6 Mere økologi på offentlige arealer via gode aftaler Projektrapport Erik Fog 2008
Sammendrag Omfanget af og vilkårene for udlejning af offentligt ejet landbrugsjord er blevet afdækket gennem spørgeskemaer og interviews med landmænd, medarbejder i kommunerne, menighedsrådene og fire statslige institutioner. Arealer Det har kun været muligt at få data for dele af det offentliges landbrugsjord, men dog så store andele af både det kommunale, det statslige og menighedsrådenes landbrugsjord, at det har været muligt at anslå hvor store arealer, det drejer sig om på landsplan. De anslåede arealer for offentligt ejet landbrugsjord fremgår af følgende tabel: Landbrugsjord i alt Drives økologisk Udlejes Staten 40.000 ha 10.500 ha (26 %) 70 % Kommuner 18.000 ha 4.500 ha (25 %) 100 % Menighedsråd 11.000 ha 900 ha (8 %) 95 % I alt 69.000 ha 15.900 ha (23 %) Staten har de største arealer (ikke mindst græsningsarealer). Det er skønnet, at 26 % af arealerne dyrkes økologisk. Mindre end halvt så meget jord disponerer kommunerne over, og af det drives ca. 25 % økologisk. Menighedsrådene har lidt mindre jord end kommunerne, og andelen med økologisk dyrkning er kun 8 %. Den økologisk drevne jord på de offentlige arealer udgør ca. 10 % af det samlede økologiske areal (150.000 ha), hvis man kunne få alle de offentlige arealer dyrket økologisk ville det give en tilvækst i det samlede økologiske areal på ca. 35 %. Krav til pesticidfri / økologisk drift, pris og kontrol Siden 1998 har Miljøministeriet haft en aftale med andre ministerier og kommunerne om at udfase brugen af pesticider på offentlige arealer. Blandt økologiske landmænd er det en udbredt holdning, at det offentlige bør prioritere økologisk drift. For det vil på en gang sikre pesticidfri drift, andre hensyn til miljø og dyrevelfærd og en uafhængig og troværdig kontrol fra Plantedirektoratet. Udgangspunktet for dette projekt var, at flere økologiske landmænd havde oplevet, at de frem for at blive foretrukket havde svært ved at få de forpagtninger, det offentlige udbød og at vilkårene kunne være ugunstige for de økologiske forpagtere, hvis de endelig vandt en forpagtning. Landscentret Økologi 2
Spørgeundersøgelsen blandt landmænd, der har erfaring med at leje jord af det offentlige, bekræfter, at de økologiske landmænd gerne så en større prioritering af økologisk landmænd, når der er udbud af offentlig landbrugsjord. Flere kender også eksempler på, at jorden er lejet ud til landmænd, der ikke overholder kravet om pesticidfri dyrkning. Det giver en fornemmelse af, at konventionelle landmænd kan overbyde økologerne og få økonomi i forpagtningen ved at bruge kemikalier. Spørgeundersøgelsen viser dog, at økologerne kun betaler lidt mindre i gennemsnit end konventionelle. Priserne burde også være nogenlunde det samme, når man byder på de samme vilkår. Spørgsmålet er så, om det kan lade sig gøre at overbyde for derefter at snyde med sprøjtningen. Spørgeundersøgelserne i kommunerne og i menighedsrådene bekræfter, at man ikke fører ret meget kontrol med, om dyrkningsvilkårene i forpagtningskontrakterne bliver overholdt. Udlejning af landbrugsjord er for begge parter en lille del af deres samlede opgaver, hvorfor man søger at begrænse de administrative byrder i opgaven. Der er også mange der vælger det højeste bud uden nærmere faglig vurdering. I kommunerne er det omkring 60 %, og i menighedsrådene er det 40 %. Hovedparten af kommunerne (80 %) anser, at man administrerer i henhold til aftalen med Miljøministeriet om udfasning af pesticider. Det er dog kun 70 % der konkret stiller krav om pesticidfri dyrkning og kun 10 %, der også stiller krav om økologisk dyrkning. I menighedsrådenes standardforpagtningskontrakt er der også et krav om ikke at bruge flere pesticider end nødvendigt. Det er dog kun to procent af menighedsrådene, der lægger vægt på dette krav. Man ønsker først og fremmest, at jorden dyrkes landbrugsmæssigt forsvarligt. Holdningen til, om det vil være et plus for image og troværdighed at prioritere økologisk drift på de udlejede arealer, varierer noget. I kommunerne er man ret positive for den ide (mere end 60 % er enige eller delvis enige), mens man i menighedsrådene er mere forbeholden (godt 20 % er enige eller delvis enige). I statsinstitutionerne administrerer man ud fra aftalen om at udfase pesticiderne, men der er dog en undtagelse, idet FødevareErhverv opkøber jord til jordfordeling ved f.eks. etablering af naturprojekter og vådområder. Denne puljejord udlejes for ét år ad gangen og går typisk til konventionelle landmænd under jordfordelingen. Derfor prøver man ikke at lægge denne jord om til økologisk drift. Tilsvarende kan det være vanskeligt at finde økologiske dyr i visse områder, og så bliver naturplejearealer afgræsset af konventionelle dyr. Til gengæld har Kriminalforsorgen succes med at drive deres landbrug økologisk. Disse landbrug er tilknyttet nogle af fængslerne og bruges som et led i de indsattes behandlingstilbud. Denne jord lejes ikke ud. Landscentret Økologi 3
Kontraktperioder og tab ved afbrydelser Den anden problemstilling, de økologiske landmænd har rejst, er, at de typisk er bundet fem år af de arealtilskud de modtager. Det giver problemer og økonomiske tab, hvis man mister lejet jord inde i en sådan femårig periode. Kommunal jord bliver ofte inddraget til byudvikling. Spørgeundersøgelserne viser, at der er en ret udbredt viden om den problemstilling blandt de, der administrerer udlejningen af landbrugsjord. I kommunerne er 53 % fuldt ud opmærksom på det, men det er kun halvdelen, der tager højde for det i udformningen af lejevilkårene. I menighedsrådene er det 8 %, der er opmærksomme på det og tager højde for det. Dertil kommer 14 %, hvor man i forvejen bruger længere aftaleperioder end fem år. I statsinstitutionerne er man fuldt ud klar over problematikken, men der kan være praktiske forhold som f.eks. puljejorden, der gør, at man alligevel ikke kan tilbyde vilkår, der gør det muligt at drive jorden økologisk. Ved udlejer nok om pesticidfri / økologisk drift? Det har været en underliggende antagelse for undersøgelsen, at der kunne mangle viden om landbrugsdrift i almindelighed og økologisk drift i særdeleshed blandt dem, der lejer landbrugsjorden ud. Undersøgelsen viser, at mange medarbejdere i kommunerne, der varetager udlejning af landbrugsjord, ikke har landbrugsfaglig baggrund og i 40 % af kommunerne bruger man ikke landbrugsfaglig ekspertise til at udforme