Væksthusgrønsagsgartnerierne havde i 2016 det absolut største driftsresultat blandt gartnerierhvervets fem driftsformer. Potteplantegartnerierne havde den største fremgang, men også gartnerier med frilandsgrønsager, planteskoler og især frugt- og bærplantager havde bedre driftsresultater end året før. Foto: Lotte Bjarke. 2016 et rigtig godt år for gartnerierne Der var fremgang for alle fem driftsformer blandt heltidsgartnerierne i 2016. Grønsagsgartnerierne havde de største driftsresultater. Tekst: Steffen Møllenberg, Danmarks Statistik Mail: sml@dst.dk Fremgangen i driftsresultater var størst for potteplantegartnerierne, som mere end fordoblede resultatet til 785.000 kr. i gennemsnit. Også frugt- og bærplantagerne fordoblede driftsresultatet til 339.000 kr., mens planteskolernes driftsresultat var på 487.000 kr. efter en mindre stigning. Grønsagsgartnerierne havde i gennemsnit de største driftsresultater på henholdsvis 1,5 og 1,0 mio. kr. i gennemsnit for væksthus- og frilandsgrønsager. Deltidsgartnerierne havde et driftsresultat på 0 kr., hvilket var næsten uændret i forhold til 2015. Det viser gartneridelen af Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 fra Danmarks Statistik. Statistikken er baseret på en stikprøve blandt 997 gartnerivirksomheder inkl. planteskoler og frugt- og bærplantager. Gartnerierne er opdelt i heltids- og deltidsgartnerier, hvor sidstnævnte har et arbejdsforbrug svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget person. Knap en tredjedel af gartnerierne defineres som deltidsgartnerier, hvoraf de fleste producerer på friland.
1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 0,0 Frugt og bær Figur 1. Driftsresultat 2012-2016. Gartnerier med væksthusgrønsager og frilandsgrønsager havde de største driftsresultater. Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Flotte resultater i heltidsgartnerier For heltidsgartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på 688.000 kr. i 2016, mens det var på 492.000 kr. året før. Ikke i noget tidligere år var det gennemsnitlige driftsresultat så højt. Her skal man dog tænke på, at gartneriernes gennemsnitsstørrelse er steget meget samtidig med, at der er blevet færre af dem. Driftsresultatet var i 2016 noget større end den beregnede aflønning af gartneriejeren og evt. familie. Aflønningen blev beregnet til 433.000 kr., og driftsresultat efter ejeraflønning blev derfor på 255.000 kr. 1 000 kr. pr. gartneri 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0-500 -1.000 2012 2013 2014 2015 2016 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit Figur 2. Driftsresultat for heltidsgartnerier. Gennemsnit for alle samt for bedste og dårligste fjerdedel af gartnerierne. Forskel mellem gartnerier Som i tidligere år er der stor forskel på driftsresultatet gartnerierne imellem. Således var gennemsnittet for den dårligste fjerdedel på minus 281.000 kr., mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var et plus på 2,4 mio. kr. i gennemsnit.
Største investeringer i grønsagsgartnerierne Investeringer i gartneriaktiver var på 634.000 kr. i gennemsnit pr. heltidsgartneri sammenlignet med 617.000 kr. året før. Investeringerne var størst i gartnerier med grønsager og lavest i planteskolerne. Omtrent halvdelen af investeringerne var i inventar. Driftsresultatet var 428.000 kr. større pr. potteplantegartneri i 2016 i forhold til 2015. Foto: Lotte Bjarke. Stor stigning for potteplantegartnerierne Driftsresultatet pr. potteplantegartneri var på 785.000 kr. i 2016 sammenlignet med 357.000 kr. i 2015. Både bruttoudbytte og omkostninger steg, men omkostningerne steg mindst. Stigningen i bruttoudbytte og omkostninger hænger sammen med, at arealet pr. gartneri steg med omtrent 700 m 2 til 13.998 m 2 væksthus. Til gengæld var der kun 191 gartnerier, hvilket er noget færre end i 2015. Bruttoudbyttet pr. gartneri, dvs. værdien af produktionen, steg med godt en million kr. til 11,7 mio. kr. Bruttoudbyttet pr. m 2 væksthusareal med potteplanter var på 778 kr. sammenlignet med 746 kr. i 2015. Det svarer fuldstændig til prisudviklingen på potteplanter, idet prisen på potteplanter i gennemsnit steg med 4 % i forhold til 2015, hvilket fremgår af Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik.
