Barnets Stemme

Relaterede dokumenter
Barnets Stemme et bottom up tiltag i IBØ

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

RESSOURCECENTER RESSOURCETEAMET. Ny kurs for TVÆRS som en del af ressourcesynet

Handleplan for implementering af Projekt Synlig Læring og Trivsel. Skole: Langhøjskolen. Skoleår: Dato for udarbejdelse:

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Systematik og overblik

Handleplan for inklusion jan 2018

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kirsten Dreyer Skoleleder

Forord. og fritidstilbud.

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Styrkede pædagogiske læreplaner

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

Pædagogisk tilsyn 2019

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

9 punkts plan til Afrapportering

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Skolernes mål og handleplaner

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Fælles - om en god skolestart

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Læservejledning til resultater og materiale fra

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

Strukturklasser og indskolingsklasser

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Læring og Samarbejde

Transkript:

KLs uddannelsestræf Barnets Stemme 22.11.2017 / Område Indre By-Østerbro v. teamleder PPR psykologerne Jette Lentz Børne - og Ungdomsforvaltningen Københavns kommune Børne- og Ungdomsforvatltningen

Barnets Stemme i Område Indre By/ Østebro et bottom up projekt At skabe løsninger sammen med børn / unge og deres forældre i skolen Hovedlinjerne i Barnets Stemme (værdier, principper, systematik, data, løsningsfokus, kollektive udviklingszone) Memory Lane og næste skridt (fortsat implementering) 2

Værdier og principper i Barnets Stemme Inklusion, FNs Børnekonvention Helhedsorienterede tilgange i PPR arbejdet i partnerskaber Bygger på styrker og modstandskraft i fællesskabet og i barnet 3

FNs børnekonvention BARNETS STEMME

Rammer til forbedring af børns og unges trivsel Fælles handleplaner og evalueringer Barnet som aktør er centralt i politikker og i pædagogisk praksis Fælles værdier og fælles sprog Forbedring af det tværfaglige samarbejde Fremmer partnerskabs arbejdet 5

Mindset Det styrkebaserede børnesyn Børn er eksperter i eget liv Fokus er på livsduelighed og styrker Det hele barn Børn lærer gennem andre børn Evidensmarkører: børnene Det kompenserende børnesyn Kompenserede pædagogik overfor individets mangler og svagheder Analyser og beskrivelser af barnets mangler og sårbarheder Diagnosticering Barnet ses som offer 6

De professionell indsamling af data Ved PPRs udforskning af vanskelighe der og styrker I kollaborative processer kvalificerer indsatserne Didaktik Barnet som aktør I samarbejdet på tværs af barnets liv Evidens markør : Virker det de voksne sætter i gang De voksnes ansvar Inddragelse ved beslutninger i dets liv / læring

Målet er at skabe trivsel for det enkelte barn og gode læringsmiljøer for alle børn Før Under Efter Forberedelse:......

9

10

Robusthedsmatrix Udfordringer Det vi ved om livsbegivenheder eller situationer, som betyder en trussel i forhold til sund udvikling Robusthed Det ved vi om individets styrker/karakteristika/ egenskaber, der fremmer normal udvikling under svære omstændigheder B A R N KONTEKST Sårbarhed Det vi ved om individets karakteristika som muligvis truer sund udvikling hos individet Diagnoser Beskyttelsesfaktorer Det vi ved om faktorer i individets miljø, som fremtræder som buffere i forhold til de negative effekter af udfordrende erfaringer

Artefakter: spørgeguides

Kompetencecentre Hafniaskolen (familiekurser) Andre relevante ressourcer -Frivillige -Ældresagen Barnets stemme SKOLENS PRAKSIS Ressourcecenter /PLC Interne: Pædagogisk leder/souschef Leder af PLC Teamkoordinator og funktionslærer Inklusionspædagoge r Læringsvejvisere/ årgangskonferencer Læsevejleder matematikvejledere AKTvejledere KKFO SSP It-support autismeekspert /ADHD Eksterne: PPR psykolog Skole-socialrådgiver Sundhedsplejersker Integrationsvejleder U&U vejleder SSP Tale-hørelærer Forældre/ bisiddere Barnet

Case: ØF 6. kl Omstændigheder Virksomme mekanismer Målgruppe Aktiviteter Delmål Mål Elev i 6. klasse, som udfordrer fællesskabet og er fagligt bagud Styrkebaserede aktiviteter i fht til det, der virker i undervisningen Fokus på elevens læringsstile Lærere og forældre får bedre mulighed for at understøtte den faglige og sociale udvikling Evaluering og opfølgning 2 gange indenfor 5 måneder Børneinterviewet som katalysator for forandringer i børnefællesskabet og i læringssituationer og i læring Eleven får en tro på at han kan flytte sig fagligt og socialt Eleven bliver opmærksom på hvordan hans adfærd bliver anerkendt og positiv opfattet Eleven oplever sig vellidt og respekteret Eleven oplever at have fået 3 venner i klassen og er løftet 1½ klassetrin på 5 måneder

1 2 3 4 4 mål/ønskede resultater

Det er alles ansvar at spørge 1. Hvad står i vejen for dette barns eller dette unge menneskes trivsel? 2. Har jeg al den information, jeg behøver, for at hjælpe dette barn eller dette unge menneske? 3. Hvad kan jeg gøre nu for at hjælpe dette barn eller dette unge menneske? 4. Hvad kan min organisation / min faglighed gøre for at hjælpe dette barn eller dette unge menneske? 5. Hvilken yderligere hjælp, hvis nogen, kan være nødvendig fra andre?

