Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne Undersøgelse blandt erhvervsuddannelseselever DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne Undersøgelse blandt erhvervsuddannelseselever 2004 TNS Gallup DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form hos: Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55.3 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk ISBN 87-7958-145-5 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne 5

INDHOLD 1 INDLEDNING 3 1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN 3 1.2 METODE 3 1.2.1 DATAINDSAMLINGSMETODE OG DELTAGELSESPROCENT 3 1.2.2 POTENTIELLE FEJLKILDER: STIKPRØVEUSIKKERHED, BORTFALD OG VALIDITET 4 1.3 ANALYTISK TILGANG 5 2 TIDLIGERE UDDANNELSE, ANTAL ELEVER PÅ PRAKTIKVIRKSOMHEDEN OG GRUNDFORLØBETS VARIGHED 6 2.1 UDDANNELSESHISTORIK OG ANTAL ELEVER PÅ PRAKTIKVIRKSOMHEDEN 6 2.2 GRUNDFORLØBETS VARIGHED 7 3 ELEVERNES UDDANNELSESVALG 9 3.1 UDVALGTE FORHOLD DER KAN HAVE PÅVIRKET VALGET AF UDDANNELSE 9 3.2 VALGMULIGHEDER PÅ UDDANNELSEN 12 3.3 UDVALGTE FORHOLD DER KAN HAVE PÅVIRKET VALGET AF PRAKTIKVIRKSOMHED 14 4 SAMMENHÆNG MELLEM PRAKTIK- OG SKOLEDEL 17 4.1 SAMSPILLET MELLEM PRAKTIK- OG SKOLEDEL 17 4.2 UDDANNELSESPLAN OG ELEVPLAN 21 4.3 KONTAKTLÆRER 23 5 ELEVERNES MULIGHEDER FOR AT PÅVIRKE UDDANNELSEN 25 5.1 ELEVERNES INDFLYDELSE PÅ KONKRETE OMRÅDER 25 5.2 ELEVERNES DELTAGELSE I EVALUERINGER RELATERET TIL UDDANNELSEN/SKOLEN 27 5.3 ELEVRÅD 29 6 KONTAKTEN TIL DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG OG DET FAGLIGE UDVALG 31 6.1 DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG 31 6.2 DET FAGLIGE UDVALG 33 7 OPSUMMERING AF FORSKELLE MELLEM UDDANNELSERNE 34 BILAG 1: Forhold der kan have påvirket elevernes uddannelsesvalg (spørgsmål 3.1 3.8) BILAG 2: Metodetillæg BILAG 3: Dokumentation af signifikanstest BILAG 4: Spørgeskema 2

1 Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Denne kvantitativt baserede undersøgelse blandt erhvervsuddannelseselever på henholdsvis murer-, elektriker- og kontoruddannelsen er en del af dokumentationen i forbindelse med Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) evaluering af hvordan det sikres at erhvervsuddannelserne lever op til deres formål om at give eleverne grundlag for deres fremtidige arbejdsliv og opfylde arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer. I forhold til den samlede evaluering er formålet med denne spørgeskemaundersøgelse at opnå et systematisk, og ikke mindst repræsentativt, dækkende indblik i elevernes syn på nøgleaspekter relateret til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne. 1.2 Metode Her i metodeafsnittet fremlægges det anvendte undersøgelsesdesign og den opnåede svarprocent. Centrale spørgsmål om potentielle fejlkilder og repræsentativitet diskuteres også. Afslutningsvis beskrives den analytiske tilgang inklusiv en generel beskrivelse af grafik og signifikanstest. 1.2.1 Dataindsamlingsmetode og deltagelsesprocent Data er indsamlet ved en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. EVA udarbejdede i første omgang et spørgeskemaoplæg inkl. forslag til svarkategorier m.v. Gallup har med udgangspunkt i dette oplæg været ansvarlig for udarbejdelse og opsætning af det endelige spørgeskemaudkast til pilottest. EVA kommenterede og godkendte dette udkast før det blev sendt til test. Det endelige spørgeskema er tilrettet i henhold til de overvejelser resultaterne af pilottesten gav anledning til. EVA har godkendt det endelige spørgeskema før dataindsamlingen blev påbegyndt. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden fra d. 6.11.2003 til d. 5.12. 2003. Spørgeskemaet blev udsendt sammen med et følgebrev hvori EVA og Gallup orienterede om baggrunden for og formålet med undersøgelsen. Inden for denne periode er der blevet udsendt en postal rykker af to omgange hvor Gallup udover at fremhæve vigtigheden af at deltage gjorde opmærksom på at fristen for indsendelse af spørgeskemaerne var udvidet. De indkomne spørgeskemaer er løbende blevet registreret hos Gallup således at kun dem der, på det pågældende tidspunkt, endnu havde returneret spørgeskemaet blev rykket. Ved dataindsamlingens afslutning scannes spørgeskemaerne af Gallups fuldautomatiske scanner. Dette sikrer en optimal registrering af data og danner basis for data af høj kvalitet. Af hensyn til datakvaliteten er Gallup ekstremt afhængig af faste, velfungerende og omhyggelige procedurer for datavalidering. Vi er meget opmærksomme på at en mangelfuld indsats i denne fase kan invalidere store dele af en undersøgelse. For at undgå dette udfører edbafdelingen, som standard, tjek for logisk inkonsistens og ekstreme værdier. Helt generelt er denne del af valideringsfasen også reguleret af Gallups ISO 9001-certificerede kvalitetssikringssystem. I henhold til Gallups kvalitetsforskrifter er der skabt sikkerhed for at deltagerne er fuldstændigt anonyme i forhold til EVA. Den samlede besvarelsesprocent for undersøgelsen blev på 54%. Heri er ikke medregnet de uudfyldte spørgeskemaer som de potentielle deltagere selv returnerede. Disse indgår dog i beregningsgrundlaget (indgår i nævneren, men ikke i tælleren). Samlet blev der udtrukket en 3