Millioner kr. 15 10 5 0 Potteplanter Væksthusgrønts. Frilandsgrønts. Frugt og bær Planteskole Deltid Driftsresultat Renter mv. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Energi Figur 3. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i 2016. Potteplanternes omkostninger Omkostningerne steg med godt 500.000 kr. Der var stigning for en række poster herunder lønomkostninger, som steg med ca. en kvart mio. kr., og med 3,3 mio. kr. er det den største enkeltpost. Også energiomkostningerne steg lidt på trods af lavere energipriser. Det hænger sammen med stigningen i væksthusareal, men også en svag stigning i energiforbruget til opvarmning i gigajoule pr. m 2 væksthus (inkl. elforbrug), se figur 4. Stigningen er dog så lille, at det ikke behøver at være et brud på trenden mod lavere energiforbrug. Vejret var ikke det samme i 2016 som i 2015 bl.a. var 2016 i gennemsnit 0,1 grader koldere end 2015, og lidt lavere energipriser kan have mindsket incitamentet til at spare. Endelig er der naturligvis en lille usikkerhed på tallene, bl.a. fordi der sker en vis udskiftning fra år til år blandt de gartnerier, der er med i statistikken. 1,8 Gigajoule pr. kvm. væksthus inkl. elforbrug Årets gennemsnitstemperatur, grader 11 1,6 Temperatur 1 (højre akse) 10 1,4 9 1,2 8 1,0 0,8 Energiforbrug (venstre akse) 2012 2013 2014 2015 2016 7 6 Figur 4. Energiforbrug i potteplantegartnerierne samt gennemsnitstemperatur for Danmark.
Forskel på potteplantegartnerierne Spredningen i driftsresultatet var igen stor og større end året før. Gennemsnittet i den dårligste fjerdedel af gartnerierne var på minus 0,5 mio. kr., mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på 2,7 mio. kr. i gennemsnit. Det var især blandt de store og mellemstore gartnerier, der var fremgang. Blandt gartnerier med mere end 15.000 m 2 væksthusareal steg driftsresultatet fra 755.000 kr. i 2015 til 2,2 mio. kr. i 2016. For mellemgruppen mellem 7.500 og 15.000 m 2 væksthus steg det fra 384.000 kr. til 656.000 kr. Driftsresultatet i gartnerier på under 7.500 m 2 steg fra 201.000 kr. til 243.000 kr., hvilket dog ikke dækkede ejeraflønning på 434.000 kr. Soliditetsgraden var med 34 % lavest i de største gartnerier, mens den var 51 % i gartnerier under 7.500 m 2 og 57 % i mellemgruppen. Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af selvejede aktiver den måles efter hensættelser til udskudt skat. Det vil sige, at jo højere soliditetsgraden er, jo lavere er gælden set i forhold til den ikke-forpagtede del af aktivernes værdi. Afkastningsgraden, hvor gartneriets afkast ses i forhold til værdien af aktiverne, steg fra 3,3 % i 2015 til 7,1 % i 2016. Investeringerne i gartneriaktiver var på 414.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 356.000 kr. i 2015. Investeringerne var begge år en del mindre end afskrivningerne, som i 2016 var på 624.000 kr. Investeringerne kunne finansieres med egne midler, og derudover var der mulighed for at afdrage på gælden. Driftsresultatet var 100.000 kr. større pr. gartneri med væksthusgrønsager i 2016 i forhold til 2015. Foto: Lotte Bjarke. Endnu bedre år for gartnerier med væksthusgrønsager Driftsresultatet steg fra 1,4 mio. kr. i 2015 til 1,5 mio. kr. pr. gartneri med væksthusgrønsager. Væksthusgrønsagsgartnerierne havde dermed det absolut største driftsresultat blandt de fem driftsformer. De havde endvidere størst bruttoudbytte 17,4 mio. kr. i gennemsnit og der var størst beskæftigelse pr. gartneri, 32.140 timer, svarende til ca. 19 heltidsbeskæftigede. Gartnerierne
var med et gennemsnit på 19.884 m 2 lidt større end året før. Både bruttoudbytte og omkostninger steg derfor i 2016, men bruttoudbyttet steg mest. Omkostninger i gartnerier med væksthusgrønsager Der var stigning for en række omkostningsposter heriblandt løn, som er den største enkeltpost. Lønomkostningerne var på 5,3 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere end året før. Omkostningerne til energi var næsten uændrede. Investeringerne var med 1,2 mio. kr. lidt større end i 2015, og investeringerne var som i 2015 større end afskrivningerne, som var på 1,0 mio. kr. Det meste af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 44 % ved udgangen af året. Driftsresultatet var 126.000 kr. større pr. gartneri med frilandsgrønsager i 2016 i forhold til 2015. Foto: Annemarie Bisgaard. Yderligere fremgang for gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager var på 1.032.000 kr. i 