Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever fra gymnasiefremmede miljøer i overgangen fra grundskolen til gymnasiet? Målet: En virtuel værktv rktøjskasse, hvor lærere l kan hente inspiration og redskaber til nemt og hurtigt at iværks rksætte aktiviteter i undervisningen, der uden at være v ekskluderende tager højde h for de elever, hvis sproglige problemer kan skyldes, at de kommer fra gymnasiefremmede miljøer. Dagens program: Intro Oplæg Diskussion Opsamling og næste n gang
Baggrunden: UVM s s hjemmeside UVM s fokusområde: Negativ social arv: Nogle elever har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af en gymnasial uddannelse på grund af en negativ social arv. Den negative sociale arv opstår, fordi eleverne kommer fra en familie uden studenter. Forskningsprojekt: Når gymnasiet er en fremmede verden 20 fagrapporter Ni netværksprojekter For at gennemføre en mere struktureret afprøvning har UVM ydet tilskud til ni projekter, hvor skolerne samarbejder i netværk. At være v gymnasiefremmed (1) Ikke fokus på, p, om elever kommer fra socialt belastede hjem. Hovedfokus er unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, selv om deres forældre ingen havde. Undersøgelsens springende punkt er mødet mellem påp den ene side den kultur og de normer og værdier, v som ligger i gymnasiet, og påp den anden side den kultur og de normer og værdier, v eleverne møder gymnasiet med
At være v gymnasiefremmed (2) Forskellen mellem gymnasiefremmede og gymnasiekendte: Adgang til samtaler omkring den gymnasiale kultur Adgang til lektiehjælp lp Adgang til en bredere socialisering gennem erfaring med samtaler, hvor man bruger argumentation og et sprog, der tilkendes værdi v i gymnasiet Adgang til og deltagelse i den flydende kommunikation, som nogle elever kan samle op ved middagsbordet Summa summarum: Sproget kan være v en barriere Undersøgelsen (1)
Undersøgelsen (2) De gymnasiefremmedes problemer (1) Komplicerede sætninger s modvirker mening Ord opfattes som nye gloser, giver forsinkelse i forståelsen Mangel påp sprog at føle f sig dum Mangel påp sprog gør g r det sværere at lære l nye sprog i naturvidenskab, humanistiske fag osv. Formuleringsproblemer mundtligt og skriftligt Gymnasiets sprog er parallelsprog Hverdagssprog bruges som fagsprog
De gymnasiefremmedes problemer (2) Elevcitater Pige: Jeg forstår r kun»der«og»som«,, og sås kommer der lange ord påp ti bogstaver. Jeg er helt forvirret med samfundsfag. Dreng: Det er hans måde. m Som om han er hos dronningen. Måske M er det ligesom at have fransk. Efterhånden kan vi lære l ordene. (hf)
Lærernes ansvar At indlære fagsprog et didaktisk problem At have opmærksomhed påp eget førfaglige f sprog NB! Ens eget sprog er naturligt (førfagligt sprog) At have kendskab til elevernes socio kulturelle sprog og baggrund At vide, at det tager tid at arbejde med sproglige problemer De mange sprog i gymnasiet Elevernes hverdagssprog Det sprog der tales i ungdomsgruppen, hjemmet, forskellige lokaliteter Lærerens hverdagssprog (førfagligt sprog) Opfattes af eleverne som fagligt sprog Fagenes fagsprog Ord i fagsproget ligner ord i hverdagssproget Fx ordet tendens i forskellige faglige kontekster Det skolekulturelle sprog Sprog relateret til uddannelsen
Det førfaglige f sprog (1) Hun stiller os nogle spørgsm rgsmål l til den der tekst, vi skulle lave. SåS kan det da godt være, v at man har læst l det. Men det betyder jo ikke, at man også kan svare påp dem, fordi jeg synes mange gange, at de er sås underlige. Men sås går r hun bare ud fra, at man ikke har lavet det. (hhx, pige) Det førfaglige f sprog (2) Det sprog, der ikke er direkte fagudtryk, men indgår i forklaringer og spørgsm rgsmål, som fx Sammenligne, overgennemsnitlig, registrere, påvise, p afprøve, tankesæt, t, umiddelbart, sammenfatte, redegøre, re, beregne Brugen af det førfaglige f sprog gør g r det vanskeligt for eleverne at forstå det specifikt faglige. For læreren l (og eleven) kan det se ud, som om eleverne har problemer med selve faget, eller at de ikke har forsøgt at forstå.
Inspiration til faglig læsning: l Ivar Bråten (1) Faglige forståelsesproblemer kan skyldes flere forhold: Manglende forkundskaber inden for et givent fagområde Manglende erfaringer med fagets skriftlige genrer Manglende ordforråd d (førfagligt og fagligt) Af disse er forforståelse/forkundskaber den væsentligste enkeltfaktor for at forstå og huske. Mangel påp forhåndsviden betyder, at eleverne ikke fylder tekstens tomme huller ud, og dermed bliver deres læsning l uden mening. Inspiration til faglig læsning: l Ivar Bråten (2) Forskning i læseforstl seforståelse else viser, at elever med en dårlig d ordafkodning oftealligevel har en god læseforståelse, else, hvisi de anvender Almene forkundskaber Erfaringsbaserede forståelsesmodeller Forståelsesstrategier: Hukommelsesstrategier,, fx læse l flere gange, skrive nøgleord n og definitioner, skrive resumeér Organiseringsstrategier (dvs. forbinde og gruppere informationer fra teksten), fx begrebskort, bskort, mind map, skrive sammenfatninger Elaboreringsstrategier,, fx bruge analogier, dvs. sammenligne det ukendte med noget kendt, inddrage relevante personlige erfaringer, de praktiske konsekvenser ser af en teori Overvågningsstrategier,, dvs. selvevaluering under læsning: l Forstår r jeg egentlig det her? Hvis ja: Fortsæt, t, hvis nej: Vælg V andre organiserings og elaboreringsstrategier
Inspiration til faglig læsning: l Ivar Bråten (3) Anvendelse af forståelsesmodeller kræver nøje n lærerinstruktion,, evt. deduktiv modelgennemgang Systematisk undervisning i ords betydning Præsentér r eleverne for definitioner af ord Lad eleverne slutte sig til ords betydning ud fra konteksten (dybdelæsning af sætningerne) s Arbejde med synonymer og antonymer Lad Lad eleverne finde ordenes betydning i ordene selv (arbejde med stamme, præfiks og suffiks) Eksempler? Anbefalinger & fagrapporter (1) Tre parter har direkte adgang til at ændre påp elevernes læringsmuligheder i skolen. 1.læreren og teamet i klasserne 2.ledelsen påp skolerne 3.det politisk administrative niveau Fagrapporterne siger noget om, hvordan man i klassen kan arbejde med at understøtte tte de gymnasiefremmedes læring. l
Anbefalinger & fagrapporter (2) Læreren og teamet: Lade elevernes sproglige udvikling være v en del af gymnasiets læringsml ringsmål Eksplicitere kriterier og mål m og gøre g evalueringen af elevens arbejde mere formativ Sætte fokus påp undervisningsfagligheden Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld Variere undervisningsformer og elevdeltagelse Tage medansvar for det sociale klima i klassen Fremtiden for vores projekt Etablering af virtuel værktv rktøjskasse Fagrapporterne Andre erfaringer Viden Implementering af fagrapporternes anbefalinger i et eller flere fag Spørgeskemaer til lærere l og elever
Næste gang Workshops i grupper: 1. diskussion af fagtekster i tværfaglige grupper 2. fagrapporten og lektielæsning Lektie: medbring et stykke lektietekst fra eget fag ca. 1 side I tænkehatten t til næste n gang Lærerens didaktiske refleksioner For at overvinde nogle af problemerne kan man måske m begynde med at overveje nogle spørgsm rgsmål: Hvem skal tilpasse sig? Skal lærerne l rerne tilpasse sig elevernes sprog, eller skal de tilpasse sig skolekulturens og fagets? Hvordan skabes sproglig progression i det faglige? Hvordan får f r elever og lærere l et fælles f sprog? Hvordan skabe mening og relevans i kedelige tekster for moderne unge? Hvordan tale om svære problemstillinger i simpelt sprog? Hvad gør g r man, når n r svære tekster af tematiske grunde måm ligge tidligt i et forløb?? (Aase Ebbensgaard)