Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner til Windows 2000 og Windows XP. Version: 2003 Copyright 2004 by F.M.T. F.M.T. Rymarksvej 79 2900 Hellerup Telefon: 70 20 31 40 Telefax: 70 20 32 40 E-mail: morley@morley.dk Web-sted: www.morley.dk Materialet er udarbejdet af F.M.T. ved brug af Word 2003. F.M.T. er registreret som Microsoft Certified Professional (MCP), hvilket dokumenterer vores produktkendskab. Skærmbilleder er "fanget" med SnagIt 6.1. Layout og grafisk tilrettelæggelse af F.M.T. Materialet er udskrevet på en Postscript Laserprinter i 1200 DPI. Enhver form for automatisk/manuel hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af dette materiale, uden skriftligt samtykke fra F.M.T., er forbudt efter gældende lov om ophavsret. 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Konventioner anvendt i dette materiale [F1] Tast på funktionstasten F1. [Alt]+[Ctrl] Hold Alt og Ctrl tasterne nede på samme tid. [Alt]+[Ctrl]+[m] Hold Alt og Ctrl tasterne nede og tast m. [Klik] [Dobbeltklik] [Højreklik] Rediger/Klip [Enter] [Home] [Tabulator] [Alt]+[r]+[k] Klik med venstre musetast. Dobbeltklik med venstre musetast. Klik med højre musetast. Aktiver menuen Rediger og derefter undermenuen Klip. Tast linieskift (Enter-tasten bør ikke bruges). Tast Home. Tast Tabulator Kombinationstaster - aktiverer typisk en menu. Når du ser symbolet for en hånd, skal du være aktiv vises kun i øvelserne. Navigeringstaster - Tabulator knap anvendes til at flytte/navigere rundt i et dokument Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T.

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 9 2. Kursets indhold... 11 Inden du begynder... 11 3. Avancerede funktioner... 13 Funktioner... 13 Formler... 13 Indbyggede funktioner... 13 Sådan får du hjælp til en funktion... 14 Hjælp via opgaveruden... 14 Hjælp via dialogboksen Indsæt funktion... 16 4. Databasefunktioner... 19 DSUM()... 22 DMAKS()... 26 DMIN()... 27 DMIDDEL()... 27 5. Dato- og klokkeslætsfunktioner... 29 IDAG()... 30 NU()... 32 DAG()... 36 MÅNED()... 37 ÅR()... 37 UGEDAG()... 38 Beregning af tid i timer... 40 6. Tekniske funktioner... 41 KONVERTER()... 42 7. Finansielle funktioner... 47 R.YDELSE()... 48 H.YDELSE()... 50 YDELSE()... 52 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T.

Indledning Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 8. Informationsfunktioner... 57 ER.TAL()... 57 ER.TEKST()... 59 ER.TOM()... 59 ER.FEJL()... 60 9. Logiske funktioner... 61 HVIS()... 61 ELLER()... 63 OG()... 64 10. Opslag- og referencefunktioner... 67 LOPSLAG()... 67 VOPSLAG()... 71 INDEKS()... 73 SAMMENLIGN()... 78 11. Matematiske og trigonomiske funktioner... 85 AFKORT()... 86 AFRUND()... 87 AFRUND.GULV()... 88 AFRUND.LOFT()... 89 HELTAL()... 89 REST()... 90 SUM.HVIS()... 90 MINVERT() og MPRODUKT()... 91 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Indholdsfortegnelse 12. Statistiske funktioner... 95 ANTAL.BLANKE()... 97 MAKS()... 97 MIN()... 98 MIDDEL()... 99 MEDIAN()... 99 TÆL()... 100 TÆLV()... 101 TENDENS()... 103 FREKVENS()... 105 KOVARIANS()... 107 KVARTIL()... 112 VARIANS()... 113 STDAFV()... 115 Spredning... 116 Beregn prøver eller hele mængder... 118 13. Statistik grupperede data... 121 Aritmetisk gennemsnit... 122 Modus... 124 Median... 124 Fraktiler og kvartiler... 126 14. Statistik stikprøve analyse... 129 15. Statistik population kontra stikprøver... 133 Frekvensberegning... 135 16. Statistik Dataanalyse... 139 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T.

Indledning Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 17. Tekstfunktioner... 143 FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE()... 143 HØJRE()... 145 LÆNGDE()... 146 MIDT()... 148 SMÅ.BOGSTAVER()... 149 STORE.BOGSTAVER()... 150 STORT.FORBOGSTAV()... 151 SØG()... 152 TEKST()... 154 UDSKIFT()... 155 VENSTRE()... 156 VÆRDI()... 157 18. Brugerdefinerede funktioner... 159 Sådan konstrueres en regnefunktion... 159 19. Sortering... 167 20. Diagrammer... 169 Sådan oprettes et søjlediagram... 170 Sådan oprettes et cirkeldiagram... 177 21. Avancerede diagrammer... 183 Bestanddelene i et diagram... 183 Tilføje data til et diagram... 187 Slette data fra et diagram... 189 Rediger serierækkefølge... 189 Kategoriser en kategori... 190 Sammenkæde en titel eller tekstboks til en celle... 191 Rotere og hælde 3D diagrammer... 192 Hurtig oprettelse af diagrammer... 193 Plotte data omkring medianen... 195 22. Fejlfinding... 203 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Indholdsfortegnelse Øvelser Øvelse 1... 207 Øvelse 2... 209 Øvelse 3... 213 Øvelse 4... 217 Øvelse 5... 221 Øvelse 6... 225 Øvelse 7... 229 Øvelse 8... 237 Øvelse 9... 239 Øvelse 10... 241 Øvelse 11... 243 Øvelse 12... 245 Øvelse 13... 251 Øvelse 14... 261 Øvelse 15... 279 Øvelse 16... 285 Øvelse 17... 291 Indeks... 293 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T.

Indledning Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Indledning 1. Indledning Vi byder dig velkommen på kurset regnearksfunktioner i Excel 2003. Kurset har til formål at gøre dig fortrolig med anvendelse af Excels regnefunktioner, således at du på en let og nem måde kan udføre de rutiner, som dit arbejde kræver. Forudsætninger For at kunne opnå det optimale udbytte af denne undervisning forudsættes det, at du kender de grundlæggende begreber omkring anvendelsen af en PC, samt at du er fortrolig i anvendelsen af Windows brugerfladen, det vil sige Windows 95/98, Windows 2000, Windows XP eller Windows NT 4.0. Der forudsættes et kendskab til programmet, på niveau med Excel grundkursus. Det vil sige, at du ved hvordan man markerer data, hvordan man opretter en formel samt hvordan man opretter en formel som indeholder en indbygget regnefunktion. Kursushåndbogen Formålet med denne kursushåndbog er dels at understøtte undervisningen på kurset, dels at give dig mulighed for repetition af kursets indhold og endelig at skabe et arbejdsredskab, som du kan bruge i det daglige arbejde. Kursusbogen kan, med dine egne notater, blive dit vigtigste opslagsværk, mens du er nybegynder. Kursushåndbogen er ikke en erstatning for den manual, som medfølger programmet. Ønsker du et dybere kendskab til programmet, bør du efter et par måneder, deltage på vores videregående kursus. Efter kursus Når du kommer hjem fra kurset, er det anbefalelsesværdigt at sætte tid af til opfølgning. Det forøger udbyttet af kurset. Gå ikke i gang med større opgaver end du magter. Konsultativ undervisning Skulle du have brug for assistance til for eksempel løsning af større opgaver eller måske konsulentbistand i en opstartsfase, står vores konsulentgruppe til rådighed. Vi kan hjælpe indenfor alle områder vedrørende brugen af standard Pc-programmer, og bidrager gerne med vor ekspertise på et vilkårligt tidspunkt i et projektforløb. Er vi med fra starten, får du naturligvis det største udbytte. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 9

Indledning Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 10 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Kursets indhold 2. Kursets indhold Dette undervisningsmateriale omfatter følgende områder omkring anvendelsen af Excel. Avancerede funktioner Sortering Diagrammer Fejlfinding Øvelser Inden du begynder Mange brugere har i begyndelsen ikke tid til at læse side efter side, af teknisk dokumentation, når man for eksempel blot ønsker at vide, hvorledes man nemmest opretter et budget. Undervisningsmaterialet demonstrerer de elementære arbejdsgange for oprettelse af regneark. Du kan anvende dette materiale som et opslagsværk når dette er sagt, skal du samtidig vide, at du næsten kan udføre alle ting på 3 eller 4 forskellige måder i Excel. Materialet viser på en simpel måde, hvordan du løser forskellige arbejdsopgaver. Om du hen ad vejen så vil fortsætte med at anvende de viste metoder, eller om du anvender andre metoder er ikke så vigtigt. Det er vigtigere at du løser dine konkrete opgaver. Dit kendskab til Excel vil blive udvidet efterhånden som du lærer at anvende Office-assistent, og efterhånden som du lærer de forskellige genvejstaster at kende. Mange af genvejstasterne vises i menuerne når disse aktiveres. Det anbefales at du skimmer materialet igennem sammen med instruktøren. Materialet er opbygget med en teoretisk del og en øvelses del. Dette kursusmateriale Dette kursusmateriale henvender sig til brugere af Excel, som ønsker at lære de forskellige kategorier af regnearksfunktioner. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 11

Kursets indhold Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Nogle af de viste funktioner er også medtaget i det avancerede Excel kursus, men dette materiale går videre, og har blandet andet langt en bredere beskrivelse af specielt de statistiske funktioner. Øvelserne til kurset Alle øvelserne viser undervejs en forklaring til de handlinger og skærmbilleder du opretter. Det anbefales kraftigt, at du læser øvelsen, inden du løser den, så du har et indtryk af hvad du skal frem til. Der er flere øvelser i materialet, end du kan nå på et 2 dages kursus. Dette skyldes at der kan være kursister som tidligere har arbejdet med andre versioner af Excel. Udfør de øvelser du kan nå, og løs eventuelt de manglende øvelser når du får tid. Jo hurtigere du kaster dig ud i øvelserne, jo hurtigere lærer du Excel at kende, gennem learning by doing. Dansk eller engelsk version af Excel Hvis du i dagligdagen anvender den engelsk version af Excel, og ønsker at løse eksemplerne og øvelserne i materialet, kan du på hjemmesiden http://www.morley.dk/regneark.htm se en oversigt over de danske og engelsk regnefunktioner i Excel. Oversigten kan åbnes nederst i ovenstående web-side. 12 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede funktioner 3. Avancerede funktioner Funktioner Formler En funktion er blot navnet på en indbygget beregning i Excel, eksempelvis SUM(Argument1;Argument2; ) En formel er en beregning, eksempelvis =(A1+A2). En formel kan imidlertid anvende en indbygget funktion, eksempelvis =MAKS(A1:A33). Indbyggede funktioner Der findes i alt 11 forskellige funktionskategorier, hvor de første 10 tilsammen indeholder mere end 300 regnefunktioner i Excel. Den 11 kategori er til Brugerdefinerede funktioner, som du selv kan konstruere. Det er for omfattende at beskrive hver enkelt funktion i dette kompendium. Du kan i stedet hente hjælp i Excel omkring hver funktion se Sådan får du hjælp til en funktion, på side 14 for nærmere vejledning. Funktionskategorierne består af: Databasefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner Tekniske funktioner Finansielle funktioner Informationsfunktioner Logiske funktioner Opslag- og referencefunktioner Matematiske og trigonomiske funktioner Statistiske funktioner Tekstfunktioner Brugerdefinerede funktioner Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 13

Avancerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Sådan får du hjælp til en funktion Du kan aktivere hjælp til en indbygget funktion på to måder: 1. Du kan indtaste navnet på funktionen du ønsker hjælp til i opgaveruden. 2. Du kan aktivere hjælpen til en valgt funktion fra dialogboksen Indsæt funktion. Hjælp via opgaveruden Indtast navnet på den funktion du ønsker hjælp til, i opgaveruden. Figur 1 Indtast navnet på den ønskede funktion her Klik her Når du klikker på den grønne pil ved siden af tekstboksen, vil du se dette billede: 14 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede funktioner Figur 2 Excel viser om der findes flere oplysninger Hvis du klikker på det første søgeresultat, vil du se dette billede: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 15

Avancerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 3 Hjælp via dialogboksen Indsæt funktion Aktiver dialogboksen Indsæt funktion, og vælg den ønskede regnefunktion. 16 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede funktioner Figur 4 Klik her, når du har markeret en funktion Når du klikker på linket Hjælp til denne funktion, vil du se dette billede: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 17

Avancerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 5 18 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Databasefunktioner 4. Databasefunktioner Når du har brug for at analysere, om værdier på en liste opfylder en bestemt betingelse eller bestemte kriterier, kan du bruge en databasefunktion. På en liste, der for eksempel indeholder salgsoplysninger, kan du tælle alle rækker eller poster, hvor salget er større end 1.000 og mindre end 2.500. De indbyggede databasefunktioner har navne, der begynder med bogstavet "D". Disse funktioner indeholder tre argumenter: 1. Database 2. Felt 3. Kriterier. Databaseargumentet er området, der indeholder listen. Du skal medtage den række, der indeholder kolonneetiketterne i området. Feltargumentet er etiketten for den kolonne, du vil opsummere. Kriterieargumentet er det område, der indeholder overskrifterne samt én eller flere betingelser. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne DSUM() DMAKS() DMIN() DMIDDEL() Du kan anvende filen Databasefunktioner.xls som eksempel. Filen indeholder følgende: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 19

Databasefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Regnearket Database. Figur 6 Regnearket Kriterier. Figur 7 20 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Databasefunktioner Regnearket Beregninger. Figur 8 I regnearket Database er hele området navngivet som Database. Figur 9 I regnearket Kriterier er celle A1:H2 navngivet som Kriterium. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 21

Databasefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 10 DSUM() Placer din markør i regnearket Beregninger i celle B1. Denne celle skal vise hvor mange biler der er købt af mærket Opel (kriterium for mærke). Klik på knappen Indsæt funktion og vælg kategorien Database og funktionen DSUM. 22 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Databasefunktioner Figur 11 Når du klikker på OK knappen, ser du dette billede. Figur 12 Din markør er placeret i feltet Database. Klik nu på fanen Database. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 23

Databasefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 13 Indtast derefter navnet Database, som svarer til listeområdet for databasen. Figur 14 Skift til tekstboksen for Felt, og klik i fanen Database på celle F1, som er kolonnen for Købspriser. 24 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Databasefunktioner Figur 15 Skift til tekstboksen Kriterium. Klik på fanen Kriterier. Figur 16 Indtast derefter navnet kriterium, som er navnet på celleområde A1:H2. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 25

Databasefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 17 Når du klikker på OK knappen, ser du resultatet for den samlede købspris for alle biler af mærket Opel. Figur 18 DMAKS() Funktionen DMAKS() er anvendt i celle B2 til at beregne den dyreste bil af mærket Opel. 26 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Databasefunktioner Figur 19 Figur 20 DMIN() Funktionen DMIN() er anvendt i celle B3 til at beregne den billigste bil af mærket Opel. DMIDDEL() Funktionen DMDDEL() er anvendt i celle B4 til at beregne den gennemsnitlige pris for alle biler af mærket Opel. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 27

Databasefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 21 Figur 22 28 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner 5. Dato- og klokkeslætsfunktioner Med dato- og klokkeslætsfunktioner kan du analysere og arbejde med dato- og klokkeslætsværdier i formler. Hvis du for eksempel har brug for at benytte den aktuelle dato i en formel, skal du bruge regnearksfunktionen IDAG, som returnerer den aktuelle dato baseret på computerens system ur. En dato- og eller et klokkeslæt, er i princippet et serietal. Datoen 01-01-1900 svarer til serietallet 1. Datoen 02-01-1900 svarer til serietallet 2. Hvis et serietal med decimaler konverteres til en dato, vil decimalerne repræsentere klokkeslettet. Eksempelvis vil serietallet 1,25 repræsentere datoen 01-01-1900 06:00:00 Dette betyder at du kan fratrække to datoer fra hinanden og dermed beregne en tidsforskel, eller du kan addere en dato med et serietal og dermed beregne en fremtidig dato. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne IDAG() NU() DAG() MÅNED() ÅR() UGEDAG() Du kan anvende filen Tidsfunktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanen Tidsfunktioner, med disse oplysninger: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 29

Dato- og klokkeslætsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 23 IDAG() Placer markøren i celle B2. Klik på knappen Indsæt funktion. Vælg kategorien Dato og klokkeslæt og funktionen IDAG. Klik derefter på OK knappen. 30 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner Figur 24 Funktionen IDAG() er en af de få funktioner som ikke kræver et argument. Figur 25 Når du har klikket på OK knappen vil de se dags dato formateret som en dato i celle B2. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 31