2016 sammenlignet med 906.000 kr. i 2015 og 371.000 kr. i 2014. Både bruttoudbytte og omkostninger var større i 2016 end året før, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen hænger delvis sammen med et større grønsagsareal. Arealet med grønsager pr. gartneri steg med 3 ha til 72 ha. Derudover var der landbrugsafgrøder på 79 ha og frugt og bær på 1 ha. Bruttoudbyttet pr. ha med landbrugsafgrøder er langt lavere end for grønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager steg med 0,7 mio. kr. til 10,5 mio. kr., og også bruttoudbyttet pr. ha. med grønsager steg, hvilket bl.a. hænger sammen med, at prisen på frilandsgrønsager i gennemsnit steg med 3 % ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik.
Omkostninger i gartnerier med frilandsgrønsager Mange poster blandt omkostningerne steg. Løn var med 3,0 mio. kr. også her den største enkeltpost. Lønomkostningerne steg med 0,4 mio. kr. i forhold til året før, mest p.g.a. flere lønnede arbejdstimer. Afkastningsgraden var på 5,6 % sammenlignet med 5,0 % i 2015. Investeringer i gartnerier med frilandsgrønsager var på 1,1 mio. kr. pr. gartneri i gennemsnit sammenlignet med 1,0 mio. kr. året før. Der var stigning i investeringer i såvel fast ejendom som i inventar. I modsat retning trak et fald i værdien af lagerbeholdninger. Samlet set var investeringerne større end afskrivningerne, som var på 615.000 kr. Investeringerne blev i stort omfang egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 34 % ved udgangen af året. Flere grønsager Grønsager har gennem de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af den danske gartneriproduktion, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 % af gartneriproduktionen, mens grønsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 % var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær. Driftsresultatet var 173.000 kr. større pr. bedrift med frugt og bær i 2016 i forhold til 2015. Foto: Annemarie Bisgaard. Fordoblet driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet for plantager med frugt og bær var i gennemsnit på 339.000 kr. i 2016 sammenlignet med 166.000 kr. i 2015. Bruttoudbyttet steg, men omkostningerne steg faktisk også lidt på trods af mindre areal pr. plantage 20,7 ha med frugt og bær sammenlignet med 23,8 ha i 2015. I frugt- og bærsektoren er arealfordelingen ændret, idet især arealet med solbær er faldet i de senere år p.g.a. lave priser, hvorved arealet med øvrige frugt- og bærarter relativt er steget.
Bruttoudbyttet var knap 2,5 mio. kr. Det er 0,3 mio. kr. større end i 2015. En del af stigningen skyldes dog andre indtægter fra bedriften, f.eks. maskinstationsindtægter. Frugt- og bærplantagerne har et væsentlig lavere bruttoudbytte pr. bedrift end de øvrige driftsformer, se tabellen og figur 1. Et lidt større udbytte fra et lidt mindre areal betyder større bruttoudbytte pr. ha. Således blev der produceret for 83.000 kr. frugt og bær pr. ha i gennemsnit i 2016 mod 71.000 kr. året før. Resultatet hænger sammen med den ændrede arealfordeling, men også med 1 % højere priser på frugt og bær ifølge Jordbrugets prisforhold 2016 fra Danmarks Statistik. Omkostninger i frugt- og bærplantager Driftsomkostningerne steg med 0,1 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Heraf udgjorde lønomkostninger 729.000 kr., hvilket er 56.000 kr. mere end i 2015. Frugt- og bærplantagerne havde med 725.000 kr. større investeringer i jordbrugsaktiver end i 2015, hvor de var på 568.000 kr. Blandt andet blev der investeret mere i beplantninger. Som for gartnerier med frilandsgrønsager var investeringerne større end afskrivningerne, som blot var på 292.000 kr. Omtrent halvdelen af investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 38,5 % ved udgangen af året. Driftsresultatet var 54.000 kr. større pr. planteskole i 2016 i forhold til 2015. Foto: Lotte Bjarke. Større driftsresultat i planteskolerne Driftsresultatet i planteskolerne steg fra 433.000 kr. i 2015 til 487.000 kr. i 2016. Planteskolearealet pr. planteskole var på 18,4 ha i 2016 sammenlignet med 16,9 ha i 2015. Endvidere var der 892 m 2 væksthusareal og 16,1 ha med andre afgrøder sidstnævnte var en kraftig stigning fra året før. Bruttoudbyttet var på 5,3 mio. kr., hvilket var et fald på 0,2 mio. kr. fra året før. Langt størstedelen - 4,8 mio. kr. var trods arealfordelingen planteskoleproduktion. Bruttoudbyttet pr. ha med planteskole var lavere i 2016 end året før.
