Projekt UNO - Fra ledig til efterspurgt ressource Årsrapport 2005

Projekt UNO - Fra ledig til efterspurgt ressource Årsrapport 2005 De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

Projekt UNO Redigeret af Søren Carøe

Projekt UNO - Fra ledig til efterspurgt ressource Årsrapport 2005 Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk 2006

Forord Side 3 Forord I forbindelse med udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2005 på Beskæftigelsesministeriets område blev det besluttet at imødekomme en ansøgning fra Kofoeds Skole om midler til at gennemføre et treårigt opkvalificerings- og beskæftigelsesprojekt med titlen Fra ledig til efterspurgt ressource - Integration af svage grupper på arbejdsmarkedet. Projektet kaldes i daglig tale Projekt UNO. Det gennemføres i et samarbejde mellem Kofoeds Skole og analysevirksomheden Strategisk Netværk og har to formål: Det skal for det første give langvarigt ledige med svage sociale, personlige og faglige kompetencer nye muligheder for selvforsørgelse. Det skal for det andet skabe jobs på enten ordinære eller støttede vilkår ved at drage fordel af det rummelige arbejdsmarkeds muligheder. Ideen er at kombinere opkvalificering med praktikophold på virksomhederne, så vejen banes for egentlig ansættelse. Ifølge Danmarks Statistiks firmastatistik findes der i Danmark ca. 284.000 offentlige og private virksomheder. 272.000 af disse virksomheder - 96 pct. - har færre end 20 ansatte. Dette dominerende segment i den danske erhvervsstruktur har et særdeles interessant volumen, når der satses på at bygge bro mellem arbejdsmarkedet og mennesker med svage ressourcer forudsat der kan tilvejebringes et relevant match mellem kompetencer og muligheder. Segmentets størrelse indikerer i sig selv et betydeligt potentiale for jobåbninger. Potentialet og behovet for en massiv beskæftigelsesindsats er til stede. Massiv målrettet og systematisk. Det er begrundelsen for at kombinere individuel opkvalificering og personlig vejledning med en omfattende opsøgende og servicerende indsats over for virksomhederne. Projektets hypotese er, at langt de fleste i målgruppen til trods for langvarig ledighed har ressourcer og potentialer, der er relevante for virksomhederne, men at ikke alle ser sig selv som en del af arbejdsmarkedet. Derfor anlægges en positiv indfaldsvinkel, idet der fokuseres på den enkelte elevs handlingspotentiale, hvilket forudsætter øget indsigt i individuelle kompetencer og ressourcer. Det betyder ikke, at der ses bort fra de personlige barrierer. Projektet fokuserer imidlertid først og fremmest på kompetencer og ressourcer frem for barriereanalyser, der kan have tendens til at overse løsningsmulighederne. Projektet har derfor fire pejlemærker: Det skal identificere målgruppens personlige, faglige og kompetencemæssige ressourcer i relation til mulighederne for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det skal synliggøre målgruppens individuelle kompetencer og ressourcer og derigennem gøre det muligt at målrette vejledning, aktivering og jobformidling. Det skal forstærke den generelle vejlederfunktion ved at udvikle nye metoder til at opfange, beskrive og udvikle kompetencerne hos forskellige typer af langvarigt ledige med svage res-

Side 4 Projekt UNO sourcer og ved at aktivere marginaliserede personer og øge deres muligheder for at opnå selvforsørgelse. Det skal anvise veje til at udbygge samarbejdet mellem AF, kommuner og a-kasser med henblik på at effektivisere og målrette beskæftigelsesindsatsen over for forskellige typer af langvarigt ledige. Projektet kortlægger svage gruppers kompetencer, motiverer dem til at deltage i kompetencegivende undervisning og modtage personlig coaching, opsøger og servicerer virksomheder samt etablerer et virksomhedsnetværk, der vil gøre det muligt at forankre projektet, så det kommer i drift og bliver selvbærende efter projektforløbet. Projektet anlægger dermed et nyt syn på aktivering og jobskabelse i forhold til svage grupper. Det koordinerer en ellers differentieret indsats over for på den ene side langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere med begrænsede sociale og andre kompetencer og på den anden side virksomheder. Koordinationen er nødvendig, fordi de to hovedinteressenter i projektet svage kontanthjælpsmodtagere og virksomheder - har et meget begrænset kendskab til hinanden. De har derfor heller ikke forudsætninger for at skabe kontakt til hinanden. En vellykket og varig kontakt forudsætter, at der arbejdes ud fra de konkrete og individuelle ressourcer og muligheder hos såvel den enkelte kontanthjælpsmodtager som virksomhed. Svage langvarigt ledige kan ikke uden individuel støtte og coaching drage nytte af lovgivningens intentioner om aktivering, jobtræning o.l. Tilsvarende skal virksomhederne serviceres, hvis de skal kunne se fordelene ved at påtage sig et socialt medansvar for især mennesker med svage ressourcer. I projektet deltager ca. 100 personer fordelt på seks hold, der starter successivt i det treårige projektforløb. Målet er, at mindst 70 kommer i ordinær eller støttet beskæftigelse og yderligere 15 starter og fuldender en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kofoeds Skole varetager undervisning, coaching og idriftssætning og Strategisk Netværk analyse, metodeudvikling og evaluering. Til at følge projektarbejdet er nedsat en følgegruppe med følgende medlemmer: Fabrikant, formand for Amager Erhvervsråd Hugo Andersen, Tårnby Karosserifabrik Centerforstander Helle Bøtcher, Erhvervsakademiet Nordsjælland Virksomhedskonsulent Kåre Petersen, Frederiksberg Kommune Chefkonsulent Ole Meldgaard, Kofoeds Skole Undervisningsleder Carsten Jensen, Kofoeds Skole Studievejleder og stedfortræder Marianne Bjørkøe, Kofoeds Skole Projektleder Dora Morell, Kofoeds Skole Projektchef Søren Carøe, Strategisk Netværk Med denne årsrapport fremlægges resultatet af arbejdet i det første af projektets tre år. Rapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker sammenfatter projektets foreløbige resultater og udstikker retningslinier for det videre arbejde.