stikprøve på 1.400 erhvervsuddannelseselever (inkl. adresser) fra Undervisningsministeriets EASY-P register. Kun 22 af disse adresser var ugyldige på tidspunktet for spørgeskemaudsendelse, hvilket er bemærkelsesværdigt få (1,6%). På den led kan registrets kvalitet betragtes som meget høj. Stikprøven blev udtrukket simpelt tilfældigt inden for hver af de tre uddannelser. Fordelingen mellem uddannelserne var som udgangspunkt fastlagt med intentionen om at ramme samme maksimale stikprøveusikkerhed for hver af de tre uddannelser. Som følge af uens svarprocenter er dette ikke lykkedes helt, men det tæt på (se bilag 1 for nærmere dokumentation). Stikprøvestørrelse og svarprocent fordelt på uddannelse fremgår af tabel 1.1 neden for. Tabel 1.1 Population, stikprøve og besvarelsesprocent, samlet og fordelt på uddannelse MURER KONTOR ELEKTRIKER ALLE Population 663 2574 1260 4497 Bruttostikprøve 400 525 475 1400 Valideret bruttostikprøve* 391 517 470 1378 Nettostikprøve 189 321 236 746? Besvarelsesprocent 48% 62% 50% 54% *Bruttostikprøve minus deltagere med ugyldig adresse Målgruppen taget i betragtning er den samlede svarprocent på 54% tilfredsstillende. Som det fremgår er svarprocenten dog noget højere for kontoreleverne end for murer- og elektrikereleverne. I afsnit 1.2.2 vedr. potentielle fejlkilder analyseres bortfaldet på de tre uddannelser nærmere. 1.2.2 Potentielle fejlkilder: Stikprøveusikkerhed, bortfald og validitet Undersøgelsen er i princippet baseret på tre separate stikprøver en for hver elevgruppe. Da der arbejdes med stikprøver, er resultaterne selv sagt forbundet med en stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne usikkerhed afhænger dels af hvor mange respondenter der er involveret i den konkrete svarfordeling, og dels af hvor store svarandele der er tale om. Drejer det sig f.eks. om alle 189 personer i nettostikprøven med murerelever ud af en samlet population på 663 personer vil den maksimale stikprøveusikkerhed (ved en svarandel på 50%) med 95% sandsynlighed være på 6,0 procentpoint (+/-). Formlen for sikkerhedsgrænser for såkaldte mindre universer som der her er tale om fremgår af bilag 1. Udover stikprøveusikkerhed resterer der overordnet set to potentielle fejlkilder i undersøgelsen, nemlig systematisk bortfald og manglende validitet. Med systematisk bortfald menes at grupper i stikprøven systematisk kan have en lavere svarprocent end andre grupper, og dermed vil indgå med mindre vægt i undersøgelsen end de burde. Dette er selv sagt kun et problem hvis resultaterne mellem undergrupperne (opdelt på de relevante variabler) adskiller sig systematisk fra hinanden. De tilgængelige registerdata giver mulighed for at sammenligne brutto- og nettostikprøven på dimensionerne alder, regionalt tilhørsforhold (Øst Vest) og by-størrelse (4 største byer øvrige byer, refererer til skolens beliggenhed). Det er desuden, for kontoruddannelsens vedkommende, relevant at inddrage faktoren køn. Der kan observeres visse skævheder som dog ikke giver anledning til at arbejde med vejede data. Det skyldes for det første at der for hver af de tre uddannelser ikke kan observeres gennemgående systematiske forskelle i resultaterne fordelt på de fire nævnte faktorer. For det andet er det småt med systematiske trends i fordelingen af svarprocenterne på tværs af 4

de tre uddannelser. Det mest opsigtsvækkende er at de helt unge (16-18 år) elektriker- og murerelever har en noget lavere svarprocent end de øvrige, og på kontoruddannelsen ligger de kvindelige elever højere end de mandlige. På denne baggrund kan stikprøverne med rimelighed betragtes som repræsentative for de respektive populationer på trods af de relativt lave svarprocenter blandt murer- og elektrikereleverne. De tabeller der ligger til grund for bortfaldsanalysen fremgår af bilag 1. Validitet er et spørgsmål om hvorvidt man reelt får svar på det man spørger om. Spørgeskemaets indhold er baseret på EVA s erfaring fra tidligere lignende undersøgelser, samt en forundersøgelse af området. Der ligger således solide forudgående studier til grund for udarbejdelsen af spørgeskemaets indhold. Den nærmere opbygning og opsætning af spørgeskemaet er baseret på Gallups solide erfaring og metodekendskab samt konkrete kendskab til erhvervsuddannelsesområdet. Både den indholdsmæssige og tekniske side af spørgeskemaet er desuden testet og valideret i forbindelse med pilottest blandt målgruppen. På baggrund af dette er det Gallups klare forventning at spørgeskemaet på valid vis dækker de undersøgte elementer. 1.3 Analytisk tilgang Alle rapportens resultater er blevet systematisk analyseret fordelt på de tre uddannelser, og der er i alle tilfælde testet for signifikante forskelle. Opdelingen på uddannelse er således gennemgående i hele rapporten. Stikprøverne for de tre uddannelser betragtes som repræsentative for de respektive populationer. Følgende behandles de uddannelsesfordelte resultater på inferensbasis (generalisering af stikprøveresultaterne til populationsniveau) med systematisk inddragelse af signifikanstest, dvs. at det testes hvorvidt eventuelle resultatforskelle mellem de tre uddannelser er statistisk signifikante ved et 95%-konfidensniveau. I analyseafsnittene er der underliggende til alle resultatillustrationer (figurer og tabeller) knyttet et standardiseret skema der viser den enkelte uddannelse i relation til hver af de to andre. I dette skema er det markeret (med +/-) hvorvidt der inden for de aktuelle svarkategorier er tale om signifikante forskelle mellem de uddannelsesfordelte resultater. Kun de forskelle der er signifikante i henhold til disse beregninger nævnes i indeværende rapport med mindre andet oplyses eksplicit. Disse skemaer over signifikans fremgår af bilag 2. Baggrundsvariabler m.v. til opdeling af resultaterne inden for hver af de tre uddannelser er inddraget i de tilfælde hvor det er fundet relevant ud fra et interessemæssigt kriterium dvs. hvor de er vurderet interessante i relation til de enkelte temaer og spørgsmål. Desuden fremdrages kun signifikante forhold (undergrupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet). De samlede resultater for de tre stikprøver lagt sammen er ikke inddraget i analysen. Begrundelsen er at vi ikke har belæg for at tro at disse samlede resultater vil kunne sige noget repræsentativt om erhvervsuddannelserne samlet set. Og hvordan det samlede billede for murer-, elektriker- og kontorelever ser ud, er ikke interessant i denne evaluerings optik. Alle analyser er baseret på frekvens- og krydstabeller. Der er ikke inddraget multivariate statistiske analysemetoder da EVA ud fra en afvejning af indhold, ressourcer og behov ikke har fundet dette relevant. Ubesvarede er sorteret fra og indgår således ikke i det beregningsmæssige grundlag for de enkelte svarfrekvenser. Den grundlæggende analysemæssige n- base fremgår som vist oven for af tabel 1.1. Den præcise størrelse for det beregningsmæssige grundlag (n) er angivet i tilknytning til alle tabeller og figurer for hver af de tre uddannelser. Af pladsmæssige hensyn sker dette med følgende symbolik: Antal = n; elev = E; elev = K; elev = M. Følgelig betyder eksempelvis n E = 231 at det valide beregningsgrundlag for elektrikereleverne er 231. Bemærk at afsnit 3-6 alle indledes med et kort rids af afsnittets indhold og resultater, mens afsnit 7 samler op på de forskelle mellem uddannelserne undersøgelsen har kortlagt. 5

