1. Præsentation af regneark. Indholdsfortegnelse

Relaterede dokumenter
BEST PRACTICE KØB OG SALG AF BEHOLDNINGER

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktionen

Kursus (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Temadag om budgetlægning 2010

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Hvordan laver jeg lageroptælling?

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Varmluftsaggregat og styring, kr

Vejledning i kasserapport i Excel Afdelingsbestyrelse

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Vejledning senest ændret

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Vejledning senest ændret

Miniguide til din E-kontrol

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

Vejledning senest ændret

Intern omsætning. Side 22. Intern omsætning I/S budgetter 6 (ekstra opgave)

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

REGISTRER DINE MÅLTE GROVFODERUDBYTTER

Om Lagerstyring af afgrøder. Generelt. Lagerstyring på flere bedrifter. Begreber i lagerstyring. Leverandører / kunder

Økonomiske resultater for 2016

Tidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Smågriseproducenterne

Opsamling på cases i projekt 7486

SEGES ØKONOMISTYRING DEMO AGRO FOOD PARK 15, SKEJBY, 8200 AARHUS N LANDBOVEJEN PÅLANDET

Tilretning af regneark med autosum, formatering af tekst og tal samt oprettelse og kopiering af formel (relativ reference)

Produktions- og lagerbudget

Tema. Brug værktøjerne

Guide til beregningsmodel. Økonomi i ressourceforløb

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Business Check ÆGPRODUKTION Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Ø90 Budget - sådan - det detaljerede budget

Find retningen for din bedrift

Præsentation Uddelingskopier

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

Udbyttedokumentation Skema A1, 2011

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.

Introduktion til husdyrgodkendelse.dk

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

TID-data i Excel regneark. Generelt. Forberede tid-data

Introduktion til husdyrgodkendelse.dk

Historisk nemt at låne penge

Tidligere prognoser. Resultatopgørelse

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Økonomien i planteavlsbedrifter

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

ØkonomiNyt nr

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Brugertilfredshedsundersøgelse

Om Lagerstyring af afgrøder. Generelt. Lagerstyring på flere bedrifter. Begreber i lagerstyring. Leverandører / kunder

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Hvordan laver jeg en lagerregulering?

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Lageroptælling. Lageroptælling

For at opstarte lagerstyringsmodulet skal du først oprette perioder. Den første periode er beregnet til at angive begyndelsesstatus. (Primo).

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

1. Landbruget i samfundet

Køb af en ejendom i budget og budgetopfølgning vises med et eksempel på køb af en kvægejendom.

Få styr på Grovfoderproduktionen

STAMOPLYSNINGER FOR EKSTERNE

Denne side udfyldes af en økonomimedarbejder eller en sekretær og distribueres via en kontaktperson på KU. ÛÕÍßÓÛÒà «²¼òµ«ò¼µ

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?

My booking. Generelt. Forsiden. Version 9.0


Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Business Check Slagtekyllinger 2012

LOGOSCONSULT.DK MICROSOFT DYNAMICS NAV OG NAVISION PENGESTRØMSANALYSE. Copyright Side 1

Økonomien i planteavlsbedrifter

Lageroptælling. Lageroptælling

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Økonomien for planteavlsbedrifter

Transkript:

Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af regneark... 1 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter... 2 2.1. Modellens formål... 2 2.2. Modellens opbygning... 2 2.3. Modellens principper... 2 2.3.1. Perioder... 2 2.3.2. Mængder... 2 2.3.3. Værdier... 2 2.3.4. Basisoplysninger... 3 2.3.5. Egne prisvurderinger... 3 2.3.6. Gældende interne overførselspriser / historiske salgspriser salgsafgrøder... 4 2.3.7. Periodevalg... 4 2.4. Beregning af lageromkostninger og likvide konsekvenser (eksisterende og alternativ strategi)... 4 2.4.1. Oversigt over anvendte priser i beregningen.... 4 2.4.2. Indtastninger af forbrug, høstudbytte, køb og salg mængder... 5 2.5. Nøgletalsoversigt... 6 2.6. Risikosimulering input og output... 6 1. Præsentation af regneark Der kan være likviditet og indtjening at hente ved en tættere styring af beholdningen af grovfoder og foderkorn, kombineret med en fornuftig strategi for håndteringen af køb, salg og risiko. Det er svære tider i alle grene af dansk landbrug, og uanset i hvor høj grad den enkelte bedrift er ramt af konjunkturerne, vil det være en god ide at se på mulige potentialer for en forbedring af både likviditeten og indtjeningen. I det følgende beskrives en model, der tjener til at skabe overblik over ændringerne i likviditet og indtjening ved valg af alternative strategier for beholdningen af foder. Den er ikke et entydigt svar på, hvilken strategi der skal foretrækkes, men den sætter mulighederne i perspektiv. En række forudsætninger, der kan være forskellige fra bedrift til bedrift og fra landsdel til landsdel, skal gennemtænkes, inden der tages en beslutning. Regnearksmodellen findes i to versioner: En version, der henvender sig til kornproducenter af foderkorn til svinebesætninger, og en version, der henvender sig til producenter af grovfoder til kvægbesætninger. Begge

