Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst

Relaterede dokumenter
Geografi Fælles Mål 2019

Samfundsfag. Måloversigt

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Samfundsfag Fælles Mål

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensområder

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan i geografi klasse

Årsplan i geografi klasse

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Kompetencemål for samfundsfag:

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Årsplan Samfundsfag 8

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Fysik/kemi Fælles Mål

Færdigheds- og vidensområder

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Læseplan for faget samfundsfag

Geografia rsplan for 7. kl

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan. Geografi 7 d

Biologi Fælles Mål 2019

Samfundsfag. Måloversigt

Færdigheds- og vidensområder

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for faget samfundsfag

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Fysik/kemi. Måloversigt

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Lærervejledning Mobil Lab 2

ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Lærervejledning Mobil Lab 2

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Geografi Faghæfte 2019

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

7.-8.klasse Naturfag: Fysik-kemi/ Biologi og Geografi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Læseplaner og Verdensmålene

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Kompetencemål for Geografi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Samfundsfag Faghæfte 2019

Færdigheds- og vidensområder

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Årsplan i biologi klasse

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

Kompetencemål for Geografi

Geografi evaluering Regionale og globale mønstre

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Samfundsfag Læseplan 2019

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

UVMs Læseplan for faget Geografi

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

Natur/teknologi Fælles Mål

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Transkript:

Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst Lærervejledning Indledning målgruppe Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst er et interaktivt læremiddel til web ipad målrettet fagene Samfundsfag Gerafi i folkeskolens udskoling samt tværfaglige forløb. Materialet er udarbejdet i tråd med de forenklede fælles mål for fagene med særlig vægt på klima, globale. De syv kapitler er tematisk opdelt dækker emnerne: Verdens tilstand globale udfordringer; ressourcer bæredygtigt forbrug; fødevarer; skov natur; vand; byer. Desuden indledes læremidlet med en introduktion. Alle kapitler har fokus på globale problematikker løsninger i relation til Verdensmålene. Kapitlerne beskrives kort senere berørte faglige fællesmål angives til sidst i vejledningen. Formål Formålet med læremidlet er at løfte elevernes vidensniveau i til Verdensmålene, klima samt at inspirere til videre arbejde med globale udfordringer løsninger inden for den ramme. Et sekundært formål er at skabe koblinger mellem elevernes livsverden globale problematikker for på den måde at bidrage til elevernes dannelse som globale medborgere med viden, bevidsthed erfaret handlekraft i til udfordringer, som ellers kan virke abstrakte fjerne fra deres egen hverdag. Endelig har læremidlet til formål at bidrage til elevernes digitale dannelse gennem arbejdet med materialets interaktive elementer samt at styrke elevernes kompetencer i problemorienteret selvstændigt arbejde. Didaktisk tilgang Det er Klimaambassadens erfaring, at jo mere tilgængeligt, interaktivt indbydende et undervisningsmateriale er, desto større chance er der for, at eleverne tager det til sig. Læremidlet er baseret på en problemorienteret, induktiv tilgang, hvor eleverne gennem interaktive øvelser stifter bekendtskab dels med Verdensmålene i deres helhed samt mere dybdegående med forskellige enkelte mål. Der arbejdes med formidling, præsentation, informationssøgning samt med produktion medskabelse, hvor det er relevant. Målet er, at eleverne ikke kun arbejder intellektuelt med stoffet men så praktisk undersøgende med henblik på at styrke deres innovative, kritiske problemorienterede færdigheder. Projektet lægger vægt på at bidrage til elevernes dannelse som globale medborgere. Det gøres ved at tage udgangspunkt i elevernes livsverden derfra skabe forbindelser til nationale, regionale globale løsninger. Herigennem kobles formel uformel læring i en praksisorienteret tilgang, hvor eleverne er i centrum for læringen, relevansniveauet er højt. Læremidlet har fokus på interaktivitet; både eleverne imellem mellem dem deres digitale fysiske omverden. Øvelserne inddrager bevægelse lægger op til, at eleverne går på opdagelse i deres egen hverdag nærområde samt på internettet for at søge nye informationer til at belyse emnet. 1

