Referat. Byrådet. Møde nr.: 18/2007 Mødedato: mandag den 10-12-2007 Mødetidspunkt: 19:00-20:45

Referat Byrådet Møde nr.: 18/2007 Mødedato: mandag den 10-12-2007 Mødetidspunkt: 19:00-20:45 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Finn Andersen (FA) V Thorkil Mølgaard (TM) V Henrik Hvidesten (HHV) V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Mogens Larsen (ML) V Kirsten Nielsen (KN) V (stedfortræder for Kisser Lehnert) Bo Jensen (BJ) O Bent Pedersen (BP) O Hanne Hyldgaard (HH) B Poul Erik Madsen (PEM) C Tulle Olsen (TO) Y Britta Nielsen (BN) F Jan Jakobsen (JJ) F Yusuf Kocak (YK) A Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A Teddy Pedersen (TP) A Lisbeth Andersen (LA) A Sadik Topcu (ST) A Gunnar Christiansen (GC) A Benny Christensen (BC) A Fraværende Bemærkninger

Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Selskabsdannelse af forsyningsområder i Ringsted Kommune...2 2. Budgetmæssige konsekvenser...7 3. Frit valgs takster på ældreområdet 2008...9 4. Ændring af regulativer for adgang til Genbrugspladsen...10 5. Vandforsyning af Kærup Park etape III...13 6. Lokalplan 214 (forslag) - bydelscenter og blandet område ved Køgevej og Fuglebakken - og kommuneplantillæg nr. 2...14 7. Torvecafé...16 8. Fritagelse for indbetaling til dispositionsfonden...18 9. Opsøgende aktiveringsprojekt - Aktivering i eget hjem...20 10. Planstrategi og Agenda 21-strategi (forslag)...21 11. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - Social- og Sundhedsudvalget...23 12. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - Beskæftigelsesudvalget...24 13. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - Miljø- og Teknikudvalget...25 14. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - Byplan- og Boligudvalget...26 15. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - Børne- og Undervisningsudvalget...26 16. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - Kultur- og Fritidsudvalget...27 17. Budgetrapport pr. 31. oktober 2007 - udvalget...28 18. Mødeplan 2008...28 19. Marielund, Nordrup...30

1. Selskabsdannelse af forsyningsområder i Ringsted Kommune Sagsid: 07/22350 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Redegørelse 15. november 2007_1343591_2 (4).pdf - Åben: Bilag 1 - Vedtægter for Ringsted Forsyning A_S - 15. november 2007_968979_1.pdf - Åben: Bilag 2 - Formålsbestemmelser - 15. november 2007_991173_1.pdf - Åben: Bilag 3 Budget for Ringsted Vand A_S og Ringsted Spildevand A_S 13.11.2007.pdf - Åben: Bilag 4 Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 13.11.2007.pdf - Åben: Bilag 4A - Åbningsbalance Varme - udkast.pdf - Åben: Bilag 4B - Åbningsbalance Vand - udkast.pdf - Åben: Bilag 4C - Åbningsbalance Spildevand - udkast.pdf - Åben: Bilag 4D - Åbningsbalance Forsyning - udkast.pdf - Åben: Udtalelse fra medarbejderne 28.11.2007.doc - Åben: Notat fra Brugerråd-fjernvarme.doc Den 1. februar 2007 indgik et bredt folketingspolitisk flertal "Aftale for en mere effektiv vandsektor". Aftalen bygger på regeringens ideoplæg "Serviceeftersyn af vandsektoren" fra oktober 2005 samt efterfølgende høringsrunde og drøftelser. Aftalen indebærer, at der skal ske en mere klar adskillelse mellem kommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse indenfor vandsektoren og den brugerfinansierede drift af vand- og spildevandsforsyningerne. Adskillelsen skal gennemføres ved krav om udskillelse af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger i selvstændige selskaber. Efter aftalen skal de kommunale vand- og spildevandsforsyninger senest være udskilt i selskabsform med stiftelse pr. 1. januar 2009. Som følge af ovenstående har Ringsted Kommune nedsat en styregruppe bestående af personale fra Teknisk Forvaltning, økonomisk afdeling, juridisk konsulent samt eksternt revisionsfirma og advokatfirma, til at belyse og klargøre sagen til politisk behandling på byrådsmødet i december 2007. Med baggrund i den centrale politiske aftale, om den fremtidige regulering af vandsektoren, har styregruppen udarbejdet en analyse af Ringsted Kommunes forsyningsvirksomheder. Analysen munder ud i en række anbefalinger til den fremtidige organisering af forsyningsvirksomhederne i Ringsted Kommune. Analysen og de tilhørende anbefalinger er nærmere uddybet i notatet "Redegørelse om udskillelse af Ringsted Kommunes forsyningsvirksomheder". Notatet er vedhæftet sagen som bilag, der eftersendes. De væsentligste emner i analysen, er kort gennemgået i det efterfølgende. Den politiske aftale og en fremtidig vandsektorlov Den politiske "Aftale om en mere effektiv vandsektor" vil blive udmøntet i et forslag til ny vandsektorlov. Det forventes, at lovforslaget sendes i høring i efteråret 2007 med henblik på fremsættelse for Folketinget i februar 2008. Ændrede skattemæssige afskrivningsregler Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget en række ændringer af selskabsskatteloven og forskellige