Omkostninger i planteskoler Driftsomkostninger faldt nogenlunde som bruttoudbyttet til 4,6 mio. kr. Lønudgifterne faldt med 0,2 mio. kr. til 1,8 mio. kr., hvilket hænger sammen med færre lønnede arbejdstimer. Blandt de omkostninger, der faldt, var også potter og vækstmedier, hvilket kunne tyde på, at der var mere barrodsproduktion blandt planteskolerne i statistikken, end der var året før. Finansieringsomkostningerne faldt med 28.000 kr. til 261.000 kr. og de generelle driftstilskud steg med 12.000 kr. til 46.000 kr. p.g.a. større areal og derved større direkte arealstøtte, det vil sige grundbetaling og grøn støtte. Investeringerne faldt kraftigt i forhold til 2015 og var på 208.000 kr., hvilket var mindre end afskrivningerne, som var på 280.000 kr. Der var især fald i investeringer i jord og bygninger, mens inventarinvesteringerne på 81.000 kr. var næsten lige så store som i 2015. Langt størstedelen af investeringerne var egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 42 % ved udgangen af året. Deltidsgartnerier med driftsresultat på 0 kroner Deltidsgartnerierne havde et arbejdsforbrug på mindre end én person beskæftiget på fuld tid, dvs. mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet pr. deltidsgartneri var på 0 kr. sammenlignet med -1.000 kr. året før. Deltidsgartnerierne havde i gennemsnit et frilandsareal med gartneriafgrøder på 2,8 ha, 302 m 2 væksthus samt godt 4 ha, som var med landbrugsafgrøder eller udyrket. Driftsformer 2016 Alle heltidsgartnerier Deltid Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter grøntsager grøntsager og bær skole 2016 2015 2016 Antal virksomheder 191 55 114 174 108 687 723 310 ---------------------------------------------- pr. virksomhed ----------------------------------------------- Væksthusareal, m2 13.998 19.884 220 75 892 5.725 5.861 302 Frilandsareal med gartneriafgrøder, ha 0,6 0,4 73,0 21,0 18,9 21,4 20,8 2,8 Arbejdsindsats, timer 20.779 32.140 19.867 6.391 12.549 15.734 15.151 823 Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr. 10.556 12.902 31.401 10.869 12.313 14.680 14.133 3.076 Bruttoudbytte, 1000 kr. 11.711 17.408 10.549 2.466 5.310 8.029 7.598 232 Driftsresultat, 1000 kr. 785 1513 1032 339 487 688 492 0 Afkastningsgrad, pct. 7,1 12,3 5,6 1,4 2,5 4,9 3,8-3,7 Investeringer i gartneriaktiver, 1000 kr. 414 1229 1101 725 208 634 617-24 Egenkapital ultimo, 1000 kr.* 5.565 8.614 7.518 5.516 6.793 6.327 5.931 2.931 Soliditetsgrad, pct.* 42 44 34 38 42 40 39 56 *)Efter hensættelser til udskudt skat Virksomhederne og deres driftsresultat, afkastningsgrad, investeringer mv. Hele regnskabsstatistikken Regnskabsstatistik for jordbrug 2016 med tal og beskrivelser findes på hjemmesiden www.dst.dk, klik Find statistik/publikationer/publikationer. Publikationen beskriver både landbrug og gartneri. På www.dst.dk/regnstat, klik Dokumentation, findes bl.a. også tidligere års publikationer. I Statistikbanken www.statistikbanken.dk (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller.