GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Relaterede dokumenter
Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark. Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

FRØ & FODER. Altid sikker på godt græs. MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2019/1 Danmark. Enhver landmand er en NutriFibre-landmand

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Foderets fordøjelse og omsætning

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING

Fodring af geder Jens Chr. Skov

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Græsmarkskonference 2015

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Græsmarker til heste og ponyer

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl


Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København.

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Transkript:

bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs

Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret på blødbladet strandsvingel, som stammer fra Royal Barenbrug Groups internationale forædlingsprogram Græs til højtydende malkekvæg. NutriFibre-teknologien forener effektiv mineraludnyttelse, høj energi- og proteinproduktion, fordøjelige og fiberrige cellevægge samt et intensivt rodnet. De enkelte egenskaber forstærkes af den indbyrdes interaktion, hvilket resulterer i ensilage i en særlig høj kvalitet. Derfor er denne specifikke kombination endnu stærkere end summen af de enkelte egenskaber. Den nye græsteknologi på basis af blødbladet strandsvingel er grundigt afprøvet under meget forskellige forhold, med forskellige jordtyper og i situationer med forskellig driftledelse. 25 cm Alm. rajgræs GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG 100 cm 2

bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs NutriFibre er græs med et stærkt og omfattende rodnet og letfordøjelige blade med et højt proteinindhold. Det gør græsblandinger med NutriFibre bedre end de græsblandinger, mange mælkeproducenter bruger i dag, på fire punkter. NutriFibre er: UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Græsblandinger med NutriFibre udgør det optimale grovfoder for den moderne mælkeproducent. Med NutriFibre-teknologien får mælkeproducenterne løsningen til deres bedrift under forskellige forhold. I Europa er en lang række mælkeproducenter allerede gået over til NutriFibre og fodrer deres køer med dette græs med fuld tilfredshed. 3

UdbytteGræs Den samlede protein- og energiproduktion pr. hektar er højere hos NutriFibre. Du opnår derfor en billigere pris pr. FE sammenlignet med andre græssorter, og du kan ligeledes opnå besparelser på indkøb af tilskudsfoder, så kostprisen for at producere 1 liter mælk bliver lavere. Efter såning bruger NutriFibre meget energi på at udvikle sit rodnet. Derfor er væksten hos NutriFibre langsommere i starten af det første år end hos andre græsarter. Når græsset først har udviklet et solidt underjordisk fundament, er høstudbyttet stort. Et treårigt dansk forsøg viser, at NutriFibre giver et merudbytte på 21 % flere FE pr. ha og 26 % mere protein pr. ha end alm. rajgræs (tabel 1). Ved en god græsmarkstyring bevarer græsmarken en fortræffelig kvalitet år efter år. NutriFibre har en lang levetid og giver et højt udbytte med uforandret produktivitet i mindst 4-5 år. Højere mælkeproduktion Køer optager mere foder, når Gødskning 200 kg N/ha 400 kg N/ha tørstofudbytte Alm. rajgræs 2,0 ton/ha 2,6 ton/ha de får en ration med NutriFibre. Derudover sænker NutriFibre passagehastigheden for den samlede ration igennem koen. Næringsstofferne i rationen udnyttes således bedre, så koen kan producere mere mælk (figur 1). Ud over den høje mælkeproduktion øger en sund vom også mælkens fedtog proteinindhold. Lavere foderomkostninger Græsensilage med NutriFibre reducerer udgifterne til indkøbt foder. Fibre er en nødvendighed i en afballanceret foderration. Græsensilage med 20 % NutriFibre kan fuldt ud erstatte fibrene fra 1 kg hvedehalm i foderet. Ved Tabel 1. Forskel i proteinudbytte hos NutriFibre og alm. rajgræs Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland), 2011 NutriFibre 2,4 ton/ha 2,9 ton/ha 4