2 Tidligere uddannelse, antal elever på praktikvirksomheden og grundforløbets varighed Afsnit 2 ridser nogle grundlæggende karakteristika op for de aktuelle elevgrupper hvad angår tidligere (ungdoms)uddannelsesforløb, antal elever på praktikvirksomheden og grundforløbets varighed. 2.1 Uddannelseshistorik og antal elever på praktikvirksomheden Tabel 2.1 viser hvor stor en andel fra hver af de tre elevgrupper der tidligere har påbegyndt en af de nævnte uddannelser. Tallet i parentes angiver på tilsvarende vis hvor stor en andel der gennemførte uddannelsen. Det ses bl.a. at hvor de fleste murer- og elektrikerelever henholdsvis 75% og 69% - tilkendegiver at de ikke tidligere har været i gang med et uddannelsesforløb, gælder dette kun for 18% af kontoreleverne. Halvdelen (51%) af kontoreleverne har derimod efter eget udsagn været i gang med Hhx før de begyndte på kontoruddannelsen. Næst efter ingen anden uddannelse og Hhx for kontorelevernes vedkommende er anden uddannelse (ikke hg) den kategori af tidligere uddannelsesforløb som eleverne mest hyppigt har sat kryds ved. Tabellen viser som nævnt også hvor stor andel af de elever der tidligere har været i gang med et af de respektive uddannelsesforløb der efter eget udsagn rent faktisk fuldførte det. F.eks. har 49% af de nuværende konterelever allerede en Hhx-eksamen. På samme måde har 4% af elektrikereleverne fuldført den tekniske gymnasiale uddannelse. Tabel 2.1 Har du gået på en af de nævnte uddannelser før du begyndte på den uddannelse du nu er i gang med? (fuldført i parentes), procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 304, n M = 182 Uddannelse Ingen anden uddannelse Tidligere påbegyndt (ungdoms)uddannelsesforløb Htx Hhx Gymnasium Hf Anden uddannelse (ikke hg) 75 5 (3) 3 (2) 2 (0) 2 (2) 13 (9) 18 0 51 (49) 9 (6) 8 (7) 15 (12) 69 6 (4) 2 (1) 6 (3) 3 (2) 14 (12) Bemærk: Der er i spørgeskemaet gjort tydeligt opmærksom på, at hvis man tidligere har gået på flere af de nævnte uddannelser, bedes man vælge den uddannelse man senest gik på. Desuden er der gjort opmærksom på, at hg ikke optræder på svarlisten fordi hg indgår som en integreret del af en uddannelse. 6

Tabel 2.2 viser i oversigtsform hvor mange elever/lærlinge der er på de deltagende elevers praktikvirksomheder. For murer- og kontorelevernes vedkommende er der typisk enten kun dem selv (33% og 30%) eller 2-4 andre udover dem selv (30% og 30%). eleverne er typisk tilknyttet en praktikvirksomhed der beskæftiger 2-4 elever udover dem selv (35%). Tabel 2.2 Hvor mange andre elever/lærlinge er der på din praktikvirksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 232, n K = 315, n M = 186 Uddannelse Ingen andre end dig Antal elever/lærlinge på praktikvirksomheden 1 2-4 5-10 11 eller flere Ved ikke 33 19 30 13 3 1 30 15 30 11 13 1 14 16 35 27 8 0 2.2 Grundforløbets varighed I dette afsnit ses nærmere på varigheden af elevernes grundforløb. Tabel 2.3 viser hvor længe henholdsvis murer- og elektrikereleverne efter egen erindring tilbragte på uddannelsernes respektive grundforløb. For begge gruppers vedkommende har eleverne typisk brugt 20-25 uger. 67% af murereleverne og 60% af elektrikereleverne angiver dette tidsrum. Kun en relativt lille andel har brugt over 30 uger. Andelen er dog størst blandt elektrikereleverne (6%). Tabel 2.3 Hvor længe varede dit grundforløb på uddannelsen?, procentvis fordeling for murer- og elektrikerelever, n E = 230, n M = 185 Under 20 uger 20-25 uger 26-30 uger Over 30 uger 28 67 3 2 29 60 5 6 - og murereleverne er efterfølgende blevet spurgt i hvilken grad de selv har haft indflydelse på længden af deres grundforløb. Det fremgår af tabel 2.4 at elektrikereleverne i større grad end murereleverne mener de har haft indflydelse. 51% af murereleverne tilkendegiver at de slet ikke har haft indflydelse på grunduddannelsens længde, mens den tilsvarende andel for elektrikereleverne er på 37%. Omvendt mener over halvdelen (52%) blandt disse at de i høj eller nogen grad har haft indflydelse. Tabel 2.4 I hvilken grad har du selv haft indflydelse på hvor lang tid dit grundforløb skulle vare?, procentvis fordeling for murer- og elektrikerelever, signifikanstest (understregning for signifikant forskel), n E = 230, n M = 185 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 17 18 11 51 3 33 19 9 37 2 7

elevernes tidsforbrug på hg ses af tabel 2.5. Det bemærkes at 52% svarer at de ikke har gået på hg. Det lyder umiddelbart af meget, men tabel 2.6 viser at ud af disse 52%, har næsten 9 ud af 10 (88%) tidligere gået på Hhx og langt de fleste (85%) har tillige gennemført denne uddannelse. De kontorelever der har gået på hg har typisk brugt to år på denne del af uddannelsen (20%). Tabel 2.6 viser for hver forløbslængde af hg elevernes uddannelseshistorik i form af fordeling på tidligere påbegyndte og fuldførte (ungdoms)uddannelsesforløb Tabel 2.5 Hvor længe gik du på hg?, procentvis fordeling for kontorelever, n K = 312 18 uger 1 år 2 år Anden varighed Gik ikke på hg 12 14 20 2 52 Tabel 2.6 Længden af hg-forløbet fordelt på tidligere påbegyndt (ungdoms)uddannelsesforløb (fuldført i parentes), procentvis fordeling for kontorelever, n K = 312 Længden af hg-forløbet Tidligere (ungdoms)uddannelse Ingen anden uddannelse Htx Hhx Gymnasium Hf Anden uddannelse (ikke hg) 18 uger (n=36) 0 0 0 50 (48) 28 (28) 22 (17) 1 år (n=45) 37 0 20 (18) 2 (0) 5 (1) 37 (31) 2 år (n=63) 63 0 2 (0) 9 (0) 9 (5) 18 (10) Anden varighed (n=5) 60 0 0 0 0 40 (40) Gik ikke på hg (n=163) 0 0 88 (85) 2 (2) 4 (<1) 6 (5) 8