lejevilkårene og endnu sjældnere bruger man landbrugsfaglig ekspertise til at vurdere de bud, man får fra landmændene. Halvdelen af kommunerne giver udtryk for, at de ikke har viden om økologisk jordbrugsdrift. I menighedsrådene har man typisk mere viden om landbrug via landmænd, der sidder i menighedsrådet eller stifternes præstegårdskonsulent. Det er således kun 25 % der ikke bruger landbrugsfaglig ekspertise til at udforme lejevilkår og det er kun 25 % der ikke har viden om økologiske landbrugsdrift. I statens administration har man generelt stor viden om landbrugsdrift og økologisk produktion. I kommunerne er der stor interesse for at få mere landbrugsfaglig viden. Omkring 70 % er enige i, at de vil kunne administrere udlejningen bedre, hvis de havde mere viden om landbrug og 80 % er enige i, at de har brug for mere viden om økologisk jordbrugsdrift, hvis de skal tage mere hensyn til de særlige vilkår i den driftsform. Konkret spurgt, om man vil have mere information er det kun 25 % der ikke er interesseret og interessen er størst (60 %) for en hjemmeside, hvor man kan finde relevant information. I menighedsrådene opleves behovet for information væsentligt mindre, og mere end 60 % ønsker ikke tilbud om landbrugsfaglig eller økologisk information. De der er interesseret foretrækker også en hjemmeside, med relevant stof. I statens institutioner oplever man ikke behov for mere faglig viden. Der er dog også her interesse for en relevant hjemmeside med tilhørende nyhedsmails. Landscentret Økologi 4
Annoncering af jord En sidste bekymring blandt økologiske landmænd var, at man ikke får kendskab til den jord, der kommer i udbud, så man kan være med til at byde på det. I kommunerne og menighedsrådene annoncerer man næsten altid i lokale blade og i en vis udstrækning henvender man sig til landmænd, der har vist interesse for at leje jord. Man annoncerer næsten aldrig i de økologiske landmænds fagblade. I de statslige institutioner bruger man flere typer annoncering. Man har heller ikke annonceret specifikt over for de økologiske landmænd, men vil nok gøre det mere i fremtiden. Et forslag om at kunne annoncerer jord i udbud på en landsdækkende hjemmeside er modtaget med en vis interesse. Størst er interessen i kommunerne, den er ikke særlig stor i menighedsrådene, der lægger vægt på at få lejere fra lokalområdet, og i staten bruger man allerede en landsdækkende hjemmeside: Græsning.dk. Forventninger til fremtidig praksis Endelig har undersøgelsen afdækket forventningerne til fremtiden. Det er forbundet med en del usikkerhed, da det afhænger meget af kommende politiske beslutninger. Men man forventer i hovedtrækket, at tingene fortsætter nogenlunde uændret. I kommunerne er der dog en vis forventning om, at der vil blive stillet flere krav om miljøvenlig og økologisk drift af den udlejede jord. Undersøgelserne er gennemført i løbet af 2008 af landskonsulent Erik Fog, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Det er gennemført som et projekt med finansiering fra Fonden for Økologisk Landbrug. Landscentret Økologi 5
Anbefalinger Ud fra de indhentede oplysninger og synspunkter kan der peges på følgende muligheder for at fremme, at en større del af det offentligt ejede landbrugsjord bliver drevet økologisk: Rejse en debat i kommunerne og menighedsrådene, om økologisk drift skal have en større plads i kravene, når jord i fremtiden sendes i udbud. En sådan debat kunne med fordel initieres af centrale aktører som Kommunernes Landsforening og Landsforeningen af Menighedsråd. Sikre at kravene for driften bliver overholdt. Det bør ske med et årligt kontrolbesøg, helst af en uvildig kontrolinstans. Aftaleperioderne bør være på minimum fem år, og kontrakten bør indeholde økonomiske aftaler, der sikrer, at lejer ikke lider økonomisk tab, hvis udlejer afbryder kontrakten inden kontraktperiodens udløb. Standardkontrakter og kontraktskabeloner skal tilpasses disse krav. Udbudt jord annonceres i økologiske fagblade og hjemmesider. Der udarbejdes en hjemmeside med de informationer, som personalet, der udlejer landbrugsjord, efterspørger. Hjemmesiden skal tilbyde abonnement på nyhedsmails. En sådan hjemmeside kan med fordel etableres af Dansk Landbrugsrådgivning, der i forvejen formidler landbrugsfaglig information. Der gennemføres en nærmere behovsafklaring for at finde ud af, om der er basis for at lave en landsdækkende hjemmeside, hvor al offentlig jord kan bringes i udbud. At økologiske landmænd er aktivt opsøgende i forhold til udbydere af jord i deres område, og at udbyderne er imødekommende i forhold til interesserede økologer. At parterne lægger vægt på god og konstruktiv dialog i gensidig respekt for hinandens behov. Landscentret Økologi 6
Indholdsfortegnelse Sammendrag... 2 Anbefalinger... 6 Indholdsfortegnelse... 7 Baggrund... 9 Resultater af spørgeundersøgelsen blandt landmænd... 9 Sammendrag... 10 Erfaring med at leje jord af det offentlige (tilfredshed)... 11 Priser på forpagtninger... 13 Afregningsform: Fast eller variabel pris... 15 Uønsket ophør af forpagtning... 16 Plusser, minusser og gode råd... 17 Synlighed af udbudt jord... 18 Forventning til fremtiden... 19 Beskrivelse af de landbrug, der har svaret... 19 Resultater af spørgeundersøgelse til kommunerne... 22 Sammendrag... 22 Principper og krav til driften af den udlejede landbrugsjord... 23 Landbrugsfaglig kompetence i administrationen af udlejningen af kommunens landbrugsjord... 26 Annoncering af den jord der udlejes... 30 Omfanget af udlejet jord... 31 Forventninger til den fremtidige udlejning af landbrugsjord... 32 Ønsker til information... 33 Resultater af spørgeundersøgelsen til menighedsrådene... 35 Sammendrag... 35 Principper og krav til driften af den udlejede landbrugsjord... 35 Landbrugsfaglig kompetence i administrationen af udlejningen af menighedsrådenes landbrugsjord... 38 Annoncering af den jord der udlejes... 39 Omfanget af udlejet jord... 41 Forventninger til den fremtidige udlejning af landbrugsjord... 42 Ønsker til information... 43 Resultater af telefoninterviews med statslige institutioner... 45 Sammendrag... 45 Arealer... 46 Principper og krav til driften af den udlejede landbrugsjord... 47 Landbrugsfaglig kompetence i administrationen der udlejer landbrugsjord... 49 Annoncering af den jord der udlejes... 50 Forventninger til den fremtidige udlejning af landbrugsjord... 51 Ønsker til information... 53 Sådan blev projektet gennemført... 54 Projektperiode... 54 Projektgruppe... 54 Spørgeskemaundersøgelse blandt landmænd... 54 Spørgeskemaundersøgelse til samtlige kommuner... 54 Landscentret Økologi 7