Dato- og klokkeslætsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 26 NU() Funktionen NU() vil vise dags dato samt klokkeslæt. 32 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner Figur 27 Hvis du vil have tiden vist med sekunder, skal du aktivere menuen Formater/Celler og vælge et klokkeslæts format med sekunder. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 33

Dato- og klokkeslætsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 28 Du kan også konstruere dit eget format. 34 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner Figur 29 Figur 30 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 35

Dato- og klokkeslætsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 31 DAG() Funktionen DAG() returnerer dag værdien af en eksisterende dato. I Figur 31 findes dag værdien af celle B2, som returnerer værdien 15, da celle B2 indeholder den 15 ende dag i ottende måned år 2004. Figur 32 36 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner Figur 33 MÅNED() Funktionen MÅNED() returnerer værdien af Måned fra en eksisterende dato. ÅR() Funktionen ÅR() returnerer værdien af År fra en eksisterende dato. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 37

Dato- og klokkeslætsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 34 Figur 35 UGEDAG() Funktionen UGEDAG() kræver flere argumenter. 38 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Dato- og klokkeslætsfunktioner Argumentet Type anvendes til at angive om søndag er den første dag i uge (Amerikansk mønster) eller mandag er den første dag i ugen (Kontinental mønster). Figur 36 Figur 37 Formatere funktionen DAG() til at vise dagens navn Du kan med formateringskoder få vist resultatet af funktionen DAG() med fuldt navn. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 39

Dato- og klokkeslætsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 38 viser at celle B3 er formateret med den brugerdefinerede formatkode dddd. Figur 38 Beregning af tid i timer Tip! Hvis du skal beregne fortløbende tid i timer, eksempelvis hvor mange timer en person arbejder på en uge, skal du indtaste tiden i formatet tt:mm, eksempelvis 08:00 for en tid som starter kl. otte. For at lægge forskellige tidsintervaller sammen, skal du anvende den brugerformaterede kode [tt]:mm, for at få Excel til at summere et tidsforbrug i fortløbende timer. Figur 39 40 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekniske funktioner 6. Tekniske funktioner De tekniske funktioner udfører tekniske analyser. De fleste af disse funktioner er af en af følgende tre typer: 1. Funktioner til arbejde med komplekse tal 2. Funktioner til konvertering af værdier mellem forskellige talsystemer, for eksempel decimal-, hexadecimal-, oktal- og binære systemer 3. Funktioner til konvertering af værdier mellem forskellige målesystemer NB! De tekniske funktioner skal installeres fra Funktioner/Tilføjelsesprogrammer hvor du skal installere Analysis ToolPak. Figur 40 De tekniske funktioner er først tilgængelige når du har installeret Analysis ToolPak. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 41

Tekniske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 41 Den eneste funktion som gennemgås her, er funktionen KONVERTER(). KONVERTER() Du anvender funktionen KONVERTER() til at konvertere en værdi fra én måleenhed til en anden, eksempelvis fra Meter til Inches. 42 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekniske funktioner Figur 42 Funktionen kræver et argument for den mål enhed der konverteres fra, og et argument for den mål enhed der konverteres til. Figur 43 Du kan ikke slå disse argument op i hjælpen, og Microsoft har ikke dokumenteret argumenterne. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 43

Tekniske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 44 Argumenter til KONVERTER() funktionen Nedenstående tabel viser de engelske argumenter til funktionen KONVERTER(). De samme argumenter anvendes i den danske version af Excel. Type Beskrivelse Argument i Excel Weight and Mass Distance Time Gram Slug Pound mass U Meter Statute Mile Nautical mile Inch Foot Yard Angstrom Pica(1/72 in.) Year Day G Sg Lbm U M Mi Nmi In Ft Yd Ang Pica Y Day 44 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekniske funktioner Type Beskrivelse Argument i Excel Pressure Force Energy Power Magnetism Temperature Liquid Measure Hour Minute Second Pascal Atmosphere Mn of Mercury Newton Dyne Pound force Joule Erg Thermodynamic calorie IT calorie Electron volt Horsepower hour Watt-hour Foot-pound BTU Horsepower Watt Telsa Gauss Degree Celsius Degree Fahrenheit Degree Kelvin Teaspoon Tablespoon Fluid ounce Cup Pint Hr Mn Sec Pa Atm mmhg N Dyn Lbf J E C Cal ev HPh Wh flb BTU HP W T ga C F K tsp tbs oz cup pt Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 45

Tekniske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Type Beskrivelse Argument i Excel Quart Gallon Liter qt gal l 46 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Finansielle funktioner 7. Finansielle funktioner Finansielle funktioner udfører almindelige forretningsberegninger, for eksempel beregning af ydelserne på et lån, den fremtidige værdi eller nettonutidsværdien af en investering og værdien af obligationer eller kuponer. Almindelige argumenter for de finansielle funktioner omfatter: Fremtidig værdi (fv): Værdien af en investering eller et lån, når alle ydelser er betalt. Antallet af perioder (nper): Det samlede antal ydelser eller perioder for en investering. Ydelsen (ydelse): Det beløb, som periodevis betales til en investering eller et lån. Nutidsværdi (nv): Værdien af en investering eller et lån i begyndelsen af en investeringsperiode. Nutidsværdien af et lån er for eksempel det hovedbeløb, der er lånt. Rente (rente): Rentesatsen eller diskonteringssatsen for et lån eller en investering. Type (type): Det interval med hvilket ydelser betales i løbet af ydelsesperioden, for eksempel begyndelsen af måneden eller slutningen af måneden. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne YDELSE() R.YDELSE() H.YDELSE() Du kan anvende filen Finansielle funktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanen Finansielle funktioner, med disse oplysninger: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 47

Finansielle funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 45 I ovenstående fil skal der beregnes hvad det koster at afvikle et lån på kr. 250.000,00 i 10 måneder til en årlig rente på 9,25%. Celle B1 til B3 er navngivet som Hovedstol, Rente og Løbetid. Celle B6:K6 er navngivet som Termin. R.YDELSE() Funktionen R.YDELSE() anvendes til at beregne rentedelen i en given termin. Placer markøren i celle B7 og klik på Indsæt funktion. Vælg kategorien Finansiel og funktionen R.YDELSE. 48 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Finansielle funktioner Figur 46 Udfyld dialogboksen som vist i det næste billede. Figur 47 Når du klikker på OK knappen vises resultatet af beregningen. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 49

Finansielle funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 48 H.YDELSE() Funktionen H.YDELSE() anvendes til at beregne afdragsdelen i en given termin. Placer markøren i celle B8 og klik på Indsæt funktion. Vælg kategorien Finansiel og funktionen H.YDELSE. 50 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Finansielle funktioner Figur 49 Udfyld dialogboksen som vist i det næste billede. Figur 50 Når du klikker på OK knappen vises resultatet af beregningen. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 51

Finansielle funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 51 YDELSE() For at beregne den samlede ydelse kan du addere værdierne for R.YELSE og HYDELSE, men Excel indeholder funktionen YDELSE som beregner det samme resultat. Placer markøren i celle B9 og indsæt funktionen YDELSE. 52 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Finansielle funktioner Figur 52 Udfyld dialogboksen som vist i det næste billede. Figur 53 Når du klikker på OK knappen vises resultatet af beregningen. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 53

Finansielle funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 54 Du kan nu kopiere formler i celle B7:B9 ud i det resterende område. Figur 55 Marker dette område Peg på fyldhåndtaget. 54 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Finansielle funktioner Figur 56 Peg på Fyldhåndtaget Træk fyldhåndtaget ud til kolonne K. Træk fyldhåndtaget til kolonne K Figur 57 Du ser nu rentedelen og afdragsdelen for hver termin samt den samlede ydelse. Figur 58 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 55

Finansielle funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 56 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Informationsfunktioner 8. Informationsfunktioner Figur 59 Brug en informationsfunktion til at bestemme, hvilken datatype der er lagret i en celle. Informationsfunktioner omfatter en gruppe regnearksfunktioner, der betegnes som ER-funktioner. Hvis du vil vide, om en celle er tom, kan du bruge regnearksfunktionen ER.TOM til at bestemme, om en bestemt celle i området er tom. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne ER.TAL() ER.TEKST() ER.TOM() ER.FEJL() Du kan anvende filen Informations funktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanen Informationsfunktioner, med disse oplysninger: ER.TAL() Placer markøren i celle D2 og indsæt Informationsfunktionen ER.TAL. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 57

Informationsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 60 Anvend celle A2 som argument. Figur 61 Du ser nu at celle A2 ikke indeholder tal. 58 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Informationsfunktioner Figur 62 Figur 63 ER.TEKST() Indsæt funktionen ER.TEKST i celle C2. Anvend celle A3 som argument. ER.TOM() Indsæt funktionen ER.TOM i celle F2. Anvend celle A5 som argument. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 59

Informationsfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 64 Figur 65 ER.FEJL() Indsæt funktionen ER.FEJL i celle E2. Anvend celle A4 som argument. 60 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Logiske funktioner 9. Logiske funktioner Figur 66 Du kan anvende logiske funktioner til at undersøge om en betingelse opfyldes, og returnere én beregning hvis betingelsen opfyldes, og en anden beregning hvis betingelsen ikke er opfyldt. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne HVIS() ELLER() OG() Du kan anvende filen Logiske funktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanen Logiske funktioner, med disse oplysninger: HVIS() Placer markøren i celle E2 og indsæt funktionen HVIS. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 61

Logiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 67 Udfyld dialogboksen med nedenstående argumenter: Figur 68 I Figur 68 multipliceres celle A3 og A4, der som værdien i celle A3 er større eller lig med 10. Hvis dette ikke er tilfældet adderes de to celler med hinanden. 62 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Logiske funktioner Figur 69 Figur 70 ELLER() Placer markøren i celle C2 og indsæt funktionen ELLER. Udfyld dialogboksen med nedenstående argumenter. Du ser nu resultatet SAND, da blot den ene ELLER den anden celle skal opfylde de logiske betingelser. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 63

Logiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 71 Figur 72 OG() Placer markøren i celle D2 og indsæt funktionen OG. Udfyld dialogboksen med nedenstående argumenter. Da både den ene logiske funktion OG den anden logiske funktion opfyldes her, får du resultatet SAND. 64 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Logiske funktioner Figur 73 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 65

Logiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 66 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner 10. Opslag- og referencefunktioner Når du skal finde værdier på lister eller i tabeller, eller når du har brug for at finde en cellereference, kan du bruge opslags- og referencefunktionerne. Hvis du for eksempel søger efter en værdi i en tabel ved at sammenligne en værdi i den første tabelkolonne, skal du bruge regnearksfunktionen LOPSLAG. Brug regnearksfunktionen SAMMENLIGN for at bestemme placeringen af en værdi på en liste. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne INDEKS() LOPSLAG() VOPSLAG() SAMMENLIGN() Du kan anvende filen Opslagsfunktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanerne Finansiering, Database, Telefonliste, Avancesatser og Find. LOPSLAG() Du anvender funktionen LOPSLAG til at returnere en værdi fra en liste, hvor søgeværdien findes i lodret retning. Returværdien angives som et kolonne nummer fra listen. Placer markøren i fanen Telefonliste i celle H7. Indtast teksten Navn. Indtast teksten Lokalnummer i celle H8. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 67

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 74 De gule celler i regnearket er navngivet som telefonliste. Figur 75 De gule celler er navngivet som telefonliste Indtast teksten Per i celle I7. Placer derefter markøren i celle I8. 68 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Figur 76 Det er nu meningen du skal finde Pers lokalnummer fra telefonlisten. Indsæt funktionen LOPSLAG i celle I8. Udfyld dialogboksen med nedenstående argumenter. Figur 77 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 69

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 78 Figur 79 Opslagsværdi: Opslagsværdi er den værdi der søges efter. I Figur 76 er dette værdien Per, som er indtastet i celle I7. Tabelmatrix: Tabelmatrix er det område der søges i. I Figur 76 er det de gule celler, det vil sige området telefonliste. Kolonneindeks_nr: Kolonneindeks_nr er nummeret på den kolonne i tabelmatricen, som indeholder returværdien. I Figur 76 ønskes returværdien Lokalnummer, som er placeret i kolonne nummer 3 i tabelmatricen. Lig_med: Lig_med angiver om opslagsværdierne i tabelmatricen er sorteret stigende, hvis de ikke er sorteret, skal du angive værdien FALSK. 70 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Figur 80 Figur 79 viser at du får en forkert returværdi, hvis de udelader at angive argumentet Lig_med, da tabelmatricen ikke er sorteret. VOPSLAG() Hvis du skal finde en værdi i vandret retning, skal du anvende funktionen VOPSLAG. Skift til fanen Avancesatser. De røde celler er navngivet som avancesatser. Indtast teksten År i celle C8 og teksten Avance i celle C9. Indtast værdien 2001 i celle D8. Anvend funktionen VOPSLAG i celle D9 til at finde avancesatsen for år 2001. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 71

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 81 Da tabelmatricens opslagsværdier (række 1) i dette tilfælde er sorteret stigende, behøver du ikke at anvende argumentet Lig_med. Opslagsværdi: Opslagsværdi er den værdi der søges efter. I Figur 81 er dette værdien 2001, som er indtastet i celle D8. Tabelmatrix: Tabelmatrix er det område der søges i. I Figur 81 er det de røde celler, det vil sige området avancesatser. Rækkeindeks:Række Rækkeindeks er nummeret på den række i tabelmatricen, som indeholder returværdien. I Figur 81 ønskes returværdien Avance, som er placeret i række 2 i tabelmatricen. Lig_med: Lig_med angiver om opslagsværdierne i tabelmatricen er sorteret stigende, hvis de ikke er sorteret, skal du angive værdien FALSK. 72 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Figur 82 INDEKS() Du anvender funktionen INDEKS til at returnere en værdi fra en liste, hvor værdien findes i skæringspunktet mellem den række og kolonne du angiver. Aktiver fanen Finansiering. Celle B1 indeholder en Kombinationsboks, hvor du ser en liste med biler. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 73

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 83 Disse biler findes i fanen Database. Figur 84 Når du vælger en bil i Figur 83, vil rækkenummeret i databasen, for den valgte bil, blive vist i celle A7. Denne celle er cellekæden til Kombinationsboksen. Det vil sige at cellekæden viser hvilken række i databasen den valgte bil er placeret. 74 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Ved at kende rækkenummeret for den valgte bil, er det muligt at finde salgsprisen i databasen (kolonne 7 i Figur 84). Du finder salgsprisen ved hjælp af funktionen INDEKS. Placer markøren i celle B1 i fanen Finansiering. Figur 85 Indsæt herefter funktionen INDEKS. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 75

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 86 Når du klikker på OK knappen, vil du se, at Excel indeholder to varianter af funktionen INDEKS. Figur 87 Vælg den øverste, og udfyld dialogboksen med nedenstående argumenter: 76 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Figur 88 Når du klikker på OK knappen vil du se at salgsprisen på den valgte bil i kombinationsboksen, er kr. 74.480,-. Figur 89 Matrix: Argumentet Matrix anvendes til at angive det område der søges i. I dette tilfælde er det databaseområdet. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 77

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 90 Række: Argumentet Række anvendes til at angive nummeret på den række som indeholder den ønskede returværdi. I dette tilfælde er den valgte bil, som vises i celle A7 i fanen Finansiering. Kolonne: Argumentet Kolonne anvendes til at angive nummeret på den kolonne i tabelmatricen, som indeholder den ønskede returværdi. Funktionen INDEKS returnerer dermed den værdi som findes i skæringspunktet mellem den valgte række og kolonne i det område som angives i Tabelmatrix. SAMMENLIGN() Du anvender funktionen SAMMENLIGN til at sammenligne én værdi med en anden værdi i en liste. Skift til fanen Find. Placer markøren i celle C11 og indtast teksten HOF. 78 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Placer derefter markøren i celle C12 og indtast teksten Århus. Du skal nu finde den værdi i de grønne celler, som matcher HOF og Århus. Funktionen SAMMENLIGN skal nu anvendes til at finde hvilken række i de grønne celler værdien Århus er placeret i. Når rækkenummeret kendes, skal funktionen SAMMENLIGN igen anvendes til at finde kolonnenummeret for HOF. Til sidst skal begge funktioner kombineres med INDEKS, til at finde returværdien som matcher skæringspunktet for række og kolonne værdier, fra de to SAMMENLIGN funktioner. Det hele udføres således. Placer markøren i celle C13. Indsæt funktionen INDEKS() Figur 91 Vælg den første type og klik på OK knappen. Angiv Matrix til de grønne celler. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 79

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 92 Placer markøren i formellinjen, efter referencen E7. Figur 93 Klik her Indtast et semikolon [;] for at starte et nyt argument (argumentet for række). 80 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Klik på knappen som viser en sort pil, til højre for boksen Navn, for at indsætte en ny funktion. Figur 94 Klik her Vælg flere funktioner, som vises nederst. Figur 95 Vælg flere funktioner Vælg funktionen SAMMENLIGN. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 81

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 96 Udfyld dialogboksen med disse argumenter, men klik ikke på OK knappen: Figur 97 Placer markøren i formellinjen, mellem de to højre parenteser. 82 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Opslag- og referencefunktioner Figur 98 Du returnerer nu til funktionen INDEKS. Indtast et semikolon [;], for at starte argumentet for Kolonne. Indsæt igen funktionen SAMMENLIGN med disse argumenter. Figur 99 Luk dialogboksen med OK knappen. Du har nu prøvet at sammensætte tre funktioner i én formel. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 83

Opslag- og referencefunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 100 Du bør have denne formel Du kunne have fundet det samme resultat med denne formel i celle C13: =VOPSLAG(C11;B3:E7;SAMMENLIGN(C12;B3:B7;0);FALSK) eller denne formel: =LOPSLAG(C12;B3:E7;SAMMENLIGN(C11;B3:E3;0);FALSK) 84 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Matematiske og trigonomiske funktioner 11. Matematiske og trigonomiske funktioner Med matematiske og trigonometriske funktioner kan du udføre simple og komplekse matematiske beregninger, for eksempel beregning af den samlede værdi for et celleområde eller den samlede værdi for et celleområde, der opfylder en betingelse i et andet celleområde, eller afrunde tal. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne AFKORT() AFRUND() AFRUND.GULV() AFRUND.LOFT() HELTAL() REST() SUM.HVIS() MINVERT() MPRODUKT() Du kan anvende filen Mat og Trig.xls som eksempel. Filen indeholder fanerne Matematiske funktioner og Database. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 85

Matematiske og trigonomiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 101 AFKORT() Du anvender funktionen AFKORT() til at fjerne decimalerne fra et tal. Det vil sige du ændrer resultatet til et heltal. 86 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Matematiske og trigonomiske funktioner Figur 102 AFRUND() Du anvender funktionen AFRUND() til at fjerne eller reducere decimalerne fra et tal. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 87

Matematiske og trigonomiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 103 AFRUND.GULV() Funktionen AFRUND.GULV anvendes til at runde et tal ned ad. 88 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Matematiske og trigonomiske funktioner Figur 104 AFRUND.LOFT() Funktionen AFRUND.LOFT anvendes til at runde et tal op ad. Figur 105 HELTAL() Funktionen HELTAL vil altid runde et tal ned til nærmeste heltal, uanset om decimaltallet er større end en halv. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 89

Matematiske og trigonomiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 106 REST() Funktionen REST viser den værdi der er tilbage, når et tal divideres med en værdi. Du kan bruge denne funktion til at undersøge om en værdi ender med et lige eller ulige tal, eksempelvis til at teste CPRnumre. SUM.HVIS() Du kan med funktionen SUM.HVIS summerer værdierne i en kolonne i en liste, hvor et givent kriterium er opfyldt. Kriteriet kan være baseret på værdier i en anden kolonne i listen. Skift til fanen Database. Placer markøren i celle J1 og indsæt funktionen SUM.HVIS() med disse argumenter: 90 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Matematiske og trigonomiske funktioner Figur 107 MINVERT() og MPRODUKT() Du kan løse en ligning med flere ubekendte i Excel, ved hjælp af funktionerne MINVERT og MPRODUKT. Forestil dig at du har købt 4 bøffer, 3 flasker vin og 2 poser kartofler for kr. 265,00. Din kone vidste ikke du havde købt ind, så hun har købt 4 flasker vin, 6 bøffer og 3 poser kartofler til kr. 375,00. Svigermor som kommer og laver maden har også købt ind, hun har købt 3 bøffer, 1 flaske vin og 1 pose kartofler til kr. 135,00. Hvad koster bøfferne, vinen og kartoflerne? Bøfferne Vinen Kartoflerne = A ubekendt = B ubekendt = C ubekendt Du kan opstille tre ligninger som følgende: 4A + 3B + 2C = 265,00 6A + 4B + 3C = 375,00 3A + 1B + 1C = 135,00 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 91

Matematiske og trigonomiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Du kan løse beregningen således: Placer markøren i de røde celler i fanen Matematiske funktioner. Figur 108 Indsæt funktionen MINVERT med følgende argumenter: Figur 109 Du skal lukke formlen som en Matrice-formel, det gøres ved at holde [Ctrl]+[Shift] nede. mens du taster OK. 92 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Matematiske og trigonomiske funktioner Mens de røde celler er markeret, skal din formellinje vise denne formel: {=MINVERT(C9:E11)} Figur 110 Placer nu markøren i de blå celler og indsæt funktionen MPRODUKT med følgende argumenter: Figur 111 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 93

Matematiske og trigonomiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Denne formel skal også lukkes som en matrice-formel, det vil sige med [Ctrl]+[Shift]+Enter. Excel viser nu hvad de enkelte produkter har kostet. Figur 112 94 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner 12. Statistiske funktioner Statistik kan opdeles i to kategorier, henholdsvis praktisk statistik som beskæftiger sig med bearbejdning og præsentation af data, og teoretisk statistik som beskæftiger sig med sansynlighedsteori. Der er mange måder at anvende statistik på i praksis i Excel. Du har muligvis dine egne grunde til at ville bruge statistiske funktioner i Excel. Det følgende er blot eksempler på formålet med at anvende statistik: En salgschef vil estimere salget i næste kvartal (funktionen TENDENS). En lærer vil give karakterer ud fra en kurve, som er baseret på gennemsnitsresultater (MIDDEL eller MEDIAN eller muligvis endda HYPPIGST). En fabrikant, der kontrollerer produktkvalitet, er interesseret i det produktinterval, der ikke overholder de acceptable kvalitetsgrænser (STDAFV eller VARIANS). En markedsanalytiker ønsker oplysninger om, hvor mange svar i en undersøgelse der ligger inden for et svarinterval (FREKVENS) Dette kapitel viser anvendelse af nogle af de indbyggede statistiske funktioner i Excel, til behandling af praktisk statistik. Kapitlet viser først en kort gennemgang af de beskrevne funktioners opbygning samt anvendelse, derefter vises der tre konkrete eksempler, hvor de fleste funktioner kombineres se afsnittene Statistik grupperede data på side 121 Statistik stikprøve analyse på side 129 Statistik population kontra stikprøver på side 133. I dette afsnit lærer du hvorledes du opbygger formler med funktionerne ANTAL.BLANKE() FREKVENS() KOVARIANS() KVARTIL() MAKS() MIDDEL() Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 95

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner MIN() MEDIAN() STDAFV() TENDENS() TÆL() TÆLV() VARIANS() Du kan anvende filen Statistiske funktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanerne Statistik og Tendens. Figur 113 96 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 114 ANTAL.BLANKE() Åbn filen Statistiske funktioner og placer markøren i celle B19. Indsæt funktionen ANTAL.BLANKE med dette argument: Figur 115 MAKS() Funktionen returnerer værdien 2, som betyder der er 2 tomme (blanke) celler i området. Placer markøren i celle B14 og indsæt funktionen MAKS() med dette argument: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 97

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 116 MIN() Funktionen returnerer værdien 1024, som er det højeste (maksimale) tal i området. Placer markøren i celle B15 og indsæt funktionen MIN() med de gule celler som argument. Funktionen returnerer 12 som er det laveste (minimale) tal i området. 98 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 117 MIDDEL() Beregn med funktionen MIDDEL() de gennemsnitlige værdier af celleområdet B3:B12. Figur 118 Funktionen returnerer 149 som er gennemsnitsværdien (middel) i området. MEDIAN() Medianen er det midterste tal i en talrække, det vil sige værdierne i den ene halvdel af talrækken er større end medianen, og værdierne i den anden halvdel er mindre end medianen. Funktionen Median() vil returnere værdien 3,5 for ovenstående datasæt. Medianen er ikke nødvendigvis identisk med det aritmetiske Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 99

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 119 TÆL() gennemsnit hvilket datasættene i Figur 140 på side 116 vil vise, hvis Median blev beregnet. Placer markøren i celle B17 og indsæt funktionen TÆL med dette argument: Funktionen TÆL() returnerer værdien af celler i et område, som indeholder numeriske værdier. 100 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 120 TÆLV() Indsæt teksten Ole i celle B9. Placer markøren i celle B18 og indsæt funktionen TÆLV() med celleområdet B3:B12 som argument. Denne funktion returnerer antallet af celler med tal eller tekst. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 101

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 121 102 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 122 TENDENS() Skift til fanen Tendens. Marker celle D9:D13. Du skal nu med funktionen TENDENS() beregne det forventede salg for årerne 2004 2008. Indsæt funktionen TENDENS() med disse argumenter: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 103

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 123 Afslut formlen som en matrice-formel, det vil sige med [Ctrl]+[Shift]+[Enter]. 104 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 124 Tip! Hvis du havde markeret celle D4:D8 og trukket i fyldhåndtaget, ville Excel have beregnet de samme værdier. FREKVENS() Funktionen FREKVENS() beregner, hvor ofte værdier optræder i et interval af værdier, og returnerer en søjlevektor. Du kan bruge FREKVENS til at tælle antallet af prøveresultater, som falder inden for intervaller af resultater. Da FREKVENS returnerer en matrice, skal funktionen angives som en matrice-formel Åbn regnearket Statistiske funktioner og skift til fanen Frekvens. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 105

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 125 Du skal i dette regneark beregne hvor ofte værdierne i kolonne A optræder i de intervaller som vises i kolonne B, det vil sige i disse intervaller: <= 70 71 79 80 89 Hvis du placerer markøren i celle C2 og indsætter funktionen FREKVENS(), skal du angive disse argumenter: 106 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 126 Når du klikker OK vil du se resultatet 1. Marker derefter et område der har samme størrelse som værdierne i kolonne B det vil sige celle C2:C4. Tast F2 nu ser det ud som om du har skrevet formlen direkte i formellinjen. Afslut matrice-formlen med [Ctrl]+[Shift]+[Enter]. Du ser nu resultaterne 1, 2 og 4. I Kolonne A er der 1 værdi som er mindre eller lig med 70. Der er 2 værdier i intervallet 71 79 og 4 værdier i intervallet 80 89. Du kan bruge FREKVENS til at tælle antallet af prøveresultater, som falder inden for intervaller af resultater. KOVARIANS() Funktionen KOVARIANS() beregner kovariansen mellem to stokastiske variable. Brug kovarians til at bestemme sammenhængen mellem to datasæt. Du kan for eksempel undersøge, om der er en sammenhæng mellem høj indkomst og et højt uddannelsesniveau. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 107

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Skift til fanen Kovarians i filen Statistiske funktioner. Figur 127 Skift til fanen Kovarians. Placer markøren i celle C2 og indsæt funktionen KOVARIANS() med disse argumenter: Figur 128 NB! Du ser nu resultatet 5,2. Kovariansen er gennemsnittet af resultatet af standardafvigelsen for hvert datapar, det vil sige kolonne A og B. De to vektorer (dataområderne i kolonne A og B) skal have samme datastørrelse. Hvis Kovarians viser en positivt værdi, følger ændringerne i observationerne den samme retning. Hvis Kovarians viser et negativt tal, går ændringerne i observationerne i hver sin retning. For at relatere Kovarians til et dagligdags eksempel, kan man plotte højde og vægt for en række personer i et regneark. 108 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 129 Figur 129 viser en positiv Kovarians. Figur 130 Her følger observationerne nogenlunde den samme kurve. Hvorfor Kovarians er positiv Hvis personen i række 4 pludselig tager på, og vejer 142 kg. Vil Kovarians vise et negativt sammenhæng. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 109

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 131 Figur 132 Her er observationerne negativt rettede, da de går mod hinanden Hvis de viste personer alle vejede deres højde i cm. over 100, målt i kg., ville Standardafvigelse og Varians vise de samme værdier, og Kovarians ville afspejle et parallelt forløb. 110 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 133 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 111

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 134 KVARTIL() Funktionen KVARTIL() returnerer kvartilen i et givet datasæt. Kvartiler anvendes ofte i forbindelse med salgsdata og data fra statistiske undersøgelser for at inddele populationer i grupper. Du kan for eksempel bruge KVARTIL til at finde de 25% af populationen, der har den højeste indkomst. Syntaksen for KVARTIL() er: KVARTIL(vektor;kvart) Vektor er området med det aktuelle datasæt. Kvart angiver hvilken kvartil der ønskes. Du kan angive disse værdier for Kvart: Hvis kvart er returnerer KVARTIL 0 Minimumværdi 1 Første kvartil (25. fraktil) 2 Medianværdien (50. fraktil) 3 Tredje kvartil (75. fraktil) 4 Maksimumværdi Skift til fanen Kvartil i filen Statistiske funktioner. Placer markøren i celle B2. Indsæt funktionen KVATIL() med disse argumenter: 112 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 135 Du ser nu resultatet 3,5. Du kan ændre formlen til at anvende følgende værdier for argumentet Kvart (værdierne vises i celle D2:H2). Formlen er indtastet i celle D3:H3. Værdierne for argumentet Vektor er konstant celle $A$2:$A$9: Figur 136 VARIANS() Funktionen VARIANS() beregner variansen baseret på en prøve. Antag, at 10 stykker værktøj, der er udstanset på den samme maskine i en produktionsperiode, indsamles som en tilfældig stikprøve til måling af deres brudstyrke. Virksomheden indtaster brudstyrken for hvert af de indsamlede værktøjer i et regneark, og skal nu måle variansen for brudstyrken. Skift til fanen Varians i filen Statistiske funktioner. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 113

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Placer markøren i celle B2 og opret funktionen VARIANS() med disse argumenter: Figur 137 Funktionen returnerer 754,27 hvilket er den værdi som hver prøve i datasættet (kolonne A) adskiller sig fra middelværdien af datasættet. Nedenstående eksempel viser anvendelsen af VARIANS, hvor en gruppe personer angiver hvilken tid, de har anvendt på at køre fra deres hjem (i den samme by) til deres arbejdsplads. Figur 138 Kolonne E viser anvendelsen af VARIANS, hvor logiske værdier og tekst ignoreres. Kolonne G viser anvendelsen af VARIANSV, hvor logiske værdier og tekst beregnes. 114 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 139 STDAFV() Funktionen SDTAFV() estimerer standardafvigelsen på basis af en stikprøve. Standardafvigelsen er et mål for, hvor langt værdier ligger fra den gennemsnitlige værdi (middelværdien). Antag, at 10 stykker værktøj, der er udstanset på den samme maskine i en produktionsperiode, indsamles som en tilfældig stikprøve til måling af deres brudstyrke. Virksomheden indtaster brudstyrken for hvert af de indsamlede værktøjer i et regneark, og skal nu måle standardafvigelsen for brudstyrken. Skift til fanen Stdafv i filen Statistiske funktioner. Placer markøren i celle B2 og opret funktionen STDAFV() med disse argumenter: NB! Funktionen returnerer værdien 27,46 som er et mål for, hvor langt styrke værdierne (kolonne A) ligger fra den gennemsnitlige værdi (middelværdien). For de værdier som vises i kolonne A, er middelværdien 1328,6. Standardafvigelsen svarer til at beregne kvadratroden af Varians(). Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 115

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 140 Spredning Både Varians og Standardafvigelse beregner begge spredningen i forhold til det aritmetiske gennemsnit. Figur 140 viser to sæt data som begge viser gennemsnitsværdien 4,00. Der er imidlertid en signifikant forskel i datasættene, hvilket kan aflæses i varians og standardafvigelse. Hvis man ikke er rutineret i analyse af data, kan det være en hjælp af afbillede de enkelte data omkring gennemsnitsværdien. Figur 141 viser datasæt A plottet omkring det aritmetiske gennemsnit (MIDDEL funktionen i Excel). 116 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Figur 141 Figur 142 viser det samme billede men for datasæt B. Figur 142 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 117