Forord Side 5 Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO giver en introduktion til projektforløbet og beskriver undervisningen af eleverne. Kapitlet giver dermed et overblik over den aktive indsats for at hjælpe eleverne med at overvinde de barrierer, der holder dem ude af arbejdsmarkedet. Kapitel 3: Praktik, job og uddannelse - Det videre forløb præsenterer praktikperioden og indhøstede erfaringer. Endvidere belyses virksomhedernes og sagsbehandlernes opfattelser af og holdninger til Projekt UNO. Kapitel 4: Profil af en sammensat ressource analyserer elevernes livsfortællinger. Det kortlægger, hvor mange der er kommet i job, hvilke barrierer de møder, og hvordan eleverne oplever forsøget på at hjælpe dem med at ophæve barriererne uanset om hjælpen kommer fra AF, kommunerne eller Projekt UNO. Til sidst præsenteres to profiler af eleverne for at illustrere to forskellige oplevelser med projektet. Endelig indeholder rapporten et bilag med spørgeguides. Rapporten er udarbejdet af analytikerne Sidsel Høgh, Signe Boye Nielsen samt Jakob Søgaard Jakobsen og er redigeret af projektchef Søren Carøe. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyser, tolkninger og forslag. Den 17. januar 2006 Søren Carøe Projektchef

Indholdsfortegnelse Side 7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 7 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker... 9 1.1. Feltarbejde og resultater... 9 1.2. Hovedkonklusioner og pejlemærker... 11 Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO... 15 2.1. Værdierne bag Kofoeds Skole og Projekt UNO... 15 2.2. Projektforløbet kort fortalt... 17 2.3. Visitation til Projekt UNO... 18 2.4. Undervisning... 21 2.4.1. EDB-undervisning... 22 2.4.2. Kommunikationsundervisning... 23 2.4.3. Virksomhedsbesøg... 24 2.4.4. Torsdagsevalueringer... 25 2.4.5. Personlig coaching og vejledning... 25 Kapitel 3: Praktik, job og uddannelse - Det videre forløb... 31 3.1. Praktik og jobsøgning... 31 3.2. Virksomhedskontakten... 33 3.3. Virksomhedernes holdninger til Projekt UNO... 34 3.4. Kontakten med sagsbehandlere... 36 3.5. Opfølgning efter udslusning... 37 Kapitel 4: Profil af en sammensat ressource... 39 4.1. Elevernes livsfortællinger... 40 4.2. Hvem har fået job og hvem har ikke - hvad er barriererne?... 46 4.2.1. Det lave selvværd - ofte som følge af langvarig ledighed... 46 4.2.2. Kødet er skrøbeligt... 48 4.2.3. Manglende erhvervserfaring eller uddannelse... 48 4.2.4. Alder... 49 4.2.5. Kan barriererne overvindes?... 49 4.3. To profiler af eleverne... 50 4.3.1. Solstrålehistorien... 50 4.3.2. Sporene fra lang tids arbejdsløshed... 51 Bilag: Spørgeguides

Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 9 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Projekt UNO kører over tre år med seks hold på hver 16-17 elever. Hvert projektforløb varer 32 uger fordelt med 16 uger til undervisning og 16 uger til virksomhedspraktik. Tidsrammen er dog fleksibel, så den kan tilpasses den enkelte elevs behov og ønsker. Projektmedarbejderne i Projekt UNO fungerer som bindeled mellem leverandører (AF og kommuner) og aftagere (virksomheder). Undervisningsforløbet skal hjælpe eleverne med at kortlægge og udvikle deres kompetencer og stille dem stærkere i forbindelse med jobsøgningen. Undervisningen omfatter fagene Kommunikation og EDB. Dertil kommer besøg på virksomheder samt personlig coaching og vejledning. Derudover gennemføres såkaldte torsdagsevalueringer, hvor eleverne vurderer projektet. Projekt UNO har i løbet af 2005 haft to hold igennem undervisning og praktik. Det første hold er blevet udsluset, og nogle har fået job, andre er startet på uddannelse og resten er enten på orlov eller i gang med at søge arbejde. 1.1. Feltarbejde og resultater Projekt UNO baseres ud over undervisning og praktikophold på et omfattende feltarbejde: Der er foretaget dybdegående interviews med 31 elever og herefter udarbejdet livsfortællinger og kvalifikationsprofiler for hver enkel. Projektmedarbejderne er interviewet om blandt andet projektets metoder og pædagogik, elevernes ressourcer og barrierer, undervisningens formål og indhold, kontakten til virksomheder og sagsbehandlere m.m. Der er gennemført interviews med personaleansvarlige fra 10 virksomheder, der har haft ansatte eller praktikanter fra projekt UNO. Der er afholdt møde med sagsbehandlere fra Center for Jobservice under Københavns Kommune med henblik på at evaluere projektarbejdet. Der er afholdt ugentlige møder med projektmedarbejderne med henblik på at følge op på projektarbejdet, udvikle metoder m.v. Der er gennemført et introduktionsmøde for projektmedarbejdere m.fl. samt to møder i følgegruppen og i den forbindelse udarbejdet diverse oplæg og notater. Projektets beskæftigelsesmæssige resultater vedrørende hold 1 fremgår af tabel 1.1. på denne side og tabel 1.2. på næste side. Tabel 1.1. Sådan var situationen for hold 1 ved udslusningen den 9. oktober 2005. Pct. I ordinært job 19 I støttet job 38 Uddannelse 25 Jobsøgende 13 Orlov 6 Note: Holdet havde 16 elever. Målet er, at 70 pct. er i arbejde og halvdelen af resten i gang med en kompetencegivende uddannelse. Tallene i tabellen er afrundede. Kilde: Kofoeds Skole.

Side 10 Projekt UNO Den første tabel vedrører situationen ved udslusningen. Den anden tabel viser situationen tre måneder senere. Ved udslusningen var ni elever i arbejde og fire i gang med en uddannelse. En elev var startet på pædagogseminariet, en anden var begyndt på en uddannelse som tandklinikassistent, og de to øvrige deltog på henholdsvis et lager- og iværksætterkursus. To elever søgte job, og en elev var på orlov. Den 9. januar 2006 var halvdelen af holdet fortsat i arbejde, og fire var under uddannelse. Det er positivt, at der bliver flere ordinære jobs, men det kan samtidig konstateres, at ledigheden stiger, og at det tilsyneladende er vanskeligt at fastholde nogle elever i beskæftigelse efter en kortere periode. Af de 16 elever på hold 1 har fem fundet ordinært eller støttet job gennem et praktikophold, som tilsyneladende er en effektiv måde at sikre en fast tilknytning til arbejdsmarkedet på. Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på de rokeringer, som er sket mellem de to opgørelser pr. 9. oktober 2005 og 9. januar 2006: 15 af de 16 elever på hold 1 har været i ordinært eller støttet job eller i gang med en uddannelse. Tre elever på hold 1 har ikke kunnet fastholde jobbet. Den ene blev fyret fra et selvfundet ordinært job og er nu igen tilknyttet Projekt UNO med individuel coaching. Den anden blev afskediget fra et ordinært job efter først et kursus og derefter et tre måneder langt praktikophold i virksomheden. Som årsag har virksomheden angivet, at eleven Tabel 1.2. Sådan var situationen for hold 1 pr. 9. januar 2006 tre måneder efter udslusning. Pct. I ordinært job 31 I støttet job 19 Uddannelse 25 Jobsøgende som har haft job fundet 13 gennem Projekt UNO Jobsøgende 13 Note: Holdet havde 16 elever. Målet er, at 70 pct. er i arbejde og halvdelen af resten i gang med en kompetencegivende uddannelse. Tallene i tabellen er afrundede. Kilde: Kofoeds Skole. Tabel 1.3. Sådan var situationen for hold 2 den 9. januar 2006, da holdet var godt i gang med praktikforløbet. Pct. I ordinært job 18 I støttet job 6 I praktik 35 Jobsøgende 41 Holdet har 17 elever. Målet er, at 70 pct. kommer i arbejde, og halvdelen af resten er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Kilde: Kofoeds Skole. dels var udeblevet fra en vagt, dels havde utilstrækkelige danskkundskaber. Den tredje elev blev sygemeldt på grund af en genopblusset psykisk sygdom og modtager nu behandling hos en psykiater. Det er for tidligt at sige noget om udsigterne for hold 2, da praktikfasen ikke er afsluttet endnu. Tabel 1.3. indeholder en foreløbig status pr. 9. januar 2006. Det mest bemærkelsesværdige er, at en forholdsvis stor andel af eleverne - 7 personer - hverken er i praktik, uddannelse eller job, men søger job. Tallet dækker over, at nogle elever ikke er startet i aftalt praktik, mens andre endnu ikke har afsluttet afklaringsprocessen. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at finde den rigtige

Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 11 praktik for enkelte elever endnu. Ifølge projektmedarbejderne på Kofoeds Skole har det været overraskende svært at etablere praktikaftaler i december måned 2005. Mange virksomheder har ønsket at vente med at indgå i eventuelt engagement om praktik til efter nytår. Det er ikke muligt at afgøre, om eleverne på hold 2 er mere forsinket i forhold til deres kolleger på hold 1. Grunden er, at der ikke er foretaget en tilsvarende opgørelse af beskæftigelsessituationen for eleverne på hold 1 efter fem måneders forløb. Den udvikling, som de to tabeller afspejler, indikerer, at det vil være nødvendigt fortsat at gøre en særlig indsats for at nå målet om, at mindst 70 pct. af eleverne opnår et job på enten ordinære eller støttede vilkår. 1.2. Hovedkonklusioner og pejlemærker Det udførte arbejde i 2005 giver anledning til følgende hovedkonklusioner, der samtidig kan virke som pejlemærker for den fremtidige indsats: 1. I undervisningsforløbet er coaching et centralt element. Projektmedarbejderne lægger meget vægt på coaching, som også har betydelig positiv effekt på eleverne. Mange elever lider af lavt selvværd efter at have været ledige i lang tid ved ankomsten til projekt UNO. Det kan være svært for mange at overkomme denne barriere, og derfor er den personlige coaching væsentlig. Det er gennem coaching, at eleverne får identificeret deres kompetencer, hvilket er fundamentet for jobsøgningen. Eleverne er som nævnt meget positive over for coachingen, og de giver udtryk for, at de får en individuel støtte, som de har manglet i det offentlige system. De bliver behandlet ligeværdigt, hvilket er en vigtig del af holdningen til eleverne. 2. Mentorer og mentorydelser er et område, hvor der bør overvejes en mere intensiv satsning. Der er efter det oplyste kun anvendt mentorer på hold 1 i et enkelt tilfælde og tilsyneladende ikke på hold 2. Virksomhederne er heller ikke blevet gjort opmærksom på muligheden ifølge de udmeldinger, som er fremkommet i forbindelse med interviewene med virksomhedsrepræsentanterne. Det vil muligvis være nødvendigt at gøre en særlig indsats for at fastholde eleverne i beskæftigelse efter udslusningen fra projektet. Derfor vil det være oplagt at bruge mentorer. De vil være et attraktivt tilbud til virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte personer fra målgruppen. Mentoring er i virkeligheden den anden side af coaching, men udført i en konkret og specifik virksomhedssammenhæng. Der er en kontaktperson på hver virksomhed, som har en elev fra Projekt UNO i praktik eller ansat med løntilskud. Det er imidlertid uklart, hvordan kontaktpersonerne opfatter deres rolle, og om de fungerer dynamisk og støttende over for de pågældende elever. Hvad vil det for eksempel sige, at en kontaktperson føler sig forpligtet over for en elev? Det væsentlige må være, at en kontaktperson i rollen som mentor er i stand til at bistå og vejlede en elev og dels forebygge, at misforståelser e.l. underminerer praktikopholdet eller ansættelsesforholdet, dels fremmer den pågældendes praksisnære kompetenceudvikling.

Side 12 Projekt UNO Det vii naturligvis ikke være i alle tilfælde, at der er behov for en mentor. Det må i givet fald afhænge af en konkret vurdering efter samtaler med elev og virksomhed. Det er imidlertid vigtigt at forholde sig til, hvad der ligger i rollen som mentor, og hvilken betydning mentorer på virksomhederne kan få for såvel eleverne som projektets muligheder for at opfylde resultatkravene. 3. Opfølgning på de udslusede elever er et andet vigtigt indsatsområde, hvor det er vigtigt at forholde sig til, hvordan praksis skal udmøntes i forhold til projektbeskrivelsen: For at sikre størst mulig succes af uddannelsesforløbet vil der efter ansættelse ske en tæt opfølgning for at sikre, at den enkelte bliver integreret og fastholdt på arbejdspladsen. På hold 1 har to elever mistet deres job, mens de har deltaget i projektet. Den ene elev sprang fra et job, som var skaffet gennem Projekt UNO, den anden blev fyret fra et job, som hun selv havde fundet. Det fremgår af interviewet med den personaleansvarlige på førstnævntes virksomhed, at man godt kunne have brugt en højere grad af opfølgning, da der opstod uventede problemer med eleven, som viste sig at have psykiske problemer. Det er uklart, hvad årsagen er til fyringen af den anden elev, men en tæt opfølgning kunne måske have afværget dette udfald. Flere af de øvrige interviewede personaleansvarlige nævner, at der ikke har været opfølgning, som så heller ikke har været nødvendig. Atter andre tilkendegiver, at der har været en høj grad af opfølgning. Indsatsen på dette område bør prioriteres højere i projektet. Aktiv og systematisk opfølgning er en vigtig forudsætning for at forebygge problemer og fremme mulighederne for fastansættelse. 4. Der er endnu ikke etableret rammeaftaler med nogen virksomheder om ansættelse af elever i praktik eller måske egentlige job. Sådanne rammeaftaler vil være fordelagtige at have, da det bliver nemmere at finde jobs og praktikpladser. Det er dog vigtigt, at rammeaftalerne udformes, så virksomhederne forstår, at de kun får en praktikant eller en ansat, hvis der er interesserede elever. Der er heller ikke etableret et virksomhedsnetværk som forudsat i projektbeskrivelsen, og som vil kunne bruges som dialogpartner for projektet undervejs i forløbet. Et sådant netværk - et jobforum - vil kunne fremme mulighederne for at finde beskæftigelse til eleverne. 5. Det er nødvendigt at indføre strammere retningslinjer for, hvordan og med hvilken frekvens de beskæftigelsesmæssige resultater opgøres for hvert hold. I en oversigt pr. 24. oktober 2005, som blev udleveret til følgegruppen, over de resultater, der var opnået på hold 1 på det tidspunkt, figurerer en elev i kategorien I arbejde. Den pågældende havde imidlertid været opsagt siden den 31. august 2005. En rimelig frekvens for disse statusopgørelser kunne være ved udslusning og derefter hver tredje måned op til et år. Det generelle indtryk er, at projektmedarbejdernes tilgang til eleverne har en rigtig god effekt, og at de - eleverne - er glade for at deltage i Projekt UNO. Det er selvsagt en væsentlig drivkraft i bestræbelserne på at (gen)etablere elevernes tilknytning til arbejdsmarkedet og øge deres muligheder for selvforsørgelse.

Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 13 I den sammenhæng er det en interessant observation, at projektmedarbejderne ikke selv mener, at de gør noget ekstraordinært, men at de blot anvender erfaringerne fra tidligere projekter på Kofoeds Skole. Umiddelbart lover det godt for den generelle anvendelighed af projektets metoder.

Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO Side 15 Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO Dette kapitel kortlægger Projekt UNO s forløb, pædagogik og metoder. Kapitlet består af en gennemgang af indhold og centrale projektydelser, og det afsluttes med opsamling og analyse, hvor udvalgte emner og indsatsområder behandles. Kapitlet koncentrerer sig i særlig grad om de første otte uger af det 32 uger lange projektforløb, hvor hovedparten af den kollektive undervisning finder sted. Undervisningsforløbet giver anledning til følgende generelle observationer: EDB-undervisningen har været et problemområde i det år, projektet har kørt. Projektet har manglet en medarbejder med lysten og de rette kvalifikationer til at undervise i EDB. Derfor har projektmedarbejderne primært selv undervist, men på hold 2 var der ekstern assistance til tre undervisningsgange á to timer. Det er således et problem, som projektmedarbejderne er opmærksom på og arbejder aktivt med at få løst. Projektbeskrivelsen nævner også fritidsaktiviteter og et mål om at genopbygge deltagernes fysiske form. Det er ikke iværksat systematisk, men der er mulighed for at melde sig til motionshold på Kofoeds Skole om eftermiddagen. De kvindelige elever på hold 2 har selv afholdt såkaldte tøseaftener, men det er på eget initiativ. Virksomhedsbesøgene er overvejende blevet vel modtaget. Nogle af eleverne har imidlertid tilkendegivet, at enkelte besøg var uinteressante, fordi de ikke specifikt rettede sig mod brancher, der var inden for deres umiddelbare interessefelt. Andre savner bedre muligheder for at komme i arbejde, men de fleste er tilfredse. Det bemærkes i den forbindelse, at virksomhedsbesøgene ofte kræver en lidt mere langsigtet planlægning, og det er derfor svært at lade eleverne få indflydelse på dem. Coachingen er et centralt element, som der gøres meget ud af. For at støtte uerfarne projektmedarbejdere er der udarbejdet en inspirationsliste, som de kan tage udgangspunkt i ved coachingsamtaler. Listen kan også bruges som et afklaringsredskab og dermed forhindre, at der opstår forskellige holdninger til coaching blandt projektmedarbejderne. Kommunikationsundervisningen er sammen med coachingen med til at opkvalificere og resocialisere eleverne og på den måde bidrage til at bringe dem i kontakt med arbejdsmarkedet. Det prioriteres højt at vise eleverne respekt og behandle dem ligeværdigt. For eksempel giver torsdagsevalueringen eleverne mulighed for at få indflydelse på projektet. Der lægges også betydelig vægt på at have tiltro til eleverne og gøre dem til eksperter i deres eget liv. 2.1. Værdierne bag Kofoeds Skole og Projekt UNO Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928 af kordegn Hans Christian Kofoed og er nu en selvejende institution. Formålet er fortsat at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med sociale vanskeligheder. På Kofoeds Skole kaldes brugere og projektdeltagere for elever. Betegnelsen er valgt, fordi ordet elev signalerer potentiale, muligheder, læring og forandring. Skolen har ca. 3.000 elever om året. Udover undervisning og lignende aktiviteter gennemføres projekter. For tiden har skolen fire projekter i gang, hvoraf det ene retter sig mod misbrugere, og de øvrige tre deriblandt Projekt UNO er beskæftigelsesprojekter.

Side 16 Projekt UNO Kofoeds Skoles grundmetode er aktiveringsforløb til ledige, der ofte har problemer udover ledighed. Aktivering som begreb blev allerede i starten af 1980 erne en fast bestanddel af skolens pædagogik. Skolens menneskesyn og pædagogiske ramme kan udtrykkes i de følgende seks grundlæggende udsagn: 1 Mennesket er en fysisk/psykisk enhed. Kofoeds Skole skal tilrettelægge foranstaltninger, som er opmærksom på menneskets helhed og sammensatte natur. Mennesket er et udviklingsvæsen. Det er fremadrettet og åbent for ny mening. Kofoeds Skole skal arbejde med elevernes muligheder, deres fremtid og deres stærke sider. Skolen skal tilrettelægge sammenhængende og helhedsprægede foranstaltninger, som har til formål at give eleverne muligheder for udvikling og kompetencetilegnelse. Mennesket er et aktivt væsen. Lediggang er unaturlig for mennesket. På Kofoeds Skole skal eleverne kunne engagere og aktivere sig på en sådan måde, at deres egne ressourcer kaldes frem og udnyttes. Et menneske vil føle sig nyttigt og nødvendigt. På Kofoeds Skole skal eleverne opleve, at de skaber noget af værdi, som samtidig sikrer dem en personlig, social og faglig kompetence. Mennesket er et dialogisk væsen, som etablerer et forhold til sig selv via andre. På Kofoeds Skole skal der opbygges et socialt miljø, som eleverne kan trives i, øve indflydelse på og føle sig solidarisk med, for at de kan opbygge sig selv. Mennesket er en uafsluttet mulighed. På Kofoeds Skole skal der lægges vægt på elevernes frihed, ansvar og valg. Kofoeds Skoles menneskesyn er afledt af kristendommen. Det betyder, at ethvert menneske på et fundamentalt plan og uanset samfundsmæssig status har en absolut værdi alene i kraft af at være til. Denne forståelse er styrende for den tilgang, som medarbejdere på Kofoeds Skole har til eleverne, og som afspejler et høfligt og respektfuldt forhold mellem eksistentielt ligeværdige mennesker. Denne tilgang kan kaldes den særlige Kofoeds Skole-metodik, og den præger og videreføres i høj grad i Projekt UNO. En af grundpillerne i Projekt UNO er således at møde eleverne med anerkendelse og respekt uanset vedkommendes sociale status. Projektmedarbejderne møder eleverne som individuelle mennesker og ikke som et problem, en diagnose eller en sag. Det er samtidig et væsentligt udgangspunkt for Projekt UNO at anlægge en helhedsbetragtning på eleverne. Eleverne er individuelle mennesker med mange sociale, personlige almene og faglige egenskaber. Projektets nytænkning består dermed i, at eleverne betragtes som personer med mange ressourcer. Et af delmålene for projektet er, at projektmedarbejderne får igangsat en selvdreven forandrings- og læringsproces hos eleverne med udgangspunkt i empati og anerkendelse af det enkelte menneske. Det er centralt for Projekt UNO, at eleverne har reel medindflydelse på ugens forløb, regler og undervisning, så de derved oplever anerkendelse af og respekt for deres person. Medindflydelse er 1 Ole Meldgaard, Aktivering: Kofoeds Skoles grundmetode, 2003.

Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO Side 17 et pædagogisk redskab til at lære social ansvarlighed og opnå sociale færdigheder, der kan fremme afklaring af uddannelsesbehov og jobmuligheder. Medindflydelsen skal samtidig føre til medansvar for udvikling af et frugtbart samvær på holdet og igangsætning af konstruktive aktiviteter. Eleverne mødes derfor med den indstilling, at der på Projekt UNO er meget få emner og spørgsmål, som ikke kan debatteres. Det betyder, at eleverne inddrages og gøres ansvarlige for sig selv og hinanden. De skal være eksperterne i deres eget liv, og de skal gradvis opøve en højere grad af selvstændighed og selvtillid, der skal føre dem hen i mod selvforsørgelse. Derudover er det sociale miljø i projektet en vigtig forudsætning for at udvikle elevernes sociale kompetencer. Eleverne modtager al undervisning sammen og kan derfor bidrage til og motiveres af hinandens succeser. 2.2. Projektforløbet kort fortalt Projekt UNO løber som nævnt over 32 uger for hvert af de seks planlagte hold. Baggrunden for at vælge netop 32 uger som tidsramme for projektforløbet er inspireret af EU-programmet EQUAL, der søger at bekæmpe alle former for forskelsbehandling og uligheder på arbejdsmarkedet og i adgangen til det. De projektforløb, der støttes af EQUAL, er forholdsvist stramt opdelt i 16 ugers undervisning og 16 ugers praktik. Forskellen mellem EQUAL og Projekt UNO er, at sidstnævnte fungerer med interne overlap mellem forskellige aktiviteter i det 32-ugers opkvalificerings- og beskæftigelsesforløb. Projektet er dermed mere orienteret mod at imødekomme individuelle behov og muligheder, så elever ikke fastholdes i undervisningsforløbet, hvis de efter kort tid er parate til praktik eller job. Tidsrammen er med andre ord fleksibel og kan tilpasses elevernes behov og ønsker. Tabel 2.1. viser tidsrammen for igangsætning og udslusning af de seks hold i Projekt UNO. Tabel 2.1. Holdene igangsættes og afsluttes successivt i projektets treårige levetid. Hold Undervisning Virksomhedspraktik Udplacering og opfølgning 1. 0103 1907 2005 2006 2005 0910 2005 0910 2005 0910 2006 2. 0108 2011 2005 2111 2005 1203 2006 1203 2006 1203 2007 3. 0201 2306 2006 2204 2006 0608 2006 0608 2006 0608 2007 4. 0108 1911 2006 2011 2006 1103 2007 1103 2007 1103 2008 5. 0201 2204 2007 2304 2007 1208 2007 1208 2007 1208 2008 6. 0108 1811 2007 1911 2007 3001 2008 3001 2008 3001 2009 Note: Hold 3 er først startet den 9. januar 2006.

Side 18 Projekt UNO De 32 uger i Projekt UNO opdeles i fem moduler. Modulerne 1-3 vedrører de første 16 uger og dækker dermed halvdelen af de foreskrevne 32 uger. Modul 1: Kompetenceafklaring (4 uger): Ved forløbets start identificeres elevernes kompetencer, interesser og jobønsker. Dermed etableres et grundlag for den første fase af uddannelsesforløbet, hvor eleverne introduceres til konceptet og opbygger deres selvbevidsthed, selvtillid og læringskompetence. Modul 2: Opkvalificerende projektarbejde (6 uger): Eleverne arbejder med forskellige projekter for at udvikle deres faglige, almene og personlige kompetencer på baggrund af deres individuelle kompetenceprofil og erhvervsprofil. Projekterne sætter fokus på personlig præsentationsteknik, skriftlig formidling, samarbejde, kommunikation og IT-færdigheder. Modul 3: Fremtidigt arbejdsliv (6 uger): Eleverne arbejder målrettet med jobrelaterede emner som informationssøgning om job og virksomheder, individuel kompetenceafklaring vedrørende specifikke stillinger m.v. Samtidig påbegyndes praktikpladssøgningen, hvor der tages kontakt til de virksomheder, som har tilkendegivet interesse for at medvirke. Eleverne sammenholder deres kompetenceprofil med virksomhedernes kompetencekrav, og denne sammenligning giver grundlag for at vælge nye jobrelaterede undervisningsemner. Modul 4: Praktik (16 uger): Som afslutning på uddannelsesforløbet etableres et praktikforløb, hvor eleven kan afprøve et relevant jobområde, bekræfte sit valg af eventuel uddannelse og skabe kontakt til en virksomhed med henblik på efterfølgende ansættelse. Modul 5: Udplacering: Efter endt praktik skal eleverne ansættes på normale vilkår, med løntilskud eller påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Denne fase har i sagens natur ingen fast deadline, men projektet har forpligtet sig til at følge eleverne i et år, efter at de har forladt Projekt UNO for at sikre, at den enkelte bliver integreret og fastholdt på arbejdspladsen. Denne opfølgning gælder også elever på det sidste hold i projektet, som derfor reelt varer fire år. Projekt UNO har til huse i tre lokaler på 2. sal på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S. Det ene lokale bruges til møder og personlige samtaler, et er kontor for projektmedarbejderne, og det sidste er beregnet til eleverne. Al undervisning og jobsøgning foregår således i dette rum, og derfor er eleverne sammen hele tiden. 2.3. Visitation til Projekt UNO Eleverne visiteres til Projekt UNO fra socialcentre og jobcentre i kommuner i hovedstadsområdet. Der er samlet holdforløb med 16 17 elever med start to gange om året, omkring 1. januar og 1. august. Projektet arbejder med meroptag, så der i alt er 21 23 elever ved holdstart. Baggrunden for meroptag er, at der meget ofte er elever, som falder fra i begyndelsen af forløbet. Før hold 1 startede den 1. marts 2005, blev 25 personer henvist til en visitationssamtale med Projekt UNO på Kofoeds Skole. 23 mødte op til visitationssamtalen, og alle blev efterfølgende inviteret til at deltage. I projektets første 14 dage var der et frafald på syv personer. Derfor kom hold 1 til at omfatte i alt 16 elever. Af de frafaldne manglede to danskkundskaber i tilstrækkelig grad til at følge undervisningen, to havde behov for børnepasning, to fik job i opstartsfasen og en elev, der blev syg, blev lovet plads på det kommende hold 2. De to elever, der manglede danskkundskaber, blev efter samtale med

Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO Side 19 projektmedarbejderne henvist til Projekt Tempo på Kofoeds Skole, der indeholder danskundervisning. Den pædagogiske begrundelse for dette skift var at mindske nederlagsfølelsen. Visitationsprocessen til hold 2 involverede 24 personer. Alle blev optaget, men efterfølgende mødte tre personer ikke op til holdstart den 1. august 2005. Derudover fik to job eller begyndte på en uddannelse allerede i startfasen, én blev syg og én oplevede dødsfald i familien og måtte rejse til oprindelseslandet i en længere periode. Sidstnævnte person har plads på det kommende hold 4. I alt har hold 2 nu 17 elever. Fraregnet frafaldet i startfasen har 33 elever været visiteret til Projekt UNO på de to hold og deltaget i løbet af det første år. Efter startfasen er ingen holdt op. Af de 33 elever kommer 16 fra Frederiksberg Kommune, 16 fra Københavns Kommune og én fra Dragør Kommune. Som det fremgår, opererer Projekt UNO med et samlet halvårligt optag. Denne procedure kan ifølge sagsbehandlere fra Center for Jobservice i Københavns Kommune skabe risiko for, at Projekt UNO bliver glemt sammenlignet med projekter, der har et løbende optag af elever. Årsagen er, at sagsbehandlerne ikke kan visitere folk til et projekt, hvor undervisningen først begynder eksempelvis tre måneder senere. Det samlede halvårlige optag af elever opfylder derfor ikke sagsbehandlernes behov for hurtigt at kunne komme med tilbud til borgerne. Der kan diskuteres andre måder at tilrettelægge holdstart på. For eksempel kan projektet operere med optag hver tredje måned, hvilket vil minimere de negative effekter ved sjældnere holdstart. Den løsning kræver imidlertid yderligere afklaring af, hvad konsekvenserne vil være for holdsammensætning og undervisning. Ifølge projektmedarbejderne i Projekt UNO er der flere fordele ved det samlede optag af elever: For det første opnår man en høj grad af fællesskab og sammenhold mellem eleverne på de enkelte hold. For det andet bliver hverdagen mere struktureret og sammenhængende, idet nytilkommende elever selvsagt ikke skal introduceres løbende. Derimod introduceres alle samtidig, og de lærer også at kende hinanden på samme tid. Det er spørgsmålet, om ikke princippet om samlede halvårlige optag fortsat skal gælde i Projekt UNO. Et væsentligt argument er, at det foreløbig ikke har været et problem at tiltrække nye elever til hverken hold 1 eller hold 2. Dertil kommer, at visitationsprocessen aktuelt er i gang for hold 3, og indtil videre er 10 af 16 elever blevet indskrevet. Det vil imidlertid sandsynligvis være nødvendigt at intensivere indsatsen med hensyn til markedsføring af og rekruttering til projektet i forbindelse med oprettelsen af de følgende hold. I den indledende visitationssamtale deltager den potentielle elev og en eller to projektmedarbejdere fra Projekt UNO. Derimod deltager elevens sagsbehandler ikke i samtalen. Projektmedarbejderne på Projekt UNO bruger en marketingorienteret tilgang, når de visiterer mulige deltagere. De er inspireret af et kundeservicekoncept, hvor de tilbyder en vare, nemlig Projekt UNO, som eleverne kan sige nej til, hvis de fornemmer, at de ikke får tilstrækkeligt ud af tilbuddet, eller hvis de i stedet ønsker at komme i job eller praktik med det samme. Projektmedarbejderne kan også sige nej tak til en elev, hvis det vurderes, at projektet ikke kan hjælpe vedkommende. Visitationssamtalen består af følgende elementer:

Side 20 Projekt UNO Information vedrørende projektet. Den visiteredes motivation, ønsker, helbred og sprogkundskaber. Gensidig forventningsafstemning. Information om 14 dages gensidig prøvetid. Den potentielle elevs første møde med Projekt UNO er meget væsentlig, fordi det lægger grunden til det videre forløb. Formålet med samtalen er at lære hinanden at kende og at konstatere den visiteredes motivation for at deltage. Da Projekt UNO er et opkvalificerings- og beskæftigelsesprojekt, skal den potentielle elev udtrykke motivation for at komme i beskæftigelse eller starte på en uddannelse. En projektmedarbejder udtaler således følgende om elevernes indstilling i starten af forløbet: Der er nogen, der bare siger: Jeg gør, hvad du siger hvad synes du jeg skal? Så skal vi i gang med en form for aflæring, hvor vi smider bolden tilbage til dem og beder dem fortælle os, hvad de vil. Det kan godt være en lang proces. Den første del af denne aflæringsproces introduceres allerede i visitationssamtalen. Projektmedarbejderne arbejder her med en dømmeplan : Plan A i drømmeplanen er det job eller den uddannelse, som eleven allerhelst vil have eller starte på lige nu uden hensyn til eventuelle barrierer. Her er der altså ingen begrænsninger på, hvad eleven kan foreslå. Eleverne er ofte tøvende over for en sådan mulighed uden begrænsninger, fordi de af gode grunde oplever en distance til arbejdsmarkedet og ofte tvivler på deres egne evner. Plan A er dermed et motivationsredskab, der skal reaktivere elevens lyst til at gå efter at opfylde sine drømme. Allerede i visitationssamtalen er det centralt for medarbejderne at fokusere på den visiteredes ønsker, kompetencer og ressourcer i modsætning til eventuelle barrierer. Det pædagogiske princip der ligger bag dette, er et ønske om at møde eleven dér, hvor vedkommende er men samtidig se fremad. Derfor spørger projektmedarbejderne ikke til livsforløb og problemer men fokuserer på i hvilken retning vedkommende vil. Fordi projektet fokuserer på fremtidige muligheder indhenter projektet heller ikke journaler fra sagsbehandlere, jobkonsulenter, læger eller andre. Kun det, som eleven selv ønsker at fortælle, indgår i projektmedarbejdernes viden om eleven. Eleven bliver også bedt om at give et bud på en Plan B, der er en mere realistisk uddannelseseller beskæftigelsesplan. Nogle gange udarbejdes også en Plan C, og projektmedarbejderne fortæller i denne forbindelse, at eleverne godt kan arbejde med flere planer af gangen. Det er vigtigt at have disse muligheder, eftersom erfaringen er, at Plan A ofte mislykkes. Såfremt eleven kun er blevet opfordret til at tænke i én retning, kan det føles som at løbe hovedet mod en mur, hvis planen efterfølgende mislykkes. Projektmedarbejder og elev aftaler en tidsfrist for, hvor længe Plan A skal forfølges, før Plan B iværksættes. Den gensidige prøvetid i Projekt UNO er et andet væsentligt pædagogisk princip, der er vigtigt for at motivere en potentiel elev. Eleverne ser tit med mistro på nye initiativer og tiltag fra deres sagsbehandlere. Årsagen er, at de får deres indkomst fra det offentlige og hyppigt føler sig mistænkeliggjort og kontrolleret af systemet.

Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO Side 21 Dette problem prøver Projekt UNO at tage hånd om ved allerede i den indledende samtale at gøre det klart, at det er elevens egne ønsker og motivation, der er den væsentligste drivkraft for at gøre projektforløbet vellykket. En projektmedarbejder udtrykker det således: Vi prøver at etablere en form for kontrakt, selvfølgelig med bevidsthed om, at folk ikke altid har frit valg på alle hylder det har de som regel ikke. Det kan godt være, at de skal vælge mellem pest og kolera, men alligevel er det vigtigt for os, at de siger ja til at være med i projektet. Det kan godt være, at de ikke ved, hvad det præcist indebærer, og hvad de ønsker. Det er lige meget, men de skal sige ja til vores projekt. Vi fokuserer på, hvad vi kan hjælpe vedkommende med, hvad han eller hun har brug for. Nu er vi her, og forhistorien er ligegyldig. Hun siger videre: De skal ikke vælge at deltage i Projekt UNO, fordi vi er nemmere at løbe om hjørner med eller er flinkere. De skal vælge os, fordi de gerne vil være med til at gå den vej, som projektet udstikker. Det synes jeg er kundeservice og at tage dem alvorligt og respektere dem på én gang. Vi har en bestemt vare, som de må sige ja eller nej til, og så har vi en kontrakt, hvis de siger ja. Visitationssamtalen indebærer ligeledes, at eleven tildeles en kontaktperson, som i særlig grad skal følge og støtte ham eller hende. Det giver erfaringsvist eleverne en tryghed, der motiverer dem til at ændre deres livssituation og koncentrere sig om at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Ofte er de ledige vant til at blive sendt rundt mellem mange forskellige instanser i systemet. Selvom en elev har en særlig tilknytning til en kontaktperson i Projekt UNO, tilstræbes det, at alle kender hinanden godt, og at eleverne er trygge ved at tale med samtlige projektmedarbejdere. Det tilstræbes endvidere, at alle projektmedarbejdere er i stand til at besvare alle spørgsmål fra elever, virksomheder og sagsbehandlere. Dermed reduceres risikoen for modsigelser og forvirring. En medarbejder udtrykker det således: Det er et mål for os i Projekt UNO, at vi er så fleksible, at vi kan dække for hinanden. Hvis en sagsbehandler ringer for at få et eller andet at vide om en af vores elever, skal vi kunne svare umiddelbart. Det nytter ikke noget at henvise til, at den relevante medarbejder har ferie og først kommer igen på mandag. Derfor må vi være parate til at dele vores viden med hinanden. Hvis en elev ønsker at forlade Projekt UNO efter visitationssamtalen eller prøvetiden, bliver den pågældendes sagsbehandler orienteret om, at Projekt UNO ikke er det rigtige tilbud til vedkommende. Projektmedarbejderne foreslår også alternative muligheder, for eksempel andre projekter på Kofoeds Skole. 2.4. Undervisning Den fælles undervisning i Projekt UNO er en vigtig del af elevernes resocialiseringsproces. Gruppen af langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere i Projekt UNO er ofte mennesker uden eller med et dårligt udbygget netværk. På grund af deres ringe arbejdsmarkedstilknytning er de tit socialt isolerede. Resocialisering er derfor en nødvendig forudsætning for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om at genopbygge den fysiske og psykiske form, udvikle de sociale kompetencer i

Side 22 Projekt UNO en struktureret hverdag, træne nødvendige færdigheder og formidle viden om og kendskab til arbejdsmarkedet. Undervisningsforløbet i Projekt UNO er opdelt i Kommunikationsundervisning og i EDBundervisning. En fast bestanddel af undervisningsforløbet er endvidere torsdagsevalueringer, virksomhedsbesøg, og personlig coaching og vejledning. En projektmedarbejder siger: Det starter med god undervisning det er den første kontakt mellem projektmedarbejderne og eleverne. De kommer tit lidt skeptiske, fordi de har prøvet mange andre projekter, men når man kommer med noget kvalificeret, der vækker deres interesse, så får de lyst til at komme videre. Vi tror meget på undervisning og på at give dem oplevelsen af, at der er noget, de kan, og at vi tror på dem. Det finder de ud af, selv om den første reaktion ofte er skeptisk, fordi de tror, vi er en del af det offentlige system. Erfaringen fra de første to hold i Projekt UNO viser, at der i kraft af den fælles undervisning hurtigt dannes netværk mellem eleverne. Netværkene kan både have et socialt og et fagligt indhold, hvor elever mødes eksempelvis til tøseaftener, og hvor de hjælper hinanden med joboplysninger og jobsøgning. God undervisning og stemning på holdet gør det nemmere for den enkelte elev at åbne sig og deltage, men holdundervisning og det sociale samvær, der følger med, forbereder også eleverne på arbejdssituationen og omgangen med kolleger på en arbejdsplads. Formålet med undervisningen er jobskabelse eller erhvervsrettet uddannelse. Derfor sigter indsatsen på at klargøre deltagerne til en af disse to muligheder samt at hjælpe dem med at finde relevant arbejde eller uddannelse, så de kommer i gang umiddelbart efter udslusning. Projektets indgangsvinkel er, at der hele tiden tages udgangspunkt i den enkeltes behov og muligheder, og at der ydes en differentieret indsats over for den enkelte. Det betyder som nævnt også, at der allerede tidligt i forløbet sker en løbende udslusning til job, til praktik eller til korte faglige kurser i regi af AMU eller VUC. De specifikke kurser fungerer som hel eller delvis afløsning for undervisnings- eller praktikforløb og aftales med elevens sagsbehandler. 2.4.1. EDB-undervisning I faget EDB får eleverne kendskab til tekstbehandling, søger jobs på Internettet og lærer at lægge deres CV ud på relevante hjemmesider. Computeren indgår som et centralt undervisningsinstrument igennem hele uddannelsesforløbet også i den undervisning, som ikke sigter direkte på at opøve deltagernes IT-færdigheder. Deltagerne skal derved udvikle deres evner til at: Anvende grundlæggende funktioner i almindelige, tidssvarende programmer. Overskue muligheder og begrænsninger med henblik på at løse arbejdsopgaver ved hjælp af en PC. Lære ved hjælp af forskellige lærings- og undervisningsformer, som understøttes af IT. I EDB-undervisningen er det en stor udfordring for projektmedarbejderne at tilrettelægge undervisningen, så den matcher de meget forskellige IT-kompetencer, som eleverne starter ud med. Nogle elever er fuldbefarne EDB-brugere og har måske endog en IT-uddannelse eller flere års erhvervserfaring fra feltet, mens andre aldrig har beskæftiget sig med computere.