Spørgeskemaundersøgelse til samtlige menighedsråd... 55 Telefoninterview med udlejningsansvarlige i Fødevareministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet (Kriminalforsorgen) og Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen)... 55 Formidling af resultater... 55 Landscentret Økologi 8
Baggrund Projekt Mere økologi på offentlige arealer via gode aftaler er kommet i stand efter en række henvendelser fra økologiske landmænd, der udtrykte frustrationer over, at det kunne være svært at komme i betragtning, når offentlig jord lejes ud, selvom det offentlige burde gå foran med at begrænse anvendelsen af pesticider. Nogle havde også oplevet, at de mistede penge ved at tilskud skulle betales tilbage, hvis man skulle afstå jord lejet af det offentlige før den femårige periode for tilskud var udløbet. Det var ikke muligt at få overblik over, hvor stort problemet var, da udlejningen af offentlig jord er spredt ud på mange instanser over hele landet. Derfor blev det besluttet at søge midler til at få området ordentligt belyst, så det kunne afklares, hvad der kan gøres for at forbedre mulighederne for at få mere offentlig jord drevet økologisk. Der ligger en aftale mellem Miljøministeriet, Regionerne og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af pesticider på offentlige arealer. Den blev første gang vedtaget i 1998 og er i 2007 blevet fornyet. Det er derfor rimeligt at forvente, at arealer der udlejes af det offentlige bliver drevet uden pesticider. Økologisk drift vil være et nærliggende valg, for at sikre den pesticidfrie dyrkning. Projektet er blevet finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og er gennemført i løbet af 2008. Projektet havde til formål at fremme omlægningen af offentligt ejet landbrugsjord, ved at skabe grundlag for lejeforhold der er hensigtsmæssig for økologiske produktion og sikre et godt og ensartet vidensgrundlag i alle kommuner om vilkårene for økologisk produktion, samt viden hos økologiske landmænd om, hvordan de sikrer sig gode forpagtningsforhold, når de forpagter offentligt ejet jord. Resultater af spørgeundersøgelsen blandt landmænd Resultaterne bygger på 54 besvarelser fra landmænd, der har erfaring med at leje jord af det offentlige. Der er besvarelser fra 28 konventionelle landmænd, 23 økologiske og 3, der driver både konventionelt og økologisk landbrug. Der er gengivet en række tabeller fra de elektroniske spørgeundersøgelser. I nogle af tabellerne er antallet af svar inde i tabellen større end svar i alt under tabellen. Det sker i de tilfælde, hvor det har været muligt at afkrydse flere svarmuligheder. Tallet for i alt er antallet af respondenter, der har svaret. Landscentret Økologi 9
Sammendrag Økologiske landmænd er meget optaget af, at det offentlige skal prioritere økologisk drift i udbudsvilkårene, da det giver den bedste miljøeffekt, og driften bliver kontrolleret af Plantedirektoratet. Samtidig har de et stort ønske om at lejeperioderne er lange helst op til 10 år, så man uden problemer kan hjemtage tilskud for fem år ad gangen. Konventionelle landmænd ønsker omvendt færre krav til driften. Begge grupper lægger vægt på, at vilkårene er klare og i god overensstemmelse med de praktiske muligheder og god landbrugspraksis. Prisen skal afspejle vilkårene og dermed mulighederne for indtjening i driften. Udbudsrunder er derfor en rigtig fremgangsmåde, men det forudsætter at udbyder kan vurdere, hvad der er en realistisk pris under de givne forhold og ikke er for fokuseret på at opnå den højest mulige pris. Kombinationen af manglende faglig vurdering og manglende kontrol af driften kan betyde, at udbudsrunden blive vundet af personer, der ikke har i sinde at overholde kontrakten. Flere af de modtagne kommentarer viser, at man har stærk fornemmelse af, at det sker i praksis. De priser, der konkret er givet i forpagtningerne, er lidt mindre for økologerne, men der er først og fremmest stor spredning på grund af forskelle mellem arealerne. Der er enighed blandt landmændene om, at der ikke kan gives så høj en pris for pesticidfri dyrkning som for arealer uden restriktioner i driften. Ca. halvdelen af landmændene har været udsat for at måtte opgive en forpagtning, typisk fordi kommunen skulle bruge arealet til andet formål. Det gør problematikken om tilbagebetaling af tilskud aktuel. Gode lejeforhold er karakteriseret ved: God og faglig dialog mellem udbyder og landmand om vilkår og evt. opståede problemer. En dialog der afspejler tillid til landmanden. Gode forhold med hensyn til afstand, pris, jordbund, hegn, dræning mv. At man oplever anerkendelse for sin indsats: det ser godt ud / flot naturpleje. Endelig er det vigtigt, at det er nemt at få oplysninger om de nye arealer, der udbydes. Det kunne i fremtiden ske via meddelelser over e-mail og sms. Landscentret Økologi 10
Erfaring med at leje jord af det offentlige (tilfredshed) Antal svar (i alt 52): Alle (øko/konv) Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke / ikke relevant Den måde jorden blev 9 25 7 3 2 6 udbudt: 4 / 4 10 / 14 5 / 2 1 / 2 2 / 0 1 / 5 Oplæggene til kontrakt: 5 2 / 3 28 15 / 12 6 2 / 3 7 3 / 4 1 1 / 0 5 0 / 5 Samarbejdet med dem, der 12 24 5 7 0 4 udbyder jorden: 6 / 5 10 / 13 3 / 2 4 / 3 0 / 0 0 / 4 Sammenhæng mellem vilkår 7 25 11 4 1 4 og pris: 3 / 4 11 / 13 7 / 3 1 / 3 0 / 1 1 / 3 Økonomien i at leje offentlig jord: 6 1 / 4 25 14 / 12 (Forskellen mellem Alle og øko + konv er dem der har både økologisk og konventionel drift) Erfaringerne afspejler en gennemgående god tilfredshed med godt 60% som er tilfredse eller meget tilfredse. Især samarbejdet med udbyder er der stor tilfredshed med. Godt 10 % er dog utilfredse eller meget utilfredse. De økologiske og konventionelle landmænd fordeler sig nogenlunde ens med hensyn til tilfredshed. Der er modtaget kommentarer fra 29 landmænd. Tolv af disse er fra økologer, der udtrykker kritik eller forslag til forbedringer. Vigtigst: Aftaleperioderne er for korte, så man let risikerer at skulle betale tilskud tilbage i de femåríge tilskudsperioder. De, der administrerer udlejningen, ved for lidt om regler og praksis. Udlejer tænker for meget på at få den højeste pris, og tager for lidt hensyn til, at økologisk drift giver noget ekstra beskyttelse af naturen. Et par konventionelle landmænd har omvendt været kritiske over kravet om pesticidfri dyrkning, og vil af den grund ophøre med at leje jorden. 12 5 / 6 Disse problemstillinger er nærmere belyst i spørgeundersøgelsen: 6 2 / 3 0 0 / 0 3 1 / 2 Landscentret Økologi 11
