Driftsresultatet i væksthusgrønsager steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner i 2015 pr. gartneri. Det fremgår af gartneridelen af Regnskabsstatistik for Jordbrug. Foto: Colourbox. DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager Driftsresultatet for heltidsgartnerierne i gennemsnit steg fra 2014 til 2015. Stigningen var størst for grønsagsgartnerierne, men også planteskolerne havde fremgang. Af Steffen Møllenberg, Danmarks Statistik Mail: sml@dst.dk Mens der var pæne stigninger i driftsresultatet for grønsagsgartnerierne og planteskolerne, var der kun små ændringer i driftsresultatet for potteplantegartnerier samt frugt- og bærplantager fra 2014-2015. Deltidsgartnerierne havde en lille fremgang til et driftsresultat på tæt ved 0. Det viser gartneridelen af Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 fra Danmarks Statistik. Statistikken er baseret på en stikprøve blandt 1.030 gartnerivirksomheder inkl. planteskoler og frugt- og bærplantager. Gartnerierne er opdelt i heltids- og deltidsgartnerier, hvor sidstnævnte har et arbejdsforbrug svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget person. Knap en tredjedel af gartnerierne defineres som deltidsgartnerier, hvoraf de fleste producerer på friland. For heltidsgartnerierne var driftsresultatet i gennemsnit på 492.000 kroner i 2015, mens det var på 358.000 kroner året før. Som i tidligere år er der stor forskel på driftsresultatet gartnerierne imellem. Således var gennemsnittet for den dårligste fjerdedel på minus 352.000 kroner, mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på plus 1,8 millioner kroner i gennemsnit.
Driftsresultatet var i 2015 større end den beregnede aflønning af gartneriejeren og eventuel ægtefælle mv. Aflønningen blev beregnet til 419.000 kroner, og driftsresultat efter ejeraflønning blev således på 73.000 kroner. Investeringerne i gartneriaktiver var på 617.000 kroner i gennemsnit pr. heltidsgartneri sammenlignet med 378.000 kroner året før. Investeringerne var størst i gartnerier med væksthusgrønsager og lavest i potteplantegartnerierne. I potteplantegartnerierne faldt driftsresultatet med 11.000 kroner fra 368.000 kroner til 357.000 kroner pr. gartneri fra 2014 til 2015. Foto: Colourbox. Lille fald for potteplantegartnerierne Driftsresultatet pr. potteplantegartneri faldt fra 368.000 kroner i 2014 til 357.000 kroner i 2015. Bruttoudbyttet steg, men omkostningerne steg lidt mere. Stigningen i bruttoudbytte og omkostninger hænger sammen med, at arealet pr. gartneri steg med godt 700 m 2 til 13.318 m 2 væksthus. Til gengæld var der lidt færre gartnerier end i 2014. Bruttoudbyttet pr. gartneri det vil sige værdien af produktionen steg med omtrent 700.000 kroner til 10,7 mio. kroner. Bruttoudbyttet pr. m 2 væksthusareal med potteplanter var på 746 kroner sammenlignet med 758 kroner i 2014. Prisen på potteplanter faldt i gennemsnit med 1 procent i forhold til 2014, hvilket fremgår af Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik. Omkostningerne steg med omtrent 700.000 kroner. Der var stigning for en række poster herunder lønomkostningerne, som steg med godt 200.000 kroner, og med 3,0 mio. kroner er den største enkeltpost. Også energiomkostningerne steg lidt på trods af lavere energipriser. Det hænger sammen med stigningen i væksthusareal, men også en svag stigning i energiforbruget til opvarmning i gigajoule pr. m 2 væksthus (inkl. elforbrug). Det er sandsynligt, at stigningen skyldes,