andre skattelove. Nye forsyningsselskaber vil blive omfattet af disse almindelige skatteregler. Ændringerne indebærer, at der med virkning for indkomståret 2008 indføres nye afskrivningsregler, der særligt for forsyningsvirksomheder medfører væsentligt reducerede afskrivningssatser. Afskrivningerne ændres fra 25 % til 7 %. De ændrede afskrivningsregler medfører dermed, at der kan være skattemæssige fordele forbundet med at stifte forsyningsselskaberne allerede inden udgangen af indkomståret 2007, for derved at få fordele af det høje afskrivningsgrundlag. Selskabsretlige forhold Vandforsyning, spildevandsforsyning og varmeforsyning drives i dag som en del af den kommunale forvaltning. Varetagelsen sker i dag indenfor rammerne af "hvile i sig selv" princippet. Det betyder, at den enkelte forsynings økonomi skal holdes adskilt fra andre forsyninger og det skattefinansierede område. Det er Byrådet, der fastsætter taksterne for den enkelte forsyning. Den daglige drift af den enkelte forsyning er organiseret således, at der sker en udnyttelse af de stordriftsfordele, der kan opnås ved, at forsyningerne på flere områder kan drives af det samme teknisk administrative personale, og i de samme administrative systemer. Stordriftsfordele, som styregruppen mener, det vil være fornuftigt at bevare. I analysen af fremtidige muligheder for organisering, har ligeledes indgået et kriterie om, at der sikres fleksibilitet i forhold til indgåelse af fremtidige samarbejder med andre kommunale forsyningsselskaber, eller private aktører på forsyningsområdet. Adgangen til at udskille varmeforsyningen til et eller flere kommunalt ejede aktie- eller anpartsselskaber er ikke nærmere reguleret i lovgivningen, men efter tilsynsmyndighedernes praksis kan en kommune dog på ulovbestemt grundlag deltage i selvstændige selskaber til varetagelsen af driften af den kommunale varmeforsyning. Med henvisning til bevarelse af stordriftsfordelene anbefales det derfor, at varmeforsyningen udskilles samtidig med vand- og spildevandsforsyningen. Gruppen anbefaler samtidig, at den fremtidige varetagelse af forsyningsvirksomhederne sker i aktieselskabsform, da aktieselskabet anses som den bedst egnede selskabsform. Denne selskabsform er lovreguleret og selskabsformen er almindelig kendt af såvel samhandelspartnere som øvrige interessenter. En overdragelse til forbrugerne i form af oprettelsen af et A.m.b.a. har været en del af overvejelserne. Med den udvikling Ringsted Kommune oplever i disse år, mener styregruppen dog, at det er vigtigt, at den kommunale indflydelse på forsyningsområderne bevares. Derfor anbefales kommunalt ejede aktieselskaber. Selve selskabskonstruktionen kan laves på forskellige måder, men for at bevare den størst mulige fleksibilitet tænkes strukturen etableret efter en holdingmodel. Holdingmodellen betegner konkret en selskabsstruktur, hvor der etableres en forsyningskoncern med et holdingselskab, hvis primære formål er at besidde alle ejerandele i de underliggende driftsselskaber, og samtidig fungere som den enhed i strukturen, der kan bevare de samdriftsfordele, der er på forsyningsområdet. Samtidig giver holdingselskabet mulighed for en fremtidig udvidelse af selskabsaktiviteter i Ringsted Kommune, såfremt dette måtte være ønskeligt. Etableringen af den foreslåede holdingmodel sikrer, i overensstemmelse med den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor, en adskillelse mellem kommunens skattefinansierede myndighedsudøvelse og den brugerfinansierede drift af de udskilte forsyningsvirksomheder. Det skal bemærkes, at alle aftaler mellem Ringsted Kommune og forsyningskoncernen og mellem selskaberne indenfor koncernen, skal ske på markedsmæssige vilkår. Hvert selskab i koncernen skal ledes af en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer samt mindst en direktør (Aktieselskabsloven). Hvis antallet af medarbejdere i holdingselskabet i gennemsnit over 3 år har været på mindst 35, har de krav på 2 pladser i bestyrelsen for selskabet, men selskaberne kan til enhver tid beslutte, at der skal være

medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, efter de regler der fastlægges i Aktieselskabsloven. På forsyningsområderne er der krav om forbrugerindflydelse. Denne forbrugerindflydelse er tilgodeset, hvis ledelsen af selskaberne består af medlemmer af Byrådet, eller personer udpeget af disse. Styregruppen anbefaler en politisk udpeget bestyrelse for holdingselskabet sammensat af repræsentanter fra Byrådet. Dertil kommer eventuelt medarbejdervalgte repræsentanter. I de underliggende selskaber kan man, som alternativ til en politisk bestyrelse, udpege en bestyrelse bestående af teknikere fra kommunen. Udpegningen skal blot finde sted af Byrådet. I dag er det sådan, at forbrugerindflydelse på varmeforsyningsområdet er udvidet med et brugerråd, der i visse anliggender har høringsret i forhold til varmeforsyningsanliggender. Rammerne for brugerrådets arbejde er i sin tid vedtaget af Byrådet. For at få en ensartet rationel struktur i den foreslåede forsyningskoncern, foreslås det at nedlægge det nuværende brugerråd på varmeområdet. Forholdene for de medarbejdere, der i dag er beskæftiget indenfor forsyningsområdet, skal afklares i forbindelse med selskabsdannelsen. Principielt har tre modeller været inde i overvejelserne. Den ene model er, at medarbejderne fortsætter deres ansættelse i kommunen, og at deres ydelser så sælges til selskaberne. Den anden model er, at medarbejderne virksomhedsoverdrages til den nye selskabsstruktur. Den tredje model er, at medarbejderne placeres i en enhed udenfor kommunen, og udenfor den etablerede selskabsstruktur. Enheden kunne være en enhed, der sælger ydelser til andre forsyninger, end forsyningerne i Ringsted Kommune. Den første model støder ind i det problem, at kommunen ikke må have personale ansat alene med det formål, at videresælge ydelserne til andre. Modellen vurderes derfor ikke at være gangbar. Den tredje model vurderes ikke som realistisk, idet der for nuværende ikke kan peges på en relevant enhed. Medarbejderne foreslås derfor virksomhedsoverdraget til holdingselskabet, hvorfra de kan arbejde for de enkelte driftsselskaber. Selve processen skal følge "Lov om virksomhedsoverdragelse". I forbindelse med denne proces, skal der foretages en inddragelse af de berørte medarbejdere og deres organisationer. Blandt andet skal der tages stilling til, om kommunen (ejeren) er indstillet på at fortsætte med de overenskomster medarbejderne har i dag. Det er styregruppens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte med de offentlige overenskomster. Det vil samtidig blive nærmere analyseret, om medarbejderne skal overdrages i umiddelbar forbindelse med selskabsdannelsen, for at sikre medarbejderne i henhold til "Lov om virksomhedsoverdragelse", eller om der må være en tidsmæssig forskydning, uden tab af den sikkerhed som loven giver medarbejderne. Et andet væsentligt område er selskabsudskilningens påvirkning på den kommunale økonomi i fremtiden. Da der indtil nu har været en lovpligtig adskillelse mellem forsyningernes økonomi, og den øvrige kommunale økonomi, vurderes den kommende selskabsudskilning ikke at få betydning for kommunens økonomi. I forbindelse med selve udskilningen, skal mellemregningsforholdene mellem kommunen og forsyningerne selvfølgelig udredes, men den model der arbejdes på i denne forbindelse, er tænkt således, at der skal opnås den mindst mulige "nu og her" afregning mellem kommunen og selskaberne. Selv om der etableres selskaber, vil det fortsat være Byrådet, der fastsætter taksterne på det enkelte forsyningsområde, efter indstilling fra selskaberne. Endelig er der omkostningerne ved selve oprettelsen af selskaberne. Omkostninger til bistand og indskud i selskaberne som de væsentligste. Disse omkostninger afholdes af de enkelte forsyninger, og vil således ikke belaste den kommunale økonomi. I forbindelse med værdisættelsen af de anlæg, som skal overføres til de fremtidige selskaber, har der samtidig været foretaget en analyse af den nuværende prisstruktur på det enkelte forsyningsområde. Analysen af den nuværende prisstruktur konkluderer, at der vil være et fremtidigt behov for