"Offentlig" jord skal drives uden brug af pesticider, og helst økologisk. Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Helt enig 23 43,4% 78,3% 11,1% Enig 4 7,5% 17,4% 0,0% Hverken / eller 5 9,4% 4,3% 11,1% Uenig 10 18,9% 0,0% 37,0% Helt uenig 10 18,9% 0,0% 37,0% Ved ikke / ikke relevant 1 1,9% 0,0% 3,7% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Ikke overraskende er de økologiske landmænd klart fortalere for, at offentlig jord skal dyrkes uden pesticider og helst økologisk. Blandt konventionelle landmænd er der også nogen, der er enige i dette, men hovedparten er uenige i det krav. De "offentlige" udbydere bruger god faglig viden til at fastlægge vilkårene for driften af den udlejede jord. Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Helt enig 4 7,5% 8,7% 7,4% Enig 10 18,9% 21,7% 18,5% Hverken / eller 11 20,8% 17,4% 22,2% Uenig 12 22,6% 17,4% 22,2% Helt uenig 11 20,8% 26,1% 18,5% Ved ikke / ikke relevant 5 9,4% 8,7% 11,1% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Op imod halvdelen af landmændene mener ikke at det offentlige bruger god faglig viden til at fastlægge vilkårene for driften af den udlejede jord. Udbyder kontrollerer ikke om vilkårene for forpagtningen (f.eks. ingen sprøjtning) bliver overholdt. Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Helt enig 11 20,8% 34,8% 11,1% Enig 7 13,2% 13,0% 11,1% Hverken / eller 10 18,9% 17,4% 18,5% Uenig 9 17,0% 21,7% 11,1% Helt uenig 3 5,7% 8,7% 3,7% Ved ikke / ikke relevant 13 24,5% 4,3% 44,4% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Landscentret Økologi 12
Det er en forholdsvis udbredt opfattelse især blandt økologiske, men også blandt konventionelle landmænd, at det offentlige ikke kontrollerer, om kravet om sprøjtefri dyrkning bliver overholdt. Udbyderne af offentlig jord er generelt mere interesseret i at få en høj pris end at få drevet jorden på en bestemt (bæredygtig) måde. Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Helt enig 15 28,3% 43,5% 14,8% Enig 7 13,2% 21,7% 7,4% Hverken / eller 10 18,9% 13,0% 25,9% Uenig 14 26,4% 13,0% 33,3% Helt uenig 3 5,7% 4,3% 7,4% Ved ikke / ikke relevant 4 7,5% 4,3% 11,1% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Navnlig de økologiske landmænd har oplevelsen af, at de, der administrerer den offentlige jord, er for optaget af at få højest mulige pris. Men der er også nogen, der ikke synes det er en rimelig anklage. Hvis der er krav om pesticidfri eller økologisk drift eller andre særlige vilkår, så skal udbyder forvente en mindre pris. Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Helt enig 26 49,1% 34,8% 59,3% Enig 16 30,2% 26,1% 33,3% Hverken / eller 5 9,4% 21,7% 0,0% Uenig 2 3,8% 4,3% 3,7% Helt uenig 2 3,8% 8,7% 0,0% Ved ikke / ikke relevant 2 3,8% 4,3% 3,7% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Det er en klar opfattelse blandt såvel konventionelle som økologiske landmænd, at udbyder må forvente en lavere pris, når jorden skal drives uden pesticider eller økologisk. Priser på forpagtninger Landmændene har oplyst, hvad de har givet som den højeste og den laveste pris for henholdsvis arealer, der kan modtage enkeltbetaling (arealtilskud) og arealer, der ikke kan. (Arealer, der ikke kan få enkeltbetalingstilskud, er arealer med overvægt af naturvegetation som lyng, siv og træer). Landscentret Økologi 13
Arealer der KAN få enkeltbetalingstilskud Højeste priser for forpagtninger (kr. pr. ha)- Arealer der kan hjemtage enkeltbetaling (50 svar) Gennemsnit Mindste Største Alle besvarelser 2.776 300 5.800 Økologiske 2.631 500 5.800 Konventionelle 2.870 300 5.600 (Der er set bort fra fem besvarelser, der har angivet mellem 0 og 70 kr. pr. ha. (heraf 3 økologer)) Fordeling økologer Fordeling konventionelle Hyppighed 6 5 4 3 2 1 0 500 1000 2000 3000 4000 5000 6000 Mere Hyppighed 8 6 4 2 0 500 1000 2000 3000 4000 5000 6000 Mere Interval Interval Der er en tendens til, at priserne, økologerne giver, er lidt mindre end de priser, de konventionelle giver. Men da, der er et udbredt krav om pesticidfri drift, og det er muligt for både økologer og konventionelle at modtage miljøbetinget tilskud, bør prisniveauet også være nogenlunde ens. Laveste priser for forpagtninger (kr. pr. ha)- Arealer der kan hjemtage enkeltbetaling (48 svar) Gennemsnit Mindste Største Alle besvarelser 1.885 124 4.000 Økologiske 1.482 124 4.000 Konventionelle 2.192 240 4.000 (Der er set bort fra seks besvarelser, der har angivet mellem 0 og 70 kr. pr. ha.) Tendensen til lavere priser for økologerne afspejler sig også i svarene om de laveste priser. Der er stor variation i priserne (stort spænd fra mindste til største) og det afspejler de store variationer i vilkårene fra sted til sted. F.eks. vil afstand til kvægbesætninger være af stor betydning for priserne for arealer, der skal afgræsses. Det bør også bemærkes, at nogle får stillet arealet til rådighed gratis eller til en symbolsk betaling. Det sker, når vilkårene for driften er sådan, at lejer ikke kan forvente en indtjening fra driften af arealet, der med rimelighed kompenser den nødvendige indsats. Landscentret Økologi 14
Arealer der IKKE kan få enkeltbetalingstilskud Højeste priser for forpagtninger (kr. pr. ha)- Arealer der ikke kan hjemtage enkeltbetaling (8 besvarelser) Gennemsnit Mindste Største Alle besvarelser 1.071 124 3.500 Økologiske 762 124 2.300 Konventionelle 2.000 500 3.500 (Der er set bort fra en besvarelse (økolog), der har angivet 1 kr. pr. ha.) Laveste priser for forpagtninger (kr. pr. ha)- Arealer der ikke kan hjemtage enkeltbetaling (8 besvarelser heraf 7 økologer) Gennemsnit Mindste Største Alle besvarelser 350 124 500 Økologiske 328 124 500 Konventionelle 500 500 500 (Der er set bort fra en besvarelse, der har angivet 1 kr. pr. ha.) Priserne for arealer der ikke kan hjemtage enkeltbetalingstilskud følger det samme mønster for arealerne der kan få tilskud; men naturligvis på et væsentligt lavere niveau. Der er stor spredning og tendens til, at økologerne ligger lavere end konventionelle. Bemærk at tallene kun bygger på otte besvarelser. Afregningsform: Fast eller variabel pris Undersøgelsen har belyst, hvordan afregningsformen er på det lejede jord, og hvilke ønsker landmændene har til afregningsformen. Agerjord - fast pris eller variabel pris (kapiteltakst): Fast pris - uden pristalsregulering Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) 25 47,2% 39,10% 48,1% Fast pris - med pristalsregulering 18 34,0% 39,10% 29,6% Variabel pris 6 11,3% 4,30% 18,5% Særlige vilkår for pris: 11 20,8% 26,10% 18,5% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Landscentret Økologi 15