at 2015 i gennemsnit var 0,9 grader koldere end rekordvarme 2014, og det behøver således ikke at være et brud på trenden mod lavere energiforbrug, se figur 4. Spredningen i driftsresultatet var igen stor, men ikke helt så stor som året før. Gennemsnittet i den dårligste fjerdedel af gartnerierne var på minus knap 0,8 mio. kroner, mens det for den bedste fjerdedel af gartnerierne var på 1,6 mio. kroner i gennemsnit. Det var blandt de små og mellemstore gartnerier, der var tilbagegang, mens der var en stigning i driftsresultatet blandt gartnerier med mere end 15.000 m 2 væksthusareal fra 579.000 kroner i 2014 i gennemsnit til 755.000 kroner i 2015. Driftsresultatet i gartnerier på under 7.500 m 2 faldt fra 270.000 kroner til 201.000 kroner, og for mellemgruppen mellem 7.500 og 15.000 m 2 væksthus faldt det fra 435.000 kroner til 384.000 kroner. Soliditetsgraden var med 25 procent lavest i de største gartnerier, mens den var 53 procent i gartnerier under 7.500 m 2 og 57 procent i mellemgruppen. Soliditetsgraden er egenkapitalen i procent af selvejede aktiver den måles efter hensættelser til udskudt skat. Det vil sige, at jo højere soliditetsgraden er, jo lavere er gælden set i forhold til den ikke-forpagtede del af gartneriets værdi. Afkastningsgraden, hvor gartneriets afkast ses i forhold til værdien af aktiverne, var 3,3 procent i 2015 sammenlignet med 2,9 procent året før det vil sige, at der var faktisk en lille stigning. Investeringerne i gartneriaktiver var på 356.000 kroner pr. gartneri sammenlignet med 316.000 kroner i 2014. Investeringerne var begge år en del mindre end afskrivningerne, som i 2015 var på 640.000 kroner. Investeringerne kunne finansieres med egne midler, og derudover var der mulighed for at afdrage på gælden. I væksthusgrønsagerne steg driftsresultatet fra 1.120.000 kroner til 1.431.000 pr. gartneri fra 2014 til 2015. Foto: Annemarie Bisgaard.
Endnu bedre år for gartnerier med væksthusgrønsager Driftsresultatet steg fra 1.120.000 kroner i 2014 til 1.431.000 kroner pr. gartneri med væksthusgrønsager. Væksthusgrønsagsgartnerierne havde dermed det absolut største driftsresultat blandt de fem driftsformer. De havde endvidere størst bruttoudbytte 16,0 mio. kroner i gennemsnit og der var størst beskæftigelse pr. gartneri, 29.572 timer, svarende til cirka 18 heltidsbeskæftigede. Gartnerierne var med et gennemsnit på 19.433 m 2 lidt mindre end året før. Både bruttoudbytte og omkostninger faldt derfor lidt i 2015, men bruttoudbyttet faldt mindst. Der var fald for en række omkostningsposter heriblandt løn, som er den største enkeltpost. Lønomkostningerne var på 4,7 mio. kroner, hvilket er knap 0,2 mio. kroner lavere end året før. Som hos potteplantegartnerierne steg omkostningerne til energi lidt. Investeringerne var med 1.150.000 kroner langt større end i 2014, og investeringerne var denne gang større end afskrivningerne, som var på 873.000 kroner. Investeringerne blev egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 37 procent ved udgangen af året. Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager steg markant fra 371.000 kroner i 2014 til 906.000 kroner i 2015. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang for gartnerier med frilandsgrønsager Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrønsager var på 906.000 kroner i 2015 sammenlignet med 371.000 kroner i 2014. Både bruttoudbytte og omkostninger var større end året før, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen hænger delvis sammen med et større grønsagsareal. Arealet med grønsager pr. gartneri steg med godt 7 hektar til 69 hektar. Derudover var der