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG at udskifte halmen med NutriFibre, mindskes køernes behov for kraftfoder, da NutriFibre har en optimal sammensætning af energi og protein, til en høj mælkeproduktion. Dette giver en omkostningsbesparelse på ca. 2,25 kr. pr. ko pr. dag. På et landbrug med 100 malkekøer giver det en besparelse på over 80.000 kroner om året. Figur 1. Højere mælkeproduktion med NutriFibre 39 Korrekt etablering nøglen til succes Korrekt etablering er afgørende for det resultat, der opnås med NutriFibre hen over årene. Frøene sås i et jævnt såbed i en lun og let fugtig jord i 1-1,5 cm dybde. Blandinger med NutriFibre sås fra medio marts til medio august. Et godt resultat kræver en god jorddækning fra start. Barenbrug anbefaler at så mellem 30-40 kg pr. ha. Lige så vigtigt er det, at frøene sås tæt med så lille en rækkeafstand som mulig. NutriFibre bruger meget energi på at udvikle sit rodsystem. Udviklingen over jorden er derfor langsommere lige efter såning, hvilket kan give ukrudtet en lidt større mulighed for at udvikle sig. Efter de første par slæt tager græsset over, og succesen ligger og venter forude. Fleksibelt slættidspunkt Slættidspunktet er fleksibelt, da NutriFibre skrider langsommere op til 1. slæt sammenlignet med f.eks rajsvingel. NutriFibre skrider kun én gang, og det betyder, at du er mindre afhængig af vejrforholdene og har en større garanti for en vellykket kvalitetsensilage. EKM, kg/dag 38.5 38 37.5 37 A = Blanding med alm. rajgræs og hvidkløver B = C = Blanding med alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rød- og hvidkløver D = Blanding med rajsvingel, alm. rajgræs, hvid- og rødkløver 0 A B C D Kilde: Seges (Danmark), 2015 5

TørkeGræs Blødbladet strandsvingel (NutriFibre) kan tåle længerevarende tørke. Når nedbørsmængderne er små, henter græsset vand i de dybere jordlag. Forsøg med strandsvingel viser, at græsset giver hele 47 % større udbytte i de tørre sommermåneder. En ekstra fordel er, at tørken ikke medfører skade, så ukrudtet får plads til at etablere sig. Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre På en gennemsnitlig sommer får græsset for lidt vand i tre måneder. Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Hvis jorden tillader det, når NutriFibres rødder helt ned i over 100 cm dybde (figur 4). NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Større høstudbytte Forsøg, som er foretaget af universitetet i Gent i Belgien, har vist, at strandsvingel kan generere et større udbytte end alm. rajgræs i tørre perioder. I tabel 3 ses udbytteresultaterne af et forsøg foretaget over tre forskellige år. I forsøgsperioden blev der registreret flere perioder med tørke. Resultatet var et væsentligt højere udbytte af strandsvingel end af alm. rajgræs. En af konklusionerne fra forsøget var således, at strandsvingel har en højere tørketolerance end alm. Tabel 2. Forskel i tørstofudbytte i specifikke år med lange tørkeperioder (i ton/ha) År 2010 2011 2012 Alm. rajgræs 13,7 11,8 12,6 Kilde: Universitetet i Gent (Belgien), 2013 Strandsvingel 15,5 14,4 17,0 6

rajgræs. NutriFibre er derfor særdeles velegnet til tørke. Tåler våde perioder I ekstremt våde perioder har NutriFibres lange rødder en drænende virkning. På marker med NutriFibre sikres der således en fremragende afvanding, så græsset forbliver i bedre stand. Det betyder, at NutriFibre overlever våde perioder bedre end alm. rajgræs, og at skaderne på græstæppet er begrænsede. Rodlængde 0 cm 15 cm 30 cm 45 cm 60 cm 75 cm 90 cm 105 cm 120 cm 135 cm Alm. rajgræs GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG Figur 2. Forskel i rodlængde hos NutriFibre og alm. rajgræs 7

BæredygtigtGræs NutriFibre udnytter næringsstofferne effektivt. Sammen med en god driftsledelse sikrer det, at færre næringsstoffer udvaskes. NutriFibres dybe rødder udnytter den tilførte gødning optimalt, og hvis jorden tillader det, når NutriFibres rødder helt ned i 100 cm dybde, mens rødderne på alm. rajgræs gennemsnitligt når 25 cm ned. NutriFibre udnytter derfor op til 96 % af alle næringsstoffer (kvælstof, fosfat og kalium) i jorden. Optimal fosfatudnyttelse Fosfat er et særdeles varmt emne på grund af den forventede globale fosfatmangel. Det betyder, at du er nødt til at udnytte fosfatmængden bedre. Her er NutriFibre den bedste løsning. NutriFibre-planterne optager med deres lange rødder 15 % mere fosfat. NutriFibre er endvidere i stand til at udnytte det fosfat, der befinder råproteinproduktion pr. kg fosfat 17 16 15 14 13 12 11 10 sig i de dybere jordlag, og omsætte det til ekstra plantevækst. NutriFibre giver derfor et højere proteinudbytte pr. hektar end andre græsarter (se figur 3). Figur 3. Forskel i råproteinproduktion pr. kg fosfat 8 0 Alm. rajgræs Timote