3 Elevernes uddannelsesvalg Afsnit 3 handler om nogle af de valg eleverne har truffet og løbende skal træffe i forbindelse med deres uddannelse. Indledningsvis belyses elevernes holdning til en række forhold der kan have påvirket deres valg af netop den uddannelse de pt. er i gang med. Derefter ses på omfanget af elevernes valgmuligheder på uddannelsen og deres tilfredshed med disse. Som det sidste inddrages elevernes syn på forhold der kan have påvirket deres valg af praktikvirksomhed. eleverne har tillagt det at få en praktisk uddannelse størst betydning for deres uddannelsesvalg, og samtidig giver de i relativt beskeden grad udtryk for at det var svært at vælge uddannelse. Både kontor- og elektrikereleverne vurderer at det at uddannelsen lød spændende var det som betød mest for deres valg af uddannelse. eleverne har i højere grad end de øvrige fundet det svært at træffe valget om uddannelse. For alle tre uddannelser gælder at der i højere grad har været mulighed for at vælge mellem forskellige fag og moduler end mellem forskellige faglige niveauer. Forskellen i muligheder kan siges at afspejles i elevernes tilfredshed: Tilfredsheden er størst der hvor mulighederne er flest, dvs. større tilfredshed med valgmuligheder i relation til fag/moduler end i forhold til faglige niveauer. Det forhold som har været vigtigt for flest blandt kontoreleverne i forhold til valg af praktikvirksomhed har været at det lød som et spændende sted at arbejde. For elektriker- og murereleverne har det at de selv kunne skaffe praktikpladsen haft betydning for flest. Kun relativt få blandt eleverne har tillagt det betydning at skolen hjalp dem med at skaffe praktikplads. 3.1 Udvalgte forhold der kan have påvirket valget af uddannelse Som noget af det første i spørgeskemaet er der spurgt til otte forholds betydning for valg af uddannelse. Som det første listes i tabel 3.1 de otte udvalgte forhold (pr. uddannelse) i faldende rækkefølge efter betydning for valget af uddannelse. Efterfølgende vises elevernes vurdering af om de har fundet det svært at vælge uddannelse. Tabel 3.1 viser at der i vidt omfang er overensstemmelse mellem eleverne på tværs af de tre uddannelser mht. at vurdere vigtigheden af de otte udvalgte forhold. Det bemærkes at eleverne på tværs af uddannelserne samlet set har de samme forhold på deres top-3 - dog i forskellig rækkefølge. eleverne vurderer at det at få en praktisk uddannelse har haft størst betydning (89% meget stor/stor betydning), mens både kontor- og elektrikereleverne prioriterer det at uddannelsen lød spændende højest (hhv. 82% og 91%). Dette forhold spiller også kraftigt ind hos murereleverne (79%). Det praktiske aspekt har også været vigtigt for elektrikereleverne hvor forholdet ligger på 2. pladsen med 87%, mens det hos kontoreleverne ligger som nummer tre med 58%. I relation til det praktiske er der således niveauforskel mellem murer- og elektrikereleverne på den ene side og kontoreleverne på den anden. Generelt har kontor- og elektrikereleverne prioriteret helt ens med undtagelse af 2. og 3. pladsen som er byttet rundt. Også murerelevernes prioritering ligger meget tæt op ad de to øvrige gruppers. Betydningen af at venner er i gang med samme uddannelse er absolut bundskraber (med stor margin) hos alle tre uddannelser idet det nævnes af blot henholdsvis 6% og 5% hos murer- og elektrikereleverne og 2% hos kontoreleverne. Det bemærkes i øvrigt at 19% af murereleverne tillægger det (meget) stor betydning for uddannelsesvalget at have fået god information om uddannelsen af en vejleder. For kontor- og elektrikereleverne gælder dette for henholdsvis 23% og 18%. 9

Tabel 3.1 De otte forhold listet i faldende orden i henhold til betydning, pr. uddannelse, procentvis andel (meget stor + stor betydning) Placering Forhold %-vis andel 1 Jeg ville gerne have en praktisk uddannelse (6) 89 2 Jeg synes uddannelsen lød spændende (2) 81 3 Jeg kan blive det jeg gerne vil (1) 75 4 Jeg havde mulighed for at få en praktikplads (7) 58 5 Jeg havde ikke lyst til så meget andet (3) 34 6 Jeg har familie der arbejder inden for samme område (5) 23 7 Jeg fik god information om uddannelsen af en vejleder (8) 19 8 Nogle af mine venner er i gang med den samme uddannelse (4) 6 1 Jeg synes uddannelsen lød spændende (2) 82 2 Jeg kan blive det jeg gerne vil (1) 74 3 Jeg ville gerne have en praktisk uddannelse (6) 58 4 Jeg havde mulighed for at få en praktikplads (7) 49 5 Jeg havde ikke lyst til så meget andet (3) 29 6 Jeg fik god information om uddannelsen af en vejleder (8) 23 7 Jeg har familie der arbejder inden for samme område (5) 8 8 Nogle af mine venner er i gang med den samme uddannelse (4) 2 1 Jeg synes uddannelsen lød spændende (2) 91 2 Jeg ville gerne have en praktisk uddannelse (6) 87 3 Jeg kan blive det jeg gerne vil (1) 81 4 Jeg havde mulighed for at få en praktikplads (7) 47 5 Jeg havde ikke lyst til så meget andet (3) 29 6 Jeg fik god information om uddannelsen af en vejleder (8) 18 7 Jeg har familie der arbejder inden for samme område (5) 11 8 Nogle af mine venner er i gang med den samme uddannelse (4) 5 Bemærk: Tallene i parentes indikerer den rækkefølgemæssige placering i det aktuelle spørgebatteri (spørgsmål 3.1 3.8, 3.1 = 1 etc.) 10

I figur 3.1 vises elevernes vurdering af hvorvidt de generelt syntes det var svært at vælge uddannelse. eleverne har tydeligvis fundet valget sværest. 66% syntes i høj eller nogen grad det var svært at vælge uddannelse, mens 18% slet ikke fandt det svært. og murereleverne har opfattet uddannelsesvalget noget nemmere. Blandt førstnævnte mener 34% at valget slet ikke var svært mod 41% blandt sidstnævnte. På tværs af uddannelserne er der en tendens til at elever på over 25 år i relativt mindre omfang har fundet valget svært. Det bemærkes at køn ikke spiller nogen selvstændig rolle i forhold denne vurdering. Denne sammenligning er kun relevant for kontoruddannelsen da de to øvrige uddannelser er ekstremt skævt fordelt mht. køn. Figur 3.1 Syntes du det var svært at vælge uddannelse?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 315, n M = 186 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 13 24 21 41 1 29 39 13 18 1 12 31 22 34 1 11

