Lundtofte Skole Marts 2009 SKOLEBESTYRELSENS BERETNING 2008-09 INDHOLD: 1. Mad- og måltidspolitik for Lundtofte Skole. 2. Forskudt klassedannelse. 3. Den fortsatte udvikling af en evalueringskultur. 4. Brugen af ForældreIntra. 5. Skolebestyrelsen og det kommunale budget 2009 med store besparelser. 6. Reviderede om- og udbygningsplaner for Lundtofte Skole. 7. Specialtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolebestyrelsens udtalelse jan. 2009 8. Samarbejde med kommunens øvrige skolebestyrelser. 9. Undervisningsmiljøkortlægning. 10. Kvalitetsrapport for Lyngby-Taarbæk kommunes skolevæsen herunder - herunder Lundtofte Skole 2008. 11. Udskolingen på Lundtofte Skole. Brugerundersøgelse fra 2006. 12. Den kommunale vision og målsætning for skoleområdet. 1. Mad- og måltidspolitik for Lundtofte Skole Skolens sundhedsudvalg er sat sammen af repræsentanter for SFO-pædagoger, lærere, forældre og så deltager sundhedsplejersken også. Sundhedsudvalget har spurgt elevråd, lærere, pædagoger og skolebestyrelse om deres holdning til mad og drikke i skole og SFO i hverdagen og til fest. Ud fra alle svarene har sundhedsudvalget lavet et forslag til en kostpolitik for Lundtofte Skole. Kostpolitikken skal ses som en del af skolens sundhedspolitik, der beskriver vores rolle og holdning i forhold til elevernes sundhed og trivsel. Sundhedspolitikken skal bestå af fire dele: en omsorgsplan (fra 2001/2008), en trivselspolitik (fra 2004), den omtalte kostpolitik (2009) samt en bevægelsespolitik (formuleres i 2010). Disse fire elementer indgår i et bredt og positivt syn på sundhed, der vægter både den fysiske, mentale og sociale velvære og ikke blot fokuserer på sundhed som et fravær af sygdom og svaghed. Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen. Derfor finder Lundtofte Skole det vigtigt at formulere, hvilke rammer og forventninger, vi opstiller for elevernes sundhed således, at de får det optimale udbytte af deres tid på skolen, og så de opbygger sunde vaner, som de tager med sig videre i livet. Ruth Bahnsen
2. Forskudt klassedannelse Vi vil skabe så harmoniske og velfungerende klasser som muligt! Derfor har vi arbejdet med en ny model for selve klassedannelsen - Et pilotprojekt, som vi kalder forskudt klassedannelse. I skoleåret 2007-08 lavede vi alle de strategiske og praktiske forberedelser til projektet omkring forskudt klassedannelse herunder flere studieture til omkringliggende skoler, der har arbejdet med det i en årrække. I dette skoleår gennemførte vi den forskudte klassedannelse for allerførste gang! Det betød, at vores 66 børnehaveklassebørn i dette skoleår arbejdede i farvegrupper og tryghedsgrupper i otte uger fra skoleårets start, således at den egentlige klassedannelse først fandt sted omkring efterårsferien. Det blev en stor succes. Evalueringen var yderst positiv både blandt eleverne, forældrene, lærerne og pædagogerne. Med udgangspunkt i den omfattende evaluering arbejder vi netop nu på at gøre projektet endnu bedre inden skoleåret 2009-10. Projektet gentages i de næste to år, hvorefter alle parter - både PR, indskolingen, skolebestyrelsen og ledelsen - evaluerer projektet. 3. Den fortsatte udvikling af en evalueringskultur Elevplanen. Pædagogisk Råd, Skolebestyrelsen og et særligt nedsat elevplansudvalg har i skoleåret 2007-08 arbejdet med, hvordan de obligatoriske elevplaner kan og skal indgå i en pædagogisk sammenhæng. Vi drøftede værdierne i skole-hjem-samarbejdet og så på, hvordan elevplanen meningsfyldt og positivt kan indgå deri. Skolebestyrelsen besluttede mål og principper for elevplaner. Disse kan ses på skolens hjemmeside. Elevplansudvalget vil komme med et forslag til fordeling af fagene, der beskrives i elevplanen, således at alle fag kommer rimeligt i spil over en årrække. Dette skal godkendes i PR og skolebestyrelsen. Vi ønsker i slutningen af indeværende skoleår at foretage en evaluering i forhold til arbejdet med elevplanerne. Der skal evalueres både i forhold til elever og forældre samt lærere. Årshjulet og klassekonferencen. Elevplanen indgår som en del af den løbende evaluering og skole-hjem-samarbejdet. Dette kan ses af vores årshjul, som vi følger i dette skoleår. Som noget nyt har vi indført klassekonferencer forud for tilblivelsen af elevplanerne. På klassekonferencen gennemgås alle elever sammen med en repræsentant fra skolens ressourcecenter og fra ledelsen. Formålet er at gøre elevplansarbejdet mere procesorienteret samt tegne et bredere billede af den enkelte elev forud for udarbejdelsen af selve elevplanen. Fag-faglig evaluering et udviklingsarbejde i tre fag-team. I efteråret 2008 fortsatte vi arbejdet i fagteam dansk, matematik og fremmedsprog med fokus på udviklingen og brugen af konkrete fag-faglige evalueringsværktøjer. Et arbejde, der blev påbegyndt sidste skoleår. Disse faglige metoder til konkret evaluering skal ses i sammenhæng med elevplanen. De er med til at skabe fundamentet for selve elevplanen. Erfaringsudvekslingen omkring brugen af de konkrete evalueringsværktøjer har vi valgt at systematisere ved fremadrettet at arbejde på en etablering af fælles viden på PersonaleIntra. Målet er således, at vi får opbygget en dynamisk videnbank til glæde for alle.
4. Brugen af ForældreIntra I foråret 2008 blev der åbnet for den elektroniske del af skole-hjem-samarbejdet via ForældreIntra. Inden vi satte ForældreIntra i søen brugte vi meget tid på at drøfte etik og retningslinier. Disse blev godkendt af skolebestyrelsen i efteråret 2007, og kan ses på skolens hjemmeside. Vi har nu haft denne elektroniske platform og samarbejdsrelation i ét år. Status er en tilslutningsprocent på 94% af hjemmene. ForældreIntra er i de fleste klasser blevet en naturlig del af samarbejdet mellem skole og hjem. Klassernes hjemmesider fyldes løbende med god aktuel information om undervisningen - indhold og organisering - og systemet bruges flittigt til meddelelser, breve, mødeindkaldelser, billedreportager m.v. En af udfordringerne i brugen af ForældreIntra ligger i måden at bruge selve beskedsystemet på. Vi skal huske hinanden på, at ForældreIntra bedst egner sig til kommunikation omkring praktiske aftaler, korte beskeder og lign. (Eksempelvis indkaldelse til kontraktforældremøde, legegruppe, klassefest, lus i klassen, ændring af mødeaftaler). Lærerne arbejder til stadighed på at udveksle erfaringer og gode idéer i forhold til dette elektroniske værktøj til skole-hjem-samarbejde. 5. Skolebestyrelsen og det kommunale budget 2009 med store besparelser. Udmøntningen heraf og konsekvenserne. Børnene får færre timer om ugen: - 4. klasserne 1 time mindre kristendom og 1 time mindre musik. - 6. klasserne 1 time mindre kristendom. - 7. klasserne 1 time mindre dansk og 1 time mindre biologi. - 8. klasserne 1 time mindre dansk og 1 time mindre historie. - 9. klasserne 1 time mindre dansk og 1 time mindre samfundsfag. Deletimer fjernes: 4. klasse mister deres deletimer i engelsk. 7. klasse mister deres deletimer i tysk og fransk. Reduktion i normeringen på SFO en. Skolebiblioteket rammes: Der skal spares 5 % på skolebiblioteket. Børnehaveklassen rammes: De lærere, der skal overtage børnehaveklassen, når de fortsætter i 1. klasse, får færre timer til at være i børnehaveklassen. Færre vikarer: Der skal spares 5 % på skolens vikarkonto. Mere stress, mere nedslidning, mere sygdom: Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at lærerne skal undervise mere. Yderligere spares der: - på Pædagogisk Center, hvor lærerne bestiller materialer til børnene og bliver inspireret af kurser og materialer. - Ahl og Broager lejrskoler er solgt, hvor mange børn har fået gode og tætte sociale oplevelser. - hos skolepsykologerne, hvor børn og lærere får de råd, der kan være afgørende for et godt skoleforløb. På anlægssiden: - vil kommunalbestyrelsen prøve at undgå, at Lundtofte Skole bliver en fuldt 3-sporet skole. De befolkningsprognoser, som hidtil har været benyttet, har medført fejlprojekterede skoleudbygninger eksempelvis på Kongevejen, som nu ikke kan fylde de nye lokaler ud. Det vil i de kommende år betyde ændrede skoledistrikter, hvorved man vil forsøge at tilpasse den samlede eksisterende lokalemasse i kommunen til antallet af børn; uagtet hensyn til skoleveje, nærhed eller søskende.
6. Reviderede om- og udbygningsplaner for Lundtofte skole Skolebestyrelsen har i august 2008 sendt et høringssvar til kommunen, hvori vi fremfører, at de 2 mio. kr. der er afsat til at afhjælpe problemerne på Lundtofte Skole svarer til leje af en pavillon i 2 år eller udbygning på 91m 2. Dette står i skærende kontrast til det, der fremgik af 2007 s reviderede om- og udbygningsplan - nemlig 397m 2. Der pågår i øjeblikket forhandlinger med forvaltningen og politikerne om det fornuftige i at udbygge Indskolingshuset med 3 klasselokaler, svarende til 180 m 2. 7. Specialtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Skolebestyrelsen har sendt en udtalelse til kommunen om forslaget til en fremtidig organisering af specialtilbud i Lyngby Taarbæk Kommune. Vi skriver, at vi er enige i at så mange børn som muligt fastholdes i normalklasserne, når de får den relevante og nødvendige støtte både i skoletiden og i SFO. Vi har skrevet, at formålet med en omlægning ikke kun skal være at spare penge, og at det vil koste ekstra penge især i opstartsfase, hvis der skal være kvalitet i specialtilbuddene. Og så kan det være, at man på sigt ender med både besparelser og tilfredse børn og medarbejdere. Men hvis kommunen på samme tid gennemfører besparelser og tilfører skolerne ekstra opgaver med børn med særlige behov, så vil det resultere i dårligere arbejdsforhold for lærerne og et dårligere skoletilbud til alle vores børn. Ruth Bahnsen 8. Samarbejde med kommunens øvrige skolebestyrelser Kommunens 10 folkeskoler har gennem mange år i Skolerådet udvekslet erfaringer og udarbejdet fælles udtalelser til forvaltningen og de politiske udvalg i kommunen. Traditionelt er det formanden, som er repræsenteret i dette organ. Mange sager har fået større vægt og er blevet taget alvorligt, når Skolerådet på vegne af 8500 forældre har udtalt sig samlet. Arbejdet i skolerådet er både udviklende og givtigt og er med til at positionere forældregruppen i det administrative og politiske liv i kommunen. Det er vores klare opfattelse, at vi både i forvaltningen og hos politikerne bliver respekteret som en væsentlig med- og modspiller i det skolepolitiske arbejde. Skolerådet mødes ca. 7 gange om året og medvirker tillige i møder med kommunens børneudvalg, det såkaldte skoleforum, hvor også lærere, pædagoger og ledelsen er repræsenteret. 9. Undervisningsmiljøkortlægning I efteråret besvarede elever fra 4. 9. klasse på det internetbaserede spørgeskema Termometeret, der er en del af den lovpligtige undervisningsmiljøkortlægning. Undersøgelsen kortlægger elevernes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Der var spørgsmål i 17 kategorier. Her kan bla. nævnes: Generel tilfredshed, mobning, timerne og undervisningen, stress, de fysiske rammer, aktivitetsmuligheder, kost og rygning mm. I seks kategorier ligger Lundtofte Skole under eller på landsgennemsnittet. Det er i kategorierne: Timerne og undervisningen, stress, rammer 1, aktivitetsmuligheder, rammer 2 og konflikter. Disse seks områder gennemgår elevernes undervisningsmiljørepræsentanter i samarbejde med skolens ledelse og der udarbejdes en handleplan. Undersøgelsen indikerede ligeledes at vi på Lundtofte Skole skal se nærmere på elevernes medindflydelse. Lærerne har ligeledes haft mulighed for at bearbejde undersøgelsen for netop deres klasse. Henrik Fromberg
10. Implementeringen af specialgrupper for børn med ADHD Op til dette skoleår er der blevet foretaget en række organisatoriske ændringer i gruppeordningen. Disse ændringer har vist sig værdifulde således, at der er sket en mærkbar kvalificering af stedets læringsmiljø. Der er kommet mere ro og retning på børnenes hverdag, hvilket de profiterer af i alle henseender; følelsesmæssigt, socialt og fagligt. Da vi er en forholdsvis ung institution med en særlig opgave, har vi satset på at få mange medarbejdere efteruddannet i området ADHD. Dette har også været et indsatsområde i år. Således har tre medarbejdere været på et korterevarende og tre medarbejdere et længerevarende - ADHD-kursus. Alt i alt er vi inde i en positiv udvikling. Kim Køppen 11. Kvalitetsrapport for Lyngby-Taarbæk kommunes skolevæsen herunder - herunder Lundtofte Skole 2008 Rapporten er et værktøj til brug for kommunens arbejde med evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Den fortæller om klassekvotienter, liniefagsdækning i undervisningen, antal elever pr. pc, fravær blandt elever og personale mm. Skolebestyrelsen har modtaget rapporten på 75 sider med nogle få dages høringsfrist og har valgt at tage den til efterretning med nogle få bemærkninger. Rapporten er offentliggjort på kommunens hjemmeside. De forældre, der ønsker et mere nuanceret indblik i forskellene mellem kommunens skoler end elevernes karakterer umiddelbart afslører, kan med fordel læse kvalitetsrapporten, der kan findes her: http://www.ltk.dk/composite(5957).htm Kim Dehn 12. Udskolingen på Lundtofte Skole Brugerundersøgelse fra 2006 og skolebestyrelsens behandling heraf. Skolebestyrelsen har gennemgået brugerundersøgelsen fra 2006 og alt i alt fik Lundtofte Skole fine resultater. Dog så det i første omgang ud som om, at tilfredsheden faldt mærkbart i udskolingen, hvilket fik bestyrelsen til at få foretaget en særkørsel for denne gruppe. Imidlertid viste det sig at være områder som skolens fysiske standard og undervisningsmaterialer, der trak meget ned, hvilket vi allerede har defineret som et højt prioriteret indsatsområde. Tine Gjørup Nielsen 13. Den kommunale vision og målsætning for skoleområdet I Børneudvalget er det besluttet, at der i den nærmeste fremtid skal udarbejdes en revideret vision og målsætning på skoleområdet, således at de senere års mange besparelser vil fremstå tydeligere for borgerne.