Græsningsjord - fast pris eller variabel pris (kapiteltakst) : Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Fast pris - uden pristalsregulering 21 39,6% 39,1% 37,0% Fast pris - med pristalsregulering 15 28,3% 39,1% 18,5% Variabel pris 3 5,7% 0,0% 11,1% Særlige vilkår for pris: 18 34,0% 30,4% 40,7% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Variabel pris (kapiteltakst) bruges ikke meget mere. Nogle konventionelle har det dog stadig på forpagtninger, de har haft i mange år. Flere af besvarelserne i Særlige vilkår har været brugt til at markere, at man ikke har jord af den pågældende type (der manglede en mulig afkrydsning for ved ikke/ikke relevant ). Min holdning til fast eller variabel pris Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Jeg foretrækker fast pris 39 73,6% 82,6% 70,4% Jeg foretrækker variabel pris 7 13,2% 4,3% 18,5% Afregningsformen er ligegyldig 7 13,2% 13,0% 11,1% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Landmændene foretrækker helt tydeligt fast pris, så det er i god overensstemmelse med den gældende praksis. Uønsket ophør af forpagtning En af de bekymringer, der gav anledning til undersøgelsen, var risikoen for at miste forpagtningerne, mens arealet er bundet af et femårigt tilsagn om tilskud. Undersøgelsen har derfor belyst erfaringerne med uønsket ophør af forpagtning. Erfaringer med at måtte opgive forpagtning (tvunget af omstændigheder) Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Har ikke oplevet at måtte opgive 55,6% 28 52,8% 47,8% forpagtning Har måtte opgive en forpagtning 22,2% 10 18,9% 17,4% efter en kontraktperiode Har måtte opgive forpagtning i 18,5% 14 26,4% 34,8% en kontraktperiode Evt. forklaring 6 11,3% 8,7% 14,8% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Landscentret Økologi 16
Ca. halvdelen af landmændene har oplevet at måtte afgive en forpagtning og ca. halvdelen af dem inde i en kontraktperiode. Otte har givet kommentarer til dette spørgsmål og de afspejler, at man ofte er klar over, at det er en risiko, man må være forberedt på. Årsager til uønsket ophør af forpagtning - Jeg har oplevet følgende situationer (man kan afkrydse flere svar): Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Økonomien viste sig at være for 11,1% 4 7,5% 4,3% dårlig Kommunen skulle bruge arealet 37,0% 19 35,8% 34,8% til byggeri el. lign. Jeg tabte nyt udbud (pris var 7,4% 5 9,4% 13,0% blevet for høj) Andet. Hvilket: 4 7,5% 13,0% 3,7% Ikke relevant - jeg har ingen 55,6% 28 52,8% 47,8% erfaring med uønsket ophør I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Den hyppigste årsag til at måtte opgive en forpagtning er, når kommunen skal bruge arealet til byggeri eller lignende. Der er kommet seks kommentarer til dette spørgsmål, og de afspejler, at det kan opleves meget frustrerende, hvis man som lejer føler sig vilkårligt behandlet. Plusser, minusser og gode råd Landmændene er blevet bedt om at fortæller om deres bedste og deres værste erfaringer med forpagtning af det offentlige, og give deres ideer til forbedringer. Gode erfaringer Landmændene værdsætter: God og faglig dialog mellem udbyder og landmand om vilkår og evt. opståede problemer. En dialog der afspejler tillid til landmanden. Gode forhold med hensyn til afstand, pris, jordbund, hegn, dræning mv. At man oplever anerkendelse for sin indsats: det ser godt ud / flot naturpleje. Dårlige erfaringer Landmændene bryder sig ikke om: Dårlig eller manglende dialog med udbyder og indgreb i arealet uden eller med kort varsel. Dårlige vilkår med hensyn til afstand og placering (bynært), restriktioner, kort periode, dårlig dræning mv. Landscentret Økologi 17
Kontraktforhold, der ikke lever op til regler og giver problemer i forhold til regler for arealtilskud. Negativ omtale og klager (fluer). Ideer til forbedringer Økologerne ønsker, at økologisk drift er klart første prioritet i udbudsvilkårene, med begrundelse i, at her får man mest miljø for pengene, og driften bliver kontrolleret hvert år af Plantedirektoratet. Anden prioritet skulle så være pesticidfri dyrkning og så skal det kontrolleres, at det overholdes (der er i flere kommuner rygter om, at kravene ikke opfyldes) Kontraktperioden skal være mere end 5 år helst 10 år, så man ikke får problemer med tilskudsperioder, og man kan planlægge en langsigtet pleje af jorden (fx kalkning). Flere konventionelle landmænd har modsat ønske om, at der ikke stilles krav til dyrkningen ud over almindelig god landbrugspraksis. Hvis man vil beskytte grundvandet foreslås skovrejsning i stedet for. Aftaler og kontrakter skal være fuldstændig klare og gennemtænkte. Det skal være fagligt kvalificerede medarbejder, der står for aftalerne, eller man skal inddrage faglig ekspertise fra landbrugsrådgivningen. Og aftalerne skal overholdes begge veje. Det skal være nemmere at finde den udbudte jord og de tilhørende vilkår fx i form af en slags Salgsavis man kan abonnere på. Det er i orden med udbud; men man kunne godt tænke sig at kunne forhandle en forlængelse evt. med krav om at give maksimalprisen, der kom ved seneste budrunde. Synlighed af udbudt jord Nævn de måder du helst vil gøres opmærksom på, at der er jord til forpagtning (mulighed for flere svar) Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) SMS på min mobiltelefon 9 17,0% 21,7% 11,1% Mail i min mailboks 16 30,2% 43,5% 14,8% Omtalt på landsdækkende hjemmeside for offentlige 2 3,8% 8,7% 0,0% forpagtninger Omtalt på den lokale "myndigheds" hjemmeside 10 18,9% 26,1% 11,1% Annonce i mit lokale distriktsblad 29 54,7% 56,5% 55,6% Annonce i lokale landbrugsblade 19 35,8% 39,1% 29,6% Annonce i landsdækkende landbrugsblade 5 9,4% 8,7% 7,4% Andet 10 18,9% 17,4% 18,5% I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Landscentret Økologi 18
