Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Relaterede dokumenter
Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Landbrugets Byggeblade

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Landbrugets Byggeblade

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

Fodring af smågrise og slagtesvin

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Kvægbedriftens klimaregnskab

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Fodringsteknologier og ny DE-

Nettoudbytte og foderværdi

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Regnskabsresultater 2016

dokumentation Af Torkild Birkmose, AgroTech og Per Tybirk, Videncenter for Svineproduktion RAPPORT

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Optimalt valg af kløvergræsblanding

1. Landbruget i samfundet

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

Økonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Regnskabsresultater 2017

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil:

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

Bilag 1. Lokalisering af husdyrbruget

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

4. august Peter Juhl Friedriksen Felstedvej Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Det lugter lidt af gris

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Transkript:

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP

Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger bygget på: Foderforbrug /udnyttelse (E-kontroller og produktionskontroller) Information fra Foderstofleverandører Næringsstofindhold i foder Tabelværdier og fodringsforsøg Modeller for en standardproduktion Antal dage i forskellig laktationsafsnit for malkekøer og grise pr. årsso som eksempel Næringsstofindhold i de forskellig produktioner (mælk, æg, kød etc.) 2...

Normtalsberegning mængde, ab dyr Tørstof- og mængdeberegning: Udskillelsen af tørstof beregnes ud fra foderoptagelsen og fordøjeligheden af tørstof Mængden af gødning fastsættes ud fra tørstof i gødningen Urinmængden er en fast faktor relateret til gødningsmængden (kvæg) 3...

Normtalsberegninger, ab stald og lager Gyllemængde (normtal) ab stald og lager tillægges Strøelse, vandspild, vaskevand, foderspild Regnvand Yderligere mængder der ikke indgår i normtallene: Ensilagesaft og overfladevand fra befæstede arealer I normtallene fratrækkes Tørstoftab ved kompostering og fordampning af vand 4...

Den enkelte vil sjældent ramme normtallene 50 % mere gylle kan let være realiteten Kendskab til områder der øger gyllemængden er vigtig 5...

Faktorer der påvirker gyllemængden i svineproduktionen Foderforbrug (effektivitet) Foderets energikoncentration Drikkevandsspild Vaskevand Overbrusning Anvendelse af vådfodring 6...

Tiltag og forhold der kan ændre gyllemængden i svineproduktionen Foder og foderforbrug Effekt i % for forskellige kategorier Tiltag Søer Smågrise Slagtesvin Højt/lavt foderforbrug ± 5 % ± 5 ± 5 ± 5 Foder med lav energikonc. -5FE - - 6 7...

Tiltag og forhold der kan ændre gyllemængden i svineproduktionen Vand og vanding Effekt i % for forskellige kategorier Tiltag ved vandspild Søer Smågrise Slagtesvin Tørfodring, vand i drikkenipler 13 25 30 Tørfodring, vand i drikkekopper 6,5 13 12 Tørfodring, vand i krybbe -3,5-8 - 4 Vådfodring 7 17 23 Udgangspunkt: Vand i automat og drikkekopper 9...

Tiltag og forhold der kan ændre gyllemængden i svineproduktionen Vask og overbrusning Effekt i % for forskellige kategorier Tiltag Søer Smågrise Slagtesvin Vaskerobot 7 8 6 Ingen overbrusning - - 10-10 Mere end normal overbrusning - 10 10 10...

Regneark fra Konsulentmeddelelse Planteavl nr. 470 på LandbrugsInfo.dk på foderforbrug 11...

Faktorer der påvirker gyllemængde i kvægproduktionen Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg og andet Ensilagesaft Regnvand direkte i beholder Tilledning af overfladevand 12...

Virkningen af grovfodertype og anvendelse af ludet korn på urinudskillelsen hos malkekøer (norm ab dyr = 24 m 3 ) Fodring Ekstra urin pr. årsko, m 3 Forøgelse/reduktion i % af gyllemængden Kun græsensilage + 1,5 + 6 Kun majsensilage - 2,5-10 2 kg ludet hvede (NaOH) + 3,0 + 12,5 4 kg ludet hvede + 6,0 + 25 Kun græsensilage + 4 kg ludet hvede + 7,5 + 31 13...

Virkningen af mineraler på urinudskillelsen hos malkekøer Ekstra urin pr. årsko, m 3 Forøgelse i % af gyllemængden 50 g fodersalt (NaCl) + 1,0 +4 100 g Na-bicarbonat + 2,0 +8 150 g Na-bicarbonat + 3,0 +12,5 14...

Virkningen af ydelsesniveau på mængden af gylle hos malkekøer Ekstra gylle pr. årsko, m 3 Forøgelse/reduktion i % + 1000 kg EKM + 1,7 + 7-1000 kg EKM - 1,7-7 15...

Vandtilledning Malkeanlæg Variation afhængig af type anlæg og antal køer der benytter anlægget Tidligere 3 m 3 Ny norm på 8 m 3 Grundlaget er en ny Farmtest 16...

Vaskevand fra malkeanlæg og malkestald/robotrum. m 3 pr. årsko Norm er sat til 8 m 3 Malkesystem Robotter Malkestald Malkekarrusel 150 køer 7,2 8,8 11,0 300 køer 7,5 5,7 5,7 17...

Vandtilledning Vandspild Drikkekar skal rengøres, men nogle løber desuden over i perioder (0,1 0,7 m 3 ) Vand fra ensilagepladser og andre befæstede arealer kan udgøre store mængder 18...

Andre løsninger på for lille gyllekapacitet Fodringstiltag er relativt billige, hvis mulige Tekniske løsninger: Ny gylletank Overdækning af en eller flere gylletanke Udsprinkling af restvand (overfladevand og malkerumsvand) 19...

Omkostninger ved forskellige tiltag for at afhjælpe kapacitetsmangel, 300 årskøer Tiltag Byggepris, kr. Omkostning kr. pr. m3 Gyllebeholder på 4000 m³ 500.000 125 Overdækning af gyllebeholder, 4,5 m dyb Udsprinklingsanlæg, 3000 m 2 ensilagesilo á 0,7 m³ regnvand Udspringling af malkerumsvand, 8 m³ pr. ko Udsprinkling af ensilage- og malkerumsvand 284.000 800 80.000 38 70.000 29 80.000 18 20...

Konklusion Konklusion Der er mange faktorer der får gyllemængden til at afvige fra normtallene Afvigelsen kan være meget stor > 50 % Ændringer i produktionen eller de fysiske rammer kan normalisere mængderne Der er meget stor forskel i prisen på forøget 21... 16. januar kapacitet 2014 afhængig af tiltag