3.2 Valgmuligheder på uddannelsen Dette afsnit er baseret på elevernes syn på mulighederne for at vælge på deres respektive uddannelser i relation til forskellige fag og faglige niveauer. Desuden inddrages graden af elevernes tilfredshed med de valgmuligheder de føler de står med. På spørgsmålet om mulighederne for at vælge forskellige fag eller moduler på uddannelsen svarer kun 30% af murereleverne at der har været (vældigt) mange, jf. figur 3.2. Dette ligger væsentligt under niveauet for både kontor- og elektrikerelever der begge har en tilsvarende andel på 49%. Det bemærkes også at markant flere murerelever (19%) end kontor- og elektrikerelever (4% og 6%) har svaret ved ikke. eleverne vest for Storebælt (57%) synes i højere grad end kollegerne øst for (39%) at der er (vældigt) mange valgmuligheder. På mureruddannelsen er det omvendt. Her mener 41% af eleverne øst for Storebælt at der er (vældigt) mange valgmuligheder mod 26% blandt eleverne vest for. Blandt elektrikereleverne går der en skillelinje mellem de 4 største byer og øvrige byer (refererer til skolens placering). 56% i den sidstnævnte gruppe mener der er (vældigt) mange valgmuligheder mod 38% i førstnævnte. Figur 3.2 Hvordan synes du mulighederne er for at vælge mellem forskellige fag (eller moduler), på den uddannelse (eller det speciale) du har valgt?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 316, n M = 186 Vældigt mange valgmuligheder Få valgmuligheder Ved ikke Mange valgmuligheder Ingen valgmuligheder 2 28 31 19 19 2 47 32 15 4 3 46 38 6 6 12

Der er efterfølgende spurgt til tilfredsheden med de eksisterende valgmuligheder. Svarfordelingerne er vist i figur 3.3. Niveauet svinger fra 59% blandt murereleverne som er (meget) tilfreds til 69% blandt elektrikereleverne. Den mest markante forskel mellem uddannelserne er dog at over hver femte murerelev (22%) svarer ved ikke. Blandt kontor- og elektrikereleverne gælder dette kun for henholdsvis 8% og 7%. På kontoruddannelsen går mønsteret fra foregående spørgsmål igen: 73% vest for Storebælt er (meget) tilfreds mod 53% øst for. Figur 3.3 Hvor tilfreds er du med mulighederne for at vælge mellem forskellige fag (eller moduler), på den uddannelse (eller det speciale) du har valgt?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 315, n M = 186 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 7 52 14 4 22 9 56 20 7 8 6 63 16 7 7 Spørgsmålet om muligheden for at vælge mellem faglige niveauer indgår i umiddelbar forlængelse af spørgsmålene relateret til fag og moduler. Af figur 3.4 ses at kontoreleverne - med 13% - i mindre grad end de øvrige mener de har (vældigt) mange valgmuligheder. Især bemærkes at 55% mener de ingen valgmuligheder har, mens den tilsvarende andel for murer- og elektrikerelever er henholdsvis 19% og 15%. eleverne øst for Storebælt tilkendegiver i højere grad at have (vældigt) mange muligheder for at vælge mellem forskellige faglige niveauer (34%). Blandt elektrikereleverne går der en skillelinje mellem de 4 største byer og øvrige byer. Sidstnævnte ser ud til at tilbyde relativt flere valgmuligheder (34%). Figur 3.4 Hvordan synes du mulighederne er for at vælge mellem forskellige faglige niveauer, når du er på skole?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 315, n M = 186 Vældigt mange valgmuligheder Få valgmuligheder Ved ikke Mange valgmuligheder Ingen valgmuligheder 3 22 46 19 10 1 12 29 55 3 2 26 51 15 6 13

Igen er spørgsmålet om muligheder fulgt op med en vurdering af tilfredsheden med de eksisterende muligheder. Som det ses af figur 3.5 er kontoreleverne mindre tilfredse end de øvrige 29% er (meget) tilfreds med mulighederne for at vælge mellem forskellige faglige niveauer mod 55% blandt elektrikereleverne og 51% blandt murereleverne. Resultatet kan næppe overraske da over halvdelen af kontoreleverne jf. figur 3.4 betragter valgmulighederne som ikke-eksisterende. Utilfredsheden er dog størst i de 4 største byer hvor kun 23% er (meget) tilfreds mod 34% i øvrige byer. Blandt murereleverne er tilfredsheden relativt mindst udbredt vest for Storebælt hvor 38% er (meget) utilfreds mod tilsvarende 24% øst for. Figur 3.5 Hvor tilfreds er du med mulighederne for at vælge mellem forskellige faglige niveauer, når du er på skole?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 314, n M = 186 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 5 46 23 10 15 3 26 31 20 19 4 51 27 8 10 3.3 Udvalgte forhold der kan have påvirket valget af praktikvirksomhed Dette afsnit er baseret på elevernes vurdering af i hvilket omfang fire specifikke forhold havde betydning for deres valg af praktikvirksomhed. Samlet set vurderer eleverne på tværs af de tre uddannelser det at de selv kunne skaffe praktikpladsen relativt højt. Dernæst kommer et spændende sted at arbejde, som ligger nummer et hos kontoreleverne. Det tredje vigtigste (af fire) forhold for alle tre elevgrupper er at de kendte virksomheden på forhånd, mens skolens hjælp i forhold til at skaffe praktikplads generelt vurderes at have haft meget lille betydning. Figur 3.6 illustrerer elevernes vurdering af det forhold at virksomheden lød som et spændende sted at arbejde. Her skiller kontoreleverne sig ud. 84% tilkendegiver at dette har haft (meget) stor betydning, mens det tilsvarende gælder for 66% af elektrikereleverne og 57% af murereleverne. Figur 3.6 Hvilken betydning havde jeg syntes det lød som et spændende sted at arbejde for dit valg af praktikvirksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 217, n K = 313, n M = 168 Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke 24 33 14 21 7 50 34 12 3 1 30 33 18 17 1 14

Betydningen af at kende virksomheden på forhånd ses af figur 3.7. Dette er tilsyneladende en faktor der vejer relativt tungt blandt murereleverne. 47% i denne gruppe vurderer at det har haft (meget) stor betydning. 29% af kontoreleverne og 33% af elektrikereleverne deler denne opfattelse. Det bemærkes at elektrikerelever på over 25 år i højere grad end gruppegennemsnittet vurderer at dette forhold ingen betydning har. Figur 3.7 Hvilken betydning havde jeg kendte virksomheden på forhånd for dit valg af praktikvirksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 216, n K = 313, n M = 166 Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke 22 25 14 36 3 9 20 31 38 2 15 18 26 41 eleverne har - med 36% - i mindre grad end de øvrige tillagt det meget stor betydning at de selv kunne skaffe praktikpladsen. For de to øvrige uddannelser er den tilsvarende andel 45%. Ellers er der ikke nogen betydelig variation mellem uddannelserne. Figur 3.8 Hvilken betydning havde jeg kunne selv skaffe praktikpladsen for dit valg af praktikvirksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 216, n K = 313, n M = 168 Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke 45 35 8 9 2 36 36 11 13 4 45 31 13 10 1 15