landbrugsafgrøder på 76 hektar og frugt og bær på 1 hektar. Bruttoudbyttet pr. hektar med landbrugsafgrøder er langt lavere end for grønsager. Bruttoudbyttet pr. gartneri med frilandsgrønsager steg med 1,9 mio. kroner til 9,8 mio. kroner, og også bruttoudbyttet pr. hektar med grønsager steg, hvilket bl.a. hænger sammen med, at prisen på frilandsgrønsager i gennemsnit steg med 2 procent ifølge Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik. De fleste poster blandt omkostningerne steg. Løn var med 2,6 mio. kroner også her den største enkeltpost. Lønomkostningerne steg med omtrent 500.000 kroner i forhold til året før på grund af flere lønnede arbejdstimer. Afkastningsgraden var på 5,0 procent sammenlignet med 3,5 procent i 2014. Investeringer i gartnerier med frilandsgrønsager var på 971.000 kroner pr. gartneri i gennemsnit sammenlignet med 817.000 kroner året før. Stigningen hænger blandt andet sammen med udviklingen i værdien af lagerbeholdninger. Samlet set var investeringerne større end afskrivningerne, som var på 542.000 kroner. Investeringerne blev egenfinansieret, og der var endda plads til også at afvikle lidt gæld. Soliditetsgraden var på 34 procent ved udgangen af året. Set over en årrække har der været en stigning i værdien af den samlede danske produktion af frilandsgrønsager. Og de gartnerier, som er specialiseret i dyrkningen, er i gennemsnit blevet væsentligt større. Der er næsten ingen ændring i driftsresultatet i plantager med frugt og bær i 2015 i sammenligning med 2014. Tallene var henholdsvis 166.000 og 163.000 kroner. Foto: Annemarie Bisgaard.
Næsten uændret driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet for plantager med frugt og bær var i gennemsnit på 166.000 kroner i 2015 sammenlignet med 163.000 kroner i 2014. Både bruttoudbytte og omkostninger steg lidt på trods af mindre areal pr. plantage 23,8 hektar med frugt og bær sammenlignet med 27,6 hektar i 2014. Bruttoudbyttet var med 2,2 mio. kroner cirka 100.000 kroner større end i 2014. Frugt- og bærplantagerne har et væsentlig lavere bruttoudbytte pr. bedrift end de øvrige driftsformer, se tabellen og figur 1. Et lidt større udbytte fra et lidt mindre areal betyder større bruttoudbytte pr. hektar. Resultatet hænger delvis sammen med 5 procent højere priser på frugt og bær ifølge Jordbrugets prisforhold 2015 fra Danmarks Statistik. Men også fordelingen af de enkelte frugt- og bærtyper kan have ændret sig. Driftsomkostningerne steg med omtrent 100.000 kroner til 1,9 mio. kroner. Heraf udgjorde lønomkostninger 673.000 kroner, hvilket er 67.000 kroner mere end i 2014. Frugt- og bærplantagerne havde med 568.000 kroner større investeringer end i 2014. Som for gartnerier med frilandsgrønsager var investeringerne større end afskrivningerne, som var på 322.000 kroner. Soliditetsgraden var på 47 procent ved udgangen af året, og det var den højeste soliditetsgrad blandt de fem driftsformer, der beskrives her. I planteskolerne var der væsentlig større driftsresultat i 2015 end i 2014. Driftsresultatet steg fra 217.000 kroner til 433.000 kroner. Foto: Colourbox.