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Beregn prøver eller hele mængder Nogle af ovenstående statistiske funktioner findes i to eller flere varianter, afhængig af om du skal beregne stikprøver eller hele populationer. Hvis du eksempelvis skal beregne Standardafvigelsen for et værktøjs brudstyrke, og du udtager prøver fra en produktion, skal du anvende funktionen STDAFV(). Hvis de værdier du beregner symboliserer hele produktionen det vil sige den samlede population, skal du i stedet anvende funktionen SDTAFVP(). Hvis du er i tvivl om hvilken funktion du skal anvende, kan du genkende populationsberegninger ved, at funktionerne slutter med et P. Nedenstående skema viser hvilke funktioner der findes for stikprøve og populationsberegninger: Standardafvigelse STDAFV() SDTAFW() STDAFVP() STDAFVPV() Beregner en prøve. Logiske værdier og tekst ignoreres. Beregner en prøve, herunder logiske værdier og tekst. Tekst og den logiske værdi FALSK har værdien 0. Den logiske værdi SAND har værdien 1. Beregner en population. Logiske værdier og tekst ignoreres. Beregner en population, herunder logiske værdier og tekst. Tekst og den logiske værdi FALSK har værdien 0. Den logiske værdi SAND har værdien 1. Varians VARIANS() VARIANSV() VARIANSP() VARIANSPV() Beregner variansen baseret på en stikprøve. Logiske værdier og tekst ignoreres. Beregner variansen beregnet på en stikprøve, herunder logiske værdier og tekst. Tekst og den logiske værdi FALSK har værdien 0. Den logiske værdi SAND har værdien 1. Beregner variansen for en population. Logiske værdier og tekst ignoreres Beregner variansen for en population, herunder logiske værdier og tekst. Tekst og den logiske værdi FALSK har værdien 0. Den logiske værdi SAND har værdien 1. 118 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner Hvis en bondemand har 238 køer som han malker hver dag, vil disse 238 køer udgøre populationen. Hvis bondemanden dagligt noterer mælkeproduktionen for hver ko, vil han danne et datasæt som repræsenterer mælkeproduktionen for en population. Hvis bondemanden, én dag har travlt, og kun noterer data for 24 køer, i stedet for alle 238 køer, vil datasættet repræsentere en stikprøve for den samlede population. Når der er tale om beregninger baseret på stikprøver, er det vigtigt at stikprøvekontrollen repræsenterer et gennemsnit. Hvis bondemanden kun noterer data fra de 24 køer som giver den højeste mælkeproduktion, vil stikprøvekontrollen ikke repræsentere et gennemsnit, og dermed ikke afspejle et korrekt billede. Det samme vil være tilfældet dersom det er de 24 køer med den laveste produktion, som anvendes til datasættet. For at opnå en repræsentativ stikprøvekontrol, skal man derfor udtage tilfældige stikprøver. Hvis der foretages målinger over flere perioder, kan man sikre sig at stikprøvekontrollen er repræsentativ, ved at tage en prøve fra hver ko over et givent interval. Hvis den samme ko måles flere gange, bør prøven foretages på forskellige tidspunkter. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 119

Statistiske funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 120 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik grupperede data 13. Statistik grupperede data Figur 143 Dette kapitel viser et praktisk eksempel på anvendelse af funktionerne MEDIAN() KVARTIL() VARIANS() STDAFV() Nedenstående regneark viser en oversigt over en virksomheds ansatte (227 ansatte) samt hvilken månedsløn de modtager. Da det vil være for tidskrævende (og uoverskueligt) at behandle hver enkelt ansat, viser Figur 144 i stedet en grupperet fordeling af de forskellige løntrin, opdelt i intervaller af 2000. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 121

Statistik grupperede data Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 144 Ovenstående intervaller er præcist afgrænset i intervaller á 2.000. Det er vigtigt at slutværdien i et interval ikke er identisk med startværdien i det næste interval. Hvis de enkelte ansatte blev behandlet (alle 227 observationer) kunne man i Excel anvende de indbyggede statistiske funktioner. Disse funktioner kan imidlertid ikke bruges, når der er tale om intervalgrupperede (klassificerede) data. For at forstå hvorledes ovenstående intervalgrupperede data kan beregnes i Excel, vises der først et eksempel på hvorledes de viste værdier beregnes med en lommeregner. Aritmetisk gennemsnit Hvis der er tale om 227 enkeltobservationer, kan det aritmetiske gennemsnit beregnes i Excel med funktionen MIDDEL(), eksempelvis ved at anvende funktionen =MIDDEL(A2:A228) Men når der er tale om grupperede data, kan funktionen MIDDEL() ikke anvendes. Det aritmetiske gennemsnit beregnes efter denne formel: Gns. = Sum(antal * midterværdi) observationer I Figur 144 kan det aritmetiske gennemsnit beregnes således: 122 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik grupperede data (15 * 15000) + (35 *17000) +... + (6 * 35000) 227 = 22.074 I Figur 144 kan det aritmetiske gennemsnit beregnes, hvis modellen ændres, således: Figur 145 I Figur 145 indeholder celle E2 denne formel: =MIDDEL(A2;C2) I Figur 145 indeholder celle F2 denne formel: =D2*E2 Det aritmetiske gennemsnit kan nu beregnes ved at dividere celle F13 med D3. Figur 146 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 123

Statistik grupperede data Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 147 Modus Ved modus forstås det interval, hvor tætheden af observationer er størst. Det vil i Figur 146 sige værdien 18 20.000 som har 42 observationer. Du kan også anvende midtpunktet i modusintervallet, det vil sige værdien 19.000. Median Medianen defineres som den værdi, som halvdelen af observationerne ligger over, og halvdelen af observationerne ligger under. Hvis man tager de enkelte observationer (227 observationer) og stiller dem op i stigende orden, vil medianen være 113,5 (227 personer / 2), som oprundes til 114. Det vil i en stigende orden være den midterste person. Medianlønnen vil derfor være den løn som er knyttet til den 114 person (observation). Problemet bliver blot at finde lønnen for person 114, da data er intervalgrupperet. I dette tilfælde en umulig opgave, da vi ikke kender de enkelte personers lønninger. Man skal derfor foretage et skøn over medianlønnen, som beregnes således: 124 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik grupperede data Man adderer antallet af observationer i de enkelte intervaller. I Figur 146 adderes antallet af observationer for hvert interval, det vil sige: 15 + 35 + 42 = 92 (3 intervaller med 92 observationer person 114 er endnu ikke nået). 15 + 35 + 42 + 41 = 133 (4 intervaller med 133 observationer person 114 er passeret). Dette betyder at person nummer 114 må ligge i det fjerde interval. Man kan nu beregne et skøn over medianlønnen. Dette gøres ved at finde hvor langt inde i intervallet personen ligger (114 92). De 114 er medianen, hvis de ansatte blev vist i stigende orden. De 92 er summen af interval 3. Medianpersonen må derfor ligge som nr. 22 i det fjerde interval (114 92 = 22). Der findes i alt 41 observationer i det 4. interval, person nr. 22 ligger derfor næsten i midten. Medianlønnen findes ved at beregne en lineær interpolation efter følgende formel: 114-92 Medianløn = 19.999 + 2.000 * = 21.073 41 Man forudsætter således indirekte, at observationerne er jævnt fordelt over et interval. Bemærk, at Medianlønnen er lidt lavere end det aritmetiske gennemsnit. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 125

Statistik grupperede data Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 148 Fraktiler og kvartiler Fraktiler knytter sig til medianbegrebet, idet medianen kan opfattes som 50% fraktilen i en opdeling. På en tilsvarende måde kan man operere med for eksempel 25% fraktilen eller 75% fraktilen. Disse kaldes henholdsvis den nedre kvartil og den øvre kvartil (kvartil = kvarter eller fjerdedele). Formålet med at anvende disse to mål sammen med medianen er at give indtryk af spredningen i lønningerne. Den nedre kvartil er den løn, som en fjerdedel af lønningerne ligger under, og tre fjerdedele ligger over. Den øvre kvartil er den løn, som en fjerdedel ligger over, og tre fjerdedele ligger under. Den øvre kvartil er altså den laveste løn, blandt den højestlønnede fjerdedel af de ansatte. Beregningen af disse kvartiler foregår efter de samme metoder som ved beregningen af medianen. Først finder man observationsnummeret og det relevante interval, og derefter anvendes lineær interpolation. 126 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik grupperede data I Figur 146 er den nedre kvartil observation 57 og den øvre kvartil nr. 170. Du kan beregne disse værdier med følgende formel i Excel: Figur 149 =NEDREKVARTIL(1;2;3;4; 227;1) = 57,5 =ØVREKVARTIL(1;2;3;4; 227;3)= 170,5 For at beregne lønnen for henholdsvis nedre og øvre kvartil, skal du anvende følgende formler: 57-50 Nedre kvartil = 17.999 + 2.000 * = 18.333 42 170-161 Øvre kvartil = 23.999 + 2.000 * = 24.899 20 Når man har beregnet medianen og kvartilerne, har man samtidig et simpelt mål for spredningen i fordelingen, idet afstanden mellem medianen og kvartilerne er et udtryk herfor. For at forstå den komplette beregning af modellen i Figur 146 kræves der en matematisk forståelse for opbygning af formler. Dette kursus henvender sig til kursister med lidt eller ingen matematisk baggrund, hvorfor den statistiske anvendelse af spredningsværdier Varians og Standardafvigelse til det viste eksempel ikke gennemgås her. Løsningen for ovenstående model vises imidlertid i Figur 150. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 127

Statistik grupperede data Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 150 128 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik stikprøve analyse 14. Statistik stikprøve analyse Figur 151 Dette kapitel viser et praktisk eksempel på anvendelse af funktionerne: VARIANS() STDAFV() HYPPIGST() Et laboratorium skal købe reagensglas fra en ny leverandør, da den tidligere leverandør har standset produktionen af reagensglas. Laboratoriet indhenter 10 prøver fra 2 forskellige leverandører, med krav om, at glastykkelsen skal være 1 mm. Prøverne fra de to leverandører registreres i et regneark: På baggrund af ovenstående prøver foretages der følgende beregninger: Gennemsnitstykkelsen for prøverne Medianen, det vil sige det punkt hvor 50% ligger over og 50% ligger under. Hyppigst leveret glastykkelse Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 129

Statistik stikprøve analyse Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 152 Som det fremgår af ovenstående beregninger er begge leverandører lige dygtige til at overholde kravene om en glastykkelse på 1 mm., da gennemsnit, median og hyppigst alle viser værdien 1 mm. Hvis man imidlertid kigger på datasættet i kolonne A og B, viser det sig at Leverandør A har mindre afvigelser end Leverandør B. Det er i dette eksempel nemt at se, blot ved at kigge på datasættet, men hvis der havde været 50 prøver vil det være umuligt at overskue variationen. Der foretages derfor en beregning af Varians samt Standardafvigelser således: Figur 153 Ovenstående beregninger viser at Leverandør A leverer en bedre kvalitet end Leverandør B, da Leverandør B har en større afvigelse i forhold til medianen. Beregningen af fraktilværdierne viser også at leverandør A yder en bedre kvalitet. 130 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik stikprøve analyse Figur 154 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 131

Statistik stikprøve analyse Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 132 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik population kontra stikprøver 15. Statistik population kontra stikprøver Figur 155 Dette kapitel viser hvorledes du beregner en komplet population. Nedenstående regneark danner grundlag for beregningen som viser 227 ansatte i en virksomhed, samt den løn hver ansat modtager. I stedet for at anvende celleområde B2:B228, er dette område i stedet navngivet som løn. Figur 156 viser beregningerne og kolonne G viser de anvendte formler. Da det er hele populationen der her beregnes er formlerne for Varians og Standardafvigelse beregnet ved hjælp af funktionerne Variansp() og Stdafvp(). Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 133

Statistik population kontra stikprøver Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 156 På baggrund af ovenstående datamængde i kolonne B, skal der nu udtages 20 stikprøver. Disse stikprøver er indsat i kolonne C og D. Figur 157 I kolonne G skal de samme beregninger foretages som vises i kolonne F, denne gang skal beregningerne imidlertid foretages på baggrund af stikprøverne i kolonne C og D. 134 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik population kontra stikprøver Figur 158 Figur 159 Som det fremgår af ovenstående er stikprøveudtagningen ikke nær så nøjagtig som hvis beregningen foretages på hele populationen. Celle H8 viser at den højeste løn er kr. 33.000 hvilket ikke er korrekt. Frekvensberegning På baggrund af ovenstående datasæt skal der nu beregnes hvor mange ansatte der findes i de forskellige lønintervaller, i grupper af 2000. Celle G2:G12 indeholder denne matrice-formel: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 135

Statistik population kontra stikprøver Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner {=FREKVENS(B2:B228;F2:F12)} De nedre intervaller er derefter indtastet i kolonne D: Figur 160 Værdierne i kolonne G som er beregnet ved hjælp af formler er derefter kopieret og indsat i regnearket som værdier, dette er udført således: Først er celle D1:G12 markeret hvorefter værdierne er kopieret til udklipsholder. Værdierne, som indeholder formler er derefter sat tilbage i regnearket som værdier (uden formler) ved hjælp af menuen Rediger/Indsæt speciel. Figur 161 136 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik population kontra stikprøver Herefter er kolonne A, B og C slettet. Figur 162 Figur 162 ligner nu modellen i Figur 144 på side 122. Hvis du udfører de beregninger som vises i Figur 150 på side 128, bør du få nedenstående resultat: Figur 163 Bemærk her at der kun vises 224 ansatte dette skyldes at der er 3 ansatte som har nøjagtig 36.000 i løn. Disse 3 ansatte indgår ikke i intervalberegningen fordi frekvensberegningen i kolonne C stopper ved 35.999. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 137

Statistik population kontra stikprøver Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 164 Hvis du sammenligner ovenstående statistiske beregninger med resultaterne fra Figur 158 på side 135, vil du se en forskel. Figur 165 Beregnet på den komplette population Beregnet på stikprøveudtagning Beregnet på intervalgruppering 138 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik Dataanalyse 16. Statistik Dataanalyse Figur 166 Excel indeholder et analyseværktøj, som automatisk kan danne en beskrivende statistik. Programmet skal imidlertid først indlæses som et tilføjelsesværktøj. Aktiver menuen Funktioner/Tilføjelsesprogrammer. Indlæs derefter værktøjet Analysis ToolPak. Du har nu fået adgang til et ekstra værktøj via menuen Funktioner/Dataanalyse. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 139

Statistik Dataanalyse Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 167 Aktiver analyseværktøjet Beskrivende statistik og klik på OK knappen. Udfyld dialogboksen Beskrivende statistik med nedenstående værdier: Figur 168 Hvis du vil vide hvad de forskellige indstillinger betyder, skal du klikke på knappen Hjælp som vil vise denne hjælpetekst: 140 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistik Dataanalyse Figur 169 Luk dialogboksen beskrivende statistik med OK knappen. Excel opretter nu et nyt regneark med disse værdier: Figur 170 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 141

Statistik Dataanalyse Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 142 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner 17. Tekstfunktioner Med tekstfunktioner kan du flytte tekststrenge i formler. Du kan for eksempel ændre bogstaver fra små til store eller aflæse længden på en tekststreng. Du kan også samle eller sammenkæde en dato med en tekststreng. Følgende formel er et eksempel på, hvordan du kan bruge funktionen IDAG med funktionen TEKST til at oprette en meddelelse, der indeholder den aktuelle dato og formaterer datoen i talformatet "dd-mmm-åå". Tip! ="Budgetrapport pr. den "&TEKST(IDAG(),"dd-mmmåå") Du kan også anvende tekstfunktionerne til at rydde op i importerede data, så de kan anvendes til statistiske analyser eller anden form for behandling. Dette kapitel viser hvorledes du anvender funktionerne FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE() HØJRE() LÆNGDE() MIDT() SMÅ.BOGSTAVER() STORE.BOGSTAVER() STORT.FORBOGSTAV() SØG() TEKST() UDSKIFT() VENSTRE() VÆRDI() Du kan anvende filen Tekstfunktioner.xls som eksempel. Filen indeholder fanerne Fjern Overflødige Blanke, Store Bogstaver, Små Bogstaver, Stort Forbogstav og Tekst. FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE() Funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE anvendes til at fjerne overskydende mellem rum fra en tekst. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 143

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Når data importeres fra andre programmer, eksempelvis database programmer, kan situationen opstå, at der vises for mange mellemrum i et ord. I nogle databasetabeller, anvendes der ofte en fast afgrænsning, eksempelvis 255 tegn i en kolonne. Når dette er tilfældet, vil Excel importere de overskydende mellemrum. Skift til fanen Fjern Overflødige Blanke, og placer markøren i celle E1. Figur 171 Kolonne D viser et eksempel på sammensatte værdier fra kolonne A, B og C. Indsæt funktionen FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE() i celle E1, med argumentet D2. 144 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner Figur 172 Kopier formlen ned til række 7. Excel viser nu værdierne fra kolonne D uden overskydende mellemrum. Figur 173 HØJRE() Du anvender funktionen HØJRE til at aflæse et bestemt antal karakterer fra højre side af en tekststreng. Skift til fanen Tekst. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 145