prisstigninger på forsyningsområdet, for at sikre, at forsyningerne bevarer muligheden for at vedligeholde og udbygge de enkelte forsyningsanlæg. Det skal pointeres, at en ændring af prisstrukturen vil være nødvendig, uanset om der etableres selskaber eller ej. På den baggrund er der i forbindelse med værdisættelsen forudsat en nærmere analyse af en fremtidig prisstruktur for den enkelte forsyning. Analysen vil skulle gennemføres i 2008, og vedtagelsen af en ny prisstruktur vil skulle gennemføres senest primo 2009. En ændring af prisstrukturen skal således ikke ses som en konsekvens af selskabsudskilningen. Blot er der i arbejdet med selskabsudskilningen foretaget en analyse, af hensyn til værdisætningen af de enkelte selskaber. Høring I forbindelse med den politiske behandling af denne sag vil styregruppen sende sagen til høring i brugerrådet for Varmeforsyningen. Høringssvaret vil kunne foreligge inden Byrådets behandling af sagen i december. Vurdering Med baggrund i ovenstående beskrivelse af sagen, og bilaget "Redegørelse om udskillelse af Ringsted Kommunes forsyningsvirksomheder", vurderer styregruppen, at der bør ske en samlet udskilning af Ringsted Kommunes forsyningsvirksomheder til en selskabsstruktur, ejet 100 % af Ringsted Kommune. Udskillelsen bør finde sted inden 1. januar 2008, af hensyn til det fremtidige skattemæssige afskrivningsgrundlag. De i forbindelse med selskabsetableringen nødvendige omkostninger afholdes af de enkelte forsyningsvirksomheder. Teknisk direktør indstiller at: Ringsted Kommunes vand-, spildevand- og varmeforsyningsvirksomheder udskilles til selvstændige aktieselskaber, efter den i bilaget skitserede model. Selskaberne etableres med vedtægter som beskrevet i bilaget til sagen Forsyningsselskaberne etableres inden udgangen af 2007 efter den i bilaget skitserede tidsplan. Bestyrelserne for selskaberne udgøres af repræsentanter fra Ringsted Kommunes byråd Selskabernes direktioner udgøres af repræsentanter fra ledelsen i Teknisk forvaltning. De berørte medarbejdere i Ringsted Kommune overdrages til holdingselskabet i overensstemmelse med lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelser, og at der ikke meddeles frasigelse af de nugældende overenskomster I 2008 indgås de endelige aftaler om levering af administrative ydelser mellem selskaberne og Ringsted Kommune De nødvendige omkostninger til etablering af selskaberne og bistanden i forbindelse hermed afholdes af de enkelte forsyningsvirksomheder. Der tages stilling til, om "Brugerråd for Varmeforsyning" ønskes nedlagt i forbindelse med selskabsudskilningen. Der tages stilling til, hvorvidt der skal tilbydes medarbejderrepræsentation i bestyrelsen for holdingselskabet fra selskabets etablering efter aktieselskabslovens procedure Borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at forestå udskillelsen af Ringsted Kommunes vand-, spildevands- og varmeforsyning, og gennemføre etableringen af forsyningskoncernen på Byrådets vegne.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-11-2007 For en anbefaling af Teknisk Direktørs indstilling stemte 4 (Bo Jensen, Finn Andersen, Mogens Larsen og Thorkil Mølgaard) med følgende bemærkninger: Inden sagen behandles i udvalget, udarbejdes supplerende sagsfremstilling med høringssvar fra "Brugerråd for Varmeforsyning" og udtalelser fra de berørte medarbejdergrupper Kommunaldirektøren udarbejder indstilling vedrørende selskabernes ledelser (bestyrelser og direktioner) Brugerråd for Varmeforsyning ønskes opretholdt efter selskabsudskilelsen Der ønskes medarbejderrepræsentation i holdingselsskabets bestyrelse så hurtigt som muligt Imod stemte ingen. 2 (Benny Christensen og Svend-Erik Jakobsen) undlod at stemme med begrundelsen, at de vil afvente høringssvaret fra Brugerrådet for Varmeforsyning og kommentarer fra personalet. Ej til stede: Teddy Pedersen Supplerende sagsfremstilling Supplerende sagsfremstilling til udvalget den 3. december 2007 I henhold til anbefalingen fra Miljø- og Teknikudvalget, suppleres sagsfremstillingen hermed med udtalelser fra henholdsvis brugerrådet for varmeforsyning samt de berørte medarbejdergrupper i Teknisk Forvaltning. Udtalelserne er vedlagt dagsordenen som bilag. Derudover anbefaler Miljø- og Teknikudvalget, at Kommunaldirektøren udarbejder indstilling vedrørende de nye selskabers ledelser. Kommunaldirektørens indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at: Teknisk direktørs indstilling, med supplerende bemærkning fra Miljø- og Teknikudvalget, anbefales. Bestyrelsen i holdingselskabet Ringsted Forsyning A/S udpeges blandt medlemmer af Ringsted Byråd Bestyrelserne i underliggende driftsselskaber udgøres af Formand og Næstformand for Miljø- og Teknikudvalget samt direktøren for holdingselskabet Ringsted Forsyning A/S Direktionen for holdingselskabet Ringsted Forsyning A/S udpeges blandt den administrative ledelse i Teknisk Forvaltning, og består af to personer. Den ene person udpeges som direktør for holdingselskabet, og den anden person udpeges som medlem af direktionen i holdingselskabet. Den person der udpeges som medlem af direktionen i holdingselskabet Ringsted Forsyning A/S, udpeges samtidig som direktør for de underliggende driftselskaber. Beslutning i udvalget den 03-12-2007 Beslutningen fra Miljø- og Teknikudvalget samt den supplerende sagsfremstilling anbefales med den tilføjelse, at bestyrelsen for holdingselskabet udgøres af Miljø- og Teknikudvalget og at teknisk direktør bliver direktør for holdingselskabet, mens en afdelingsleder bliver direktør for de underliggende driftsselskaber. Varmeforsyningen udskilles dog ikke.

Beslutningen fra udvalget tiltrædes. 2. Budgetmæssige konsekvenser Sagsid: 06/1386 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Budgetmæssige konsekvenser 2007_12_03 udvalget Kommunens samlede kassebeholdning er pr. 27. november 2007 opgjort til 44,8 mio. kr. Grafen viser henholdsvis samlet og gennemsnitlig kassebeholdning gennem det seneste år. Gennemsnitsbeholdning er beregnet over 1 år efter Indenrigsministeriets regler. Opgørelsen omfatter perioden 28/11 2006-27/11 2007. I opgørelsen er ikke fratrukket 29,3 mio. kr., som Ringsted Kommune deponerer i perioden 1/10 2005-1/1 2008 jf. lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet. Høring Ingen Vurdering Ingen De budgetmæssige konsekvenser af åbne dagsordenpunkter og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort til:

Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til: I opgørelsen er ikke indregnet budgetmæssige konsekvenser af: Selskabsdannelse af forsyningsvirksomheder i Ringsted Kommune Ingen Lukkede dagsordenpunkter Beslutning i udvalget den 03-12-2007 Til efterretning.