disse driftsgrene har i en særlig version mulighed for at simulere på forventet afgrødeudbytte via stokastisk simulering. For producenter af korn simuleres der også på variationer i salgspriserne på korn. 2. Vejledning til regnearksmodellen for grovfoderproducenter 2.1. Modellens formål Formålet med modellen er at anskueliggøre de omkostningsmæssige konsekvenser af at føre lagre af forskellig størrelse. Samtidig skal den være en hjælp til at skabe overblik over de forventede lagerbevægelser og dermed også et solidt beslutningsgrundlag, hvis det overvejes at ændre lagerstrategi. 2.2. Modellens opbygning Modellen er bygget op med fem faner: En forside En fane med basisoplysninger for den pågældende bedrift, og prisoplysninger. To faner med identiske beregninger af omkostninger ved at være lagerførende. Den ene fane med udgangspunkt i den nuværende lagerstrategi, og den anden fane med udgangspunkt i en alternativ lagerstrategi. En fane med et overblik over beregningerne. 2.3. Modellens principper 2.3.1. Perioder Der kan i modellen vælges tre årsperioder, der starter med henholdsvis januar, juli og oktober. Det giver mulighed for at tilpasse perioderne til den pågældende høst 2.3.2. Mængder Mængderne på lager tager udgangspunkt i et regnskabsført, optalt eller vurderet lager pr. 31.12, 30.6. eller 30.9. Denne mængde korrigeres for forventet forbrug, høst, indkøb, salg og svind. 2.3.3. Værdier Lagerværdierne tager udgangspunkt i mængden på lageret og den enhedspris, der er anvendt ved den eventuelle regnskabsopgørelse eller den vurderede pris ved periodens start. Inden for perioden vurderes høsten, forbruget og svind til den interne overførselspris 1 beregnet af SEGES eller vurderede alternative egne priser (majsensilage og græsensilage). Ved køb af afgrøderne anvendes prisen ved køb hos en anden landmand/sælger. Ved salg anvendes prisen ved salg til en anden landmand/køber. For priserne på eventuelle salgsafgrøder anvendes som udgangspunkt prisen på foderhvede, og disse kan også udskiftes med egen vurdering. Ved prisudsving hen over perioden vil der opstå forskelle mellem lageret opgjort efter primoværdien af lageret justeret for værdierne af de nævnte tilgange og afgange, sammenholdt med lagerværdien opgjort efter lagermængden til den interne overførselspris. 1 Den interne overførselspris beregnes af SEGES og anvendes, når der overføres grovfoder fra en driftsgren til en anden fra marken til stalden. 2

2.3.4. Basisoplysninger Indsæt årligt forbrug af majsensilage Indsæt årligt forbrug af græsensilage Indsæt årligt forbrug af salgsafgrøder Indsæt beholdningsmængderne Indsæt enhedsprisen Indsæt kassekreditrenten / rente af indestående Indsæt saldo på kassekredit Navigationsknapper Indsæt maksimal lagerkapacitet Indsæt pristillæg ved køb hos nabolandmand/ sælger Indsæt basisoplysninger jf. boksene til højre, og naviger via de viste navigationsknapper. 2.3.5. Egne prisvurderinger Udfyldes med egne salgsprisvurderinger Tryk på denne knap, hvis egne priser ønskes anvendt Ønsker man ikke at anvende de interne overførselspriser, kan man indtaste egne vurderinger. 3