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 174 Filen viser nogle varenumre i kolonne A, som er bestemt for forskellige lande. Landekoden vises yderst til højre. Placer markøren i celle E2. Indsæt funktionen HØJRE med dette argument: Figur 175 Kopier derefter formlen ned til række 8. Du ser nu landekoderne for kolonne A. LÆNGDE() Funktionen LÆNGDE anvendes til at aflæse længden af en tekststreng, eksempelvis til at kontrollere længden af et telefonnummer eller længden af et CPR-nummer. 146 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner Placer markøren i celle C1 og indtast teksten Danske telefonnumre. Indtast derefter disse numre: Figur 176 Placer nu markøren i celle D2 og indsæt funktionen LÆNGDE med dette argument: Figur 177 Kopier formlen til række 8. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 147

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 178 MIDT() Som du nu kan se, kan du kontrollere om indtastningerne af danske telefonnumre er gyldige. Du anvender funktionen MIDT til at aflæse en værdi midt i en tekststreng. Du skal nu aflæse cifrene i varenumrene i kolonne A. Placer markøren i F2. Indsæt funktionen MIDT med dette argument: Kopier formlen til række 8. 148 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner Figur 179 Figur 180 Som du her ser, viser returværdien 4 karakter, fra venstre side af værdierne i kolonne A, startende på 4 position. Dit problem er blot, at du kun ønskede ciffer værdierne, og ikke eventuelle bindestreger. Dette problem løses senere. SMÅ.BOGSTAVER() Funktionen SMÅ.BOGSTAVER anvendes til at konvertere en tekst til små bogstaver. Skift til fanen Små bogstaver. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 149

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Placer markøren i celle B2. Indsæt funktionen SMÅ.BOGSTAVER med dette argument. Figur 181 Kopier formlen til række 8. STORE.BOGSTAVER() Funktionen STORE.BOGSTAVER SMÅ.BOGSTAVER. udføre det modsatte af Skift til fanen Store bogstaver. Figur 182 150 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner Indsæt funktionen STORE.BOGSTAVER i celle B2 og kopier formlen til række 8. Figur 183 Figur 184 STORT.FORBOGSTAV() Funktionen STORT.FORBOGSTAV konverterer en tekststreng til stort forbogstav, uanset hvordan tekststrengen er indtastet. Skift til fanen Stort Forbogstav. Indsæt funktionen STORT.FORBOGSTAV i celle B2 og kopier formlen til række 8. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 151

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 185 SØG() Funktionen SØG anvendes til at finde én tekststreng i en anden tekststreng. Du kan eksempelvis bruge denne funktion til at finde positionen af den sidste bindestreg i varenumrene i kolonne A i fanen Tekst. Skift til fanen Tekst. Placer markøren i celle H2 og indsæt funktionen SØG med disse argumenter: 152 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner Figur 186 Kopier formlen til række 8. Funktionen returnerer nu positionen af søgeteksten -, i I_tekst (celle A2), men starter først ved 4 position, da den første bindestreg på position 3 ikke ønskes. Figur 187 Du kan med denne viden, nu ændre funktionen MIDT i kolonne F, så du får de korrekte varenumre retur. Indsæt en ny kolonne mellem kolonne H og I. Indtast teksten NY MIDT i celle I1. Indsæt denne funktion i celle I2. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 153

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner =MIDT(A2;SØG("-";A2)+1;SØG("-";A2;SØG("-";A2)+1)-(SØG("- ";A2)+1)) Ovenstående formel vil vise de korrekte returværdier, på cifferværdierne i varenumrene i kolonne A. Figur 188 TEKST() Du anvender funktionen TEKST til at konvertere en værdi til tekst, i et specificeret talformat. Som talformat kan du anvende én af de indstillinger som gælder under menuen Formater/Celler/Tal. Det vil sige at en brugerformateringskode også kan anvendes. Hvis celle A1 indeholder værdien 19240, vil funktionen =TEKST(A1; dd-mm-åååå ) returnere værdien 03-09-1952. 154 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner Figur 189 Figur 190 UDSKIFT() Funktionen UDSKIFT anvendes til at udskifte én værdi med en anden værdi i en celle. Skift til fanen Tekst. Placer markøren i celle J2. Indsæt funktionen UDSKIFT med disse argumenter: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 155

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner For de varer som starter med varenummer AA, udskiftes teksten AA med 1xAA. Figur 191 Figur 192 VENSTRE() Funktionen VENSTRE anvendes til at finde et bestemt antal karakter fra venstre side i en tekststreng. Placer markøren i celle G2 i fanen Tekst. Indsæt funktionen VENSTRE med disse argumenter: Kopier formlen til række 8. 156 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tekstfunktioner VÆRDI() Du anvender funktionen VÆRDI til at konvertere en tekst til en numerisk værdi. Du kan efterfølgende formatere resultatet med en formateringskode. Placer markøren i celle M1 i fanen Tekst. Indtast teksten CPR-numre. Indtast værdien 191064-0122 i celle M2. Placer markøren i celle K2 i fanen Tekst. Indsæt denne funktion: Figur 193 =VÆRDI(VENSTRE(M2;2)&"-"&MIDT(M2;3;2)&"-"&MIDT(M2;5;2)) Ved hjælp af funktionerne VENSTRE og MIDT dannes der en tekst ud af de 6 venstre karakter fra celle M2. Returværdien er imidlertid en tekst, som konverteres til en gyldig dato med funktionen VÆRDI. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 157

Tekstfunktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 158 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Brugerdefinerede funktioner 18. Brugerdefinerede funktioner Hvis du bruger en bestemt kompleks beregning i mange formler eller beregninger, der kræver flere formler, fordi de eksisterende regnearksfunktioner ikke kan opfylde dine krav, kan du oprette brugerdefinerede funktioner. Disse brugerdefinerede funktioner oprettes ved hjælp af Visual Basic for Applications. Yderligere oplysninger om at oprette brugerdefinerede funktioner finder du i Visual Basic Hjælp. Som du har set, indeholder Excel en lang række indbyggede regnefunktioner, og langt flere dersom du installere de forskellige tilføjelsesprogrammer. Du har imidlertid også mulighed for at konstruere dine egne regnefunktioner. Dette er en stor fordel, dersom de indbyggede funktioner ikke opfylder dine behov. Sådan konstrueres en regnefunktion Dette kapitel viser ikke en detaljeret gennemgang af mulighederne for at konstruere egne regnefunktioner. Ønsker du at lære mere om dette emne, bør du deltage på kurset VBA programmering i Excel. Opret et nyt regneark. Gem regnearket med navnet Mine funktioner. Indtast nedenstående model: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 159

Brugerdefinerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 194 Test [Alt]+[F11] for at åbne Visual Basic for Applications til Excel. Afhængig af hvor mange tilføjelsesprogrammer du har indlæst vil du se et skærmbillede, som ligner nedenstående. Figur 195 Dobbeltklik her 160 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Brugerdefinerede funktioner Dobbeltklik i det lille vindue øverst til venstre, på navnet Mine funktioner. Figur 196 Højreklik på navnet Mine funktioner, og vælg menuen Insert/Module. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 161

Brugerdefinerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 197 Højreklik her og vælg Insert/Module Indtast denne kode i det vindue du ser til højre i skærmen: 162 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Brugerdefinerede funktioner Figur 198 Klik her og indtast nedenstående kode Figur 199 Afslut Visual Basic for Applications, for at returnere til Excel. Placer markøren i celle D2. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 163

Brugerdefinerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Klik på Indsæt funktion. Skift til kategorien Brugerdefineret, og find funktionen BEREGN_KOMMISSION. Figur 200 Figur 201 Kopier formlen til række 12. 164 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Brugerdefinerede funktioner Figur 202 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 165

Brugerdefinerede funktioner Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 166 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Sortering 19. Sortering Figur 203 Du kan i Excel sortere dine data i stigende eller faldende orden. Hvis du placerer din markør i det område der skal sorteres, og aktiverer menuen Data/Sorter, så vil du se nedenstående dialogboks: Figur 204 Hvis du vil sortere dine data kolonnevis, skal du klikke på knappen Indstillinger. Marker dette felt hvis du vil sortere dine kolonner Hvis dine kolonner indeholder data som svarer til måneder, kan du fra kombinationsboksen vælge en sorteringsrækkefølge, som matcher de indbyggede lister i Excel. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 167

Sortering Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 205 Tip! Hvis du sorterer dine data kolonnevis, og den yderste venstre kolonne er overskrifter, så skal du huske at den ikke skal medtages i sorteringsområdet. 168 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer 20. Diagrammer Figur 206 Diagrammer er velegnede til at skabe et hurtigt overblik over data. Du kan i Excel oprette mange forskellige typer af diagrammer. Søjlediagrammer, cirkeldiagrammer, kurvediagrammer og mange flere. Det er ofte nemmere at overskue data, hvis de vises. Figur 207 grafisk. Cirkeldiagrammer er velegnede til at vise fordelingen af totaler. Excel indeholder flere værktøjer, som gør det nemt at oprette et diagram. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 169

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 208 Sådan oprettes et søjlediagram Figur 208 viser tallene fra Figur 206, men uden formateringer. Figur 209 Hvis du vil oprette et søjlediagram, efter tallene vist i Figur 208, skal du markere celle A4-D9, som vist i Figur 209. Marker område A4:D9 Klik derefter på knappen Guiden Diagram værktøjslinjen. i Standard Excel viser nu dialogboksen Guiden Diagram, som i 4 trin, hjælper med at oprette det ønskede diagram. 170 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer Figur 210 Standard, når Guiden Diagram startes I det viste eksempel, ønsker der oprettet et 3-D diagram, det vil sige et søjlediagram med dybde. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 171

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 211 Dette eksempel opretter et 3-D diagram. Man kan se et eksempel, ved at holde musen nede på knappen Hold nede for at se et eksempel. 172 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer Figur 212 Dette eksempel vises.....hvis du holder venstre musetast nede på denne knap Trin 2 i Guiden viser hvilket dataområde fra regnearket, det viste diagram oprettes efter. Hvis man markerede et forkert område, inden man startede Guiden Diagram, har man her mulighed for at markere det korrekte område i regnearket. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 173

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 213 Hvis dataserien defineres som Række, vil perioderne blive vist på X aksen. Angiv om dataserien hentes fra rækkerne eller kolonnerne i det markerede område Som standard vil Excel anvende Kolonner som udgangspunkt for dataserien. 174 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer Figur 214 Hvis dataserien defineres som kolonne, vil regionerne blive vist på X aksen. Kolonner er standard I guidens trin 3 er det muligt at angive en diagramtitel, samt en værdi for data i X aksen og i Y aksen. I det viste eksempel er der ikke indsat værdier. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 175

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 215 Her kan indsættes en diagramtitel eksempelvis Salg læskedrikke Det femte og sidste trin giver mulighed for at vise diagrammet sammen med tallene i regnearket (standard) eller at vise diagrammet i et særskilt ark. Figur 216 Når guiden afsluttes ved klik på knappen Udfør, vil diagrammet blive vist. 176 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer Figur 217 Skub til diagrammet med musen, hvis det skal flyttes til en anden position Træk i kontrolhåndtagene, hvis diagrammet skal gøres større eller mindre Sådan oprettes et cirkeldiagram Et cirkeldiagram anvendes til at vise fordelingen af en værdi, som er sammensat af andre værdier. Cirkeldiagrammer viser typisk hvorledes et total salg fordeler sig over forskellige regioner eller perioder. Hvis du skal oprette et cirkeldiagram over de data som er vist i Figur 208, på side 170, skal du markere regionerne, vist i kolonne A, da disse skal vises som fordelingsnøgler. Dernæst skal du markere totalerne i kolonne E, da cirkeldiagrammet skal vise hver enkelt værdi. Værdierne opmærkes på én gang, ved først at markere celle A5 A9. Hold [Ctrl] nede, og marker celle E5 E9. Figur 218 Marker de skraverede celler, ved at holde [Ctrl] nede. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 177

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Klik derefter på knappen Guiden Diagram værktøjslinjen. i Standard Figur 219 Vælg diagramtypen Cirkel, og fortsæt til trin 2. 178 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer Figur 220 Trin 2 viser et eksempelbillede af diagrammet. Fortsæt til trin 3, for at oprette en diagramtitel. Figur 221 Indtast en diagramtitel Klik dernæst på fanen dataetiketter, for at vise den procentuelle fordeling Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 179

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner I trin 3 er fanen for dataetiketter markeret, og nedenstående værdier er valgt. Figur 222 Der ønskes vist en procentuel fordeling af de pågældende regioner I det sidste og fjerde trin, er der valgt at diagrammet skal oprettes i et særskilt ark. Figur 223 Herefter er Guiden Diagram afsluttet. Omstående Figur 224 viser cirkeldiagrammet, som er placeret i et særskilt Ark. 180 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Diagrammer Figur 224 Excel har oprettet denne diagramfane Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 181

Diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 182 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer 21. Avancerede diagrammer Figur 225 Diagram og analyseværktøjerne i Excel er tæt tilknyttet hinanden. Det er i dette kompendium ikke muligt at beskrive en dybdegående anvendelse af disse to værktøjer, men dette kapitel vil beskrive nogle af de mere avancerede områder omkring diagrammer. Bestanddelene i et diagram Dataområde Diagramtitel Y-akse data Dataserie Gitterlinjer X-akse data Forklaring Excel giver mulighed for at oprette en lang række af forskellige diagramtyper, som enten kan oprettes efter de diagram-skabeloner, som medfølger Excel, eller brugerdefinerede skabeloner. Du bør vælge en diagramtype, som stemmer overens med dine data. Dine data kan være indbyrdes afhængige, eller de kan være uafhængige af hinanden. XY grafer og Linjegrafer Figur 226 viser tre forskellige eksempler på dataserier. Tabel A viser en X og Y serie, hvor begge serier er tal. Tabel B viser en X serie som er tekst, og en Y serie som er tal. Det samme gør sig gældende for Tabel C. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 183

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 226 Tabel A er velegnet til XY grafer, hvor det er underordnet om X serien er stigende. Excel vil automatisk plotte dine data, på samme måde, som du ville gøre, hvis det skulle vises på papir. Figur 227 Tabel B er velegnet til en Linjegraf, hvor X serien betragtes som tekst. Hvert punkt på X aksen følger hinanden, uanset værdiernes rækkefølge. 184 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 228 Anvend en Linjegraf, hvis dine X- akse værdier er tekst Når du opretter linjegrafer, hvor X-aksen består af tal, indtastet som tekst, skal du huske at definere kategoriakseetiketterne, ellers vil din X-akse blive vist i stigende orden. Figur 229 Husk at definere disse etiketter, ellers vises X- aksen i stigende orden Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 185

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Tabel C viser tekster på X-aksen, og bør derfor være en Linjegraf, og ikke en XY Graf. Udglatte kurver Figur 228 viser en linjegraf, som knækker, hvor Datamærkerne vises. Du kan udglatte kurverne ved at aktivere dataserien fra diagramværktøjslinjen. Figur 230 Højreklik med musen på dataserien og vælg Formater dataserie. Vælg fanen Mønstre og klikke på afkrydsningsfeltet Udglatte kurve. 186 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 231 Du kan lave bløde kurver i Linjegrafer og XY grafer Figur 232 Diagram hvor kurven er udglattet Tilføje data til et diagram Du kan tilføje data til et eksisterende diagram således: Figur 233 viser et diagram, hvor dataserien Appelsiner ikke er medtaget. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 187

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 233 Marker din dataserie (Appelsiner), kopiere værdierne, klikke på diagrammet og klikke på Sæt ind i Standard værktøjslinjen. Figur 234 1. Kopier dataserien 2. Klik på diagrammet 3. Klik på Sæt ind Excel vil nu vise dataserien i diagrammet. 188 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 235 Figur 236 Slette data fra et diagram Ønsker du at slette en dataserie fra et diagram, skal du blot klikke én gang, på dataserien i diagrammet og derefter taste [Delete]. Marker dataserien og tast [Delete] Rediger serierækkefølge Du kan ændre rækkefølgende af dine dataserier, ved hjælp af dialogboksen Formater dataserie, fra fanen Serierækkefølge. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 189

