Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Efter- og videreuddannelse
I nedenstående beskrives arbejdsgruppens overvejelser i forhold til ambitionerne for den nye professionshøjskole og de identificerede udfordringer i samfundet i fremtiden, som den nye professionshøjskole skal kunne svare på både i sine leverancer og samarbejder med eksterne, og som en styrket dagsordensættende spiller i forhold til uddannelse og velfærdssamfundet. Disse overvejelser danner grundlag for arbejdsgruppens identificerede temaer, pejlemærker og udviklingsperspektiver, som beskrives neden for. I nedenstående anvendes betegnelsen EVU, som dækker videreuddannelsesaktiviteter, herunder også videreuddannelsesaktiviteter i CFU-regi. Med den nye professionshøjskole skal det være muligt at: Sætte dagsordenen (styrke professionernes legitimitet, flere handlemuligheder i forhold til velfærdssamfundets kompleksitet) Skabe myndige professionsudøvere - (og glade børn, borgere, patienter mm) Øge fokus på tilbageløb fra praksis og levere relevante kompetencer til og forudsige nye kompetencebehov hos professionerne Sammen med praksis at skabe og udvikle nye former for uddannelse, viden og læring (forny videntrekanten). Nye vidensformer kalder på mere end et stærkere samarbejde, men i højere grad en samtænkning af grunduddannelse, videreuddannelse og forskning, med en smidighed i måden vi definerer forskning og videnproduktion. Lave en agil organisation og en stærk læring- og udviklingskultur, som arbejder på tværs af fagligheder og sikrer en stærkere sammenhæng mellem grunduddannelse, videreuddannelse og forskning. De identificerede udvalgte ændringer i fremtiden er: Ændret professionsforståelse (den fagprofessionelle autonomi i modsætning til en styringskædetankegang) Legitimitetsudfordring hos professionerne og professionsuddannere Aftagernes forventning om bedre for mindre og kontekstafhængig produktudvikling og hvordan det afspejler sig i produkterne Øget forandringshastighed og nye vidensformer (i praksis, i de politiske forventninger, i den teknologiske udvikling) Behov for øget tværprofessionelt samarbejde og nye samarbejdsformer. Den nye professionshøjskole skal derfor kunne: Svare på krav om øget tværprofessionalitet. Tilbyde uddannelsesaktiviteter, som udvikler stærk faglighed, der skaber refleksion og øget handlerum samt en organisationsforståelse, der gør, at de professionelle er i stand til løbende at stille spørgsmål til den eksisterende faglighed og forstå, hvordan de indgår i den større sammenhæng i både egen organisation og omverden. Svare på hvorfor og hvordan uddannelse er svaret på løsning af velfærdssamfundets udfordringer gennem styrkelse af professionernes legitimitet. Tilbyde en anden balance mellem og kombination af grunduddannelse og EVU og nye måder at levere uddannelse på - nye produkter og nye vidensformer.
Centrale temaer På baggrund af omverdenens krav og behov og de muligheder, en ny og samlet professionshøjskole giver, er identificeret en række centrale temaer. Aftageres behov for specialisering og tværprofessionalitet, herunder Øget specialisering (dybdefaglighed) og tværprofessionelle kompetencer Kompetence til at mobilisere borgerens/barnets/familiens ressourcer Forståelse for andre professioner gennem tværprofessionel forståelse med afsæt i den konkrete opgave, der skal løses. Behov for kompetence til at kunne navigere i en organisatorisk og samfundsmæssig helhed. Øget kompleksitet, herunder Øget kompleksitet i samfundet og i professionernes opgaveløsning betyder øget kompleksitet i EVU-aktiviteter. Der er behov for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske former/produkter Udvikling af undervisning- og konsulentydelser skal i stigende grad ske sammen med kunden den nye professionshøjskoles viden og videnbaserede produkter skal sættes i spil i samskabelsesprocesser med praksis. Der er behov for EVU-aktiviteter, som kan udfordre, analysere og i dialog med rekvirenten skabe et nyt perspektiv og dermed løsning på praksisudfordringerne. Udfordring af professionsfaglighed, herunder Ny legitimitet i professionsfaglighed - mindre autonomi og monopol Udvikling af de professionelles myndighedsrolle Fokus på opgaven, herunder I den konkrete kontekst, hvor opgaven skal løses, kan læring og uddannelse foregå på nye måder. Fokus på opgaven som en forudsætning for: Bemanding/arbejdsdeling; faglighed; fastholdelse af den professionelle rolle.
Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? TEMA 1 Professionsidentitet/Professionsforståelse TEMA 2 Produkter og leverancer BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEMAER Professionsidentitet/professionsforståelse Vi oplever, at et bidrag, der ofte er behov for fra os, er en tydeliggørelse af professionsidentiteten og redskaber til at fastholde sig selv og hinanden i rollen som professionelle også når vilkårene for deres professionelle praksis er svære og udfordrer deres faglighed. Der er ligeledes et stigende behov for, at man som fagprofessionel forstår den politiske og organisatoriske ramme, man er en del af, og dermed skal kunne agere i. I takt med stigende behov for tværprofessionelt samarbejde og samskabelse med borgerne, øges behovet for andre kompetencer hos de professionelle. Der er brug for en balance mellem at styrke professionerne i at bevare en stærk faglighed, og samtidig mestre det tværfaglige og samskabelsesprocesserne uden at føle sig truet på sin professionsidentitet eller gå på kompromis med det faglige niveau. Det skal vi være stærke på at levere. Produkter og leverancer I EVU er de produkter og leverancer, vi vælger at tilbyde, et udtryk for vores faglighed. Produkter og leverancer viser omverdenen, hvad det er, vi kan og tror på skal til for at forbedre deres praksis. Vi skal være stærke både på fagligheden og implementeringsdelen og herunder have fokus på, hvordan læring omsættes konkret i praksis og kommer til udtryk i ændret adfærd efter endt uddannelsesforløb. Videnprodukter, der adresserer udfordringen i praksis i en anvendelig form, der kan omsættes i praksis.
PEJLEMÆRKER TEMA 1: Professionsidentitet/Professionsforståelse Pejlemærker ALLE Samskabe tilbud: Uddannelse udvikles i samskabelse med studerende, aftagere, forskere, praksis, politikere m.m. Vi bidrager til videnudvikling og udvikling af professionerne sammen med praksis og med afsæt i den konkrete kontekst og opgave Dagsordensættende: Dagsordensættende i forhold til professionernes betydning i forhold til arbejdet med borgerne. Kompetenceudvikling som forudsætning for øget forståelse for fagprofessionens vigtighed i samfundsudviklingen. Udvikling i professionerne: Relationskompetencer mobilisere borgerens/barnets/familiens ressourcer at bevare ressourcesynet. Perspektivskifte med fokus på barnet/borgeren. Hvordan kan vi løbende være i dialog om og redefinere professionernes bidrag til den pågældende velfærdsopgave. Reformer, der kræver mindset-ændringer. Alle ansatte i professionshøjskolen har en forståelse for professionens vilkår og udfordringer i forhold til kerneopgaven. Øget behov for specialicering. Hvad er de væsentligste pejlemærker inden for temaet? Pejlemærker UDVALGTE Pejlemærke 1: Samskabe Samskabelse som udgangspunkt for arbejdet med professionsforståelse og identitet. Det forudsætter en gensidighed og dialog om professionens udvikling, og skal afspejles sig i den måde vi arbejder på Pejlemærke 2: Dagsordensættende Dagsordensættende sammen med professioner, aktører/samarbejdspartnere. Kvalificerer de politiske reformprocesser, beslutningsprocesser, på alle niveauer Pejlemærke 3: Forstå udviklingen i professionerne Alle ansatte i PH har forståelse for udviklingen i professionernes udvikling ift. kerneopgaver og de professionelles rolle.
BEGRUNDELSE FOR VALG AF PEJLEMÆRKER Pejlemærke 1: Samskabe Gennem samskabelse bliver det muligt at give svar, som adresserer forandringshastigheden i samfundet og i de politiske processer. Samskabelse er udgangspunkt for en til alle tider opdateret og relevant viden samt relevante produkter. Kun ved at være lydhør for de behov, der er i praksis, kan vi levere relevante ydelser, der gør en forskel. Samskabelse er grundlag for demokratisk dannelse Pejlemærke 2: Dagsordensættende Gennem at bidrage til at sætte dagsorden i de faglige og politiske drøftelser, vil vi kunne bidrage til en myndiggørelse af de fagprofessionelle og styrke deres (og vores) troværdighed og legitimitet. Pejlemærke 3: Forstå udviklingen i professionerne Det er udgangspunktet for, at vi kan bidrage til at skabe værdi og forandring i praksis. Vi kan kun levere det, der er brug for i praksis, hvis vi kender til vilkår, forandringer, krav, behov m.m. hos dem, vi leverer til.