Det samlede billede når det gælder elevernes vurdering af skolens rolle i forhold til at skaffe praktikplads er som det ses af figur 3.9 ganske entydig: Langt de færreste mener det har haft betydning. 10% af murereleverne vurderer at det har haft (stor) betydning, mens det tilsvarende for kontor- og elektrikerelever gælder for henholdsvis 5% og 8%. Der er ingen betydende forskelle mellem uddannelserne i forhold til dette forholds indflydelse. Det bemærkes at der på mureruddannelsen er en tendens til at eleverne øst for Storebælt i højere grad vurderer at forholdet har haft (stor) betydning 22% mod 4% vest for Storebælt. Figur 3.9 Hvilken betydning havde skolen hjalp mig med at skaffe praktikplads for dit valg af praktikvirksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 211, n K = 308, n M = 164 Meget stor betydning Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke 5 5 6 79 6 2 3 6 78 10 4 4 6 80 6 16

4 Sammenhæng mellem praktik- og skoledel Afsnit 4 kortlægger forskellige elementer relateret til den sammenhæng mellem praktik- og skoledel som er helt essentiel for erhvervsuddannelsernes vekseluddannelsesprincip. Først analyseres samspillet mellem de to uddannelsesdele i relation til forskellige situationer og specificerede vinkler på problematikken. Efterfølgende inddrages den personlige uddannelsesplan, Elevplan og aspektet vedrørende tilknytning til en kontaktlærer eller lignende. Samspillet mellem praktik- og skoledel vurderes relativt positivt blandt alle elevgrupper når det gælder sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske undervisning på skolen samt det at kunne bruge lærdom fra skolen i praktikvirksomheden og omvendt. Til gengæld vurderes praktikvirksomheden og lærernes anvendelse af henholdsvis skolevejledninger og praktikerklæringer relativt lavt. På tværs af de udvalgte indikatorer for samspil ligger kontoreleverne generelt lavere i deres vurdering end de to øvrige elevgrupper. Til gengæld er det hyppigst kontoreleverne der har en personlig uddannelsesplan. De oplever dog ikke i højere grad end elektriker- og murereleverne at uddannelsesplanen bruges til at skabe sammenhæng hverken af skolen eller praktikvirksomheden. Brug af kontaktlærer eller lignende er mere udbredt på murer- og kontoruddannelsen end på elektrikeruddannelsen, og kontoreleverne mener i højere grad end elektrikereleverne at en sådan person hjælper med til at skabe sammenhæng i uddannelsen. Desuden mener kontoreleverne i højere grad end de øvrige at det er vigtigt at have en sådan person tilknyttet. 4.1 Samspillet mellem praktik- og skoledel Dette afsnit er baseret på elevernes stillingtagen til syv forskellige emner i relation til samspillet mellem praktik- og skoledel. Figur 4.1 illustrerer, for hver af de tre elevgrupper, deres samlede vurdering af i hvilken grad der er sammenhæng mellem skoleundervisningen og arbejdet i virksomheden. Det fremgår at kontoreleverne - med 47% (høj/nogen grad) - er mindre tilbøjelige til at kunne se denne sammenhæng end både murereleverne (68%) og elektrikereleverne (64%). Figur 4.1 I hvilken grad synes du at der er sammenhæng mellem den undervisning du får på skolen, og det du bruger når du arbejder i din virksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 317, n M = 185 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 19 49 24 5 2 15 32 41 12 21 43 28 8 17

Elevernes vurdering af sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske undervisning på skolerne viser i henhold til figur 4.2 at kontoreleverne også på dette plan ligger efter de to andre elevgrupper. 63% af kontoreleverne synes i høj eller nogen grad sammenhængen er til stede. For murereleverne gælder dette 76%, mens andelen blandt elektrikereleverne er oppe på 84%. Figur 4.2 I hvilken grad synes du at der er sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske undervisning når du er på skole?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 317, n M = 184 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 34 42 18 4 2 21 42 26 7 3 39 45 14 1 Mønsteret med at kontoreleverne i mindre udstrækning end de to andre grupper ser en sammenhæng i deres uddannelse fortsætter i figur 4.3. Her er der spurgt til om eleverne synes de kan bruge og lære mere om det de har lært i virksomheden, når de er på skole. 56% af kontoreleverne svarer overvejende bekræftende på dette (i høj/nogen grad). Det tilsvarende gælder for 69% af elektrikereleverne og 76% af murereleverne. Figur 4.3 I hvilken grad synes du at du kan bruge og lære mere om det du har lært i din praktikvirksomhed, når du er på skole?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 229, n K = 316, n M = 184 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 35 41 15 4 5 18 38 29 13 2 21 48 22 5 3 18

Elevernes svartilbøjelighed i forhold til det omvendte spørgsmål, altså om de kan bruge og lære mere om det de har lært på skolen, når de arbejder i virksomheden, ligner meget den foregående. Igen ligger kontoreleverne med 51% (i høj/nogen grad) lavest, mens andelen for henholdsvis murer- og elektrikereleverne er 73% og 72%. Figur 4.4 I hvilken grad synes du at du kan bruge og lære mere om det du har lært på skolen, når du arbejder i din praktikvirksomhed?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 316, n M = 184 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 32 41 20 3 4 19 32 36 12 1 33 39 20 5 2 På spørgsmålet om virksomheden bruger de skolevejledninger som eleverne har med når de vender tilbage efter endt skoleophold, er det igen kontoreleverne der relativt sjældnere end de øvrige bekræfter dette jf. figur 4.5. 17% mener at deres virksomhed i høj eller nogen grad bruger disse vejledninger. Blandt murereleverne gælder dette for 34% og blandt elektrikereleverne 25%. Det bemærkes at en relativt stor del (40%) blandt kontoreleverne vurderer at virksomheden slet ikke bruger vejledningerne. Figur 4.5 I hvilken grad synes du at din virksomhed bruger de skolevejledninger du har fået, når du vender tilbage til din virksomhed efter et skoleophold?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 316, n M = 185 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6 28 29 22 15 3 14 30 40 12 4 21 35 28 12 19