Kapitel 2: Pædagogik og metoder i Projekt UNO Side 23 Det stiller krav til projektmedarbejderne om at være bevidst om niveauforskellene. Der skal tages særlige hensyn til, at de mere avancerede elever også bliver udfordret. EDB-undervisningen på hold 2 har gjort brug af en gæstelærer fra IT Univers, der kom tre gange to timer. På hold 1 stod projektmedarbejderne selv for undervisningen i EDB, hvilket ikke var optimalt. Det er vigtigt, at det er en medarbejder med lysten og de rette kvalifikationer, som underviser. 2.4.2. Kommunikationsundervisning Kommunikationsundervisningen foregår de første otte uger sideløbende med undervisning i EDB. Den første uge i Projekt UNO sættes holdet. Projektmedarbejdere og elever lærer hinanden at kende og reglerne for holdets samvær præsenteres. I den forbindelse understreger projektmedarbejderne, at reglerne kan ændres, og at eleverne kan foreslå og gennemføre ændringer efter debat i gruppen. Målet for ugen er at opnå en begyndende tillid til hinanden. Metoderne er fortrinsvis forskellige præsentationslege og præsentation af gode regler for menneskelig kommunikation. Overskriften for arbejdet i den følgende uge er de mange intelligenser. Med udgangspunkt i Howard Gardner s teori om de otte intelligenser lærer eleverne, at der er mange former for intelligens. 2 Der diskuteres, hvilke jobtyper som kræver forskellige typer intelligens, og eleverne prøver en test, der fortæller, hvilke typer intelligens de er stærke i. Målet for ugen er at igangsætte en bevidstgørelse af eleverne vedrørende deres indbyrdes forskellighed og deres egne fortrin. Samtidig øves der i selvbeskrivelse, hvilket vil sige, at eleverne træner i at sætte ord på deres menneskelige egenskaber. Tredje uge trænes i god kommunikation. Metoden er fortrinsvis lytteøvelser, og der er fokus på konstruktiv feedback. Der benyttes også eksterne ressourcer til undervisningen i kommunikation. Begge hold i Projekt UNO har således haft besøg af erhvervspsykolog Karina Munk, der underviser deltagerne i samtalens psykologi med udgangspunkt i transaktionsanalyse. Transaktionsanalyse er en enkel model til analyse af kommunikation i samtaler. I uge fire er omdrejningspunktet elevernes CV og videre afklaring af deres ressourcer og ønsker. I kommunikationsundervisningen diskuteres blandt andet jobværdier, og eleverne skal tage stilling til, hvad der er vigtigt for dem på arbejdspladsen, og hvilke krav de stiller til en god leder eller kollega. Diskussionerne kombineres med øvelser i at sætte ord på drømmejobbet og med en øvelse, hvor eleverne arbejder med livslinier. Femte uge har fokus på jobannoncer. Målet for ugen er at blive bedre til at afkode, hvad arbejdsgiveres behov er ud fra oplysningerne i jobannoncer. Samtidig arbejder eleverne med at vurdere deres egne ressourcer og kvalifikationer ud fra disse oplysninger, og der trænes i at indhente flere informationer, som kan give yderligere viden om jobbet. Denne informationsindsamling sker via internettet eller over telefonen, hvor eleverne trænes i at forberede gode telefonsamtaler med arbejdsgivere. I uge seks koncentrerer undervisningen sig om jobansøgninger. Eleverne udarbejder ansøgninger, vurderer eksempler på gode jobansøgninger og får råd om at sælge sig selv på skrift. Der arbejdes både med uopfordrede ansøgninger og ansøgninger som svar på jobannoncer. 2 Howard Gardner, Frames of Mind: The Theory of Multiple Intelligences, 1983. På dansk er blandt andet udkommet en antologi redigeret af Per Fibæk Laursen med titlen De mange intelligensers pædagogik, 1997.

Side 24 Projekt UNO I ugerne syv og otte lægges der vægt på jobsamtalen og søgning af praktikpladser og job. Eleverne træner i at præsentere sig selv på to-tre minutter. De konfronteres gruppevis med 100 interviewspørgsmål, herunder en række ubehagelige eller nærgående spørgsmål, der kan forekomme i en jobsamtale. Målet med denne øvelse er at blive bevidst om, hvordan man håndterer mange forskellige typer spørgsmål, og hvordan man selv kan stille gode spørgsmål. En del af undervisningen foregår som rollespil, og der bruges materiale fra jobsamtalen.dk og fra TV2-programmet Jobbet er dit. Udover det daglige gruppearbejde foregår der også individuelt arbejde. Som nævnt er nogle af eleverne tidligt i forløbet parate til at søge praktik eller job, mens andre har langt mere behov for afklaring. En projektmedarbejder siger om opstartsfasen i Projekt UNO: Relationen mellem projektmedarbejdere og elever starter med medarbejderne, for vi er på hjemmebane og sætter standarderne og rummet. Det, der kommer fra os, betyder en frygtelig masse for holdets udvikling, i hvert fald i de første dage. Her lægger vi stemning og niveau, aftaler regler med eleverne eller kommer i hvert fald med et oplæg til regler. De kan godt laves om, men nogle af dem kan selvfølgelig ikke forhandles. I starten er der meget arbejde med at tilrettelægge undervisningen og dens indhold, for på det tidspunkt i forløbet handler det meget om at få eleverne til at føle, at de kan være der, og at deres meninger bliver hørt. Vi har et mål om, at alle skal sige noget i løbet af den første dag bare et eller andet, fordi det er vigtigt at komme godt fra start. Hvis der er gået tre dage, uden man har fået sagt noget, kan det blive meget svært at komme i gang. Så undervisningen drejer sig meget om at skabe et psykologisk rum, hvor de tør og kan være. 2.4.3. Virksomhedsbesøg Projekt UNO benytter sig af virksomhedsbesøg, som afholdes løbende. Besøgene fungerer som inspiration til eleverne i forbindelse med job- og praktikpladssøgning og er samtidig med til at øge deres kendskab til forskellige jobtyper. Projektmedarbejderne ringer til virksomhederne og forhører sig om arbejdsområder, lønforhold m.v. og arrangerer derefter besøgene i samarbejde med de pågældende virksomheder. Det bliver prioriteret at finde virksomheder, hvor der er mulighed for praktik og efterfølgende ansættelse. Virksomhedsbesøg gennemføres i gennemsnit én gang om ugen i undervisningsperioden. Der er foreløbig aflagt besøg på 17 forskellige virksomheder. Det drejer sig om CMC Biopharmaceuticals, Copenhagen Marriot Hotel, De Gamles By Centralkøkkenet, DGI Byen, Falck Securitas, FSBbolig, Føtex Vesterbrogade, Hemtex, Hotel Fox, Hotel Skt. Petri, ISS Danmark, Peder Lykke Centret, Post Danmark, Radiometer, Rigspolitiet, Sky Chefs og Vandrehjem City/DanHostel. Projektmedarbejderne forsøger så vidt muligt at sprede besøgene til forskellige fagområder og tager hensyn til, hvor der er jobmuligheder, som passer til elevernes profiler. Der er et pædagogisk aspekt i at besøge andre virksomheder end dem, der i elevernes forståelse er vigtige. Argumentet er, at virksomhedsbesøg på uinteressante virksomheder netop kan udvide elevernes søgefelt og dermed åbne for flere muligheder. Størstedelen af eleverne er også tilfredse med virksomhedsbe-