Til efterretning. 3. Frit valgs takster på ældreområdet 2008 Sagsid: 05/18179 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: - Åben: Bilag vedr. takster 2008 På baggrund af Byrådets beslutning den 9. december 2002 om indførelse af godkendelsesmodellen på fritvalgsområdet for hjemmehjælp skal Byrådet - ifølge bestemmelserne i Lov om Social Service og efter indstilling fra udvalget og Socialog Sundhedsudvalget - fastsætte taksterne for frit valg på ældreområdet, mindst én gang årligt. Taksterne fremgår af "Bilag - takster for frit valg på ældreområdet 2008". Taksterne anvendes både til afregning af private og offentlige leverandører af hjemmehjælpsydelser samt den private leverandør af madservice. I de tidligere år er frit valgs taksterne opgjort på baggrund af detaljerede gennemgange af forbruget i det indeværende år, kvalificeret med kendte ændringer og en efterfølgende prisfremskrivning. I forhold til taksterne for hjemmehjælpsydelser i 2008 betyder besparelserne i budget 2008, så store ændringer af serviceniveauet herunder visiterede timer samt af ældreområdets organisation, at det ikke vurderes muligt at lave præcise beregninger af taksterne. Undtagelsesvist er taksterne derfor opgjort med en simpel prisfremskrivning. I forbindelse med regnskabet for 2008 efterreguleres taksterne og for lave afregninger efterbetales private leverandører. I forhold til taksterne for madservice er de baseret på betalingen til Kram, der er privat prissættende hovedleverandør. At være prissættende hovedleverandør indebærer at private leverandører - på linie med offentlige leverandører - skal tåle at andre private leverandører godkendes i henhold til frit valgs bestemmelserne. Taksterne er opdelt i følgende takstområder: Praktisk hjælp, Praktisk hjælp og lettere personlig pleje, personlig pleje hverdage om dagen, Personlig pleje hverdage aften og nat, Personlig pleje weekender om dagen, Personlig pleje weekender aften og nat, Madservice: Stor hovedret - med og uden udbringning

Madservice: Almindelig hovedret - med og uden udbringning Madservice: Lille hovedret - med og uden udbringning Biret i forbindelse med hovedret Andre kommuners frit valgs takster Frit valgs taksterne for landets øvrige kommuner kan ses på www.fritvalgsdatabasen.dk, men usikkerhederne i sammenligningerne er betydelige. Høring Vurdering Jf. ovenfor. Socialdirektøren indstiller, at frit valgs taksterne for 2008 godkendes. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 19-11-2007 Anbefales. Ej til stede: Johnny Dahlgaard Beslutning i udvalget den 03-12-2007 Anbefales. Tiltrådt. 4. Ændring af regulativer for adgang til Genbrugspladsen Sagsid: 06/30575 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: - Åben: Bilag 2 til dagsordenspunkt MTU-20. november 2007 - Åben: Bilag 1 til MTU-punkt om erhvervs adgang til gbpl, 30.11.2007. - Åben: bilag nr. 3 I samarbejde mellem FASAN og en del af interessentkommunerne er der udarbejdet ensartede ændringer til erhvervsaffaldsregulativet, vedrørende erhvervenes og privates adgang til genbrugspladsen. Der skal derfor tages stilling til ændringer i tillæg 4 til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, vedr. erhvervenes adgang til Genbrugspladsen. Da der skal sikres ens adgangsforhold for både erhverv og private borgere, skal der endvidere tages stilling til ændringer i husholdningsaffaldsregulativet.

Den 12. marts 2007 vedtog Byrådet nye regler for erhvervenes adgang til Ringsted Kommunes genbrugsplads på Møllevej 14. Reglerne blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem FASAN og en del af interessentkommunerne blandt andet for at sikre, at virksomhederne i FASAN-området tilbydes ensartede retningslinier på tværs af kommunegrænserne. Der blev samtidig vedtaget et årligt erhvervsaffaldsgebyr på 770 kr./virksomhed samt på 70 kr./virksomhed til administration af opkrævningen. Ordningen gælder for alle ca. 3.300 CVR-registrerede virksomheder i Ringsted Kommune. Der blev samtidig vedtaget en fritagelsesordning, således at CVR-virksomheder, som opfyldte følgende 3 kriterier, kunne opnå fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyret. 1 - Virksomheden har 0 ansatte. 2 - CVR-koden for virksomheden er enten 90 (fond), 110 (forening) eller 115 (frivillig forening). 3 - CVR-virksomheden har en specifik branchekode, ud af 27 muligheder. Endelig blev det vedtaget, at forvaltningen skulle indgå en aftale med FASAN om, at FASAN stod for administration af opkrævning af gebyret. Den 1. maj 2007 trådte de nye regler i kraft. På baggrund af 4 konkrete sager fra Næstved Kommune traf Tilsynet - Statsforvaltningen Sjælland den 18. juni 2007 imidlertid en afgørelse om, at Næstved Kommunes (og dermed også Ringsted Kommunes) fastsættelse og opkrævning af erhvervsaffaldsgebyr ikke var i overensstemmelse med gældende ret og retspraksis. Henvendelserne fra de 4 virksomheder gik på, at netop disse virksomheder ikke producerer affald til Genbrugspladsen, og at der derfor ikke skal betales erhvervsaffaldsgebyr. Tilsynet fastslår i afgørelsen, at der er hjemmel til at opkræve gebyr hos alle virksomheder, uanset om virksomhederne anvender Genbrugspladsen. De omtalte klagere får således ikke medhold i deres klage, fordi de er blevet opkrævet et gebyr. Derimod finder Tilsynet, at det opkrævede gebyrs udregning strider mod retsprincipper og lighedsgrundsætningen, hvorfor Tilsynet finder, at gebyret er ulovligt af denne grund. Tilsynet finder samtidig, at forhold om gebyrudregningen og fortolkningselementer bør oplyses og fremgå direkte af erhvervsaffaldsregulativerne. Efter en del drøftelser mellem Tilsynet, Næstved Kommune og FASAN i løbet af oktober måned 2007, er der udarbejdet et oplæg til ændrede bestemmelser for erhvervsvirksomheders adgang til Genbrugspladsen. Ændringerne vedrører især begrænsninger i de affaldsmængder, der må afleveres. Bestemmelserne er blevet indarbejdet i tillæg 4 til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Tillæg 4 er nu ændret, således at det er opbygget på samme måde som de øvrige 3 tillæg. Samtidig indeholder tillægget nu 2 bilag. (se bilag 1: Forslag til tillæg 4, til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, inkl. 2 bilag). Da der skal være ens adgangsforhold for både erhverv og private borgere, er sorterings- og mængdebestemmelserne fra tillæg 4 indarbejdet som en revision af husholdningsaffaldsregulativet. Her henvises således til bilag 1, som hører til tillæg 4 til erhvervsaffaldsregulativet (se bilag 2: Forslag til ændring af Ringsted Kommunes husholdningsaffaldsregulativ, afsnit 6.8.). Fritagelse Drøftelserne har endvidere resulteret i, at man ikke vil fastholde, at holdingselskaber vil kunne fritages for erhvervsaffaldsgebyr. Der skal derfor træffes beslutning om, at finansielle og ikke-finansielle holdingselskaber ikke længere kan opnå fritagelse for erhvervsaffaldsgebyret. Det drejer sig om ca. 50 selskaber i Ringsted Kommune. Tilsynets notat udarbejdet på baggrund af drøftelserne er vedlagt som bilag 3. Høring Som beskrevet er retningslinierne for det nye regelsæt gennemført i et samarbejde mellem FASAN og en del af interessentkommunerne. I Næstved og Vordingborg kommuner vil de foreslåede ændringer ligeledes blive forelagt de respektive politiske udvalg til vedtagelse inden udgangen af 2007.

Vurdering Mængdebegrænsning Der skal træffes beslutning om, at der indføres en mængdebegrænsning for virksomheders aflevering af affald på Genbrugspladsen, på max. 2 tons pr. år. Samtidig skal der træffes beslutning om, at mængdebegrænsninger for virksomheders aflevering af farligt affald på Genbrugspladsen ændres til 50 kg/år. Endelig skal træffes beslutning om, at der indføres begrænsninger på aflevering af hhv. lyskilder og elektronikaffaldsprodukter på hhv. 20 stk./dag og 10 stk./dag. Det er forvaltningens vurdering, at ændringen ikke giver anledning til nogen mærkbar ændring i mængdetilgangen på Genbrugspladsen, idet det vurderes, at virksomheder med større affaldsmængder end 2 tons/år fortsat vil benytte private vognmænd til bortskaffelse af deres affald. Personalet på Genbrugspladsen har altid haft ret til at bortvise affaldsproducenter, der ikke følger reglerne. Begrænsninger på mængder og antal indføres samtidig for private brugere af Genbrugspladsen. Denne ændring vurderes heller ikke at have indflydelse på mængdetilgangen på Genbrugspladsen. Det forventes, at ændring af holdingselskabers mulighed for ikke at få fritagelse for gebyropkrævning vil give anledning til bemærkninger fra disse selskaber, idet de forventes at ville fremhæve, at deres underliggende selskaber allerede er pålagt et erhvervsaffaldsgebyr. Det er forvaltningens vurdering, at kommunen skal følge tilsynets afgørelse vedr. dette punkt. Opkrævningen af erhvervsaffaldsgebyret har været holdt tilbage, indtil regelgrundlaget er fastlagt og vedtaget endeligt. Opkrævningen skal finde sted i indeværende kalenderår, hvorfor den vil blive gennemført umiddelbart efter, at regelgrundlaget er på plads og inden nytår 2007/2008. For perioden fra 1. maj 2007 til 31. december 2007 vil opkrævningen af erhvervsaffaldsgebyret give en indtægt på ca. 1,6 mio. kr. ekskl. moms, når administrationsomkostningerne til FASAN er betalt. Indtægten skal dække de behandlings- og driftsomkostninger, der allerede er afholdt, som konsekvens af den øgede tilførsel af affaldsmængder fra virksomheder, på genbrugspladsen, siden 1. maj 2007. Teknisk direktør indstiller, at: tillæg 4 til erhvervsaffaldsregulativ ændres, som anført i bilag. listen over virksomheder, der fritages for erhvervsaffaldsgebyr ændres, således at finansielle og ikke-finansielle holdingselskaber ikke længere kan fritages for erhvervsaffaldsgebyret. regulativ for husholdningsaffaldsregulativ konsekvensændres, som anført i bilag Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-11-2007 en anbefales. Ej til stede: Teddy Pedersen Beslutning i udvalget den 03-12-2007 Anbefales. Tiltrådt.

5. Vandforsyning af Kærup Park etape III Sagsid: 06/24456 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Byggemodningen af Kærup boligområdet etape I og II, som rummer i alt 63 rækkehuse og 70 parcelhuse, er afsluttet. Den øvrige byggemodning etape III forventes igangsat umiddelbart i forlængelse af denne. Etape III rummer i alt 10 rækkehuse og 23 parcelhuse. Resten af området forventes opstartet i foråret 2008. Ringsted vandforsyningen har i forbindelse med vandforsyning af etape I og II anlagt hovedog fordelingsledninger i området. Nu skal der etableres fordelingsledninger inkl. stikledninger til forsyning af etape III og resten af området. Høring Vurdering Byrådet har i 1999 bevilget 1,4 mio. kr. til etablering af vandforsyningsanlæg for Kærup erhverv. Der er i 2007 bevilget 0,6 mio. kr. til vandforsyning af boligområdet etape I og II. Der søges nu om en tillægsbevilling til etape III og resten af området på 0,6 mio. kr. Tillægsbevillingen på 0,6 mio. kr. foreslås delvis finansieret af rådighedsbeløb til vandforsyning af Odins Park, med 0,25 mio. kr., fordi udgiften bliver mindre end forudsat på grund af projektændring. Resten svarende til 0,35 mio. kr. foreslås finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2008 til udbygning af hovedledningsnet. Teknisk direktør indstiller, at der gives en tillægsbevilling på 0,35 mio. kr. til anlæg af fordelings- og stikledninger til vandforsyningen af etape III og resten af området, det resterende beløb på 0,25 mio. kr. finansieres af rådighedsbeløb til vandforsyning af Odins Park, tillægsbevillingen finansieres som foreslået ovenstående. Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-11-2007 en anbefales Beslutning i udvalget den 03-12-2007 Anbefales. Tiltrådt.

6. Lokalplan 214 (forslag) - bydelscenter og blandet område ved Køgevej og Fuglebakken - og kommuneplantillæg nr. 2 Sagsid: 07/2174 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Bilag Lokalplanforslag 214 sidste udgave På baggrund af en række byggeønsker i området ved Køgevej-Fuglebakken-Vibevej besluttede Byplan- og Boligudvalget den 29. maj 2007, at der skulle udarbejdes lokalplan efter følgende principper: Bebyggelse til dagligvarebutik opføres i én etage med fladt tag. Bebyggelse opføres i blank eller pudset mur med mindre partier/bånd i andet materiale. Parkeringsarealer skal underopdeles med beplantning. Ved Ørnevej/Vibevej skal bebyggelsen disponeres, så der dannes et helstøbt gaderum, for eksempel i form af en randbebyggelse i to etager langs Ørnevej. Arkitektonisk skal bebyggelsen udformes, så den bidrager til at give området et kvalitativt løft i samspil med blandt andet den foreslåede nye boligbebyggelse mellem Køgevej og Vibevej. Bebyggelse ved Vibevej/Fuglebakken må opføres i højst to etager med facader i blank eller pudset/filtset mur. Hvis bygninger udføres med saddeltag, skal taget beklædes med tegl eller eternit. Bebyggelse mellem Køgevej og Vibevej må opføres i højst 4 etager mod Køgevej og højst 3 etager mod Vibevej. Facader skal fremstå pudset eller hvidmalet, og bygningerne skal have fladt tag. Friarealer og parkeringspladser skal disponeres og udformes, så der opnås velproportionerede og intime rum med høj kvalitet i belægninger, beplantning og inventar. Det naturlige terrænfald skal udnyttes landskabeligt, og der skal sikres en god bearbejdning af overgangen mellem bygning og uderum, herunder facadeudformning i stueetagen og indretning af næropholdsarealer. Parkering på terræn skal underopdeles i mindre lommer adskilt af træer og anden beplantning. Vest for bebyggelsen skal beplantning og belægning tilpasses bofællesskabet, så der skabes en grøn passage. Øst for bebyggelsen skal området bearbejdes, så der opstår en grøn passage og overgang til eksisterende bebyggelse. Ved igangsætning af lokalplanen havde udvalget den tilføjelse, at der på den nuværende Netto-grund skal åbnes mulighed for etablering af både bolig og kontorerhverv. Ved den nyligt gennemførte revision af kommuneplanens rammebestemmelser blev der åbnet for fortætning og ændret anvendelse i området ved Køgevej-Vibevej. Lokalplanforslaget er således i overensstemmelse med kommuneplan 2005-2016. Dog er der i forbindelse med projektet for butiksområdet ønske om, at grænsen for bydelscentret udvides en smule mod vest. Derfor er der sammen med lokalplanen udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som ændrer afgrænsningen af bydelscentret. Forvaltningen har nu udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg efter ovennævnte principper. Forslaget kan ses som bilag der eftersendes. Bestemmelserne om facadeudformning for boligbebyggelsen mellem Køgevej og Vibevej er udvidet, så der er valgmulighed mellem pudset mur og blank mur.