Anvendelse varighed Materialet kan både anvendes i uddrag eller i sin helhed. Kapitel 2 er tænkt som en introducerende ramme, alle elever med fordel kan gennemgå, hvorefter de efterfølgende kapitler kan anvendes individuelt. En mulighed er at lade klassen beskæftige sig gruppevis med forskellige tematiske kapitler med efterfølgende vidensdeling. Alternativt kan man arbejde med kapitel 2 samt et enkelt eller flere af de andre kapiteler. Læremidlet kan så anvendes som afsæt for en projektopgave. Kapitel 2 er mere omfangsrigt end de øvrige kapitler vil kræve omkring 2-4 lektioner, alt afhængigt af hvor mange af øvelserne, der anvendes. De øvrige kapitler er tiltænkt at vare 1-2 lektioner - igen afhængigt af hvor meget der gås i dybden med de enkelte øvelser, samt i hvilket omfang teksterne læses hjemmefra af eleverne. Kapitlerne de faglige fælles mål I det følgende præsenteres de forskellige kapitler, de faglige fællesmål, som berøres i de enkelte kapitler. De berørte faglige fællesmål er markeret i oversigt til sidst i lærervejledningen. Kapitel 1: Indledning Læremidlet præsenteres kort for eleven. Kapitel 2: Verdens tilstand Verdensmålene Eleverne får indblik i nle af de globale udfordringer, verden står overfor i dag, hvordan de er forbundet med hinanden med Verdensmålene. Eleverne introduceres så til de 17 Verdensmål, FN til begrebet. I Samfundsfag berører kapitlet færdigheds- vidensområderne International Politik, Økonomisk vækst Statistik. I Gerafi berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Jorden dens klima / Perspektivering, Globalisering / Modellering, Globalisering / Perspektivering, Demrafi erhverv / Perspektivering Naturgrundlag / Modellering Naturgrundlag / Perspektivering. Kapitel 3: Ressourceknaphed bæredygtigt forbrug I kapitlet lærer eleverne om ressourcer, forskellen på begrænsede ubegrænsede ressourcer. Der sættes så fokus på forbrug forbrugsmønstre, hvor eleverne med udgangspunkt i deres egen livsverden får indblik i, hvad det vil sige at forbruge mindre ressourcebelastende mere klimavenligt. Endeligt introduceres eleverne til begrebet cirkulær økonomi til, hvad det vil sige at genbruge genanvende produkter ressourcer. I Samfundsfag berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Privatøkonomi forbrugeradfærd, Økonomisk vækst Informationssøgning. I Gerafi berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Jorden dens klima / Perspektivering, Globalisering / Undersøgelse, Demrafi erhverv / Perspektivering, Naturgrundlag / Undersøgelse, Naturgrundlag / Perspektivering Perspektivering. 2

Kapitel 4: Fødevareudfordringen Kapitlet giver indblik i n mellem klima fødevaresikkerhed i et globalt perspektiv. Første del af kapitlet sætter fokus på fødevaremangel i verdens fattige lande, mens der i anden halvdel zoomes ind på madspild i Danmark. Eleverne lærer om, hvordan deres eget fødevareforbrug påvirker bliver påvirket af et klima i forandring, om deres egne muligheder for at træffe valg om mad madvaner på et informeret grundlag. I Samfundsfag berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Privatøkonomi forbrugeradfærd, Økonomisk vækst Spr skriftspr. I Gerafi berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Globalisering / Undersøgelse, Naturgrundlag / Undersøgelse, Naturgrundlag / Perspektivering Argumentation. Kapitel 5: Skov natur I kapitlet lærer eleverne om, hvilken rolle skov træer spiller for klimaet. Eleverne opnår et indblik i, hvad skovrydning er, hvordan det påvirker klimaet endelig i, hvad der kan gøres, hvad man selv kan gøre for at passe på verdens skove træer. I Samfundsfag berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Økonomisk vækst, Undersøgelsesmetoder Formidling. I Gerafi berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Naturgrundlag / Undersøgelse, Naturgrundlag / Perspektivering, Formidling Perspektivering. Kapitel 6: Vand Kapitlet sætter fokus på (fersk-)vand som en knap ressource på den skæve fordeling af drikkevandsressourcer globalt set. Eleverne lærer om, hvilken rolle vand spiller for vores samfund om, hvordan vi kan reducere vores vandforbrug. Der lægges op til, at eleverne gennem egne undersøgelser får indblik i deres eget vandforbrug bevidstgøres om, betydningen af at have rent drikkevand tilgængeligt. I Samfundsfag berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Økonomisk vækst Informationssøgning. I Gerafi berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Jorden dens klima / Perspektivering, Naturgrundlag / Perspektivering, Perspektivering. Kapitel 7: Byer. Kapitlet sætter fokus på byernes rolle i den globale udvikling deres påvirkning på klima. Eleverne lærer om byernes sårbarhed over for et klima i forandring, men så om deres muligheder som omdrejningspunkt for positiv forandring bæredygtig udvikling. I Samfundsfag berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Formidling, Spr skriftspr Informationssøgning. I Gerafi berører kapitlet færdigheds- vidensområderne Demrafi erhverv / Undersøgelse, Perspektivering Globalisering / Perspektivering. April, 2017 3