Kvælstofudnyttelse Forsøg udført af det hollandske Louis Bolk Instituut i 2011 viser, at NutriFibre ved den samme kvælstoftilførsel producerer mere græs pr. hektar end andre græsarter (se tabel 3). Med NutriFibre opnår du således besparelser på indkøb af kvælstof eller proteinrigt tilskudsfoder. Tabel 3. Forskel i tørstofudbytte gennem større mineraleffektivitet Gødskning 200 kg N/ha 400 kg N/ha Tørstofudbytte Alm. rajgræs 10,3 ton/ha 12,2 ton/ha NutriFibre 13,8 ton/ha 14,3 ton/ha Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland), 2011 9

FiberGræs NutriFibre har fiberrige blade, som stimulerer koens drøvtyggerfunktion. Drøvtygning er nødvendigt for at opretholde en sund vom. Sunde køer giver mere mælk. I mange kvægbesætninger forekommer der ofte subklinisk vomacidose. Vomacidose forekommer hovedsagelig hos højtydende malkekøer, der får energirigt foder (for meget sukker og stivelse). Vomacidose fører til en lavere mælkeproduktion, mælk med et lavere protein- og fedtindhold og sundhedsproblemer som reproduktionsog klovsygdomme. Det giver ekstraudgifter, som kan løbe op i 1.500-3.000 kroner pr. ko*. De effektive fibre er i bladene Da NutriFibres effektive fibre er i bladene, afhænger det høje fiberindhold ikke af, at græsset skrider først. NutriFibre kan høstes før skridning og alligevel indeholde de effektive fibre. Efter skridning falder foderværdien i alle græsser. Kilde: University of Monitoba, (Canada). Vomacidose hvordan er det nu med det? Når foderet, som køerne æder, forgærer, dannes der fedtsyrer. Fedtsyrerne får vommens ph-værdi (surhedsgrad) til at falde. Når fedtsyrerne er blevet optaget af vomvæggen, genoprettes ph-værdien. Hvis køerne æder for mange kulhydrater (sukker og stivelse), dannes der for mange fedtsyrer, og vomfunktionen kommer i ubalance. Det kan forebygges med fiberrigt foder, som stimulerer køerne til at tygge mere. Ved intensiv drøvtygning stiger spytproduktionen, så køerne selv producerer bikarbonat. Bikarbonat virker som en naturlig buffer i vommen og forhindrer, at fedtsyrerne får ph-værdien til at falde. Et fiberrigt foder sikrer således en afbalanceret vomfunktion og forebygger vomacidose. 10

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG Forsøg med vomfistulerede køer Nutreco og Barenbrug har i et fælles forsøg sammenlignet drøvtygningsaktiviteten hos vomfistulerede køer efter indtagning af forskellige græsarter. Forsøget viser, at køerne tygger mere på NutriFibre end på græsarter med et mindre indhold af cellevægge, såsom italiensk og alm. rajgræs. Cellevægge Med NutriFibre får koen en stor del af energien fra cellevæggene, da fibrene i NutriFibres cellevægge er mere letfordøjelige end cellevæggene i andre græsarter (figur 2). Størstedelen af NutriFibres cellevægge Cellevæggene består af tre forskellige består af hemicellulose. Dette er typer byggesten: Lignin, cellulose og årsagen til den høje foderværdi hemicellulose. kombineret med effektive fibre. Fra Lignin er ufordøjet træstof uden græs, der har dannet stængler eller foderværdi for koen. andre fiberrige produkter, er forholdet Cellulose nedbrydes i vommen mellem de tre byggesten anderledes, i løbet af 48 timer, men da foderet og en stor del af foderet omdannes er 18 timer om at passere igennem derfor ikke til mælk. koen, når den kun at fordøje 1/3 af cellulosen. Hemicellulosen nedbrydes på 8 timer, så koen kan udnytte det helt. Hemicellulose Figur 2. Forskelle i cellevægsfordøjelighed og stimulering af vomfunktion hos forskellige græsarter Lille vomaktivitet ENGSVINGEL ALM. RAJGRÆS RAJSVINGEL TIMOTE Lignin og cellulose BLØDBLADET STRANDSVINGEL NUTRIFIBRE HUNDEGRÆS HALM Stor vomaktivitet 11

bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Du kan købe græsblandinger med NutriFibre hos: Blüchersvej 3 7480 Vildbjerg Tlf. 0045 9992 0233 www.linds.dk NutriFibre kan købes i GreenSpirit Struktur. Great in Grass