Lokalplanen fastsætter desuden, at murværk skal være bearbejdet, så facaden fremstår med rytme og variation, for eksempel ved hjælp af en let profilering (frem- eller tilbagerykning af sten, skift i murforbandt omkring døre og vinduer, særlig markering af hjørner eller lignende). Mindre bygningsdele og facadepartier, for eksempel karnapper, indgangsparti, vareindlevering, gangbroer, trapperum og solafskærmning må udføres i natursten, træ, glas, metal, eternit eller lignende facadeplader. Eternit og lignende skal fremstå i sorte eller mørkegrå farver. Træ skal fremstå i mørke nuancer eller i ubehandlet træ. Kommuneplanen åbner mulighed for en meget bred vifte af anvendelser, herunder håndværksvirksomheder og butikker til pladskrævende varegrupper (biler, tømmer mv.). Da de konkrete byggeønsker primært er boliger, og da området til stort set alle sider er omgivet af boligområder, er muligheden for håndværk samt tømmerhandel og lignende ikke taget med i lokalplanen. Grundene på sydsiden af Vibevej kan anvendes af mindre virksomheder, foreninger og lignende til kontor- og serviceerhverv, sociale og uddannelsesmæssige servicefunktioner, kursusvirksomhed og kulturelle formål. Gennem bestemmelser om maksimal grundstørrelse fastholdes strukturen med mindre enheder i dette område. Den gamle byplanvedtægt udlagde området til håndværksvirksomheder og lignende med mulighed for bolig i tilknytning til virksomheden. Området har siden udviklet sig i en anden retning, og den tidligere model med virksomhed med tilknyttet bolig er ikke længere aktuel. Bortset fra den tidligere Netto-grund giver lokalplanen ikke mulighed for indretning af boliger på sydsiden af Vibevej. Formålet er at undgå udstykning af små, "indeklemte" koteletgrunde til boliger bag erhvervsbebyggelsen og at sikre, at der findes et udbud af grunde, som er egnet til de førnævnte typer kontor- og foreningslokaler mv. For at stramme op på gaderummene er der bestemmelser om, at hovedhuset på ny bebyggelse skal placeres ud til vejen i en afstand af 4-10 m fra vejskel (dog 6-12 m for det nye boligbyggeri mod Vibevej). Med den ændrede anvendelse vil der forsvinde noget tung trafik, og til gengæld vil der komme øget trafik med personbiler til de nye boliger ved Køgevej, Vibevej og Ørnevej. Set i forhold til den nuværende trafikmængde på Køgevej vurderes ændringerne ikke at være markante. Butiksarealet øges kun med nogle få hundrede kvadratmeter, og samtidig flyttes en del af det længere væk fra boligområderne på Fuglebakken. Udvidelsen ligger inden for den ramme, som siden 2004 har været gældende for bydelscentret ved Køgevej. Lokalplanen sikrer, at boliger på naboejendommene skærmes mod støj, enten ved at butiksbygningerne i sig selv fungerer som støjskærm, og/eller at der opsættes støjskærm langs skel. Det har været overvejet at lukke Ørnevej for gennemkørende trafik for at få færre udkørsler til Køgevej, men det ville betyde omvejskørsel for beboere i de nye boliger ved Køgevej (som vejbetjenes fra Vibevej) og dermed øget trafikbelastning på Vibevej, Fuglebakken og en del af Køgevej. Den eksisterende sti langs bofællesskabet på Køgevej 22 fastholdes. Stien afgrænses i dag af bagsiden af nogle af nabovirksomhedens bygninger. Når disse nedrives med henblik på opførelse af nye boliger, skal der bygges en mur i stedet for at skærme bofællesskabet mod indbliksgener. Lokalplanen fastlægger endvidere en ny stiforbindelse gennem den nye boligbebyggelse ved Køgevej. Høring Ifølge planloven skal et lokalplanforslag i offentlig høring i mindst 8 uger. Vurdering Afledte økonomiske konsekvenser vedrører de brugerfinansierede områder samt udgifter til udbygning af skoler og institutioner.

Teknisk direktør indstiller, at forslag til lokalplan 214 og kommuneplantillæg nr. 2 sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den 26-11-2007 en anbefales med bemærkning om, at mur mellem område E og C erstattes af et grønt plantebælte/hæk. Ej til stede: Kirsten Nielsen Beslutning i udvalget den 03-12-2007 en fra Byplan- og Boligudvalget anbefales. Tiltrådt. 7. Torvecafé Sagsid: 06/32667 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: SV: Torvecafé, Ringsted - 01_lhh_A3 til Investor_091007_small_02.pdf - Åben: Torvecafé Byrådet besluttede den 9. oktober 2006, at der skulle arbejdes videre med forslag til servicebygning på Torvet som vist på bilagsmateriale og ved materiale udleveret på mødet. Arkitektfirmaet MAPT har i tæt dialog med Byplan- og Boligudvalget, der har fungeret som byggeudvalg, viderebearbejdet de ønsker og forslag, som udvalget gennem flere møder har ønsket at justere projektet med. Dispositionsforslaget blev behandlet i Byrådet den 5. februar 2007. Byrådet vurderede, at forslaget lever op til kravet om en bygning, der ikke dominerer i forhold til de øvrige markante bygninger omkring Torvet, men alligevel i kraft af sin form og sit udtryk er meget speciel. Det forventes, at bygningen vil blive et attraktivt element i byens store rum, og at de beskrevne funktioner vil falde fint ind i området. Ligeledes forventer Byrådet, at bygningen med sin specielle arkitektur vil afstedkomme stor bevågenhed både i og uden for kommunen og blive en attraktion, der vil trække besøgende til byen. Byrådet besluttede endvidere, at lokalplanarbejdet skulle igangsættes, og at projekteringen skulle fortsættes på det foreliggende grundlag med henblik på at udarbejde et hovedprojekt. Der er udarbejdet ny lokalplan - lokalplan 206 - for området, og denne lokalplan muliggør opførelse af en café- og toiletbygning samt en scene i den sydlige del af Ringsted Torv. Lokalplan 206 var i offentlig høring i perioden 17. april-12. juni 2007 og blev endeligt vedtaget af Byrådet den 10. september 2007. Under høringen kom der en indsigelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer i Ringsted angående adgangsforhold til taget på torvebygningen. Spørgsmålet behandles i forbindelse med byggesagen. Der er udarbejdet et hovedprojekt, som den 3. august 2007 er udbudt som hovedentreprise i indbudt licitation.