PEJLEMÆRKER TEMA 2: Produkter og leverancer Pejlemærker ALLE Løbende udvikling i samarbejde med aftagerne så det skaber værdi for kunden: Agilitet og samskabelse af vores uddannelser og konkrete ydelser vi skal både komme med et tydeligt bidrag og være åbne for praksis behov, men også udfordre deres umiddelbare ønsker med vores viden og faglighed. Forventningsafstemning undervejs. Skaber produktivitet i processen og organisatorisk forankring/læring Kompetenceudvikling, der understøttes af ledelsesmæssigt og organisatorisk set up, så det er tydeligt, at den nye læring er vigtig for organisationen, og hvorfor den er det. En vifte af nye EVU-produkter, fx: Foranalyse Kompetenceudvikling Redskaber til opfølgning/evaluering Alignment i uddannelser i eksamensformer i undervisningsformer eksemplarisk undervisning = formen rummer læring Rentabilitet vi skal kunne holde pengene hjemme Tæt og velfungerende samarbejde mellem grunduddannelse, videreuddannelse og forskning: Rekvirenterne af EVU har brug for og efterspørger ydelser, der forudsætter tætte koblinger og godt vidensflow mellem grunduddannelse, FoU og EVU. EVU har en særlig adgang til opdateret viden om vilkår og udfordringer i praksis hos dem, som allerede arbejder i professionen det forpligter ift at få den viden sat i spil i samarbejde med grunduddannelse og FoU. Det skal være let at lade opgaven sætte holdet og rotere medarbejdere internt så viden og kompetencer spredes. Orienteringspunkter i forhold til kompetencer på den nye professionshøjskole: Både professionshøjskolens medarbejdere og børn/borgere og fagprofessionelle skal være i besiddelse af kompetencer i forhold til: 21st century kompetencer At kunne håndtere videnseksplosion og forandringshastighed Kaospilot navigationskompetencer
Pejlemærker UDVALGTE Pejlemærke 1: Løbende udvikling i samarbejde med aftagere så det skaber værdi for kunden Denne udvikling betyder flere undervisningsformer/læringsarenaer og nye former for læring. Pejlemærke 2: Udvikling af videntrekant og ny organiseringsform Dette skal understøtte nyt læringsetup Pejlemærke 3: Specialisering og tværprofessionalitet Der er behov for øget specialisering (dybdefaglighed) og tværprofessionel relationskompetence. Den nye professionshøjskoles medarbejdere skal både udvikle dybe fagfaglige kompetencer, men også konsulentfaglige kompetencer med henblik på at kvalificere samskabelse. BEGRUNDELSE FOR VALG AF PEJLEMÆRKER Pejlemærke 1: Løbende udvikling i samarbejde med aftagere så det skaber værdi for kunden En udvidet problemforståelse giver bedre mulighed for at analysere problemstillinger og sammen med partnere kvalificere udviklingen af løsninger. Behov for nye svar i en hastig forandrende virkelighed og ud fra et perspektiv om mere/bedre for mindre. Pejlemærke 2: Udvikling af videntrekant og ny organiseringsform EVU har unik adgang til opdateret viden om vilkår og udfordringer i praksis hos dem, som allerede arbejder i professionen og har derigennem en forpligtigelse til at bringe denne viden i spil i både grunduddannelse og forskning. Pejlemærke 3: Specialisering og tværprofessionalitet Der er behov for dette hos aftagerne derfor bliver det vigtigt at kapacitetsopbygge i professionshøjskolen (konkurrenceparametre) Selvom arbejdet med EVU er arbejde med folk, som allerede har en professionsuddannelse, består arbejdet i EVU ofte i at styrke de professionelles forståelse af deres egen, kollegers og samarbejdspartneres professionelle rolle. Forståelse af den professionsforståelse der er udgangspunktet hos dem vi skal levere EVU til (analysen af den), er en forudsætning for at vi kan koble på, der hvor behovet er og levere relevante input og bidrag til deres praksisudvikling. Når kravet og forventningen til udbytte fra aftagerne stiger, må vi sikre, at vi selv leverer mest mulig effekt, og det gør vi kun, hvis vi rammer de faktiske behov derude.