2.3.6. Gældende interne overførselspriser / historiske salgspriser salgsafgrøder Tryk på denne knap, hvis den interne overførselspris ønskes anvendt De viste månedlige interne overførselspriser er fra Farmtal Online for perioden 2016, og priserne på foderhvede er gennemsnit for perioden 2000 2016. 2.3.7. Periodevalg Her gives der mulighed for at vælge mellem tre forskellige årsperioder. Tryk på en af disse knapper for at vælge periode 2.4. Beregning af lageromkostninger og likvide konsekvenser (eksisterende og alternativ strategi) Vejledningen gælder for både alternativ 1 (eksisterende strategi) og alternativ 2 (ny strategi). 2.4.1. Oversigt over anvendte priser i beregningen. Navigationsknapper Skjul eller vis eventuelt de anvendte priser med disse knapper 4

2.4.2. Indtastninger af forbrug, høstudbytte, køb og salg mængder Hvis forbruget ikke er jævnt fordelt over året, indtast da det ujævne forbrug Udfyldes for de aktuelle måneder Skjul eller vis eventuelt indtastningsfelterne med disse knapper Udfyldes for de aktuelle måneder Udfyldes for de aktuelle måneder Generelt for indtastningerne gælder, at afgang fra lageret (forbrug og salg) er negative tal, og tilgang til lageret (høst og køb) er positive tal. 2.4.3. Beregnede værdier 1. Beregning af lagerværdien på basis af værdien af primolageret +/- den beregnede værdi af lagerbevægelserne 2. Beregning af lagerværdien på basis af mængden af ultimolageret opgjort til salgspris til foderstofforretningen Forskydning mellem metode 1 og 2 Værdierne af lagerbevægelserne til de pågældende priser Samlede lageromkostninger: svind og tab/gevinst ved prisudsving Beregnet likviditetsforskydning Udbetalinger fra køb af grovfoder Indbetalinger fra salg af grovfoder Rentebevægelser som følge af likvide bevægelser 5

2.5. Nøgletalsoversigt Oversigt der sammenligner de to valgte alternativer med mulighed for kun at se totalerne eller udvide til også at se specifikationer på poster og måneder. Hertil kommer et grafisk overblik. Bemærk at omkostninger vises som et positivt tal, hvis der ER en omkostning. Tryk på knap for specifikation på måneder eller kun på året Tryk på knapper for yderligere specifikationer eller for at skjule specifikationer Grafisk oversigt 2.6. Risikosimulering input og output Med et tillægsværktøj til Excel - @Risk kan man på beregningerne foretage stokastisk simulering. Det vil sige, at man med sandsynlige eller erfarede variationer i udbytte og priser kan foretage simuleringer, der viser sandsynlige udsving i udvalgte resultater. 6

Ved angivelse af det lavest og højest tænkelige udbytte set i forhold til normaludbyttet i den pågældende afgrøde dannes en fordeling, der angiver sandsynligheden for udbyttet ved gentagne simuleringer. De lavest og højest tænkelige udbytter i pct. af normaludbyttet skal angives i en boks til højre for høstudbyttet i beregningen. Indtast det højest tænkelige udbytte i forhold til normaludbyttet Indtast det lavest tænkelige udbytte i forhold til normaludbyttet Fordeling høstudbytte En simulering af det normale høstudbytte på 950.000 FEN i eksemplet med en nedre grænse på 90 pct. og en øvre grænse på 105 pct. af normaludbyttet giver den viste fordeling af det sandsynlige udbytte. Med 90 pct. sikkerhed vil udbyttet ligge mellem 895.800 FEN og 981.900 FEN. Sandsynlig beholdning En simulering på basis af den angivne sandsynlighedsfordeling for høstudbyttet for majsensilage kombineret med andre til- og afgange på beholdningen giver eksempelvis en fordeling, der viser den sandsynlige lagerstørrelse. 7

Eksemplet viser, at der med den givne fordeling af høstudbyttet ikke er nogen risiko for, at lageret tømmes inden næste års høst. Til gengæld er der 90 pct. chance for, at lageret vil være minimum ca. 300.000 FEN. 8