Fire entreprenører afgav tilbud, og det billigste tilbud lød på ca 13,5 mio. kr. ekskl. moms. I forbindelse med de netop afholdte budgetforhandlinger blev det vedtaget, at projektet ikke skulle opføres for kommunale midler, men at en realisering af projektet ville være afhængig af deltagelse af en privat investor. Projektet udbydes derfor efter følgende køreplan: 1. Projektet udbydes gennem annoncering til potentielle investorer, der indbydes til forhandling. Prisen oplyses. 2. Den valgte investor overtager projektet, som det foreligger, og forhandler færdigt med entreprenøren. 3. Projektet opføres på det forudsatte areal på torvet, og investor lejer arealet af kommunen på en langsigtet lejeaftale efter forudfastlagte betingelser. 4. Forhandlingsparametre er lejetid for grund, hel eller delvis tilbagekøbsret/ tilbagefaldspligt, pris for tilbagekøb, anlægsomkostninger for offentlige toiletter, drift af offentlige toiletter og evt. flere afhængig af investortype. Byggeriet igangsættes, så snart punkterne 1-4 er afklaret. Høring I byrådsbeslutningen af 10. september hedder det i indsigelsen fra De Samvirkende Invalideorganisationer i Ringsted at: DSI finder det rimeligt, at tilgængeligheden og de principper, den skal bygge på, skal være beskrevet i lokalplanen. DSI finder, at den bedste løsning vil være adgang til hele bygningen uden brug af elevator, trappelift eller løfteplatforme. Af hensyn til bygningens fremtoning foretrækker man, at bygningen sænkes lidt mere ned i jorden for at skabe bedre balance mellem hældning til tagområde og samtidig få en fornuftig stigning på den smukke og fint indtænkte rampe til bygningens tag. Den stigning, der indtil videre er meldt ud, er for stejl, nemlig 1:10. Ved ændring af højdepunkt og forlængelse af rampe kan opnås en hældning, der nærmer sig det optimale, nemlig 1:20. Endvidere henleder DSI opmærksomheden på, at det i nybyggerier ikke er tilladt at bruge trappelifte og løfteplatforme. Det oplyses at Erhvervsog Byggestyrelsen den 24. april 2006 har meldt ud, at der ikke i bygningsreglementet er hjemmel til at opfylde kravet om niveaufri adgang ved installation af en trappelift, og at styrelsen i forbindelse med revision af bygningsreglementet vil præcisere, at de niveaufri adgangsforhold ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og trappelifte. Vurdering Forvaltningen har efter en grundig gennemgang af den relevante byggelovgivning vurderet, at der ikke er hjemmel til at stille krav om niveaufri adgang til caféens tag. Se bilag. Forvaltningen vurderer samlet, at det er realistisk at igangsætte byggeprojektet, når der er indgået aftale med en investor om finansiering af projektet. Med vedtagelsen af budget 2008 er rådighedsbeløb til torvebygningen reduceret til allerede afholdte udgifter + ca. 0.8 mio. (til projektledelse og diverse uforudset.) De 13,5 mio. kr., som realiseringen forventes at koste foreslås finansieret ved at investor betaler de bygningsrelaterede udgifter på 12 mio.kr. De resterende 1,5 mio. kr. finansieres af resterende rådighedsbeløb samt besparelser på driften af eksisterende toiletter, der nedlægges. Toiletterne i Søgade og på p-pladsen ved Ringstedcentret koster i dag ca. 210.000 kr. i drift pr. år. Teknisk direktør indstiller, at borgmesteren bemyndiges til at indgå aftale med en investor inden for de ovenfor

beskrevne rammer med henblik på, at investor overtager og gennemfører projektet, som det foreligger. der bevilges 1,5 mio. kr. der finansieres som beskrevet. den endelige investoraftale forelægges udvalget til orientering. orienteringen om tilgængelighed til caféens tag tages til efterretning, og at der udføres trappelift. Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den 26-11-2007 For indstillingen stemte fem (Thorkil Mølgaard, Gunnar Christiansen, Bo Jensen, Tulle Olsen og Yusuf Kocak). Een undlod at stemme (Benny Christensen), idet det ønskes belyst, hvorvidt projektoverdragelse til investor er lovligt. Ej til stede: Kirsten Nielsen Beslutning i udvalget den 03-12-2007 For indstillingen stemte 3 (Tulle Olsen, Bent Pedersen og Poul Erik Madsen), imod stemte 4 (Benny Christensen, Svend-Erik Jakobsen, Sadik Topcu og Britta Nielsen) med den bemærkning, at Torvecafeen bør opføres som en kommunal bygning. Poul Erik Madsen begærede sagen forelagt Byrådet. Byrådet blev oplyst om, at det er lovligt at foretage en projektoverdragelse til investor. For teknisk direktørs indstilling med den ændring, at den endelige investoraftale forelægges udvalget til godkendelse stemte 12 (Niels Ulrich Hermansen, Finn Andersen, Thorkil Mølgaard, Henrik Hvidesten, Johnny Dahlgaard, Mogens Larsen, Kirsten Nielsen, Bo Jensen, Bent Pedersen, Hanne Hyldgaard, Poul Erik Madsen og Tulle Olsen), imod stemte 9 (Britta Nielsen, Jan Jakobsen, Yusuf Kocak, Svend-Erik Jakobsen, Teddy Pedersen, Lisbeth Andersen, Sadik Topcu, Gunnar Christiansen og Benny Christensen) med den bemærkning, at Torvecafeen bør opføres som en kommunal bygning. 8. Fritagelse for indbetaling til dispositionsfonden Sagsid: 07/29261 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Ringsted Boligselskab søger om delvis fritagelse for indbetaling til selskabets dispositionsfond, for udamortiserede lån i afdeling Kildemarken. I henhold til driftsbekendtgørelsen er det muligt at søge om fritagelse for indbetaling til dispositionsfonden. Der kan søges om delvis fritagelse for udamortiserede lån. Konkret søges der om fritagelse for indbetaling af 1,9 mio. kr. om året for afdeling Kildemarken. Fritagelsen gælder for lån nr. 001 og 002 i afdelingen. Boligselskabet oplyser, at der i regnskabsåret 2006/07 er betalt i alt 7,3 mio. kr. i afdrag på kreditforeningslån. Afdragene på de to nævnte lån udgjorde 3,8 mio. kr. I følge driftsbekendtgørelsen skal 50 % heraf indbetales til selskabets dispositionsfond. Ved delvis fritagelse opnår afdelingen en besparelse i størrelsesorden 1,9 mio. kr. årligt. Ringsted Boligselskab oplyser, at baggrunden for ansøgningen, skal søges i, at afdeling

