svarprocent på op imod 25% tilfredsstillende, når der er tale om spørgeskemaundersøgelse på baggrund af relativt stort spørgeskema (77 spørgsmål) til individuel besvarelse. Der er derfor ikke foretaget noget særligt for at forklare årsagen til de manglende besvarelser. Derfor er der heller ingen forklaring på, hvorfor væksthusgrønt ligger noget lavere i svarprocent end de to andre kategorier. 4.3. Resultater Gennemgangen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen indledes med de vægtede svarresultater i henhold til IT-hjul modellen. Disse sammenvejede svarresultater er, som ovenfor nævnt, dannet af Teknologisk Institut ved hjælp af særlig algoritme med udgangspunkt i de enkelte besvarelser inden for hvert procesområde. Den sammenvejede værdi beskriver således niveauet for IT-anvendelse pr. procesområde, idet værdien 0 svarer til svaralternativ 1: ingen overensstemmelse i spørgeskemaerne og værdien 4 svarer til svaralternativ 5: fuld overensstemmelse. Gennemgangen af IT Hjul-resultaterne sker såvel på enkelt gartneri-niveau, på gartneribranchesegment-niveau som samlet for gartneribranchen. Efter denne gennemgang præsenteres nogle resultater fra analyser på enkeltspørgsmålsniveau. 17

4.3.1. IT Hjulet, det enkelte gartneri Det enkelte gartneri, som har deltaget i undersøgelsen med besvarelse af spørgeskemaet, har modtaget følgende materiale som tilbagemelding på besvarelsen. Fig. 4.3. IT Hjulet for det enkelte gartneri IT admin IT pers IT udv IT indk IT prod IT dist IT salg Fornavn Adresse Gartneriet /virksomheden 3,7 2,2 1,8 2,4 2,8 2,4 1,5 1,4 1,8 GENNEMSNIT VÆKSTHUSGARTNERIER 3,1 1,5 1,4 1,5 1,9 1,4 1,4 1,3 1,8 GENNEMSNIT ALLE 3,3 1,5 1,5 1,8 2,0 2,2 1,9 2,0 2,0 IT serv IT anv IT administration 4,0 IT anvendelse IT personale 2,0 Virksomhed IT service IT udvikling 0,0 Væksthuse IT salg IT distribution IT indkøb IT produktion Alle Af dette materiale fremgår gartneriets eget niveau for IT-anvendelse i relation til de forskellige forretningsprocesser udtrykt ved hjælp af IT Hjul-modellen. Materialet muliggør endvidere en sammenligning mellem det enkelte gartneri og øvrige gartnerier inden for samme kategori (i det aktuelle tilfælde: væksthusgrøntsags-producenter), og sammenligning i forhold til samtlige gartnerier i undersøgelsen. 4.3.2. IT Hjulet for hver af de 3 gartnerikategorier Da spørgeskemaanalysen, som tidligere nævnt, er gennemført med en opdeling på de tre branchesegmenter, ud fra hypotese om interessante forskelle imellem de 3 branchesegmenter i IT-anvendelsesniveau eller fokus, vil resultaterne blive gennemgået for hvert enkelt branchesegment for sig. Planteskoler 20 virksomheder medvirkede i undersøgelsen svarende til 25% 18

De sammenvejede svarresultater fra hvert af de 9 procesområder fremgår af efterfølgende tabel og figur, idet resultaterne på brancheniveau også er vist. Fig. 4.4 IT Hjulet for Planteskoler adm pers udvik indk prod distr salg serv anv Planteskoler 3,4 1,5 1,5 1,9 1,9 2,5 1,9 2,4 2,2 Gennemsnit ALLE 3,3 1,5 1,5 1,8 2,0 2,2 1,9 2,0 2,0 Efterfølgende IT Hjul illustrerer disse værdier. IT administration 3,5 Gennemsnit Planteskoler Gennemsnit Alle IT anvendelse 3,0 2,5 2,0 1,5 IT personale 1,0 IT service 0,5 0,0 IT udvikling IT salg IT indkøb IT distribution IT drift Både det grafiske billede og tabellen viser, at Planteskolerne på linie med hele gartneribranchen - ligger højt med hensyn til IT-anvendelse inden for traditionelle administrative processer og opgaver. Billede og tabel viser endvidere, at planteskolerne inden for områderne: service og kundebetjening (kundefortegnelse, håndtering af kundeklager, produktinformation via hjemmesider) distribution (herunder lagerstyring, pakning og forsendelse) samt indarbejdelse af IT i forhold til medarbejderuddannelse, IT-strategi og medarbejdernes adgang til og anvendelse af IT ligger ½ point højere end branchen i gennemsnit, mens man på øvrige områder ligger på samme (relativt lave) niveau som branchegennemsnittet. 19

Væksthusgrøntsager 8 virksomheder afleverede besvarelser svarende til 21%. De sammenvejede svarresultater fra hvert af de 9 procesområder fremgår af efterfølgende tabel og figur, idet resultaterne på brancheniveau også er vist. Fig. 4.5 IT Hjulet for væksthusgrøntsager adm pers udvik indk prod distr salg serv anv Væksthusgrøntsager 3,1 1,5 1,4 1,5 1,9 1,4 1,4 1,3 1,8 Gennemsnit ALLE 3,3 1,5 1,5 1,8 2,0 2,2 1,9 2,0 2,0 IT administration 3,5 Væksthuse Alle IT anvendelse 3,0 2,5 2,0 1,5 IT personale IT service 1,0 0,5 0,0 IT udvikling IT salg IT indkøb IT distribution IT drift Umiddelbart viser ovennævnte billede og værdier, at væksthusgrøntsager ligger lavt på alle områder i forhold til branchegennemsnittet. Det gælder specielt på områderne indkøb, service, salg og distribution. Men den relativt lave svarprocent, især hos gartnerier, som modtog spørgeskemaet pr. email, gør, at de konklusioner, som kan uddrages om væksthusgartneriernes IT-anvendelse, skal tages med et vist forbehold. Potteplanter 53 besvarelser svarende til svarprocent på 24%. 20