Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Relaterede dokumenter
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor

set fra almen praksis

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Alle fotos er modelfotos.

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Patientinformation DBCG 04-b

Behandling af brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen.

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Behandling af brystkræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft

Patientinformation DBCG b,t

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Behandling af brystkræft

Pakkeforløb for kræft

Behandling af brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?

Patientinformation DBCG b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Behandling af brystkræft efter operation

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Behandling af brystkræft

Nordjysk Praksisdag 2014

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Social ulighed i kræftudredningen

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG d,t

Behandling af brystkræft

Nøgletal for kræft august 2008

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis

8. Rygerelaterede sygdomme

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Behandling af brystkræft

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Er du klar over det mand?

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Behandling af brystkræft efter operation

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Lungebetændelse/ Pneumoni

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Transkript:

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle Praktiserende læge

Kræft i befolkningen Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 20% flere kræftpatienter i de næste 10 år

Hvad er kræft? Kræft er en sygdom, der opstår i en celle i kroppen, fordi cellens evne til at reparere sig selv er i udu. Kræftceller deler sig ukontrolleret og ødelægger de normale raske celler. Med tiden kan kræftcellerne udvikle sig til en svulst.

Stadieudvikling og forværring af symptomer Svage symptomer Milde symptomer Klare symptomer Kan ses på røntgen Klare tegn på sygdom Diagnosen Udlånt fra Peter Vedsted

Risikofaktorer for kræft Tobak (inkl. passiv rygning) Alkohol Overdreven soldyrkelse Overvægt Mangel på motion Støv, asbest Kemikalier på arbejspladsen Arvelighed Alder

Hvordan behandles kræft? Operation Ca. 60% af alle kræftpatienter får operativ fjernet svulsten Kemoterapi Medicinsk behandling, der kan hæmme eller dræbe kræftcellerne på forskellig måde. Behandlingen virker også på raske celler, men de kan i modsætning til kræftceller reparere sig selv. Strålebehandling Stråler fungerer ved at ødelægge kræftcellernes arvemateriale. Det gør, at kræftcellerne dør, eller at de ikke kan dele sig.

Kræft fordelt på køn og type

Hvor mange lever med kræft?

Reflektions-opgave: Prøv at tænke på en patient, som fik stillet kræftdiagnosen via din praksis. Hvordan præsenterede patienten sine symptomer forud for diagnosen. Havde patienten flere henvendelser end vanligt, før henvisning til sygehuset. Del din patient-oplevelse med din sidemand.

Hvordan finder vi kræftpatienter? Ca. 35.000 nye cancere per år 50% præsenter alarmsymptomer, 25% alvorlige uspecifikke symptomer, 25% almene symptomer 85% ses i almen praksis på deres vej til diagnose 8-10 cancerdiagnoser per år per praksislæge

Udlånt af Peter Vedsted

Gruppe-opgave: Brainstorm over hvilke symptomer, der kan komme fra mave-tarmsystemet (inkl. lever og galdeveje). Hvilke af symptomerne har høj risiko for kræft. Udvælg nogle af symptomerne og drøft hvor længe det er i orden, at en patient har et givet symptom - før han bør søge læge (tærskel for lægesøgning) - før han skal ses af en læge (tærskel for visitation) - før han bør henvises til udredning (tærskel for henvisning)

Den diagnostiske tragt >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav 8 mio. kontakter/mio indbyggere til almen praksis Lægeundersøges For 7-10% af konsultation overvejer lægen kræft Ca. 3% af kontakter til almen praksis fører til henvisning til billeddiagnostik og 0,5% til endoskopi Henvises til udredning Ca. 0,08% har kræft 33.000 diagnoser Udlånt af Peter Vedsted

Symptomer på kræft Eksempel med tyktarmskræft 2,000 mennesker 280-660 har blødt fra endetarmen på et tidspunkt i livet 280-380 har blødt fra endetarmen det seneste år 44 for første gang 14-30 går til læge med dette symptom 1 har tyktarmskræft Udlånt af Peter vedsted Tegnet fra: McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7

Almen Praksis er ansvarlige for, at de rette patienter bliver henvist til udredning

Gruppeopgave: List de symptomer, I mener, der bør føre til henvisning til lungekræftpakke. Overvej om alder og andre risikofaktorer er relevante?

Kræftpakker - se www.sundhed.dk Begrundet mistanke om Lungekræft Henvisning obs. cancer bør overvejes hos personer over 40 år med nytilkomne luftvejs- og almensymptomer af over 4 ugers varighed, eller ændring af kroniske luftvejssymptomer. Symptomerne kan være: Uforklaret hoste Uforklaret unormal spirometri Hæmoptyse Uforklarede brystsmerter hos rygere Hæshed Uforklarlig dyspnøe og almensymptomer (vægttab, træthed, nedsat appetit) Suspekt fund ved røntgen af thorax Vær opmærksom på, at ca. 15% af lungecancer-patienterne primært vil have et normalt rtg. af thorax. Dersom symptomerne fortsætter uændret skal patienten henvises med diagnosen obs. cancer.

Eksempel på henvisningskriterier til andre pakker: Begrundet mistanke om kræft i kvindelige kønsorganer Æggestok: Abdominal udspilethed Nedsat appetit/kvalme Hyppig vandladning Obstipation/subileus/ileus (med mistanke om gyn. årsag) Træthed/dyspnoe Familiære dispositioner Livmoder/Livmoderhals: Uforklarlig vaginal blødning hos kvinder over 40 år Vaginal blødning efter menopausen Blodtilblandet fluor vaginalis

Diagnostisk center Alvorlige symptomer der kan være kræft v. Jens Balle

Diagnostisk center Almensymptomer (træthed, sygdomsfølelse, smerter) Utilsigtet vægttab Langvarig feber Anæmi Abnorme laboratorieprøver, som ikke umiddelbart kan forklares Uspecifikke knogle- eller ledsmerter

Diagnostisk center Webreq-profilen: "Diagnostisk Center Pakkeforløb - mistanke om alvorlig sygdom. Suppleret med egne analyser: CRP, SR, U-stix, Vægt, Højde, BT, BS. Efter individuel vurdering kan suppleres med EKG, spirometri, CA125, PSA m.m. Det er for Thisted, Farsø og Hjørring aftalt, at der kan henvises direkte til Diagnostisk Center uden forudgående CT af thorax, abdomen og det lille bækken.

Diagnostisk center Irma, 74 år, svedtendens Udtrappes af tablet Anafranil, opfølgning.

Diagnostisk center. Anamnese: Svedtendens, træthed, hovedpine, åndenød, mavekramper, sure opstød, ondt i ryggen og højre skulder. Ex ryger 75-100 pakkeår. Objektivt: Svedende. BMI 33. Øget fylde højre halsrod. Tumor højre bryst.

Diagnostisk center Paraklinik Urin 1+ blod CT infiltrative forandringer begge lunger. Struma med forkalkning. Forandring i højre bryst.

Faldgruber på falderebet Forekomst af hæmoroider ved blod fra endetarm udelukker ikke kræft Normale blodprøver udelukker ikke kræft Nylig gynækologisk undersøgelse (GU) udelukker ikke kræft i underlivet Normal røntgen af thorax udelukker ikke lungekræft Normal CT-scanning af abdomen kan ikke udelukke tarmkræft Nylig hospitalsindlæggelse er ikke garanti for grundig undersøgelse Forværring af vejrtrækning hos KOL-patient kan være lungekræft

Opsamling