Forslag til ny organisering af specialomra det

Relaterede dokumenter
Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Side 2

Faktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1

Kvalitet i specialundervisningen

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Model 2: Skolen forankres ledelsesmæssigt under Skolerne i Snekkersten

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune

Børne- og familiepolitikken

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Specialklasser i Herning Kommune

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Velkommen til et nyt skoleår!

Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Introduktion til skoleområdet

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

Visitationsprocedure på skoleområdet

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Den specialpædagogiske undervisning på den enkelte skole. Den specialpædagogiske undervisning i kommunen.

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Elever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever

Tematisering af høringssvar til forslag om omlægning af BCK samt forvaltningens bemærkninger

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

generelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Job og kravprofil. Pædagogisk leder til Ådalens Skole. Frederikssund Kommune. Skoleområdet i Frederikssund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Høringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående:

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

Velkommen. til et nyt skoleår. Nyhedsbrev 2018/2019 Skole- og Kulturafdelingen Nyborg Kommune

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Som supplement til den kommunale evaluering blev Deloitte i år bedt om at foretage en analyse af:

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Transkript:

Forslag til ny organisering af specialomra det Indhold Nuværende organisering... 2 Rævebakkeskolen... 2 Afdeling Lindholm... 2 Afdeling Skovpark... 2 Nyborg Heldagsskole... 2 Elevtal... 3 Rævebakkeskolen... 3 Nyborg Heldagsskole... 3 Argumenter for en sammenlægning... 4 Højt specialiserede skoler... 4 Bevarelse af de professionelle miljøer... 4 Transfer af viden... 4 Effektiv udnyttelse af ressourcepersoner... 5 Ledelse af videncenter... 5 Gråzoner... 5 Effektiv kompetenceudvikling... 6 Sammenhæng mellem dagtilbuds- og skoleområdet... 6 Effektiv administration... 6 Lovgivning omkring sammenlægning af skoler... 7 Anbefaling... 7 1

Dette notat har til formål at skitsere et forslag til ny organisering af specialskolerne i Nyborg Kommune. Der argumenteres for en sammenlægning af de to specialskoler Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole med virkning fra 1. august 2018. Nuværende organisering På skoleområdet er der to specialskoler i Nyborg Kommune: Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole. Rævebakkeskolen Rævebakkeskolen er en tidligere amtsskole, der i 2007 blev kommunal. Rævebakkeskolen er en specialskole med to afdelinger, der underviser elever med generelle indlæringsvanskeligheder og vidtgående indlæringsvanskeligheder. Afdeling Lindholm En afdeling for børn og unge med vidtgående særlige behov. Her tilbydes også pladser til børn fra andre kommuner. Skolen besidder en mangeårig erfaring og ekspertise inden for dette felt. Afdelingen er aldersopdelt i 7 klasser med 73 elever i alt. Herudover har afdelingen 1 klasse med 7 elever med multiple funktionsnedsættelser. Afdeling Skovpark En afdeling for kommunens specialklasser som blev oprettet som selvstændig afdeling i skoleåret 2011/12. Afdelingen er aldersopdelt i 5 klasser med 60 elever i alt. Herudover har afdelingen en taleklasse normeret til 8 elever, alle med svære tale/sprogvanskeligheder. Fælles for eleverne på Rævebakkeskolen er, at de alle har kognitive funktionsnedsættelser, hvilket medfører indlæringsvanskeligheder. Derudover kan eleverne have mange forskellige udfordringer, både fysiske, følelsesmæssige og sociale. Disse elever lærer og udvikler sig, når de tilbydes et særligt tilrettelagt undervisnings- og læringsmiljø. Eleverne profiterer af en tydelig struktur og et trygt, forudsigeligt miljø i små enheder med kendte lærere og pædagoger omkring dem. Der er et tæt samarbejde med PPR og andre faggrupper, som f.eks. fysio- og ergoterapeuter. Nyborg Heldagsskole Målgruppen er normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år med faglige og sociale indlæringsvanskeligheder samt psykiske problemer. På Nyborg Heldagsskole integreres specialundervisning og den socialpædagogiske indsats i et samlet tilbud, hvor den røde tråd er læring hele dagen. Målet med indsatsen for de yngste børn er at normalisere barnets og familiens tilværelse det vil sige en tilbagevenden til normale skole- og fritidsaktiviteter så hurtigt som muligt. Målet med indsatsen for de unge er at fastholde dem i skolesystemet og at styrke deres muligheder for at opnå et selvstændigt og selvvalgt livsforløb. Skolen forbereder de unge på udslusning til andet skoletilbud eller en ungdomsuddannelse. Nyborg Heldagsskole varetager skolepraktikker og udslusninger i tæt samarbejde med den udvalgte skole, elev, forældre, PPR, socialrådgiver og forvaltning i hjemkommunen. 2

Skolen har en afdeling for tilknytningsforstyrrede elever. Disse elever har behov for en særlig struktureret hverdag. I disse rammer er der fortsat fokus på at normalisere elevernes undervisning og sociale kompetencer. Elevtal Rævebakkeskolen Rævebakkeskolen 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Elevtal afd. Lindholm 107,9 113,8 114,7 107,4 100 93 92 85 80 elever fra Nyborg Kommune 53,7 56,9 57,3 56,5 57,2 57 56 57 53 elever fra andre kommuner 54,2 56,9 57,4 50,9 42,8 36 36 28 27 Elevtal afd. Skovparken 83 80,9 74,3 69 65 60 Rævebakkeskolen ialt 190,4 180,9 167,3 161 150 140 Nyborg Heldagsskole Nyborg Heldagsskole 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Elevtal ialt 56 55 55 52 46 47 54 76 92 elever fra Nyborg Kommune 32 35 36 35 33 33 34 44 54 elever fra andre kommuner 24 20 19 17 13 14 20 32 38 Alle elevtal er faktiske elevtal opgjort som et gennemsnit over året. Elevtal for 2016 omfatter skøn for elevtallet fra august og frem Kendetegnende for begge skoler er, at elevtallet gennem de senere år har udviklet sig kraftigt - Rævebakkeskolen har haft faldende og Nyborg Heldagsskole stigende elevtal. Rævebakkeskolen oplever et fortsat faldende elevtal både for eleverne på afdeling Lindholm og i specialklasserne. Afd. Skovparkens faldende elevtal skal bl.a. ses i lyset af, at almenskolerne er blevet dygtigere til at undervise flere af disse elever. For afd. Lindholms vedkommende indikerer udviklingen, at eleverne fra eksterne kommuner forsvinder og skolen derfor på et tidspunkt først og fremmest vil blive for elever fra Nyborg Kommune. Kommuner, der tidligere har gjort brug af Rævebakkeskolen, etablerer selv tilsvarende tilbud. Noget tyder på at elevtallet samlet på skolen godt kunne komme ned på 110-120 elever. Rævebakkeskolens afd. Lindholm har en bredt sammensat elevgruppe, fra elever med kognitive vanskeligheder næsten på niveau med eleverne i afd. Skovparken og til elever med multiple funktionsnedsættelser. Dette kræver en bred vifte af kompetencer og specialister, hvilket er under pres pga. elevtallet, da det kræver en vis volumen at opretholde disse specialfunktioner. Nyborg Heldagsskole oplever derimod en stigende efterspørgsel efter deres tilbud her udbygges antallet af samarbejdskommuner i disse år. Udviklingen giver anledning til at overveje specialtilbuddenes/skolernes bæredygtighed såvel elevtalsmæssigt, pædagogisk som ledelsesmæssigt. En central forudsætning for at fastholde og udvikle kompetencerne på skolerne, og sikre et dynamisk pædagogisk miljø er, at der er et vist volumen i elevtallet og dermed også i personalegruppen. Det 3

pædagogiske personale har brug for sparringspartnere, hvilket i høj grad gør sig gældende i specialundervisningssammenhæng, da der her er tale om individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Det nuværende elevtal og den forventede udvikling i elevtallet bør give anledning til overvejelser omkring specialområdets nuværende organisering. Argumenter for en sammenlægning Nedenfor beskrives temaer, der argumenterer for, at en sammenlægning af Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole vil være en styrkelse af specialskole-området i Nyborg Kommune Højt specialiserede skoler Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole er begge karakteriseret ved en høj grad af specialisering indenfor sine målgrupper. Skolerne har mange års erfaring i at arbejde med målgrupperne og er generelt kendt for at opnå gode resultater. Det er naturligvis meget vigtigt, at disse kvaliteter fremadrettet kan bibeholdes og videreudvikles, så Nyborg Kommune til stadighed har et godt tilbud til de elever der har brug for det. Bevarelse af de professionelle miljøer De mange års specialisering og kompetenceudvikling på de to specialskoler har bevirket, at der på begge skoler foregår en meget kompetent indsats, der fortsat skal kunne bevares i Nyborg Kommune. Derfor er det vigtigt at en sammenlægning mellem videnområder ikke sker på bekostning af den specialiseringen, der kendetegner de to skoler i dag. Nye indsatser skal ses som en udbygning af de eksisterende ikke i stedet for. For at skabe overblik over og udvikle nye indsatser er det en fordel med en samlet organisering. Transfer af viden De senere år har folkeskoleområdet lært at tage arbejdsmetoder, holdninger og viden fra specialområderne ind i almenområdet. Det har været og er en forudsætning for den inklusionsproces skolerne konstant arbejder med. Skolerne oplever dog stadig udfordringer primært omkring elever med AKT-vanskeligheder. Udfordringerne med at få skabt rammer til alle elever i folkeskolerne bliver ikke mindre i fremtiden. Lærerne har et stort behov for at få hjælp og sparring til at kunne rumme den mangfoldige elevgruppe, der skal være i folkeskolen. Skolevæsenet i Nyborg har i 2011 etableret et Videncenter på skoleområdet med det formål at kunne hjælpe skolerne i arbejdet med at rumme eleverne på bedste vis. Personalet i videncentret kommer fra de to specialskoler. Det er meget tydeligt at personalet fra specialskolerne gennem årene har fået opdyrket en kompetence og viden, der, foruden på specialområdet, også har stor gyldighed på almenområdet. Overførslen af denne viden og kompetence til almenområdet bliver de kommende år af stor vigtighed for skolevæsenets kvalitet. 4

Derfor skal der være stor fokus på organisering og transfer af viden og kompetencer fra specialområdet til almenområdet, hvorfor en samlet organisering omkring videncenterarbejdet vil være at foretrække. Effektiv udnyttelse af ressourcepersoner Elever med særlige behov har mange, forskellige og komplekse problemstillinger, der kræver en vifte af tilbud og ressourcepersoner. Det er derfor både mere hensigtsmæssigt og effektivt at have disse tilbud og ressourcepersoner samlet i én organisation/på én skole, således at de kan bringes i anvendelse i den samlede elevgruppe. Elevtallet på primært Rævebakkeskolen er ikke bæredygtigt nu og i særdeleshed ikke i fremtiden til at kunne bevare og udvikle de specialfunktioner, som elevgruppen har behov for. En samlet organisation og ledelse kan effektivt medvirke til at bringe ressourcer i spil til den samlede elevgruppe Ledelse af videncenter Det nuværende Videncentersamarbejde har generelt et godt indsatsflow, men der kan opleves konkurrerende elementer mellem de to specialskoler, hvorfor en samlet organisering omkring videncenterarbejdet vil være at foretrække. Nyborg Kommune har fra Undervisningsministeriet fået midler til et projekt, der vil videreudvikle det nuværende videncenterarbejde. Det kaldes Videncenter 2.0. Her vil videncentermedarbejderne gå et skridt videre og bl.a. i praksis i klasseværelset vise den enkelte lærer, hvorledes udfordringer kan tackles. Hvis projektet viser sig at være lovende, vil en eventuel videreførelse af konceptet kræve et meget tæt samarbejde mellem de implicerede personaler og her vil en samlet organisering ligeledes være en fordel. Videnscenter 2.0 det brede forebyggende løft er en videreudvikling af den nuværende videnscenterindsats. Indtil nu har videnscenterarbejdet i samarbejde med folkeskolerne fokuseret på kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i forhold til enkelte udfordrende elever. Dette sker i konkrete rekvirerede videnscenterforløb, hvor team fra specialskolerne yder sparring i forhold til løsning på aktuelle udfordringer. Med det nye projekt; videnscenter 2.0, udbygges den nuværende kapacitet med henblik på videnstransfer med en bred forebyggende inklusionsindsats i tæt samarbejde med skolerne. Specialviden skal som noget nyt i spil i systematiske forløb på hver skole for teams på skolernes indskolingsog mellemtrin. Videnscentermedarbejderne vil tage udgangspunkt i co-teaching principperne. Projektet er rettet mod en forebyggende inklusionsindsats overfor hele klasser og teams. Grundlæggende indebærer inklusion, at elever med særlige behov skal undervises sammen med deres klassekammerater. Gråzoner De to specialskolers fokusering på specialisering inden for deres målgrupper har medført en stor villighed til at løse komplekse opgaver inden for specialerne her har Nyborg Kommune opbygget en meget stor kompetence. Udfordringen opstår i de tilfælde, hvor børnene ikke lige passer ind i den struktur, vi har opbygget: - Børn med kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder, der samtidig har en udfordrende adfærd 5

- Eller børn med et behandlingsmæssigt behov Gennem samlet organisering kunne der ligeledes ske en smidig placering af børn, der befinder sig i et gråzoneområde mellem de to skolers primære målgruppe, og sikre en hurtigere vej til specifik viden til opgaven Effektiv kompetenceudvikling I dag sker der meget lidt koordinering i opbygningen af kompetencer og uddannelser mellem personalerne på de to specialskoler. Der sker en betydelig investering på områderne på begge skoler, og derfor er det nærliggende, at en koordinering kunne medføre en mere målrettet investering som gerne skulle medføre en bredere vifte af specialiserede tilbud. Den bedste forudsætning for at dette vil ske, vil være en sammenlægning på området. Sammenhæng mellem dagtilbuds- og skoleområdet For at skabe størst muligt sammenhæng mellem de specialtilbud der gives til børn i førskole- og skolealderen, vil det være naturligt og ønskeligt at der etableres tætte forbindelser mellem ledelse og personaler i dagtilbud og på skoler. Dels vil et tæt samarbejde kunne udvikle området og give en større viden om hinandens vidensområdet, og dels vil det øge kendskabet til de fælles børn altså en øget mulighed for et tættere samarbejde mellem forskellige vidensområder. Ligeledes øges sandsynligheden for, at det enkelte barn med særlige behov fra starten får det bedste tilbud, da der blot vil være én vej ind til specialindsatserne. Sandsynligheden for et sådant tæt samarbejde øges med en samlet organisering på specialskoleområdet. Effektiv administration Både Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole har en fuld udbygget administration og der vil være fordele i at etablere en fælles administration. Dels vil den enkelte administrationsmedarbejder få en kollega og der vil kunne etableres et administrationsteam, som sammen med ledelseskraft, vil kunne fokusere på effektivitet på en anden måde, end en meget lille administration kan. Endvidere vil der være en del administrative opgaver, der faktisk i dag laves dobbelt og som ville kunne forenkles. Sammenlægning med fælles ledelse og administration kan effektivisere det administrative arbejde. Til orientering er begge skoler takstfinansierede, men med forskellige takstmodeller der imødekommer skolernes forskellighed. Skolen vil med en sammenlægning kunne operere med begge takstmodeller og få skabt fællesskab og retning på alle de områder, hvor det er ønskværdigt. 6

Lovgivning omkring sammenlægning af skoler En sammenlægning af Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole skal tage udgangspunkt i Folkeskolelovens 24, stk 3. Folkeskolelovens 24, stk 3 beskriver, at kommunalbestyrelsen, for at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, kan beslutte, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås skoler som nævnt i 55, stk. 1, 2. pkt. Ved små skoler og små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever. Lovgivning ift. sammenlægning af to skoler, BEK. Nr 700 af 23/06/2014 Anbefaling På baggrund af ovenstående anbefales det at Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole sammenlægges til en specialskole med virkning fra 1. august 2018. Det betyder, at der forinden skal træffes beslutning om ledelsens sammensætning. Skole- og Kulturafdelingen 20. januar 2017 7