UDVIKLINGSPERSPEKTIV 1 Gøre sammen undersøge sammen skabe sammen lære sammen (se cirkel på avisforside 2) Når kravet og forventningen til udbytte fra aftagerne stiger, må vi sikre, at vi selv leverer mest mulig effekt, og det gør vi kun, hvis vi rammer de faktiske behov i praksis. Der er ikke ét rigtigt svar, men processer, der baserer sig på viden og forskning i en undersøgende og ofte eksperimenterende læring Hvilke udviklingsperspektiver vil opnåelsen af UDVIKLINGSPERSPEKTIV 2 Kompetenceløft skal forankres organisatorisk og bæredygtigt Vi er rigtig dygtige til at arbejde med den organisatoriske helhed og kapacitetsopbygning medfører en reel forskel i praksis Vi har flerfaglig synergi internt Vi er rigtig dygtige til at udvikle og skabe de nødvendige leverancer og udviklingsperspektiver sammen med aktørerne. Vi formår at gå ind i åbne processer om behov for kompetenceudvikling med vores viden, erfaring og nysgerrighed det gælder både undervisning og konsulentarbejde Vi er en foretrukken samarbejdspartner Vi er rigtig dygtige til kontinuerligt at indgå i dialoger og følge med i udviklingen og samtidig være med til at præge den. Vi samskaber med kunden omkring den konkrete løsning vi går i fængsel sammen. Vi skaber større ejerskab, ansvar og medskaber udviklingen vi fejrer mål og nederlag sammen. Med den rigtige arbejdsdeling og rollefordeling kan vi sammen med rekvirenten skabe varige forandringer af praksis til gavn for borgerne. ALLE Gøre det sammen Lære sammen Handlekompetence Øve/træne Kontinuerlig læringscirkel Tæt på og i Praksis pejlemærkerne give?
BEGRUNDELSE FOR VALG AF UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Valget af udviklingsperspektiver afspejler hvad gruppen mener er helt afgørende at den kommende professionshøjskole udvikler kvalificerede svar på. Udviklingsperspektiverne adresserer centrale, aktuelle udfordringer vedrørende professionsuddannelse og velfærdudvikling: 1) en acceleration i videns- og teknologiudvikling 2) et stigende krav fra et økonomisk presset aftagerfelt om at levere bedre og billigere løsninger. Der findes ikke ét rigtigt svar men flere mulige veje samtidig er det vigtigt at vi tydeligt står på den viden vi har.
Hvordan vil en avisforside om den gode historie se ud på baggrund af udviklingsperspektiverne?
Hvilke tre visionære udsagn opsummerer bedst pejlemærker, udviklingsperspektiver og avisforsiden? Udsagn 1 Vi er dagsordensættende, når der sker udviklingsbrud i velfærdssamfundet og det forudsætter nye fagligheder. Udsagn 2 Vi er et skabende og lærende organisationsmiljø. Vi lærer ved at gøre sammen med omverdenen. Udsagn 3 Vi skaber løbende udvikling i samarbejde med aftagerne, der giver: Perspektiv, øget refleksivitet og stillingtagen i praksis Kvalificerer handlemåder praksis Styrker videnbasering i produkter og opgaveløsningen Skubber og forstyrrer praksis Udsagn 4 Vi udvikler, opsøger og deler viden på tværs. Vi kender vilkår og udfordringer i praksis hos dem som allerede arbejder i professionerne, og sætter den viden i spil i hele organisationen og stiller det bedste hold i opgaveløsningen på tværs af organisering/forankring/arbejdsfunktion.
Generelle betragtninger ovenpå seminaret ift. vision og ambition for den nye professionshøjskole Vi synes, der blev stillet et relevant spørgsmål i paneldebatten fredag, som det kunne være godt at arbejde videre med: Hvad er det som er umisteligt/som vi ikke vil give køb på? Hvis vi kan blive skarpe på det, så er der bedre rum til at udvikle nyt. Ligeledes var opmærksomhedspunktet om at finde steder og anvende fælles ressourcer på tværs af professionshøjskoler og fagprofessionelle miljøer relevant at arbejde videre med.