Figur 4.6 viser at man inden for murerfaget tilsyneladende er mere tilbøjelige fra skolens side til at bruge elevernes praktikerklæringer når de kommer på skolebænken end man er på de to andre uddannelser. 30% mener deres praktikerklæringer i høj eller nogen grad bruges af deres lærere på skolen. Blandt kontoreleverne er andelen 16% og hos elektrikereleverne 18%. Det bemærkes også at andelen af ved ikke-svar er relativt høj i dette spørgsmål for alle tre uddannelser. Figur 4.6 I hvilken grad synes du at dine lærere bruger de praktikerklæringer du har fået fra din virksomhed, når du er på skole?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 315, n M = 183 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 7 23 32 17 21 3 13 20 39 25 3 15 29 32 21 De foregående figurer og beskrivelser i dette afsnit har kortlagt elevernes vurdering af samspillet mellem praktik- og skoledel udfra relativt konkrete eller fast definerede kriterier. Som afrunding er der spurgt mere generelt til om eleverne synes kontakten mellem virksomhed og skole alt i alt er tilfredsstillende. Svarfordelingerne fremgår af figur 4.7. På dette overordnede plan er murereleverne mere tilfredse end de andre. 46% mener i høj eller nogen grad kontakten er tilfredsstillende, hvad der tilsvarende gælder for 35% af kontoreleverne og 32% af elektrikereleverne. I betragtning af at kontoreleverne i forhold til de mere faktuelle spørgsmål i dette afsnit generelt har ligget under niveauet for både murer- og elektrikereleverne, kan det umiddelbart virke bemærkelsesværdigt at de her ligger helt på niveau med elektrikereleverne og tæt på murereleverne. Her skal man dog være opmærksom på at elevernes oplevelser af om de nævnte indikatorer for sammenhæng i uddannelsen er til stede eller ej ikke pr. definition siger noget om deres vurdering af disse forhold. Figur 4.7 I hvilken grad synes du at kontakten mellem din skole og din virksomhed alt i alt er tilfredsstillende?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 317, n M = 185 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 15 31 20 16 18 10 25 25 26 14 8 24 27 22 20 20

4.2 Uddannelsesplan og Elevplan I dette afsnit kortlægges elevernes kendskab og holdning til den personlige uddannelsesplan og Elevplan. Begge er vigtige redskaber i bestræbelserne på at skabe den nødvendige overordnede sammenhæng i uddannelserne når der veksles mellem praktik og skolebaseret undervisning. Som det fremgår af figur 4.8 er den personlige uddannelsesplan mest anvendt på kontoruddannelsen hvor 70% af eleverne bekræfter at de har en sådan. Blandt murer- og elektrikereleverne er den tilsvarende andel henholdsvis 42% og 53%. Der er desuden bemærkelsesværdigt færre blandt kontoreleverne der svarer ved ikke på spørgsmålet om uddannelsesplan 3% mod henholdsvis 16% og 15% på murer- og elektrikeruddannelsen. Ved inddragelse af aldersdimensionen bemærkes at de yngste murerelever (16-18 år) i højere grad end de øvrige tilkendegiver at have en personlig uddannelsesplan (55%). Figur 4.8 Har du en personlig uddannelsesplan?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 230, n K = 316, n M = 182 Ja Nej Ved ikke 42 43 16 70 27 3 53 32 15 21

De elever som har bekræftet at have en personlig uddannelsesplan er blevet stillet tre uddybende spørgsmål i relation til brugen og relevansen af denne. Figur 4.9 giver et samlet billede af elevernes vurdering af i hvilken grad skolen henholdsvis praktikvirksomheden bruger uddannelsesplanen til at skabe sammenhæng mellem praktik- og skoledel. En sammenligning mellem uddannelserne viser at murereleverne i højere grad end de øvrige oplever at skolen bruger uddannelsesplanen til at skabe sammenhæng i uddannelsen. 46% mener dette i høj eller nogen grad, mens de tilsvarende tal for henholdsvis kontor- og elektriker eleverne er 24% og 35%. Blandt murer- og elektrikerelever, hvor henholdsvis 29% og 25% svarer i høj/nogen grad, vurderes praktikvirksomhederne at bruge uddannelsesplanen i mindre udstrækning end skolen. Med kontoreleverne er det modsat idet praktikvirksomhedernes brug af uddannelsesplanen her vurderes at ligge over skolens (31%). Figur 4.9 Oplever du at din skole/praktikvirksomhed bruger din uddannelsesplan til at skabe sammenhæng mellem skoledelen og praktikdelen i din uddannelse?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 122, n K = 233, n M = 76 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke - skole 12 34 20 21 13 - praktik 7 22 32 26 13 - skole 6 18 20 53 2 - praktik 7 24 27 39 3 - skole 7 28 20 35 9 - praktik 5 20 33 36 7 Kendskabet til Elevplan er, som det fremgår af figur 4.10, samlet set mere udbredt blandt elektrikereleverne (57%) end blandt kontor- og murereleverne hvor den tilsvarende andel ligger på 41%. eleverne er dog de hyppigste brugere af Elevplan (30%). Andelen af brugere blandt elektrikereleverne er på 24% (ikke signifikant lavere end kontor) og for murerelevernes vedkommende ligger brugerandelen på 16%. Figur 4.10 Bruger du eller har du hørt om Elevplan?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 122, n K = 230, n M = 76 Bruger Elevplan Bruger ikke Elevplan, men har hørt om den Har ikke hørt om Elevplan 16 25 59 30 11 59 24 33 43 22

4.3 Kontaktlærer Afsnit 4.3 er baseret på elevernes eventuelle tilknytning og holdning til det at have en kontaktlærer eller en person med lignende funktion i forhold til at hjælpe eleven med at skabe sammenhæng i uddannelsen. Det fremgår af figur 4.11 at elektrikereleverne i mindre omfang end de øvrige er tilknyttet en sådan kontaktperson. 31% har svaret bekræftende mod 43% af murereleverne og 47% blandt kontoreleverne. Figur 4.11 Har du en kontaktlærer eller anden person tilknyttet som har til særlig opgave at skabe sammenhæng mellem skoledelen og praktikdelen på din uddannelse?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 317, n M = 184 Ja Nej Ved ikke 43 34 23 47 40 13 31 52 17 De elever der har svaret bekræftende på at de har en kontaktlærer eller lignende tilknyttet er efterfølgende blevet spurgt i hvilken grad dette har haft en effekt i forhold til at skabe sammenhæng mellem skole- og praktikdel i uddannelsen. Af figur 4.12 ses at kontoreleverne i højere grad end elektrikereleverne tilkendegiver at dette er tilfældet. 53% blandt først nævnte vurderer at deres kontaktlærer eller lignende i høj/nogen grad har bidraget til at skabe sammenhæng. For elektrikereleverne er denne andel 44% og blandt murereleverne 46%. Det bemærkes at de yngste elektrikerelever med 71% ligger betydeligt over gennemsnittet på denne uddannelse. Figur 4.12 Synes du vedkommende rent faktisk hjælper dig med at skabe sammenhæng mellem skoledelen og praktikdelen af din uddannelse?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 70, n K = 148, n M = 79 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 11 35 33 19 1 17 36 25 20 1 7 37 27 21 7 23