Samfundsfag Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- vidensmål Demokrati Det politiske system, retsstat rettigheder Politiske partier ideolier Medier politik EU Danmark International politik Politik tage stilling til politiske lokalt globalt komme med forslag til handlinger identificere demokratiformer andre styreformer diskutere demokratiopfattelser egne muligheder for deltagelse i demokratiet om demokrati andre styreformer om demokratiopfattelser redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark et mellem stat, region kommune diskutere mellem demokrati retsstat (fx rettigheder pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati menneskerettigheder mv.) om det politiske system beslutningsprocesser i Danmark om demokrati retsstat, fx grundloven identificere ideolisk indhold i politiske udsagn beslutninger analysere den aktuelle parlamentariske situation partiernes indbyrdes placering ideolier grundholdninger partier, deres grundholdninger mærkesager redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden beslutninger om mediers anvendelse til politisk deltagelse om mediers politik redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU i Danmark diskutere aktuelle europæiske politiske i til EU om hovedtræk i EU s udvikling beslutninger i EU inden for EU diskutere internationale organisationers rolle for konflikt samarbejde i verden diskutere mål midler i dansk udenrigspolitik om internationale organisationer, som Danmark deltager i om dansk udenrigspolitik Privatøkonomi forbrugeradfærd Velfærdsstater Samfundsøkonomiske Markedsøkonomi blandingsøkonomi Økonomisk vækst Økonomi tage stilling til økonomiske handle i til egen økonomi samfundsøkonomien diskutere rollen som forbruger beskrive privatøkonomiske valgmuligheder om forbrugeradfærd, forbrugerroller forbrugerrettigheder om privatøkonomiske begreber forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper diskutere velfærdsstat i økonomisk om typer af velfærdsstater om økonomisk grundlæggende i det økonomiske betydning af økonomisk for det danske arbejdsmarked om grundlæggende i det økonomiske om erhvervsstruktur arbejdsmarkeds, den danske arbejdsmarkedsmodel bruge begreberne udbud efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer diskutere regulering af markedskræfterne om centrale principper i markedsøkonomien om markedsøkonomi blandingsøkonomi muligheder vedrørende økonomisk vækst redegøre for mellem innovation økonomisk vækst om bæredygtig udvikling økonomisk vækst om økonomisk konjunkturudvikling innovation Socialisering Kultur Social differentiering Sociale kulturelle tage stilling til handle i til sociale kulturelle redegøre for sociale grupper fællesskabers rolle i socialiseringen analysere sociale grupper fællesskabers betydning for socialisering identitetsdannelse om socialisering om socialisering identitetsdannelse diskutere kulturs individer grupper analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener om kultur kulturbegreber om kulturel analysere sociale forskelle med begreber om social differentiering beskrive sociale uligheder i Danmark i verden med begreber data om social differentiering om beskrivelse måling af social lighed ulighed Undersøgelsesmetoder Formidling Spr skriftspr Informationssøgning Statistik Samfundsfaglige metoder anvende metoder identificere, formulere gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige om undersøgelsesmetoder formidle resultater af en gennemført undersøgelse om brug af kulturteknikker digitale medier til formidling sprligt nuanceret udtrykke sig om samt målrettet læse skrive tekster om fagord begreber samt teksters formål struktur finde relevante kilder om informationssøgning, med digitale medier tolke enkel statistik om typer af statistiske fremstillinger