Kildemarken står over for en række nødvendige vedligeholdelses- og genopretningsopgaver, hvis gennemførelse vil nødvendiggøre lejestigninger. Disse lejestigninger vil efter boligselskabets vurdering få en sådan størrelse, at lejeniveauet vil komme til at ligge et godt stykke over det niveau, der gælder for tilsvarende byggeri. Det er nævnt i ansøgningen, at afdelingen gennem de senere år har været tvunget til at udskifte halvdelen af de udvendige trapper, foretaget partiel udskiftning af en del vinduer. Har været nødt til at foretage forebyggende foranstaltninger for at forhindre nedstyrtning af eternitplader. Og der forestår i løbet af de kommende år, udskiftning af de resterende trapper og vinduer. Tillige er vådrumssikringen i baderum ikke tilstrækkelig, selvom der er bygget efter datidens byggeskik. Kildemarken er opført i 2 etaper i henholdsvis 1983 og 1985. Afdelingen har allerede nu et lejeniveau, der oversiger gennemsnittet for lignende afdelinger. Afdeling Kildemarken havde et lejeniveau på 667 kr. pr. m²/år i 2005/06-priser. Det gennemsnitlige lejeniveau for tilsvarende byggeri opført i samme periode uden for hovedstadsområdet svinger fra 585 kr. til 624 kr. m²/år. Det oplyses videre, at afdelingsbestyrelsen er meget opmærksom på udviklingen og betydningen af lejeniveauet, specielt med henblik på at kunne tiltrække ressourcestærke beboere, der skal sikre en bred sammensat beboermasse. Der har været ført en meget velovervejen udgiftspolitik i afdelingen med henblik en begrænset udvikling i lejeniveauet. Det har imidlertid haft den konsekvens, at afdelingens henlagte midler er blevet reduceret fra 692 kr. pr. m² til 298 kr. pr. m² pr. april 2007. Til yderligere underbygning af ansøgningen oplyser boligselskabet, at der i sidste regnskabsår blev anvendt 0,6 mio. kr. til tab ved fraflytninger. Ansøgningen er samtidig sendt til Landsbyggefonden, da det er Landsbyggefonden, der meddeler evt. fritagelse efter indstilling fra kommunen. Høring Ingen Vurdering Forvaltningen kan anbefale, at der sker en delvis fritagelse som ansøgt, da afdelingen står overfor en række investeringer, der ikke kan finansiers uden yderligere låntagning, der kræver lejestigninger. Ingen Teknisk direktør indstiller, at det meddeles Landsbyggefonden og Boligselskabet, at kommunen kan anbefale, at afdelingen fritages for delvis indbetaling til dispositionsfonden for lån nr. 001 og 002 i afdeling Kildemarken. Beslutning i Byplan- og Boligudvalget den 26-11-2007 en anbefales Ej til stede: Kirsten Nielsen Beslutning i udvalget den 03-12-2007 Anbefales. Tiltrådt.

9. Opsøgende aktiveringsprojekt - Aktivering i eget hjem Sagsid: 07/26891 Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Langt de fleste af de kontanthjælpsmodtagere, der er tilbage på forsørgelse i Ringsted Kommune, er borgere med problemer ud over ledighed, og langt de fleste er matchkategoriseret i Match 4 og 5, altså personer der kun vanskeligt eller for tiden slet ikke kan placeres på det ordinære arbejdsmarked. For mange skyldes det problemstillinger som misbrug, psykiske lidelser eller sygdom. Kendetegnene er, at de fleste ikke har været på arbejdsmarkedet i meget lang tid, om overhovedet. Kendetegnene er også, at mange af disse borgere har svært ved at organisere selv små ting i deres private tilværelse. Forhold der tilsammen gør det meget vanskeligt for disse borgere overhovedet at "komme ud af døren", hvis de får f.eks. et aktiveringstilbud. Det er også kendetegnende, at mange af disse borgere ikke reagerer hensigtsmæssigt på sanktioner i forsørgelsen, måske tværtimod fører dette blot til yderligere udstødning i form af boligløshed eller endnu dårligere kostvaner. Som myndig har kommunen samtidig den problematik, at vi ikke hjælper disse borgere ved at lade dem være. Og som konjunkturerne er nu, er der faktisk en enestående mulighed for at arbejdsmarkedet kan opsuge en endnu større del af disse borgere enten ordinært eller formentlig oftest på støttede vilkår. For at sikre at disse borgere faktisk kan profitere af de tilbud Jobcentret kan give, vil vi derfor forsøge at støtte disse borgere i at "nå hen til" aktiveringstilbudet. Dette ønsker Jobcentret at gøre ved at ansætte to aktiveringsmedarbejdere, der kan være opsøgende i borgerens eget hjem og allerede der starte opkvalificeringen af borgerens sociale kompetencer. En form for aktivering i eget hjem. Det er klart, at sigtet med dette tilbud er, at borgeren skal kunne opnå kompetencer, der på sigt stiller borgeren i stand til at klare sig selv. Samtidig ønsker Jobcentret at tilbyde udvidet konsulentbistand til Jobcentrets medarbejdere i form af bistand fra f.eks. psykologer, læger, ergoterapeuter, ernæringseksperter, m.fl. Samlet set vil projektet omfatte tre medarbejdere og konsulentbistand svarende til et årsværk. Finansieringen af projektet opnås ved, at borgeren kan deltage i aktivering frem for at gå passiv. Som bekendt refunderer staten 65 % af udgifterne til forsørgelse under aktivering og kun 35 % af udgifterne til passiv kontanthjælp. Hvis blot denne aktivitet kan sikre, at 100 borgere kan flyttes fra passiv forsørgelse til aktiv, vil projektet ligefrem give overskud. Projektet placeres på Midtsjællands Aktiveringscenter og får betegnelsen "En aktiv tilværelse starter i hjemmet". Finansieringen vil se således ud: Udgifter ved 100 borgere på passiv forsørgelse til en gennemsnitlig udgift på 8.000 kr. om måneden er lig 8.000 x 12 x 100 = 9.600.000 kr. Heraf refunderer staten 35 %. Den kommunale nettoudgift udgør altså 65 % = 6.240.000 kr. Udgifter ved 100 borgere på aktiv forsørgelse til en gennemsnitlig udgift på 8.000 kr. om måneden + godtgørelse på 600 kr. = 8.600 x12 x 100 = 10.320.000 kr. Heraf refunderer staten 65 %. Den kommunale nettoudgift udgør altså 35 % = 3.612.000 kr., der kan altså hjemtages refusion for 2.628.000 kr.