Langt de fleste foretrækker at finde oplysninger om udbudt jord i de lokale blade. En del især økologiske landmænd vil gerne modtage mails eller sms om udbudt jord. Det kunne være en løsning på ideen om en salgsavis, der bringer nyt om jord til udlejning. Forventning til fremtiden Mere eller mindre "offentlig" forpagtning fremover Alle (antal) Alle (%) Øko. (%) Konv. (%) Jeg regner med at forpagte 11,1% 12 22,6% 34,8% mere af "det offentlige" Jeg regner med at forpagte ca. 33,3% 18 34,0% 34,8% det samme af "det offentlige" Jeg regner med at forpagte 22,2% 10 18,9% 13,0% mindre af "det offentlige" Det kommer an på så meget 33,3% 13 24,5% 17,4% (ved ikke) I alt 53 100,0% 100,0% 100,0% Der ser ud til at være en tendens til, at økologerne forventer at leje mere, mens konventionelle forventer at leje mindre. Det kunne hænge sammen med, at der ofte er krav om pesticidfri dyrkning. Beskrivelse af de landbrug, der har svaret Geografisk fordeling Jylland 41 Fyn 5 Sjælland 8 I alt 54 Hovedlandsdelene er repræsenteret, dog med en overvægt på Jylland, hvor der også er flest landbrug. Gennemsnitsalder Undersøgelsen Hele landbruget 52,9 år 51 år Landscentret Økologi 19
Erfaring med landbrug (antal år): Gennemsnit Mindste Højeste 23 år 1 år 54 år Bedriftsstørrelser (ha): Hektarer Undersøgelsen Alle landbrug 1) Gennemsnit 118 61 <10 ha (%) 14 22 10 20 ha (%) 4 19 20 50 ha (%) 27 24 50 100 ha (%) 18 16 >100 ha (%) 37 19 1) Plantedirektoratet Selvom der kun 19 % af de forespurgte har svaret, ser det ud til, at besvarelserne godt kan belyse den variation, der er blandt både økologiske og konventionelle landmænd. Størrelse af hele det forpagtede areal (ha): Gennemsnit 97 Mindste 1,2 Største 500 Størrelse af offentligt forpagtet areal (ha): Gennemsnit 45 Mindste 0,29 Største 225 Gennemsnittet af sidste fem års offentlige forpagtninger (ha) Gennemsnit 50 Mindste 0,29 Største 400 Økologisk dyrkede forpagtninger: 29 bedrifter har angivet, at de har økologisk dyrkede forpagtninger af det offentlige (Der er en lille uoverensstemmelse i forhold til, at 26 har oplyst, at de driver økologisk landbrug) Arealer (ha): Gennemsnit 63 Mindste 0,5 Største 400 Bedrifter med sohold: Tre bedrifter har oplyst, at de har sohold. Henholdsvis 3, 95 og 1800 søer. Landscentret Økologi 20
Bedrifter med slagtesvin: Syv bedrifter har oplyst, at de producerer slagtesvin. Gennemsnit: 2.300 pr. år. Mindste: 50. Største: 5.500. Bedrifter med køer: 22 bedrifter har oplyst, at de har køer. Gennemsnit: 74. Mindste: 1. Største: 300. Bedrifter med kvægopdræt: 24 bedrifter har oplyst, at de har opdræt. Gennemsnit: 112. Mindste: 1. Største: 500. Andre husdyr Otte bedrifter har angivet at have får. En bedrift: malkegeder Fire bedrifter: kødkvæg og stude To bedrifter: Fjerkræ Tre bedrifter: Heste Selvom der er forholdsvis få besvarelser i undersøgelsen, repræsenterer de godt variationen i driftsform, bedriftsstørrelser og geografi. Undersøgelsen giver således brugbare resultater. Landscentret Økologi 21
Resultater af spørgeundersøgelse til kommunerne Sammendrag Størrelsen af kommunernes udlejede landbrugsjord er ikke let at fastslå, da der i flere kommuner endnu ikke er overblik over det efter kommunalreformen, og en del kommuner ikke har deltaget i undersøgelsen. Et groft skøn på basis af tallene fra undersøgelsen, er, at kommunerne i alt udlejer omkring 18.000 ha landbrugsjord og heraf drives en fjerdedel økologisk svarende til 4.500 ha. I de fleste kommuner (80 %) anser man, at man administrerer efter aftalen mellem Miljøministeriet, Regionerne og Kommunernes Landsforening om at afskaffe brugen af pesticider på offentlige arealer. Alligevel oplyser næsten 30 %, at de ikke stiller nogen krav til forpagterne om driften af den udlejede jord. Knap 70 % af kommunerne stiller krav om pesticidfri dyrkning og i 10 % af disse, nævner man eksplicit ønsket om økologisk drift. Jorden kan ofte kun udlejes i et kort åremål, den skal bruges til byudvikling, og derfor harmonerer det dårligt med økologisk drift, der typisk er bundet for fem år ad gangen gennem reglerne for arealtilskud. Kun de færreste kommuner fører kontrol med, om de krav, der er sat op for driften, overholdes. Men mere end 60 % er enige eller delvist enige i, at det vil styrke kommunernes troværdighed og image, hvis man stiller krav om økologisk drift og dermed fik Plantedirektoratet til at kontrollere driften. Arbejdet med udlejning af landbrugsjord hører under teknisk forvaltning eller en administrativ / juridisk enhed, og de fleste, der arbejder med dette område, er kontoruddannede. Næsten ingen arbejder også med miljømæssig sagsbehandling. Næsten 40 % bruger ikke landbrugsfaglig ekspertise til at udforme lejevilkårene, og i omkring 60 % af kommunerne vælger man det højeste bud, når man skal vælge forpagter. Der er en del, der ved, at økologiske landmænd er bundet af deres tilskud til økologisk drift, og derfor ikke kan leje jord i mindre end fem år ad gangen. Men halvdelen synes ikke de ved noget om økologisk drift i øvrigt, og kun 28 % tager højde for økologernes særlige bindinger, når de udlejer jorden. Langt den mest brugte annonceringsform, når jord sendes i udbud, er de lokale blade. En del bruger også kommunens hjemmeside, ligesom man henvender sig til tidligere forpagtere. Kun meget få annoncerer målrettet mod økologiske landmænd. Mange er enige eller delvis enige i, at det kunne være nemmere eller bedre, hvis man annoncerede via en landsdækkende hjemmeside, der var tilgængelig for alle. Der tages en del forbehold vedrørende udviklingen i fremtiden, da det afhænger af de politiske beslutninger, der bliver taget på området. Men der ser ud til at være en vis forventning om, at der bliver mindre jord til udlejning, og at den ikke vil blive udlejet i kortere perioder end nu. Der er også en vis forventning om, at der vil Landscentret Økologi 22
blive stillet flere krav til driften af det udlejede jord, og at der vil blive taget mere hensyn til driftsformen, når man skal vurdere de bud, der er kommet ind. Der er en del interesse for mere information om landbrug og økologisk drift. Omkring 60 % vil gerne kunne finde de relevante oplysninger på en hjemmeside eventuelt kombineret med nogle nyhedsmails. De fleste er også enige eller delvist enige i, at de kunne udføre deres arbejde bedre og lettere, hvis de har mere viden om landbrug, og at de skal have mere viden om økologisk drift, hvis de skal tage hensyn til denne driftsforms særlige vilkår. Principper og krav til driften af den udlejede landbrugsjord Hovedparten af kommunerne stiller krav om at jorden skal drives uden pesticider i overensstemmelse med den frivillige aftale mellem kommunerne, regionerne og Miljøministeriet om afvikling af brugen af pesticider på offentlige arealer. Har kommunen principper for, hvordan den udlejede landbrugsjord drives? Nej 9 16,4% Skal medvirke til at beskytte drikkevandet 13 23,6% Skal dyrkes uden pesticider 37 67,3% Skal dyrkes økologisk 8 14,5% Andet 10 18,2% I alt 55 100,0% Hvilke krav stiller kommunen i kontrakterne til den måde den udlejede jord drives på? Fri avl (ingen særlige krav) 16 29,1% Ingen brug af pesticider 37 67,3% Økologisk drift 7 12,7% Kan tilføres slam fra rensningsanlæg 5 9,1% Andet 11 20,0% I alt 55 100,0% Under Andet er blandt andet nuancering af de andre regler. F. eks. at kravene varierer mellem arealerne. Det kan være krav til udbringning af slam, pesticid- og gødningsanvendelse. Det kan også være krav om græsning, jagt og bekæmpelse af flyvehavre. Landscentret Økologi 23