Gerafi Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- vidensmål Undersøgelser Demrafi erhverv Jordkloden dens klima Globalisering Naturgrundlag Undersøgelse designe, gennemføre evaluere undersøgelser i gerafi formulere undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold indsamle vurdere data fra egne andres undersøgelser i naturfag om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder begrænsninger om indsamling validering af data praktisk teoretisk undersøge befolkninger byers strukturer undersøge befolknings- erhvervsudviklings om demrafiske variable bymønstre om befolknings- erhvervsudvikling indsamle vejrdata over tid fra lokalområdet, med digitale redskaber undersøge klimaets indflydelse på lokale globale om vejr vejrfænomener om klimazoner plantebælter undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik undersøge landes ressourceudnyttelse handelsmønstre om produktionskæder om transportmønstre fordeling af ressourcer praktisk teoretisk undersøge karakteristiske landskaber undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers om jordbundens undergrundens bestanddele i til landskabsdannelse om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget konkludere generalisere på baggrund af eget andres praktiske undersøgende arbejde om kriterier for evaluering af undersøgelser analysere befolknings- erhvervs på forskellige gerafiske niveauer om gerafisk regionalisering beliggenhed af lokalområder, lande verdensdele analysere naturlige globale s betydning for erhvervs om mellem vejrsystemer, havstrømme klimainddelinger undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse handelsmønstre om metoder til konsekvenser af ressourceudnyttelse undersøge naturgrundlagets produktions om sammenhæng mellem naturgrundlag produktion Modellering Demrafi erhverv Jordkloden dens klima Globalisering Naturgrundlag Modellering anvende vurdere modeller i gerafi anvende modeller til forklaring af fænomener vælge modeller efter formål om modellering om karakteristika ved modeller med modeller forklare befolkningsudvikling, med digitale simuleringer forklare mellem befolkningssammensætning, erhvervsstruktur naturgrundlag om befolkningsligningen befolkningspyramider om modeller til illustration af mellem befolkning erhverv med temakort digitale animationer beskrive pladetektonik med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på om tektoniske plader deres bevægelser om naturkatastrofer påvirkning fra pladetektonisk aktivitet med modeller beskrive produktions forbrugsfordeling, med digitale kort med repræsentationer forklare fordeling udvikling af fattige rige lande om modeller, der beskriver global arbejdsdeling om karakteristika ved fattige rige lande med modeller beskrive dannelse af karakteristiske danske landskabstyper, med digitale animationer med modeller for landskabs- råstofdannelse forklare arealanvendelse, med digitale redskaber om dannelsen af danske landskabstyper om danske råstoffers dannelse, lokalisering udvinding vurdere modellers anvendelighed begrænsninger om vurderingskriterier for modeller vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling om den demrafiske transitionsmodel med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien om Jordens opbygning den geoliske udvikling med modeller vurdere udviklingsbistands modtager- giverland om bistandsformer bistandsorganisationer med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i naturudnyttelse om begrebet Perspektivering Demrafi erhverv Jordkloden dens klima Globalisering Naturgrundlag Perspektivering perspektivere gerafi til omverdenen relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse beskrive naturfaglige i den nære omverden forklare mellem naturfag samfundsmæssige udviklingsmuligheder om aktuelle med naturfagligt indhold om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling sammenligne befolknings- erhvervsudvikling i forskellige lande analysere befolknings- erhvervss påvirkning af lokal global udvikling om karakteristika ved befolkningsfordeling erhvervsstrukturer i fattige rige lande om udvikling i alderssammensætning by- landområder ud fra lokale forklare problematikker knyttet til det geoliske råstofudvinding analysere menneskets påvirkning af vands kulstofs om dannelse, fordeling udvinding af råstoffer om problematikker knyttet til vands kulstofs forklare lokale s afhængighed af forklare årsager til nationale globale konflikter om kulturforskelle, grænsedragninger ressourcer om multinationale selskaber teknolisk udvikling som drivkraft for om landes interesser, involvering i konflikter konfliktløsning beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse om interesser knyttet til energi- råstofudvinding bæredygtig naturudnyttelse om samfundsmæssige miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres udvikles om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse analysere befolknings- erhvervsudviklings bæredygtig udvikling om kriterier for bæredygtig befolknings- erhvervsudvikling beskrive løsningsforslag i til klimaændringer global opvarmning om aktuelle klimaproblematikker, klimateorier klimamodeller diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund om kriterier for økolisk, økonomisk kulturel vurdere interessemodsætninger løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget om interesser natursyn knyttet til naturudnyttelse miljøbeskyttelse Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning skrivning Kommunikation kommunikere om naturfaglige med gerafi kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier vurdere kvaliteten af egen andres kommunikation om naturfaglige om metoder til at formidle naturfaglige om kildekritisk formidling af naturfaglige formulere en påstand argumentere for den på et naturfagligt grundlag vurdere gyldigheden af egne andres naturfaglige argumentation om påstande begrundelser om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter lig sammenhæng mundtligt skriftligt udtrykke sig præcist nuanceret ved brug af fagord begreber om ord begreber i naturfag målrettet læse skrive tekster om naturfaglige teksters formål struktur deres objektivitetskrav