Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen v/ Barbara Voltelen, Sundhedsplejerske, Lektor og Ph.d. ved University College Lillebælt
Kort præsentation: Barbara Voltelen født 1965 Sygeplejerske i 1989 Sundhedsplejerske i 1995 Cand.scient.san i 2004 Lektor ved UCL i 2010 Sekretær DSFS i 2015-2017 Ph.d. i familiesygepleje i 2016 Ansat i delestilling UCL 60/40
Plan Mit ph.d. projekt som anledning til implementering af familiesygepleje på sygeplejerskeuddannelsen på UCL Vejle Baggrund Relevans Implementeringen Evidens bag Calgary Modellerne Det teoretiske afsæt for Calgary Modellerne Progressionen gennem spl. uddannelsen Betydningen for de studerende Betydningen for klinisk praksis
2016
En gave På baggrund af min Ph.d. afhandling fik jeg muligheden for, i samarbejde med ledelsen og mine kollegaer på UCL, at implementere en konkret tilgang for familie og pårørendeinddragelse gennem hele sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.
Baggrund Når en patient rammes af alvorlig sygdom er det ikke kun patienten der bliver ramt men hele familien. Undersøgelser peger på at den uformelle omsorgsgiver påvirkes negativt på parametre som QOL, Stress, caregiver burden, mortality og comorbidity. Disse negative påvirkninger belaster også patienten og hele sundhedssystemet - også økonomisk. (Benzein, 2014) Sundhedsvæsenet ifølge danskerne viser at vi tilsyneladende kan vi blive bedre til at inddrage de pårørende! (MandagMorgen & TrygFonden, 2016)
Relevans for sygeplejerskeuddannelsen Generelt et øget fokus på medinddragelse i sundhedsvæsnet Samfundsmæssigt Politisk Organisatorisk Fra brugerne Patienter Pårørende Fordrer diskursændring Patientcentreret til familiefokuseret Ekspertvælde til respektfuld non hierarkisk relation Forudsætter kompetenceløft Sygeplejersker/sygeplejestuderende oplever familieinddragelse er udfordrende
2 afsæt for den sundhedsprofessionelle relation Ressource- og værditænkning vs Problem og mangeltænkning Opmærksomhed på ressourcer, værdier og ønsker At skabe fremtiden Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af en ønsket fremtid Skabe fællesbillede af en ønsket fremtid Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilledet Opmærksomhed på problemer og fejl og mangler At løse problemet Problemidentifikation Årsagsanalyse Løsningsmodeller Handlingsplan (Gwilym Wyn Roberts, 2010)
Implementering af FS på sygeplejerskeuddannelsen Vejle (B. Bang Larsen & B. K. Hansen, Januar 2017) I efteråret 2012 tog man ledelsesmæssigt en strategisk beslutning om at profilere sig på familiesygepleje og igangsætte en ph.d. inden for området. Prioriteringen/profileringen af familiesygepleje fastholdes og bakkes op af alle medarbejdere på uddannelsen, der gøres plads til indholdsmæssige drøftelser på seminar, pædagogisk forum, akademiske eftermiddagsmøder og til journal clubs. Der samarbejdes endvidere i netværk med klinisk praksis. Uddannelseschef og Ph.d. er medlem af Dansk Selskab for Familie Sygepleje (DSFS) med deraf tæt tilknytning til udvikling og forskning på området.
Fortsat: En tværgående gruppe af undervisere udarbejdede et WHY dokument med argumenter for: Patienten som en del af familien, Efterspørgslen på pårørendeinddragelse, Sygeplejerskers ønske om kompetenceudvikling på området, det samfundsmæssige perspektiv og muligheden for at profilere sygeplejerskeuddannelsen i Vejle anderledes. Undervisere tilbydes løbende deltagelse på konferencer og lignende der fokuserer på området Der inviteres løbende internationale professorer i familiesygepleje som giver oplæg om familiesygepleje ud fra deres speciale til både ansatte og studerende Tværgående gruppe har udfærdiget en studieplan for implementering af familiesygepleje fra start til slut i sygeplejerskeuddannelsen
Evidens bag CFAM/CFIM Imødekommer efterspørgslen for medinddragelse (Benzein 2014) Bidrager med konkrete redskaber til inddragelse (Wright & Leahey 2013) Kræver undervisning og træning af sygeplejerskerne (Duhamel 2009) Styrker arbejdsglæden for sygeplejerskerne (St John 2009) Får positiv feedback fra familierne (Benzein 2014) Familiernes evne til at håndtere udfordringer forbedres (Benzein 2014) Ingen evidens for at det skader deltagerne (Persson 2014)
Det teoretiske fundament for familiesygepleje (FS) på Vejle Sygeplejeskole På trods af en erkendelse af at familiesygepleje kan effektiviseres på mange forskellige måder har vi valgt at lade os inspirere af et systemisk afsæt: Familiedefinition: A group of individuals who are bound by strong emotional ties, a sense of belonging, and a passion for being involved in one another s lives (Wright, Watson, & Bell, 1996). The Calgary family assessment and intervention models (CFAM/CFIM) (Wright & Leahey, 2013) Illness and beliefs modellen (Bell & Wright, 2009)
Tre forskellige tilgange til familiesamarbejde
Systemteori
Narrativ tilgang Her opfordres familien /l at fortælle deres historie. Ved at fortælle om oplevelser, overbevisninger og erfaringer åbnes der mulighed for at se på situa/onen med nye øjne. Gennem historiefortællingen synliggøres familiens percep/on (White 2006)
The Calgary Family Assessment and Intervention model (Wright & Leahey 2013) Går bl.a. ud på at kortlægge familiens indbyrdes forhold og ved hjælp af forskellige sygepleje interventioner at styrke deres indbyrdes forståelse for hinanden og den situation de er i, samt støtte dem til at håndtere den.
Formål med CFAM/CFIM Familiesamtalen formål eller ønskede resultat er, ud fra familiens behov, at påvirke måden de oplever deres sundhedsproblemer på så medlemmerne kan opdage nye løsninger på disse problemer (Wright & Leahey 2009:150)
Indhold i CFAM/CFIM The Calgary Family Assessment Model Familieindsigt Genogram/Ecomap The Calgary Family Intervention Model Sygepleje interventioner Ø Opmuntre til at fortælle helbredsnarrativ Ø Give tid Ø Anvise ritualer Ø Fremhæve familie støtte Ø Anerkende familie og individuelle styrker Ø Opmuntre familiemedlemmer til at være caregivere og tilbyde støtte Ø Validere og normalisere følelsesmæssige reaktioner Ø Tilbyde informationer og meninger Systemisk kommunikation
Hvordan CFAM/CFIM? Møde familien åbent, ligeværdigt, respektfuldt med gode manerer og udstikke rammerne J Udfærdige genogram/ecomap med familien Lytte til alle familiemedlemmernes illness narrativ Udforske specifikke behov i forbindelse med aktuelle samtale Skabe refleksion vha. sygeplejeinterventioner Systemisk kommunikation Opsamling og evt. lave ny aftale Afslutning
The one question question Hvis det kun var muligt at få ét spørgsmål eller emne bearbejdet i løbet af vores tid sammen i dag, hvad ville det ene spørgsmål/emne da være?
Genogram og Ecomaps
Systemisk kommunikation Lineære spørgsmål har en afklarende hensigt. Bruges til at indkredse problemsituationen: Hvad skete der? Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor? Cirkulære spørgsmål har en undersøgende hensigt. Udforsker relationer og forskelle, sætter ting i sammenhæng: Hvad er din forklaring på? Hvad er anderledes nu end tidligere og hvordan anderledes? Hvad er vigtigt for A og B? Hvordan ser du det? Strategiske spørgsmål har en korrigerende hensigt. Bruges for at påvirke: Hvornår har du tænkt dig at gøre noget ved problemet? Refleksive spørgsmål har en mobiliserende hensigt. Bruges til at fremme ændringer: Hvad tror du, A tænker, når han havner i den situation? Hvordan kunne du tænke dig at? Hvad skulle du gøre for at?
Progressionen af familiesygepleje gennem uddannelsen
Hvad betyder det for de studerende? a) alle studerende, der uddannes fra sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har fået under-visning/læringsforløb i familiesygepleje (basis-niveau). b) familiesygepleje udbydes endvidere som valgfag på 7. semester for de studerende, der er særligt interesserede i området og som fx vælger at skrive BA-projekter indenfor denne ramme (differentieret niveau). c) et antal bachelorprojekter søges, så vidt muligt, knyttet til igangværende ph.d. projekter med fokus på familiesygepleje elementet. 7 studerende (3 bachelorprojekter) er for nuværende tilknyttet et ph.d. projekt hos os, der omhandler familiesygepleje med særligt fokus på pårørende til borgere med demens. d) en tendensanalyse fra uddannelsen viser, at antallet af BA-projekter der beskæftiger sig med familiesygepleje til voksne stiger fra 0 % til 20 % i perioden 2012-2016. I 2016 skrives 23 ud af 75 BA-projekter med fokus på familiesygepleje. (Citat: B. Bang Larsen & B. K. Hansen, Januar 2017)
Hvad betyder det for klinisk praksis set fra de studerende? Vigtigt at inddrage familieperspektivet i klinisk praksis Svært at balancere mellem et patientcentreret perspektiv og familieperspektivet Lydhørhed blandt sygeplejerskerne men udfordrende rammer Sygeplejersker synes det er svært at få tid, viden og mulighed for at arbejde målrettet med familieperspektivet
Spørgsmål???? Tak for opmærksomheden