Selvom aftalen om afvikling af brugen af pesticider har været i kraft siden 1998, er der stadig næsten 30 % af kommunerne, der ikke stiller krav til lejerne om, at de skal dyrke uden pesticider. To kommuner stiller alene krav om økologisk drift, mens fem kommuner kræver enten pesticidfri eller økologisk drift. Udmøntningen af kravene i de konkrete lejemål er vist herunder og følger mønsteret i principper og krav til kontrakterne. Indeholder lejemålene almindeligvis detaljer om, hvordan jorden skal drives i lejeperioden? Nej 11 17,7% Der er krav til gødningsmænder 7 11,3% Der er krav til anvendelse af pesticider 38 61,3% Der er krav til antallet af dyr på græsningsjord 11 17,7% Der er krav til forhold for græssende dyr (tilsyn, vand, læ etc.) 9 14,5% Økologisk drift 11 17,7% Andet. Skriv hvilke: 9 14,5% I alt 62 100,0% Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Siden 1998 har der været en aftale med Kommunernes Landsforening om at udfase brugen af plantebeskyttelsesmidler. Aftalen er fornyet i 2007. Min kommune administrerer udlejning af landbrugsjord, så vi opfylder den aftale. Helt enig 33 47,8% Delvis enig 23 33,3% Uenig 1 1,4% Ved ikke 12 17,4% I alt 69 100,0% Forespurgt om kommunen administrer i henhold til aftalen om at udfase brugen af pesticider, erklærer mere end 80 % sig helt eller delvist enige. Det passer ikke så godt med, at der er næsten 30 % der ikke stiller særlige krav til driften. Der er således to der erklærer sig helt enige og 7 der erklærer sig delvist enige, selvom de ikke stiller krav til driften. Fem har i øvrigt svaret både Fri avl og Ingen brug af pesticider, så er det svært at vide, hvad der reelt gælder. Sammenligner man svarene om kravene til driften med størrelsen af det udlejede jord, kan man ikke se nogen sammenhæng. Der er kommuner, der ikke stiller krav, både med små udlejede arealer og med store. Landscentret Økologi 24
Flere har i deres kommentarer til spørgeskemaet gjort opmærksom på, at kommunale jorder ofte kun kan udlejes for en kort periode, da de forventes at skulle bruges til byudvikling. Derfor anser man ikke, at jorden egner sig til at blive drevet økologisk (hvor man er bundet for fem år ad gangen på grund af reglerne for arealtilskud). I nogle kommuner er der også kun få økologiske landbrug, og det vil derfor ikke være realistisk, at kræve økologisk drift på kommunens udlejede jord. På nogle jorder (f.eks. 3-arealer) ønsker man, at de bliver afgræsset. Hvis der ikke er økologiske dyr i nærheden, vil et krav om økologisk drift i realiteten ikke kunne gennemføres. En har tilkendegivet, at de kraftigt overvejer fremover at ændre vilkårene, så man fremmer økologisk drift. En anden finder ikke at økologi er en garanti for bedre produkter eller bedre dyrevelfærd, da ingen fornuftig landmand bruger mere pesticider eller gødning end nødvendigt. Kontrollen af om kravene til dyrkningen overholdes er belyst i nedenstående svar: Hvorledes kontrolleres, at vilkårene for driften af den udlejede jord overholdes? Har tillid til at forpagter med sin underskrift i kontrakten forpligter sig til at 41 74,5% overholde kravene. Kommunen fører selv kontrol - Årligt 0 0,0% Kommunen fører selv kontrol - Stikprøvevis 6 10,9% Kommunen fører selv kontrol - Efter henvendelse fra tredje part 7 12,7% En uafhængig kontrolinstans - Plantedirektoratet: 1 1,8% I alt 55 100,0% Kun en fjerdedel af kommunerne fører nogen form for kontrol med om dyrkningskravene overholdes, heraf kun en der bruger Plantedirektoratet som uafhængig kontrolinstans. Kommunerne er blevet spurgt om det ville virke mere troværdigt, hvis man stillede krav om økologisk drift og dermed fik Plantedirektoratet til at føre kontrol med at driftskravene opfyldes. Plantedirektoratet fører kontrol med alle autoriserede økologiske bedrifter. Det vil styrke kommunens image og troværdighed, hvis man stiller krav om økologisk drift, og dermed har sikret kontrol med brug af gødning, pesticider mv. Helt enig 19 34,5% Delvis enig 15 27,3% Uenig 4 7,3% Ved ikke 17 30,9% I alt 55 100,0% Landscentret Økologi 25
Mere end 60 % af kommunerne er enige eller delvis enige i det udsagn, og under 10 % er direkte uenige. Det kunne tale for, at kommunerne i fremtiden vil være indstillet på i større grad end nu at stille krav om økologisk drift af den jord kommunen udlejer. Landbrugsfaglig kompetence i administrationen af udlejningen af kommunens landbrugsjord Medarbejderne i kommunerne, der har besvaret spørgeundersøgelsen, har givet nedenstående svar om deres uddannelse, arbejdsopgaver og erfaring. Min uddannelse: Kontoruddannet 42 53,2% Jurist / Økonom / scient. pol 10 12,7% Biolog / Agronom / Ingeniør 8 10,1% Andet 19 24,1% I alt 79 100,0% Halvdelen af dem, der administrerer udlejningen af landbrugsjorden er kontoruddannede, mens 10 % har en landbrugsfaglig/biologisk/teknisk uddannelse. Under andet er desuden seks med andre biologisk/tekniske uddannelser, samt andre økonomiske og tekniske uddannelser bl.a. ejendomsmæglere og tekniske assistenter. I en af kommentarerne til spørgeskemaet er det anført, at agronomer, biologer og ingeniører for det meste desværre ikke har en viden, der er bred nok til at varetage myndighedsbehandling i en kommune. Det er nok en del af forklaringen på, at denne gruppe ikke er særligt stærkt repræsenteret. Min funktion i forhold til udlejning af landbrugsjord: - Mulighed for flere afkrydsninger. Jeg er sagsbehandler vedrørende kommunens politik på området 22 27,8% Jeg medvirker til at formulere vilkårene for udlejningen 46 58,2% Jeg administrerer selve lejekontrakterne 68 86,1% Andet. Skriv hvad: 5 6,3% I alt 79 100,0% De 79 fordeler sig på følgende måde: Landscentret Økologi 26