Indsatser i det tværprofessionelle arbejde 19

Lærer Fælles refleksion / trin 1 Didaktik Faglige læringsmål Hvorfor og hvordan skal vi lære det? Undervisningsdiff. Inddragelse i læringsaktiviterer og evaluering Pædagog Relationer Børns bidrag i fællesskaber Leg og læring Mosaiktilgange Børneinterviews 20

Fælles refleksion / trin 1 Opfyldelse af børns basale psykologiske behov : autonomi forbundethedkompetencer PPR psykolog Fællesskabets nærmeste udviklingszone Meningsfuld undervisning og de beskyttende faktorer De proff. s syn på børns deltagelses- og handlemuligheder 21

Interviews, observationer, børneplanlægningsmøder/trin 2 Før Under Efter Forberedelse:......

Kollektiv ZNU og artefakter Første stimulus (Indledende problem) Mulige indledende problemer på møder med fokus på barnets stemme: Fravær fra skolen Indlæringsvanskeligheder Respektløs adfærd overfor personalet Aggressiv adfærd Kammeratskabsproblemer Forsømte børn Anden stimuli (mediating redskaber) Praksismodellen Robusthedsmatrixen Trivselsindikatorerne Min hverdagstrekant Dagsorden Positivt løsningsfokuseret sprog Dialog Handleplan Flip-overpapir SMART - Board Synspunkter fra børn og voksne Fotos mosaikker Psykologiske mekanismer Zonen for nærmeste udviklingszone (ZNU) Dobbelt stimulation Kontekstuel forståelse

Memory Lane 1 2004-2008: Opstart og implementering af Fælles Indsats kurser på Amager og Indre By (Marlborough modellen) 2008-2012: Fælles Indsats udvalgt som Best Practice / inklusionsprojekt i EU (European Agency For Special Needs Education) 2013: Områdeforvaltningen IBØ besøger skoler og rådhus i Edinburgh kommune og introduceres til GIRFEC modeller 2013-2017: Forsøg med implementering af GIRFEC modeller til københavnske skoler og dagtilbud 2014: Pilotkursus med aktionslæring på 2 skoler og 2 dagtilbud i IBØ. Børnestemme, artefakter, det kollaborative 2015: Aktionslæringskursus for 4 skoler i IBØ. Systematik, forankring i ressourcecenter, praksismodellen 2016: Aktionslæringskursus for 4 skoler i IBØ. Det dobbelte perspektiv, handleplaner 2017: 2 skoler og 1 klynge. Mindset - kultur Stigende interesse fra omverdenen.. 24

Memory Lane 2017 Januar 2017 Følgegruppens anbefalinger koncentrerer sig først og fremmest om skoleledelses ansvar og interesse for kærneopgaverne og elevernes rettigheder samt at der sker en systematisk dokumentation af indsatserne og hvordan effekterne af indsatser fra handleplanen kan ses ude i læringsmiljøet med børnene. Marts-april 2017 Fokusgruppeinterviews og Inklusionseftersynets /undervisningsministeriets foreløbige anbefalinger Sommer 2017: Systematikken fra Barnets Stemme med bl.a. fælles børneplanlægningsmøder og fælles handleplaner med i tidlig Indsats projekt spor 1 I IBØ med sundhedsplejersker og pædagogiske ledere (ifh til udsatte børns overgange fra hjem til vuggestuestart) Efterår 2017: Læringskonsulenter fra Inklusionseftersynet evaluerer projektet ud fra programteorien med praktikere fra skolerne, som arbejder med at identificere de virksomme mekanismer i effektfulde BS forløb 25

Virksomme mekanismer IBØ 2017 Ledelsens forpligtelse til at implementere modellerne Løbende fokus på progression i mål og tiltag i de enkelte forløb Vedholdenhed og systematik det samskabende i fokus Barnets og den unges identifikation af hjælpere den unges oplevelse af sit team Børne og unge interviews: Hvor meget skal man informere om det er ikke en terapeutisk samtale Børnesyn og voksenansvar Den unge: Fra ydre til indre styring 26

Barnets stemme Hvilke tanker giver oplægget anledning til hos jer, som I kan tage med jer ud i jeres praksis? særlig ting, du tager med dig?