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 237 Figur 238 Kategoriser en kategori Du kan i Excel opbygge kategorier for de data som vises på kategoriaksen. Kolonne A og B vises som X-akse værdier Figur 238 viser i kolonne B X-akse værdier, som man almindeligvis vil opsætter til et diagram. Disse data kan imidlertid inddeles i kategorier, som vist i kolonne A. 190 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer For at opbygge grafen, vist i Figur 239, skal du markere området A2:E11, og oprette et almindeligt søjlediagram. Figur 239 Indtast værdierne for kategorien i regnearket, det er hurtigere end at oprette løse tekstbokse Figur 240 Sammenkæde en titel eller tekstboks til en celle Du kan i Excel kæde en titeltekst eller en tekstboks, til indholdet i en celle. Dette udføres således: Opret det ønskede diagram. Klik én gang på titelteksten eller tekstboksen. Marker titelfeltet Klik i formellinjen, og tast [=]. Klik derefter på den celle, som indeholder den ønskede tekst. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 191

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 241 Du kan formatere teksten i titelfeltet eller tekstboksen, ved at markere boksen og derefter anvende Formatering værktøjslinjen. Figur 242 Benyt Formatering værktøjslinjen, til at ændre layoutet Rotere og hælde 3D diagrammer Du kan dreje eller hælde vinklen på dine 3D diagrammer. Opret det ønskede diagram. 192 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Højreklik med musen på diagrammet, og vælg hurtigmenuen 3Ddiagram. Figur 243 Hurtig oprettelse af diagrammer Den hurtigste metode til at oprette diagrammer, er ved at taste F11, efter du har markeret de ønskede dataserier. Excel vil som standard oprette et søjlediagram, som du kan ændre fra værktøjslinjen Diagrammer. Sådan ændrer du hurtigt vinklen på et 3D diagram Du kan hurtigt ændre vinklen på dine 3D diagrammer, ved at trække i hjørnerne med musen. Du skal dog passe på, for en forkert bevægelse med håndledet, kan hurtigt få Figur 244 til at ligne billedet i Figur 246. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 193

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 244 Træk i hjørnerne med musen for at ændre vinklen Figur 245 NB! Trækker du for meget med musen, risikerer du at diagrammet står på hovedet. 194 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 246 Figur 247 Plotte data omkring medianen Når du arbejder med statistiske data, kan det til tider være nemmere at overskue standardafvigelsen, hvis datasættet plottes omkring medianen. Dette afsnit viser hvorledes du henholdsvis plotter et enkelt datasæt i en XY Graf, samt hvorledes du plotter 2 datasæt omkring en medianen i en linjegraf. Plotte data i en XY Graf Marker datasæt B og klik på knappen Guiden diagram. Vælg diagramtypen XY-punkt. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 195

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 248 Klik derefter på Udfør for at afslutte Guiden diagram. Du ser nu denne graf. Figur 249 Dobbeltklik her Dobbeltklik på den grå baggrund som vises i grafen, for at fjerne farven. 196 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 250 Vælg Ingen Vælg Ingen Vælg indstillingerne Ingen for henholdsvis Kant og Område og klik på OK. Højreklik derefter på én af de vandrette gitterlinjer på Y-aksen og vælg hurtigmenuen Ryd. Figur 251 Højreklik på én af disse linjer Dobbeltklik derefter på ét af tallene på X-aksen og sæt disse indstillinger: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 197

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 252 Tilpas indstillingerne i højre side af dialogboksen. Aksemærkeetiketterne på X-aksen er nu væk. Dobbeltklik på ét af tallene på Y-aksen. I dialogboksen Formater akse, skal du vælge fanen Skala. Klik i feltet Værdiakse (Y) Krydsen ved: og indtast værdien 1, som svarer til medianen. 198 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 253 Vælg fanen Skala Indtast værdien for medianen her Du skal nu have denne graf: Figur 254 Plotte 2 datasæt i en kurve graf Hvis du vil vise spredningen omkring medianen for 2 datasæt, skal du anvende en kurvegraf. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 199

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Marker både datasæt A og B i regnearket og klik p knappen Guiden diagram. Vælg diagramtypen Kurvegraf. Vælg derefter typen Kurve med datamærker for hver værdi. Figur 255 Vælg denne type Luk Guiden diagram med Udfør knappen. Du ser nu dette diagram: Figur 256 Du kan formatere X-aksen, Y-aksen, Gitterlinjer og baggrund på samme måde, som beskrevet for XY-grafen i forrige beskrivelse. 200 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Avancerede diagrammer Figur 257 Figur 258 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 201

Avancerede diagrammer Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 202 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Fejlfinding 22. Fejlfinding Hvis en formel ikke kan evaluere et resultat korrekt, vises en fejlværdi. Fejlværdier kan for eksempel opstå, hvis du skriver tekst, hvor formlen forventer en numerisk værdi, hvis du sletter en celle, som en formel refererer til, eller hvis du benytter en celle, som ikke er lang nok til at vise resultatet. Fejlværdier kan også opstå på andre måder end med en formel. Hvis en formel for eksempel viser fejlværdien #I/T eller #VÆRDI!, kan en celle, som formlen refererer til, indeholde fejlen. Nedenstående skema viser nogle af de fejlværdier du kan støde på: Fejlværdi: Betydning: ##### Den indtastede talværdi er for lang til at være i cellen. Du kan tilpasse kolonnen ved at trække i rammen mellem kolonneoverskrifterne. Du har benyttet en formel, som frembringer et resultat, der er for langt til at være i cellen. Du kan tilpasse kolonnebredden ved at trække i rammen mellem kolonneoverskrifterne eller ved at ændre talformatet for cellen. For at ændre talformatet skal du klikke på Celler i menuen Formater, klikke på fanen Tal og derefter vælge et andet format. Når du subtraherer dato og klokkeslæt, skal du sørge for at opbygge formlen korrekt. I Microsoft Excel skal datoer og klokkeslæt være angivet som positive værdier. Hvis dato- eller klokkeslætsformlen frembringer et negativt resultat, vises #### i cellen. For at vise værdien skal du klikke på Celler i menuen Formater, klikke på fanen Tal og derefter markere et format, som ikke er et dato- eller klokkeslætsformat. #VÆRDI! #DIVISION/0! Der er skrevet tekst i formlen, hvor formlen kræver et tal eller en logisk værdi, for eksempel SAND eller FALSK. Teksten kan ikke oversættes til den korrekte datatype. Der indtastes eller redigeres en matrixformel, og der er trykket på ENTER. Der indtastes en cellereference, formel eller funktion som en matrixkonstant. Der er angivet et område til en operator eller funktion, som kræver en enkelt værdi og ikke et område. Der benyttes en ugyldig matrix i en af regnearksfunktionerne for matrixer. Der benyttes en cellereference til en tom celle eller til en celle, som indeholder nul som divisor. Hvis en operand er en tom celle, fortolkes den tomme celle som et nul. Der er indtastet en formel, som indeholder en eksplicit division med nul (0), for eksempel =5/0. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 203

Fejlfinding Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner #NAVN? #I/T #REFERENCE! #NUM! #NUL! Navnet i formlen er slettet, eller der benyttes et navn, som ikke eksisterer. Der er skrevet tekst i en formel uden at omslutte teksten med dobbelte anførselstegn. Det indtastede fortolkes som en navn, selvom det skulle være tekst. Der er udeladt et kolon (:) i en områdereference. Der angives en forkert værdi for opslagsværdien argument i regnearksfunktionerne VOPSLAG, SLÅOP, SAMMENLIGN eller LOPSLAG. Regnearksfunktionen VOPSLAG eller LOPSLAG benyttes for at finde en værdi i en usorteret tabel. Der benyttes et argument i en matrixformel, der ikke indeholder samme antal rækker eller kolonner som det område, der indeholder matrixformlen Der udelades et eller flere argumenter til en indbygget eller brugerdefineret regnearksfunktion. Der benyttes en brugerdefineret regnearksfunktion, som ikke er tilgængelig. Der er slettet celler, som andre formler refererer til, eller der er indsat flyttede celler oven i celler, som andre formler refererer til. Der benyttes en fjernreference for et program, som ikker kører, eller for et DDE-emne (Dynamic Data Exchange), for eksempel "system", som ikke er tilgængelig. Der benyttes et ikke-acceptabelt argument i en funktion, som kræver et numerisk argument. Der benyttes en regnearksfunktion, som gentages, for eksempel IA eller RENTE, og funktionen kan ikke finde et resultat. Der er indtastet en formel, der frembringer et tal, som er for stort eller for lille til at være repræsenteret. Der benyttes en forkert områdeoperator eller cellereference. Hvis du i et regneark har svært ved at finde en fejlkilde, kan du anvende menuen Funktioner/Revision. 204 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelser Øvelser Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 205

Øvelser Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner De første syv øvelser i dette materiale kan opfattes som repetition fra grundkurset. Hvis det er længe siden du sidst har arbejdet med Excel, anbefales det at du løser disse 7 øvelser. Hvis du er rutineret i Excel kan du kaste dig direkte ud i de avancerede øvelser som starter fra øvelse 8. I nogle af øvelserne bliver du bedt om at afslutte øvelsen uden at gemme dine ændringer. Derved er du tvunget til at gentage øvelsen, hvis du på et senere tidspunkt har brug for at genskabe dine data (løsninger), hvorved du bliver mere rutineret i brugen af Excel. 206 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 1 Øvelse 1 Formål Anvende logiske regnearksfunktioner i kombination med statistiske funktioner. Blandt de indbyggede regnearksfunktioner i Excel, findes en logisk funktion HVIS, som gør det muligt at undersøge en betingelse. HVIS funktionen kræver at man undersøger om en betingelse er opfyldt. Hvis betingelsen opfyldes udfører funktionen én beregning, i modsat fald en anden beregning. Henvisninger Se Logiske funktioner - side 61. Se Statistiske funktioner - side 95 Figur 259 Øvelse Start Excel. Omdøb fanen Ark1 til Logiske Funktioner. Gem filen med navnet Øvelser. Figur 259 viser en tabel, som indeholder eksamenskarakter. Hvis elevens gennemsnit er mindre end 6,5 (beregnes i kolonne F) vil eleven ikke bestå eksamen. Er gennemsnitskarakteren nøjagtig 6,5 eller større, vil eleven bestå. Kolonne celle G4 indeholder formlen: =HVIS(F4<6,5; Ikke bestået ; Bestået ) Opret ovenstående model. Anvend funktionen MIDDEL i kolonne F, og funktionen HVIS i kolonne G. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 207

Øvelse 1 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 208 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 2 Øvelse 2 Formål Anvende navngivne områder. Når du behandler store datamængder kan det være en fordel at refererer til et område-navn, i stedet for cellereferencer. Med områdenavne er det nemmere at konstruere formler, og det er efterfølgende nemmere at aflæse hvorledes en formel er opbygget. Denne øvelse viser hvorledes du opbygger en finansiel beregning. Hvis du i din hverdag ikke anvender finansielle beregninger, kan du i stedet bruge øvelsen som træning i, at anvende navngivne områder. Henvisninger Se Finansielle funktioner side 47. Figur 260 Øvelse Skift til fanen Ark2 i filen Øvelser. Omdøb fanen til Finansielle funktioner. Opret nedenstående model. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 209

Øvelse 2 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 261 Du skal nu navngive cellerne i kolonne B med teksterne i kolonne A. Dette udføres således: Marker cellerne A1:B4. Aktiver menuen Indsæt/Navn/Opret. Figur 262 Klik OK til markeringen Venstre kolonne. Placer nu markøen i celle B1. Bemærk at navnet Hovedstol nu vises i Boksen Navn. Boksen Navn Du har nu oprettet nogle navne. Disse navne kan nu anvendes i dine formler. Beregn ved hjælp af funktionen YDELSE i celle B4, hvad det koster at afvikle ovenstående lån. 210 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 2 Figur 263 Prøv om du med funktionen ABS kan gøre værdien positiv. Funktionen ABS fjerner fortegnet fra negative tal. Gem filen med ændringerne. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 211

Øvelse 2 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 212 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 3 Øvelse 3 Formål Anvende navngivne områder. Frysning af ruder. Denne øvelse viser hvorledes du nemt kan opbygge formler ved hjælp af navngivne områder. Hvis du i denne øvelse ikke anvendte områdenavne, men i stedet cellereferencer, ville det tage næsten 5 minutter at opbygge beregningerne. Derudover viser øvelsen hvorledes du senere hen kan udvide navneområder, samt hvorledes du bevarer overblikket over dit regneark ved at fastfryse værdierne i række 1 og 2. Henvisninger Følg instruktionen i øvelsen. Figur 264 Øvelse Skift til fanen Ark3 i filen Øvelser. Omdøb fanen til Navngivne områder. Indtast nedenstående model. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 213

Øvelse 3 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Du skal konvertere værdierne i kolonne A til de valutaer som vises i kolonne B G. Formlen hedder: Figur 265 Værdi / Kurs * 100 Udfør ovenstående beregning ved hjælp af navngivne områder. Kopier modellen ned til række 102 således: Marker celle A11:G12. Træk derefter i fyldhåndtaget ned til række 102. Tilpas evnt. modellen, så dine navngivne områder også omfatter rækkerne ned til 102. Du udvider et navngivent område fra menuen Indsæt/Navn/Definer. Når du ruller nedad i regnearket, kan du ikke se overskrifterne i række 1 og 2. Dette løses således: Flyt markøren til celle A2. Aktiver menuen Vindue/Frys ruder. Med denne menu, kan du fastfryse de rækker som befinder sig oven over din markør (eller de kolonner som befinder sig til venstre for din markør). 214 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 3 Tip! Hvis du vil frigøre frysningen, skal du blot klikke på menuen Vindue/Frigør ruder. Gem filen med ændringerne. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 215

Øvelse 3 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 216 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 4 Øvelse 4 Formål Anvendelse af absolutte celleadresser. Transponere data. Denne øvelse er en træning i opbygning af formler hvor du skal anvende absolutte cellereferencer. Du skal i øvelsen selv vurdere hvilke cellereferencer der skal låses. Dernæst viser øvelsen hvorledes du kan kopiere vandrette data til et andet sted i regnearket så data vises i lodret retning. Dette kaldes at transponere data. Henvisninger Du låser en cellereference mens formlen opbygges, ved at taste F4 umiddelbart efter cellereferencen. Figur 266 Øvelse Indsæt et regneark i filen Øvelser. Omdøb det nye regneark til Blomster. Opret nedenstående model. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 217

Øvelse 4 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Beregn de solgte stk. i række 6 og kolonne F. Du skal nu kopiere blomsternavnene til celle A10, men navnene skal vises lodret, da der skal indtastes en pris i kolonne B. Dette udføres således: Kopier navnene fra celle B1:E1. Placer markøren i celle A10. Figur 267 Aktiver menuen Rediger/Indsæt Speciel. Marker feltet Transponer i nederste højre hjørne. Marker dette felt Luk dialogboksen Indsæt Speciel med OK knappen. Indtast teksten Pris i celle B9. Indtast derefter nedenstående priser: 218 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 4 Figur 268 Figur 269 Beregn de solgte værdier efter ovenstående priser i række 7 og kolonne G. Gem filen med ændringerne. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 219

Øvelse 4 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 220 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 5 Øvelse 5 Formål Anvendelse af reference operatorer. Du anvender reference operatorer til at finde en værdi som skærer en defineret kolonne og række. Det er til tider nemmere at finde en bestemt værdi i en bestemt række, som skærer en bestemt kolonne ved hjælp af reference operatorer, frem for at anvende opslagsfunktioner. Denne øvelse viser hvorledes du nemt kan finde hvor mange Tulipaner der er solgt i Odense uden at anvende opslagsfunktioner. Henvisninger Følg instruktionen i øvelsen. Figur 270 Øvelse Udvid modellen Blomster til nedenstående: Aktiver menuen Funktioner/Indstillinger. Klik på fanen Beregning, og marker i nederste højre hjørne, at du vil acceptere Etiketter i formler. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 221

Øvelse 5 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 271 Disse indstillinger gælder kun for den aktive projektmappe Klik her for at markere indstillingen Placer markøren i celle B16. Indtast nu denne formel der skal være mellemrum mellem produktnavn og bynavn: =Tulipaner Odense Figur 272 Symbolet mellemrum anvendes til at angive et skæringspunkt mellem de indtastede værdier. I dette tilfælde ønsker du at finde skæringspunktet mellem kolonnen Tulipaner og rækken Odense. Du kan kun anvende denne metode, hvis Excel accepterer Etiketter i formler. 222 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 5 Gem filen. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 223

Øvelse 5 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner 224 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 6 Øvelse 6 Formål Beregninger ved hjælp af Etiketter. Udfylde data i en kolonne ved hjælp af Serie fyld. Når du opbygger formler som skal beregne mange rækker eller mange kolonner kan du anvende kolonneoverskriften eller rækkeoverskriften i din formel. Denne teknik ligner metoden med områdenavne, bortset fra, at du ikke behøver at bruge tid på at definere navneområder. Denne øvelse viser hvorledes du nemt kan beregne hele kolonner, blot ved at anvende kolonnens overskrift i din formel. Øvelsen viser også hvorledes du kan beregne en hel kolonne på én gang, uden at skulle bruge tid på at kopiere formlen ned ad gennem rækkerne. Henvisninger Følg instruktionen i øvelsen. Øvelse Opret nedenstående model i et nyt ark i filen Øvelser. Navngiv arket som Øvelse 6. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 225

Øvelse 6 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 273 Placer markøren i celle B2. Indtast værdien 10. Marker igen celle B2. Aktiver menuen Rediger/Fyld/Serie. Angiv disse værdier: Figur 274 Husk at markere kolonne 226 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 6 Indsæt derefter disse værdier i kolonne C. Figur 275 Figur 276 Marker område D2:D8. Indtast denne formel (du må ikke taste Enter): =solgte enheder*pris Hold [Ctrl] tasten nede og tast [Enter] for at lukke formlen. Denne formel kopieres ud i det markerede område hvis du holder [Ctrl] tasten nede og taster [Enter] Formater værdierne i kolonne D til at vise tusindetalsseparator og 2 decimaler. Dette udføres fra menuen Formater/Celler. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 227

Øvelse 6 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 277 Du har i denne øvelse set hvorledes du kan anvende kolonneoverskrifter i dine beregninger, uden at oprette navneområder. Excel har også her anvendt Etiketter i formlerne. Gem ændringerne i filen. 228 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 7 Øvelse 7 Formål Arbejde med sammensatte funktioner. Der kan være tidspunkter hvor du ønsker at kombinere én indbygget regnefunktion med en anden indbygget regnefunktion. Denne øvelse viser hvorledes dette udføres i Excel. Henvisninger Følg instruktionen i øvelsen. Figur 278 Øvelse Opret nedenstående model i et nyt ark i filen Øvelser. Navngiv arket som Øvelse 7. Indsæt funktion Placer markøren i celle B4. Klik på knappen Indsæt funktion (se billedet). Vælg kategorien Logisk og find funktionen HVIS. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 229

Øvelse 7 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 279 Figur 280 Klik på OK og opret disse argumenter: Placer nu markøren i celle B5. Klik på knappen Indsæt funktion, og indsæt funktionen HVIS. Du skal nu oprette en formel som at multiplicere celle B2 med B3, HVIS den ene ELLER den anden celle er større end 10, ellers skal cellerne adderes. Dette udføres således: 230 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 7 Figur 281 Placer markøren i den første tekstboks (Logisk_test). Figur 282 Klik derefter på den knap som viser en sort pil, ved siden af Boksen Navn. Klik her Vælg Flere funktioner, som vises nederst. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 231

Øvelse 7 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 283 Figur 284 Vælg denne gang funktionen ELLER. Klik på OK knappen. 232 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 7 Figur 285 Du er ved at indsætte én funktion i en anden funktion Figur 286 Udfyld dialogboksen for ELLER med disse argumenter du må ikke klikke på OK knappen. For at returnere til funktionen HVIS, skal du i formellinje klikke på ordet HVIS. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 233

Øvelse 7 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 287 Klik inde i ordet HVIS Excel returnerer nu til den foregående dialogboks. Figur 288 Udfyld de sidste to argumenter således: 234 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 7 Figur 289 Figur 290 Klik på OK knappen for at lukke HVIS funktionen. Placer markøren i celle B6. Opret en funktion som multiplicere celle B2 med B3 HVIS den ene OG den anden celle er større end 10, ellers skal de adderes. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 235

Øvelse 7 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 291 Gem filen. 236 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 8 Øvelse 8 Formål Formålet med denne øvelse er at vise dig hvorledes du anvender opslagsfunktionerne i Excel. Øvelsen viser både hvordan du anvender et lodret opslag samt et vandret opslag. Henvisninger Se Opslag- og referencefunktioner side 67. Øvelse Indsæt en ny fane i filen Øvelser. Navngiv fanen som Øvelse 8. Opret nedenstående opstilling i arket Øvelse 8. Figur 292 Opret i celle E3 en opslagsfunktion med funktionen LOPSLAG, som anvender celle E2 som værdicelle, for et opslag i området A3:B10. Opslaget skal returnere værdien fra kolonne 2 i opslagsområdet (Pris). Afprøv funktionen ved at indtaste forskellige varenumre i celle E2. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 237

Øvelse 8 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 293 Figur 294 Det opslag du her har udført, er et lodret opslag. Du kan også anvende vandret opslag ved hjælp af funktionen VOPSLAG. Udvid modellen så den ligner nedenstående billede. Prøv på egen hånd at oprette den formel, som finder prisen for varenummeret i celle E2. Derefter skal rabatten beregnes på varegruppen, og rabatten skal fratrækkes prisen. Du skal anvende tekstfunktionen VENSTRE til at returnere begyndelsesbogstavet for varenummeret. Derefter skal du anvende et VOPSLAG til at finde rabatsatsen. Gem filen med ændringerne. 238 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 9 Øvelse 9 Formål Formålet med denne øvelse er at vise et resultatdiagram, for en virksomhed. Øvelsen kunne lige såvel afspejle resultatet af en laboratorieanalyse eller et produkts kvalitet. Øvelsen viser ligeledes hvorledes du ved hjælp af værktøjslinjen Tegning, kan tilføje forklaringer og symboler til et diagram. Hvis du er vant til at arbejde med PowerPoint, vil du have nemt ved at anvende værktøjslinjen Tegning. Henvisninger Avancerede diagrammer se side 183. Spørg instruktøren hvis du får brug for hjælp. Øvelse En virksomhed afsætter 10000 enheder, til kr. 10,00 per enhed. De variable stykomkostninger udgør kr. 5,00. Virksomhedens faste omkostninger er kr. 20.000,00. Indsæt et nyt regneark i mappen Øvelser. Navngiv det nye ark som Øvelse 9. Opret en linjegraf, som viser virksomhedens Omsætning og totale omkostninger. Indsæt ved hjælp af værktøjslinjen Tegning, forklaringer som viser Nettofortjenesten, Faste omkostninger og Sikkerhedsmargen. Dit diagram skal ligne nedenstående billede. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 239

Øvelse 9 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 295 Nedenstående figur viser hvilke elementer der er anvendt i værktøjslinjen Tegning. Figur 296 Denne klammeparentes er roteret Anvend Figurer/Klammeparentes Tekstboks Streg Gem mappen Øvelser med ændringerne. 240 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 10 Øvelse 10 Formål Arbejde med statistiske funktioner. Du skal, i denne øvelse beregne tendensen for en afsætning. Øvelsen kunne lige såvel afspejle indlæggelser på et hospital eller nødopkald til en alarmcentral. Det essentielle i øvelsen er at du skal beregne nogle fremtidige værdier, hvor du kun kender nogle faktuelle årstal samt datatal. Henvisninger Se Statistiske funktioner side 95. Øvelse Opret et nyt regneark i mappen Øvelser med navnet Øvelse 10. Løs nedenstående: Et firma sælger i årerne 1989 1992 følgende antal reoler. 1989 = 411 stk. 1990 = 530 stk. 1991 = 120 stk. 1992 = 370 stk. Beregn ved hjælp af TENDENS hvad firmaet kan forvente at sælge i årerne 1993 1997?. Vis resultatet i heltal. Figur 297 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 241

Øvelse 10 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Gem øvelsen med ændringerne. Prøv ved hjælp af Fyldhåndtaget at se hvilke værdier Excel selv ville beregne. 242 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 11 Øvelse 11 Formål Arbejde med opslagsfunktioner. Denne øvelse viser hvorledes du finder en værdi i et andet regneark ved hjælp af en opslagsfunktion. Øvelsen er derved lidt sværere end Øvelse 8, hvor opslagene fandt sted i det samme regneark. Henvisninger Se Opslag- og referencefunktioner side 67. Øvelse Opret en kopi af fanen Blomster. Navngiv kopien som Øvelse 11. Opret igen en kopi af fanen Blomster. Navngiv kopien som Blomsterpriser. Slet række 9 16 i fanen Øvelse 11. Figur 298 Slet række 15 16 og 1 8 i fanen Blomsterpriser. Rediger formlerne i fanen Øvelse 11, så formlerne i række 7 og kolonne G refererer til priserne i fanen Blomsterpriser. Udvid modellen i Øvelse 11 til nedenstående: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 243

Øvelse 11 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Indsæt i celle B11 en kombineret funktion af VOPSLAG (blomsternavnet) og SAMMENLIGN (bynavnet) som gør det muligt at se et tal fra tabellen i celle A1:E5, når man indtaster et bynavn eller et produkt i celle B9 og B10. Gem filen Øvelser. 244 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 12 Øvelse 12 Figur 299 Formål Indtastning af statistiske data. Denne øvelse viser hvilke overvejelser man bør foretage sig, inden man begynder registrering af data, som skal anvendes til statistiske formål. Et hospital skal registrere planlagte, lokale og akute bedøvelser for forskellige anæstesiafdelinger. Hospitalet opretter nedenstående regneark: De gule felter angiver formelceller. En ny bruger skal nu registrere Lokalbedøvelser for afdeling Z, og indsætter en ny række mellem række 27 og 28. Derefter registrerer brugeren værdien 3 for hver måned, som vist i Figur 300. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 245

Øvelse 12 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 300 Da brugeren kun sporadisk arbejder med Excel, ser brugeren ikke, at beregningerne i totalfelterne ikke opdateres. Du skal nu løse ovenstående problemstilling. Henvisninger Følg instruktionen i øvelsen. Figur 301 Øvelse Opret et nyt regneark, og navngiv arket som Registrering af anæstesier. Opret nedenstående data. Navngiv fanen Anæstesier. 246 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 12 Figur 302 Marker derefter det udfyldte område. Du kan markere et sammenhængende område ved at taste [Ctrl]+[Shift]+[apostrof], mens markøren befinder sig i én af de udfyldte celler. Anvend den apostrof som vises til højre for tasten [ø]. Figur 303 Aktiver menuen Indsæt/Navn/Definer. Ret de foreslåede navn afdeling til Database. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 247

Øvelse 12 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 304 Figur 305 Luk dialogboksen med OK knappen. Aktiver derefter menuen Data/Formular. Du ser nu denne dialogboks. Klik på knappen Ny og indtast nedenstående data. Du flytter fra felt til felt ved hjælp af [Tab] tasten. Hvis du kommer til at taste [Enter] 248 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 12 Figur 306 afslutter du din indtastning, men kan så vende tilbage til den fra knappen Find forrige. Klik på knappen Ny for at gemme den indtastede post. Klik derefter på knappen Luk for at afslutte formularen. Som du ser, har Excel automatisk indtast den indtastede post i den først tomme række under området Database. Hvis du taster [F5] og klikker på navnet Database og derefter OK vil Excel markere det nye dataområde. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 249

Øvelse 12 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 307 Marker navnet Database og klik på OK knappen. Figur 308 Den nye post indgår nu automatisk i database området Luk filen med ændringerne. Du vil i den næste øvelse se hvorledes du kan udtrække summationer fra denne fil, uden at skulle anvende formler. Du har i denne øvelse oprettet et registreringsark, som gør det nemt for urutinerede brugere af Excel, at registrere nye data. Samtidig behøver hverken du, eller andre, at tænke på formler. 250 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 13 Øvelse 13 Formål Arbejde med statistiske data. Henvisninger Følg instruktionen i øvelsen. Figur 309 Øvelse Åbn filen Anæstesier.xls. Du ser her en fil som viser 2 års indtastninger for 5 afdelinger. Du opnår nemmest et overblik over hvor mange bedøvelser der er planlagt per afdeling, ved at oprette en Pivottabel. Aktiver menuen Data/Pivottabel. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 251

Øvelse 13 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 310 Figur 311 Klik på knappen Næste. Figur 312 Excel registrerer at du har din markør placeret i et områdenavn, og foreslår du anvender dette område. Klik på knappen Næste. Klik derefter på knappen Layout. Klik her 252 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 13 Figur 313 Du vælger under Layout, hvorledes dine data skal vises. Figur 314 De grå knapper du ser i højre side symbolisere dine kolonneoverskrifter. Træk knapperne over i de hvide felter, som vist nedenfor. Forklaringen til dette layout vises, når du er færdig med guiden. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 253

Øvelse 13 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 315 Klik derefter på OK knappen. I det sidste billede får du mulighed for at vise din Pivottabel i et nyt regneark. Klik på Udfør knappen for at lukke guiden. Du ser nu et nyt regneark med fanenavnet Ark1, som viser dine data grupperet efter måned og år. Figur 316 Peg og højreklik med musen på den grå knap som viser teksten Pediode. 254 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 13 Figur 317 Højreklik på denne knap Figur 318 Vælg derefter menuen Grupper og vis detaljer/grupper. Marker indstillingerne Måneder og År. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 255

Øvelse 13 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 319 Dine data er nu grupperet i måneder og år. Figur 320 Hvis du vil se en bestemt afdeling, skal du klikke på Sideknappen Afdeling. Figur 321 Klik her for at vælge en afdeling 256 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 13 Marker afdeling F. Figur 322 Figur 323 Når du klikker på OK knappen vil Pivottabellen kun vise data fra afdeling F. Figur 324 Du har også mulighed for at vise dine data per kvartal. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 257

Øvelse 13 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Du kan også vise dine data per år. Figur 325 Hvis du trækker afdeling over som et rækkefelt i stedet for sidefelt, vil du se tallene for hver afdeling. Figur 326 258 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 13 Figur 327 Afdeling vises som rækkefelt Figur 328 Hvis du kun vælge én datakolonne, bliver Pivottabellen nemmere at læse. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 259

Øvelse 13 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 329 Her er valgt én data værdi Du har også mulighed for at se en bestemt måned i flere år. Figur 330 Gem filen uden at gemme ændringerne. 260 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Øvelse 14 Figur 331 Formål Beregning af statistiske data ved hjælp af databasefunktioner. Du skal i denne øvelse beregne summen, gennemsnittet og standardafvigelsen for de bedøvelser der er registreret i filen Anæstesier. Hospitalet som anvender regnearket der er vist i Figur 299 på side 245 finder nu ud af, at de ønsker at beregne summen, gennemsnittet og standardafvigelsen for de enkelte afdelinger. Hospitalet anvender nedenstående model: Figur 332 Da de data du registrerede i den forrige øvelse ikke har samme form, vil denne øvelse vise hvorledes du kan foretage de samme statistiske beregninger, blot ved hjælp af databasefunktionerne i Excel. Til dette formål skal der defineres et kriterieområde, hvor du eksempelvis kan indtaste hvilken afdeling (eller periode) du ønsker at se data for. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 261

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Henvisninger Se Statistiske funktioner på side 95. Følg instruktionen i øvelsen. Figur 333 Øvelse Åbn filen Anæstesier. Indsæt et nyt regneark i filen, og navngiv fanen som Kriterier. Du indsætter et nyt regneark fra menuen Indsæt/Regneark. Figur 334 Kopier overskrifterne fra række 1 i fanen Anæstesier over i det nye regneark. Sæt derefter kolonnebredden for kolonne A:E til 15 karakter. Marker celle A1:E2 og navngiv dette område som Kriterier. 262 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 335 Figur 336 Placer markøren i celle A10 i fanen kriterier og indtast teksten Total. Opret derefter nedenstående opstillling: Placer derefter markøren i celle B10 i fanen Kriterier og klik på knappen Indsæt funktion. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 263

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 337 Klik på denne knap. Hvis du bruger en tidligere version af Excel end 2003 findes knappen i den øverste værktøjslinje Figur 338 Vælg kategorien Database og vælg derefter funktionen DSUM. Klik på OK knappen. Du ser nu denne dialogboks. 264 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 339 Figur 340 Indtast teksten database i feltet Database. Dette argument symboliserer det område som indeholder dine data. I dette tilfælde svarer det til det navngivne område Database som er oprettet i fanen Anæstesier. Flyt markøren ned i feltet Felt. Klik derefter på fanen Anæstesier og derefter på celle C1. Celle C1 symbolisere den kolonne du ønsker at foretage beregningen for. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 265

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 341 Figur 342 Flyt til sidst markøren ned i argumentet for Kriterium og indtast tekst kriterier. Argumentet Kriterium symboliserer et område som indeholder identiske kolonneoverskrifter som databaseområdet, samt én eller flere linjer til registrering af søgeværdier. Luk dialogboksen ved at klikke på OK knappen. Du ser nu resultatet 792 i celle B10. Dette tal repræsenterer alle lokale bedøvelser fra området Database. 266 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 343 Figur 344 Udvid modellen til følgende: Kopier derefter formlen fra celle B10 hen i celle C10 og D10. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 267

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 345 Du ser nu totalværdierne for Lokal, Elektiv og Akut for alle afdelinger som er registreret i databaseområdet. Placer markøren i celle A2 og indtast værdien E. Figur 346 Tip! Figur 346 viser nu de totale værdier for afdeling E fordi afdeling E nu er blevet til et kriterium. Hvis kriterieområdet er tomt, vil databasefunktionerne returnere alle værdier fra datasættet. Hvis kriterieområdet indeholder betingelser, vil databasefunktionerne kun returnere værdier fra datasættet som opfylder de indtastede kriterier. Flyt markøren til celle B2 og indtast denne værdi: 268 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 347 >=01-01-2002 Figur 348 Figur 347 viser nu data hvor værdierne skal komme fra afdeling E samt være registreret efter den 31-12-2001. Placer markøren i celle B11 og indsæt funktionen DMIDDEL. Denne funktion kræver de samme argumenter som du oprettede tidligere. Kopier dernæst formler hen i kolonne C og D. Du skal få disse resultater. Indsæt funktionen DTÆL i celle B12 og kopier formlen til celle C12 og D12. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 269

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 349 Figur 350 De resultater du ser i Figur 349 er forkerte, da du i dette tilfælde ønsker at celle B12 skal vise 0. Der er nemlig ikke foretaget nogen lokal bedøvelser for afdeling E. Skift til fanen Anæstesier. Placer markøren i celle C2. Tast [Ctrl]+[Shift]+[End] for at markere dataområdet ned til celle E121. Aktiver derefter menuen Rediger/Erstat. Indtast værdien 0 i feltet Søg efter. Indtast ikke noget i feltet Erstat med. 270 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 351 Figur 352 Klik på knappen Erstat alle. Excel viser nu at der foretages 59 erstatninger. Luk dialogboksen med OK knappen. Figur 353 Skift til fanen kriterier. Du ser nu de korrekte værdier. Den fejl du nu ser i celle B11 kan du finde forklaringen til på side 203 hvor du ser at der udføres en beregning på tomme celler. Dette Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 271

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 354 betyder at det aritmetiske gennemsnit som er summen af værdier divideret med antallet af celler, udløser en division med 0. Placer markøren i celle A2 og tast [Delete]. Figur 355 Formater række 11 til at vise 2 decimaler. Da du ikke længere søger på en bestemt afdeling, men på alle afdelinger, vil Excel ikke vise fejlværdi i celle B11, da nogle af de registrerede afdelinger faktisk indeholder værdier for Lokalbedøvelser. Skift tilbage til celle A2 og indtast E for afdeling E. Du skal nu lære at korrigere den viste fejlmeddelelse, ved at tilpasse formlen i celle B11. Flyt markøren til celle B11 og rediger formlen til nedenstående: =HVIS(ER.FEJL(DMIDDEL(Database;Anæstesier!C1;Kriterier));0; DMIDDEL(Database;Anæstesier!C1;Kriterier)) Kopier derefter formlen til kolonne C og D. 272 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 356 Du ser ikke længere fejl i regnearket, dersom et datasæt indeholder tomme celler. Flyt markøren til celle B13 og indsæt funktionen DSTDAFV. Tilpas formlen så der ikke vises fejlmeddelelser. Der er i fanen Anæstesier registreret en forkert værdi i celle D117. Korriger denne værdi til 80. Figur 357 Skift til fanen Kriterier og slet værdien i celle A2. Du skal nu se disse resultater: Du skal nu prøve at udvide kriterieområdet, så du kan vælge én eller flere afdelinger. Aktiver menuen Indsæt/Navn/Definer og marker navnet Kriterier. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 273

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 358 Figur 359 Placer markøren i feltet Referer til: og rediger referencen til række 4. Luk dialogboksen med OK knappen. Indtast disse værdier i kriterieområdet: 274 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Figur 360 Ovenstående tal er desværre ikke korrekte, da antallet af observationer ikke er de samme (vises i række 12). Dette skyldes at nogle af cellerne i dataområdet indeholder blanke celler (dem du slettede tidligere). Figur 361 Du skal derfor tilbagesætte værdien 0 i de blanke celler i dataområdet, for at få det korrekte antal observationer. Skift til fanen Anæstesier. Tast [F5] og klik på knappen Speciel. Når du klikker på OK knappen, vil Excel markere alle de blanke celler i dataområdet (ikke hele regnearket). Indtast værdien 0, hold [Ctrl] tasten nede og tast [Enter]. Du har nu indsat den samme værdi i alle de markerede celler. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 275

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Du kan nu spørge om, hvorfor du tidligere skulle slette cellerne med 0 værdierne. Det skulle du for at demonstrere hvad der sker, hvis en bruger undlader at indtaste en værdi, der hvor værdien ikke findes, eksempelvis undlader at indtaste en værdi for Lokalbedøvelser for afdeling E. Hvis en værdi ikke kendes under indtastningen, bør der i stedet indtastes et nul, for at opnå det korrekte antal observationer. Dit regneark skal nu vise disse værdier i fanen Kriterier. Bemærk at antal observationer er de samme i række 12. Figur 362 Du kan se værdierne for alle afdelinger ved hjælp af disse kriterier: Figur 363 276 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 14 Sammenlign dine resultater med billedet i Figur 332 på side 261 som er vist nedenfor hvem har det korrekte resultat, du eller hospitalet? Figur 364 Åbn filen anæstesier 2002 løsning til øvelse 1. Denne fil viser hospitalets beregninger. Hvordan er hospitalet kommet frem til en standardafvigelse på 13,08 for lokalbedøvelser som vises i celle P31? Figur 365 Hvilket resultat opnår du, hvis du i en ny standardberegning i filen anæstesier 2002 løsning til øvelse 1 markerer de områder som indeholder værdier for lokalbedøvelser? Luk filen anæstesier 2002 løsning til øvelse 1 uden at gemme ændringerne. Hvis du i et datasæt ved at nogle værdier indeholder 0, kan du anvende nedenstående kriterium: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 277

Øvelse 14 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 366 Gem filen Anæstesier med ændringerne. 278 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 15 Øvelse 15 Formål Beregninger ved hjælp f statistiske funktioner. I den forrige øvelse anvendte du Databasefunktioner til at udtrække statistiske oplysninger fra et datasæt. Du skal i denne øvelse anvende de indbyggede statistiske funktioner direkte på et datasæt. Henvisninger Se Statistiske funktioner på side 95. Følg instruktionen i øvelsen. Figur 367 Øvelse Opret i filen Anæstesier et nyt regneark med navnet Statistik. Figur 368 Opret nedenstående model: Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 279

Øvelse 15 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 369 Skift til fanen Anæstesier. Placer markøren i dataområdet og aktiver menuen Data/Sorter.Angiv nedenstående sorteringskriterier. Du har nu sorteret dine data per afdeling og efterfølgende per periode. Figur 370 Aktiver menuen Data/Filter/Autofilter. 280 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 15 Figur 371 Klik i kombinationsboksen som vises i celle A1, og vælg afdeling F. Klik her Figur 372 Klik derefter på den tilsvarende knap i kolonne B og vælg Bruger. Figur 373 Angiv dette brugerdefineret filter: Du ser nu kun afdeling F for året 2002 i regnearket. Skift tilbage til fanen Statistik. Placer markøren i celle F9. Klik på knappen Indsæt funktion. Vælg kategorien Mat og trig og funktionen SUM. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 281

Øvelse 15 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 374 Figur 375 Klik på OK knappen. I den næste dialogboks skal du klikke på fanen Anæstesier og derefter markere området med de viste tal i kolonne C. Luk dialogboksen med OK knappen. Du ser nu værdien 160 som er summen af lokalbedøvelser i 2002 for afdeling F. Bemærk at formlen specifik refererer til celleområde C38:C49. Indsæt funktionen STDAFV fra kategorien Statistik i celle F11. Reducer resultatet til 3 decimaler. 282 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 15 Figur 376 Figur 377 Skift til fanen Anæstesier. Filtrer regnearket til t vise afdeling U for 2001. Figur 378 Skift til fanen Statistik og indsæt funktionen Stdafv i celle G8 som beregner kolonnen Akut. Som du sikkert nu allerede har fundet ud af, vil det tage ganske lang tid at beregne de øvrige felter i arket Statistik. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 283

Øvelse 15 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Den næste øvelse vil vise dig hvorledes du nemt kan finde de samme værdier fra datasættet ved hjælp af Pivottabelfunktionen i Excel. Gem filen med ændringerne. 284 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 16 Øvelse 16 Formål Beregne Statistiske funktioner i en Pivottabel. Henvisninger Se Statistiske funktioner på side 95. Følg instruktionen i øvelsen. Figur 379 Øvelse Skifttil fanen Anæstesier. Deaktiver autofilter fra menuen Data/Filter så du ser alle data. Aktiver menuen Data/Pivottabel. Når du kommer til trin 3 i guiden skal du klikke på knappen Layout ogg oprette nedenstående layout. Luk ikke dialogboksen. Træk knappen Lokal over i datafeltet 3 gange Dobbeltklik på den knap i dataområdet som viser Sum af Lokal2. Vælg funktionen Middel. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 285

Øvelse 16 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 380 Klik her Figur 381 Klik derefter på knappen Tal. Vælg nedenstående format. Klik på OK knappen for at lukke Formater celler. Klik derefter på OK knappen for at lukke Felt i pivottabel. Du skal nu have dette skærmbillede: 286 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 16 Figur 382 Figur 383 Dobbeltklik på knappen Sum af Lokal3 i dataområdet. Anvend funktionen Stdafv. og formater tal til at vise 3 decimaler og tusindetalsseparator. Træk derefter knappen Elektiv over i dataområdet 3 gange og gentag processen. Gentag det samme for knappen Akut. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 287

Øvelse 16 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 384 Figur 385 Opret Pivottabellen i et separat ark. Celle B3 viser en filterknap. Fravælg afdeling E og Z. 288 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 16 Figur 386 Figur 387 Celle A1 viser knappen Periode. Dobbeltklik på denne knap. Du ser nu denne dialogboks. Klik nederst i dialogboksen på alle de linjer som ender med årstal 01 for at skjule disse måneder. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 289

Øvelse 16 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 388 Figur 389 Klik på OK knappen for at lukke dialogboksen. Du bør nu have dette resultat. Sammenlign dine værdier med resultaterne i fanen Kriterier. Afdeling F bør vise de samme resultater. Som du så i denne øvelse, er det nemt at udtrække statistiske informationer fra et datasæt ved hjælp af Pivottabeller, uden at skulle bruge tid på at opbygge formler. Gem og luk filen Anæstesier. 290 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Øvelse 17 Øvelse 17 Formål Anvende statistiske regnefunktioner på data fra en Pivottabel. Som du så i den forrige øvelse, har du mulighed for at anvende de statistiske funktioner Stdafv, Stdafvp, Varians og Variansp direkte i en Pivottabel, men de øvrige statistiske funktioner, som eksempelvis Kovarians og lign. kan du ikke anvende. Denne øvelse viser hvorledes du på et datasæt fra en Pivottabel kan anvende funktionen Kovarians, som afspejler om der er et sammenhæng mellem to datasæt. Henvisninger Se KOVARIANS() på side 107. Øvelse Åbn filen Anæstesier. Skift til fanen med din Pivottabel. Omdøb denne fane til t vise navnet Pivottabel. Dobbeltklik på ét af de tal som vises under afdeling F. Excel opretter ny en ny fane med de data som omfatter afdeling F det vil sige at du ser detaljerne. Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 291

Øvelse 17 Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Figur 390 Figur 391 Placer markøren i celle G1. Indtast overskriften Kovarians. Beregn derefter ved hjælp af funktionen Kovarians() værdien for datasættene Elektiv og Akut. Indsæt denne beregning i celle G2. 292 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1

Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Indeks Indeks 3 3-D diagram 171 3D diagrammer 192 A ABS() 211 Analysis ToolPak 41;139 Aritmetisk gennemsnit 122 Avancerede funktioner 13 B Beregning af tid i timer 40 Beskrivende statistik 140 Brugerdefinerede funktioner 13;159 C Cirkeldiagrammer 169 CPR-numre 90 D Databasefunktioner 13;19 dataetiketter 180 Dato- og klokkeslætsfunktioner 13;29 Dataanalyse 139 Diagrammer 183 dataserier 183 Linjegraf 184 Rediger serierækkefølge 189 Sammenkæde en titel eller tekstboks til en celle 191 Udglatte kurver 186 XY grafer 184 diagramtitel 175 Diskonteringssatsen 47 F F11 193 Fejlfinding 203 ##### 203 #DIVISION/0! 203 #I/T 204 #NAVN? 204 #NUL! 204 #NUM! 204 #REFERENCE! 204 #VÆRDI! 203 Finansielle funktioner type 47 Finansielle funktioner 13;47 fv 47 nper 47 nv 47 rente 47 ydelse 47 Fortløbende timer 40 Frekvensberegning 135 Funktioner Brugerdefinerede funktioner 159 Databasefunktioner 19 DMAKS() 26 DMIDDEL() 27 DMIN() 27 DSUM() 22 Dato- og klokkeslætsfunktioner 29 DAG() 36 IDAG() 30 KONVERTER() 42 MÅNED() 37 NU() 32 UGEDAG() 38 ÅR() 37 Finansielle funktioner 47 H.YDELSE() 50 R.YDELSE() 48 YDELSE() 52 Informationsfunktioner 57 ER.FEJL() 60 ER.TAL() 57 ER.TEKST() 59 ER.TOM() 59 Logiske funktioner 61 ELLER() 63 HVIS() 61 OG() 64 Mat og Trig funktioner 85 AFKORT() 86 AFRUND() 87 AFRUND.GULV() 88 AFRUND.LOFT() 89 HELTAL() 89 MINVERT() 91 MPRODUKT() 91 REST() 90 SUM.HVIS() 90 Opslag- og referencefunktioner 67 INDEKS() 73 Kolonne 78 Matrix 77 Række 78 LOPSLAG() 67 Kolonneindeks_nr 70 Lig_med 70;72 Opslagsværdi 70 Tabelmatrix 70 SAMMENLIGN() 78 VOPSLAG() 71 Opslagsværdi 72 Rækkeindeks 72 Tabelmatrix 72 Regnefunktioner.doc Ver. 1 2004 F.M.T. 293

Indeks Microsoft Excel 2003 - Regnefunktioner Statistiske funktioner 95 ANTAL.BLANKE() 97 Aritmetisk gennemsnit 122 Fraktil 126 FREKVENS() 105;136 HYPPIGST 129 KOVARIANS() 107 Kvartil 126 KVARTIL() 112 MAKS() 97 MEDIAN() 99;124 MIDDEL() 99 MIN() 98 STDAFV() 115;129 TENDENS() 103 TÆL() 100 TÆLV() 101 VARIANS() 113;129 Tekstfunktioner 143 FJERN.OVERFLØDIGE.BLANKE()143 HØJRE() 145 LÆNGDE() 146 MIDT() 148 SMÅ.BOGSTAVER() 149 STORE.BOGSTAVER() 150 STORT.FORBOGSTAV() 151 SØG() 152 TEKST() 154 UDSKIFT() 155 VENSTRE() 156 VÆRDI() 157 Funktionskategorier 13 G I Guiden Diagram 170 Indledning 9 Informationsfunktioner 13;57 L Ligning med ubekendte MINVERT() 91 MPRODUKT() 91 lineær interpolation 125 Logiske funktioner 13;61 M Mat og Trig funktioner 85 Matematiske og trigonomiske funktioner 13 Matrice-formel 104 Modus 124 O oprette et cirkeldiagram 177 oprette et søjlediagram 170 Opslag- og referencefunktioner 13;67 P Plotte data omkring medianen 195 Population 118 S Slette data fra et diagram 189 Sorter data kolonnevis 167 Sortering 167 Statistiske funktioner 13;95 Stikprøve 118 Søjlediagrammer 169 Søjlevektor 105 T Tekniske funktioner 13;41 Tekstfunktioner 13;143 Tilføje data til et diagram 187 Tilføjelsesprogrammer 139 V Vise diagrammer i et særskilt ark 176 Visual Basic for Applications 159 X Y X aksen 175 Y aksen 175 294 2004 F.M.T. Regnefunktioner.doc Ver. 1