Administration alene 25 31,6% Formulerer vilkårene for udlejningen 6 7,6% Formulerer vilkår og administrer 22 27,8% Sagsbehandler vedr. politik 1 1,3% Politik og administration 3 3,8% Politik, vilkår og administration 18 22,8% Andet. Skriv hvad: 4 5,1% I alt 79 100,0% Ca. 30 % arbejder kun med administrationen af udlejningen, knap 30 % arbejder både med at formulere vilkårene og administrere udlejningen og godt 20 % varetager såvel formuleringen af politikken, vilkårene og administrationen. Jeg arbejder i: Svar Procent Administrativ/juridisk enhed 28 35,4% Teknisk forvaltning 45 57,0% Andet. Skriv hvilken: 6 7,6% I alt 79 100,0% Arbejdet med arealudlejning varetages i knap 60 % af kommunerne i de tekniske forvaltninger og i 35 % af kommunerne i en administrativ / juridisk enhed. Jeg arbejder med: Økonomisk administration 19 24,1% Juridisk sagsbehandling 19 24,1% Miljømæssig sagsbehandling 2 2,5% Andet. Skriv hvilken: 39 49,4% I alt 79 100,0% Det ses af svaret om arbejdsområder, at udlejning af landbrugsjord ikke hører sammen med miljømæssig sagsbehandling. Men i øvrigt har medarbejderne på dette område meget forskelligartede opgaver, hvilket også de mange i kategorien Andet vider om. En del har udlejning af jord og ejendomme som deres primære arbejdsområde. Landscentret Økologi 27
Arbejdet med udlejning af landbrugsjord har jeg beskæftiget mig med:(medtag også evt. perioder i tidligere ansættelsesforhold) Under et år. 19 24,1% Et - to år 14 17,7% To fem år 10 12,7% Mere end fem år. 36 45,6% I alt 79 100,0% Næsten halvdelen har stor erfaring på området ved at have arbejdet mere end fem år med det. En fjerdedel er nye på området. Bl.a. kommunalreformen kan have medført, at opgaven er flyttet til andre medarbejdere. Bruger kommunen landbrugsfaglig ekspertise til udformning af lejevilkår? Nej 23 37,1% Ja, blandt egne medarbejdere 21 33,9% Ja, indkøbt fra landbrugets rådgivere 21 33,9% I alt 62 100,0% Næsten 40 % bruger ikke landbrugsfaglig ekspertise til at udforme lejevilkårene. Der henvises til landbrugsfaglig ekspertise i kommunen også i en række kommuner, hvor sagsbehandlerne ikke selv har landbrugsfaglig viden. Den må således være hentet i andre afdelinger. Andre inddrager landbrugets rådgivere, i visse tilfælde også selvom sagsbehandleren har en relevant uddannelse. Bruges landbrugsfaglig ekspertise, når buddene skal vurderes? Nej, der vælges altid det højeste økonomiske bud 38 61,3% Nej, men sagsbehandlerens erfaring bruges til at sortere urealistiske bud fra 10 16,1% Ja, kommunens egen 17 27,4% Ja, ekstern 3 4,8% I alt 62 100,0% Den mest almindelige fremgangsmåde i vurderingerne af de indkomne bud er, at vælge det højeste uden nærmere landbrugsfaglig vurdering. Det gælder også tre kommuner, hvor sagsbehandleren har en relevant uddannelse til at kunne udføre en landbrugsfaglig vurdering. Selvom man har brugt landbrugsfaglig ekspertise til at formulere vilkårene, vælger man i mange tilfælde, at tage det højeste bud uden nærmere faglig vurdering. Det gælder i 21 tilfælde. Landscentret Økologi 28
Sammenholder man spørgsmålet med hvor mange hektarer, kommunen lejer ud, ser der ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem hvor stort arealet er, og om man trækker på landbrugsfaglig viden eller ej. Hvordan vurderer du din viden om økologisk jordbrugsdrift? Jeg har godt kendskab til produktions- og tilskudsreglerne for økologisk drift. 7 10,3% Jeg ved, hvordan det påvirker de økologiske landmænds bud på de kommunale forpagtninger. Jeg har nogen fornemmelse af reglerne, og at der kan være forhold, som har 27 39,7% særlig betydning, når økologer lejer jord. Jeg har ikke viden om vilkårene for økologisk drift. 34 50,0% I alt 68 100,0% Økologiske landmænd søger normalt tilskud til økologisk drift og skal i den forbindelse garantere, at jorden drives økologisk i mindst fem år. Det kan være et betydeligt dilemma i forbindelse med leje af kommunalt jord, der måske ikke kan lejes for fem år. Hvor opmærksom er du på det forhold? Det er nyt for mig 9 13,2% Jeg har hørt om det, men det har ikke været aktuelt for os at tage hensyn til det. Jeg er fuldt opmærksom på det, men vi tager ikke specielt hensyn til det i lejevilkårene Jeg er fuldt opmærksom på det, og vi søger altid at tage højde for det, når vi tegner aftaler med økologiske landmænd. 23 33,8% 17 25,0% 19 27,9% I alt 68 100,0% I halvdelen af kommunerne har sagsbehandleren ingen viden om økologisk jordbrugsdrift og kun i 10 % af kommunerne har sagsbehandleren et godt kendskab til økologisk drift. Når det gælder viden om, at økologer skal drive et areal i mindst 5 år for at modtage arealtilskud, så har de fleste hørt om det. Men det er dog kun 28 %, der tager højde for det i de aftaler, de laver med økologiske landmænd. Landscentret Økologi 29
Annoncering af den jord der udlejes Hvorledes orienteres interesserede forpagtere om, at kommunen har jord til udlejning? Direkte henvendelse til landmænd, der tidligere har henvendt sig 20 33,9% Annoncering i lokal presse 53 89,8% Annoncering i lokal landbrugspresse 3 5,1% Annoncering i landsdækkende landbrugspresse 4 6,8% Kommunens hjemmeside 26 44,1% Andre hjemmesider 0 0,0% Andet. Skriv hvor: 2 3,4% I alt 59 100,0% Den langt mest brugte annonceringsform er de lokale blade. Det er den eneste annoncering i 21 kommuner. 23 kommuner annoncerer i lokale blade og kommunens hjemmeside. Nogle af disse henvender sig også til de hidtidige forpagtere. En kommune bruger hele fem medier, når de annoncerer jord til udlejning. Tages der særlige hensyn til at økologiske landmænd får kendskab til annonceringen? Nej 55 93,2% Ja, gennem annoncering i bladet Økologisk Jordbrug 2 3,4% Ja. Skriv hvordan: 3 5,1% I alt 59 100,0% Det er meget få, der gør noget særligt for at økologiske landmænd får kendskab til det annoncerede jord. De to kommuner, der har brugt bladet Økologisk Jordbrug, har i det hele taget brugt flere medier at annoncere i. Det vil være nemmere og bedre, hvis vi kunne annoncere, den jord vi skal udleje, på en landsdækkende internetside, hvor der også kunne ligge vejledninger og kontraktudkast tilgængeligt for alle. Helt enig 18 26,5% Delvis enig 22 32,4% Uenig 16 23,5% Ved ikke 12 17,6% I alt 68 100,0% Muligheden for en fælles landsdækkende hjemmeside ser mange positivt på, idet en fjerdedel er helt enig i, at det vil være bedre end den nuværende praksis, og dertil kommer, at næsten en tredjedel er delvis enige i dette. Landscentret Økologi 30