Alle eleverne er efterfølgende spurgt til vigtigheden af et sådant arrangement omkring en kontaktperson uanset om de selv rent faktisk har en kontaktlærer eller lignende. Figur 4.13 viser klart at kontoreleverne i højere grad end de øvrige bakker op om en kontaktlærerordning eller lignende. 75% finder det (meget) vigtigt. For murer- og elektrikereleverne er den tilsvarende andel henholdsvis 51% og 47%. Figur 4.13 Hvor vigtigt mener du det er at have en særlig person (f.eks. en kontaktlærer) tilknyttet?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 229, n K = 315, n M = 185 Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke 16 35 34 11 4 39 36 18 5 2 16 31 37 9 6 24

5 Elevernes muligheder for at påvirke uddannelsen Afsnit 5 ser på elevernes muligheder for at påvirke uddannelsen. I første omgang er der spurgt ind til konkrete områder på uddannelserne hvor eleverne potentielt har mulighed for at øve indflydelse. Efterfølgende analyseres elevernes deltagelse i evalueringer af deres uddannelse samt deres holdning til elevråd på erhvervsskoler og eventuelle deltagelse i elevrådsarbejde. For alle tre uddannelser gælder at den største andel blandt eleverne overvejende mener at de ikke har haft indflydelse på deres uddannelse, uanset om det gælder fagudbud eller undervisningens indhold og form. eleverne har i større udstrækning end de øvrige været med til at evaluere forskellige områder af uddannelsen. Særligt i forhold til undervisningens gennemførelse og indholdet i de enkelte fag. Til gengæld er der relativt få blandt kontoreleverne der mener de har et elevråd på skolen. Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid at over halvdelen af kontoreleverne tilkendegiver at de er i tvivl om hvorvidt der findes et elevråd på deres skole eller ej og at blot en tredjedel af dem mener det er vigtigt at der findes et elevråd på en erhvervsskole, sammenlignet med halvdelen af både murer- og elektrikereleverne. 5.1 Elevernes indflydelse på konkrete områder I dette afsnit er eleverne i forhold til tre forskellige aspekter ved uddannelserne blevet bedt om at vurdere deres indflydelse. På tværs disse tre aspekter samt de tre uddannelser bemærkes det at de ældste elever (over 25 år) i højere grad end de øvrige mener at de slet ikke har haft indflydelse. Det er dog sandsynligt at grundlaget for denne forskel skal findes i de ældre elevers større forventninger/krav om inddragelse frem for systematisk forskelsbehandling. Når det gælder elevernes indflydelse på skolens udbud af fag og moduler er det overvejende billede at de fleste slet ikke eller kun i mindre grad synes de har haft indflydelse på dette. uddannelsen har den største andel af elever der slet ikke mener at have haft indflydelse på udbud af fag og moduler (57%). Til sammenligning er andelen blandt murer- og elektrikerelever henholdsvis 49% og 48%. Samtidig er der dog også relativt flest kontorelever der er overvejende positive (31% i høj/nogen grad) i forhold vurderingen af deres egen indflydelse. Figur 5.1 I hvilken grad har du som elev haft indflydelse på hvilke fag (eller moduler) inden for din uddannelse som skolen skulle udbyde?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 316, n M = 184 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 2 16 23 49 9 18 13 10 57 1 6 19 20 48 6 25

Elevernes indflydelse i relation til det undervisningsmæssige indhold for de enkelte fag og moduler har som det fremgår af figur 5.2 efter eget udsagn været relativt beskedent. Blot 15% af murereleverne, 17% af kontoreleverne og 18% blandt elektrikereleverne tilkendegiver at de i høj eller nogen grad har haft indflydelse på dette felt. I den negative ende af skalaen er der den forskel at 63% af kontoreleverne slet ikke mener de har haft indflydelse mod 48% blandt murereleverne og 46% blandt elektrikereleverne. Omvendt har relativt færre kontorelever svaret at de i mindre grad har haft indflydelse. Figur 5.2 I hvilken grad har du som elev haft indflydelse på hvad der skulle undervises i inden for de enkelte fag (eller moduler)?, procentvis fordeling pr. uddannelse, n E = 231, n K = 316, n M = 184 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1 14 30 48 6 3 14 21 63 3 15 32 46 4 Figur 5.3 viser elevernes vurdering af deres egen indflydelse på undervisningens gennemførelse. Bortset fra at ingen murerelever mener de i høj grad har haft indflydelse og ingen kontorelever har svaret ved ikke, ligner svarfordelingerne for de tre uddannelser hinanden. 21% af murereleverne vurderer at de i nogen grad har haft indflydelse på undervisningsformen, mens henholdsvis 23% og 25% blandt kontoreleverne og elektrikereleverne synes de i høj/nogen grad har haft indflydelse. Figur 5.3 I hvilken grad har du som elev haft indflydelse på hvordan undervisningen skulle gennemføres?, procentvis fordeling pr. uddannelse og signifikanstest (tabel) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 21 33 43 3 3 20 35 42 3 22 33 39 3 26

5.2 Elevernes deltagelse i evalueringer relateret til uddannelsen/skolen Som indikatorer på elevernes muligheder for at påvirke deres uddannelse inddrager spørgeskemaet fem områder i relation til uddannelsen/skolen. For hvert af disse områder er der spurgt til om eleverne har været med til at evaluere dem. Figur 5.4 viser andelen af bekræftende svar for hvert af de fem områder fordelt på de tre uddannelser. Det ses at kontoreleverne skiller sig ud på alle områder, undtagen mht. evaluering af sammenhængen mellem skoledel og praktikdel, ved i højere grad end eleverne på de to andre uddannelser at have evalueret de respektive områder. Der er derimod ingen betydelige forskelle mellem elektriker- og murereleverne på nogen af områderne. For kontorelevernes vedkommende svinger den bekræftende andel fra 79%, der har været med til at evaluere måden undervisningen gennemføres på, til 28%, som har evalueret sammenhængen mellem skole- og praktikdel. Blandt elektriker- og murereleverne er top- og bundscorerne de samme som for kontoreleverne. 22% af elektrikereleverne og 28% af murereleverne har været med til at evaluere sammenhængen mellem uddannelsens dele. Hvad angår undervisningens gennemførelse har 43% af murereleverne og 47% af elektrikereleverne været involveret i en evaluering. Figur 5.4 Har du som elev været med til at evaluere:, procentvis andel der svarer ja pr. uddannelse, n E = 231, n K = 315-316, n M = 182-183 1. Udbuddet af fag (eller moduler) på din uddannelse 28 28 47 2. Indholdet i de enkelte fag (eller moduler) 38 38 71 3. Måden undervisningen gennemføres på 43 47 79 4. Sammenhængen mellem skoledel og praktikdel i uddannelsen 22 28 28 5. Skolens fysiske og sociale miljø 35 34 44 27