Større driftsresultat i planteskolerne Driftsresultatet i planteskolerne steg fra 217.000 kroner i 2014 til 433.000 kroner i 2015. Planteskolearealet pr. planteskole var på 16,9 hektar i 2015. Endvidere var der 1.147 m 2 væksthusareal og 7,8 hektar med andre afgrøder. Året før var frilandsarealet med planteskole 0,8 hektar større og væksthusarealet 71 m 2 mindre. Bruttoudbyttet steg med godt 300.000 kroner til 5,5 mio. kroner, mens driftsomkostninger steg med cirka 100.000 kroner til 4,8 mio. kroner. Også i planteskolerne steg lønudgifterne, især på grund af flere lønnede arbejdstimer. Her udgjorde lønudgifterne 2,0 mio. kroner, svarende til en stigning på godt 200.000 kroner i forhold til året før. Finansieringsomkostningerne steg med 10.000 kroner til 289.000 kroner. Investeringerne steg kraftigt og var på 547.000 kroner, hvilket var en del mere end afskrivningerne, som var på 227.000 kroner. Cirka halvdelen af investeringerne var egenfinansieret. Soliditetsgraden var på 39 procent ved udgangen af året. Deltidsgartnerier med driftsresultat på næsten 0 Deltidsgartnerierne havde et arbejdsforbrug på mindre end én person beskæftiget på fuld tid, det vil sige mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet pr. deltidsgartneri var på -1.000 kroner sammenlignet med -13.000 kroner året før. Deltidsgartnerierne havde i gennemsnit et frilandsareal med gartneriafgrøder på 2,8 hektar, 360 m 2 væksthus samt 4,0 hektar med landbrugsafgrøder. Figur 1. Omkostninger og driftsresultat pr. virksomhed i 2015. 15 Millioner kr. 10 5 0 Potteplanter Væksthusgrønts. Frilandsgrønts. Frugt og bær Planteskole Deltid Driftsresultat Renter mv. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger Lønnet arbejdskraft Energi
Figur 2. Driftsresultat 2011-2015. 1.600 1.400 1.400 1.200 1.200 1.000 1.000 800 800 600 600 400 200 Tusinde kr. 0 Frugt og bær Potteplanter Væksthusgrøntsager Frilandsgrøntsager Planteskole Heltidsgartneri i alt Figur 3. Driftsresultat for heltidsgartnerier. Gennemsnit for alle samt for bedste og dårligste fjerdel af gartnerierne. 1 000 kr. pr. gartneri Tusinde kr. 2.000 1.500 1.500 1.000 1.000 500 500 0-500 0 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit -1.000-500 -1.000 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit
Figur 4. Energiforbrug i potteplantegartnerierne samt gennemsnitstemperatur for Danmark. 1,8 1,6 Gigajoule Indeks, pr. arbejdsomkostninger/gigajoule kvm. væksthus inkl. elforbrug pr. kvm. væksthus 110 100 Årets gennemsnitstemperatur, grader 1611 Temperatur 1 Arbejdsomkostninger (højre akse) 1410 1,4 90 129 1,2 80 Energiforbrug 108 1,0 70 Temperatur 8 7 0,8 60 Energiforbrug (venstre akse) 6 6 Driftsformer 2015 Alle heltidsgartnerier Deltid Potte- Væksthus- Frilands- Frugt Planteplanter grøntsager grøntsager og bær skole 2015 2014 2015 Antal virksomheder 219 56 111 177 111 723 688 307 ---------------------------------------------- pr. virksomhed ----------------------------------------------- Væksthusareal, m2 13.318 19.433 338 118 1.147 5.861 5.956 360 Frilandsareal med gartneriafgrøder, ha 0,6 0,1 69,8 24,1 18,9 20,8 21,6 2,8 Arbejdsindsats, timer 19.724 29.572 17.907 5.708 13.746 15.151 14.527 883 Gartneriaktiver ultimo, 1000 kr. 10.220 12.275 32.055 10.508 10.418 14.133 13.870 3.052 Bruttoudbytte, 1000 kr. 10.669 15.994 9.823 2.191 5.478 7.598 7.323 258 Driftsresultat, 1000 kr. 357 1431 906 166 433 492 358-1 Afkastningsgrad, pct. 3,3 11,4 5,0 0,6 2,6 3,8 2,7-3,5 Investeringer i gartneriaktiver, 1000 kr. 356 1150 971 568 547 617 378 33 Egenkapital ultimo, 1000 kr.* 4.807 6.003 7.607 6.851 5.116 5.931 5.668 2.453 Soliditetsgrad, pct.* 38 37 34 47 39 39 38 53 *)Efter hensættelser til udskudt skat Læs mere Hele regnskabsstatistikken Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 med tal og beskrivelser forventes fra 8. november at findes på hjemmesiden www.dst.dk. Publikationen beskriver både landbrug og gartneri. På www.dst.dk/regnstat, klik Dokumentation, findes blandt andet også tidligere års publikationer. I Statistikbanken www.statistikbanken.dk (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller.