Aftale mellem Randers Byråd og Hornbæk Skole 2012 & 2014
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august 2012 31. juli 2014, og aftalen indgås mellem [Skolens navn] og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Budget 2012-15 Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Mål og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov
3. Præsentation af Hornbæk Skole Hornbæk Skole er beliggende i den nordvestlige del af Randers nær skov og Gudenåen med ca. 5. km til Randers centrum. Bebyggelsen i bydelen er hovedsageligt enfamiliers parcelhuse, andelsboliger eller tæt/lav klyngebebyggelser med få lejemål. Elever Hornbæk Skole har 560 elever pr. 1. august 2012. Eleverne er fordelt på 24 normalklasser inklusiv 2 børnehaveklasser fra 0. 9. klassetrin. Desuden 2 specialklasser for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og autismespektrumforstyrrelser i alderen 6 12 år. Skolen er 2 - sporet på seks årgange og 3 sporet på 4 årgange Størstedelen af eleverne er bosiddende i skoledistriktet, mens en del elever frekventerer skolen i kraft af det frie skolevalg. Specialklasseeleverne kommer fra hele kommunen. Eleverne kommer fortrinsvist fra ressourcestærke hjem med samarbejdsvillige, konstruktive og kritisk interesserede forældre. Andelen af tosprogede elever udgøres af 14 elever. Skolens SFO har indskrevet ca. 210 børn, og juniorklubben frekventeres af ca. 110 børn i alderen 10 14 år. Organisering Skolen er organisatorisk opdelt i 4 afdelinger benævnt A, B, C og D. Afdeling A omfatter 0. 3. klasse. Afdelingens fysiske lokaliteter er to indskolingshuse fra henholdsvis 2001 og 2011. Husene har tilsammen 12 basislokaler bygget op omkring et stort fællesrum i hvert hus. I bygningen fra 2011 er der også et stort og veludstyret musiklokale. Desuden mulighed for Natur og Teknik-undervisning både inden- og udendørs idet der til området er etableret en udehave. Der har siden starten af 2000 været lokalefællesskab mellem skole og SFO som en naturlig konsekvens af samarbejdet mellem lærere og pædagoger i skoledelen. Afdeling B danner rammen om 4. 6. klasse. Klasserne er fysisk placeret på to forskellige gange i underetagen. Afdeling C udgøres af 7. 9. årgang. Klassernes fysiske placering er skolens første sal. Lokalernes størrelse varierer fra 48 til 60 m2 Afdeling D er vores specialklasser. Klasserne er fysisk placeret på to forskellige lokaliteter i henholdsvis den tidligere inspektørbolig og en pavillon. Frem til august 2010 var lærere og pædagoger i alle afdelinger organiseret i selvstyrende teams omkring årgangene (for specialklasserne omkring afdelingen). På grund af forhandlingssammenbrud mellem Randers Kommune og Randers Lærerforening kom lærerne på Hornbæk Skole i mødeplan. Det samme gør sig gældende for skoleåret 2012/13. Da arbejde selvstyrende team er uforeneligt med lederstyret mødeplan, er denne arbejdsform desværre skrinlagt indtil videre. For at opnå størst mulig fleksibilitet i skolens hverdag tilstræbes det at samle lærernes undervisning i én afdeling. Da vi samtidig vægter faglærerprincippet højt, kan det dog ikke lade sig gøre i fuldt omfang. Personale Skolen har et samlet personale på ca. 75 medarbejdere. Disse er fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, rengøringspersonale og teknisk/administrativt personale. Pædagogisk/ faglig profil Den anerkendende pædagogik er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde i skole og SFO. Der arbejdes ligeledes med relationer mellem barn barn, og barn voksen ud fra en anerkendende vinkel. I SFO lægges vægt på, at børnene møder tydelige og anerkendende
voksne, der drager omsorg for det enkelte barn, så det kan føle tryghed til at udfolde og udvikle sig i fællesskabets rammer. I valget af og tilrettelæggelsen af aktiviteter lægges vægt på muligheden for at styrke eller skabe relationer. Der lægges vægt på frie rammer med mulighed for børnenes selv- og medbestemmelse i valg af leg og aktiviteter. I både skole og SFO arbejdes der med inklusion af alle elever. Eleverne skal mødes med passende udfordringer, så alle har mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud. Her spiller skolens ressourcecenter en væsentlig rolle. Skolens ressourcecenter har specialundervisningslærere, AKT-lærere, to læsevejledere og en matematikvejleder under uddannelse. Desuden en lærer, der er ved at uddanne sig til sorgpilot. To lærere er uddannet inden for henholdsvis afspænding og motorik. AKT-lærerne arbejder i klasser med grupper af børn eller individuelt med børn, der har behov herfor. Specialundervisningslærerne arbejder med eleverne i klassen eller på hold i forbindelse med pædagogisk holddeling. To gange om ugen kan der tilbydes lektiecafe uden for elevernes skoletid. Læsevejlederne arbejder bl.a. med en gruppe af børn, som er diagnosticerede ordblinde eller læsesvage i en grad, som fordrer samme metoder/hjælpemidler som de diagnosticerede børn. Eleverne (og deres forældre) bliver bl.a. undervist i brugen af hjælpemidler til støtte for den daglige undervisning i klassen og derhjemme. Alle børn har adgang til IT-rygsæk på skolen og har fået tildelt kompenserende it-programmer til brug på den hjemlige computer. Der arbejdes i høj grad også med elevernes selvopfattelse og selvværd i gruppen, blandt andet ved at få eleverne til at acceptere, at deres læsehandicap ikke er ensbetydende med, at de er dumme, og at de ved beherskelse af deres hjælpemidler kan klare sig lige så godt i folkeskolen og komme videre i ungdomsuddannelserne på lige fod med deres ikke læsehandicappede kammerater. Afspænding og motorikdelen er et tilbud til de elever, som motorisk fungerer dårligt. Der er et formaliseret samarbejde mellem skolen og de fem børnehaver i vores skoledistrikt ved overgangen til børnehaveklassen. Børnehaveklasselederne mødes med de afgivende pædagoger, og med forældresamtykke finder en skriftlig overlevering sted. Forud for skolestart inviteres de kommende børnehaveklassebørn til en detektivdag på skolen, hvor formålet er, at børnene på et lille orienteringsløb lærer skolen at kende. I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger i 12-15 timer ugentligt. Formålet med samarbejdet er at skabe rum for inklusion af alle børn og at skabe helhed i børnenes skoledag, hvor pædagogen bliver gennemgående voksen fra skoledel til SFO. Pædagogen er også bindeled i overgangen mellem børnehaveklasse og første klasse, hvor vedkommende følger børnene de første tre indskolingsår. I skolens værdigrundlag indgår kerneværdierne TRIVSEL ENGAGEMENT FAGLIGHED ANSVARLIGHED. Skolen vægter fagligheden højt. Der stilles krav til eleverne, og det forventes, at den enkelte arbejder aktivt med på at få udbytte af skolegangen. Skolen har 15 fagdage om året, hvor der kan arbejdes med fordybelse. Alle fag tilgodeses. Også den praktisk-musiske profil vægtes højt. Dette sker bl.a. ved at lave delehold i musik, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde, hvor klasserne er store. For at sikre kvalitet i undervisningen vægter skolen faglærerprincippet, og størsteparten af lærerne er linjefagsuddannede eller har via kursusvirksomhed/erfaring opnået lignende kompetencer i de fag, der undervises i. Skolens kursuspolitik/-strategi er - foruden at give mulighed for længere eller korterevarende forløb at fremtidssikre personalets samlede kompetencer. Dette opnås ved at give mulighed for at have en til to lærere på enten linjefagsuddannelse eller Pædagogisk Diplomuddannelse. I skoleårene 2012-2014 fortsætter vi på skolen med vores fælles kursusforløb for skolens pædagogiske personale. i anvendelsen af LP-modellen som et pædagogisk værktøj til bl.a. at forøge graden af i
4. Skolens udviklingsmål Udviklingsmål 1 Inklusion Det er et politisk opdrag, at inklusion skal indgå som et udviklingsmål i nærværende 2-årige aftale med byrådet, hvorfor valget ikke begrundes yderligere. Formål At udvikle en praksis, der gør det muligt at inkludere (næsten) alle børn i skolens fællesskaber og læringsmiljøer. For som organisation at kunne arbejde med inklusion som mål er en begrebsafklaring og fælles forståelsesramme nødvendig. I Randers Kommunes overordnede inklusionsstrategi defineres inklusion på tre områder: 1. Tilstedeværelse - forstået som fysisk placering på skolen 2. Deltagelse - i skolens sociale fællesskaber 3. Læring - forstået som udbytte af skolens læringsfællesskaber/læreprocesser Inklusion er først en realitet, når alle tre kriterier er opfyldt i indbyrdes og gensidig balance. Elevernes udbytte er, at enhver bliver set, mødt og anerkendt som den man er med de potentialer og udviklingsmuligheder, der ligger i at være en ligeværdig del af skolens fællesskaber, hvor hver enkelt bidrager med afsæt i de forskellige forudsætninger, der er til stede herfor såvel fagligt som socialt. Elvernes møde med mangfoldigheden bliver en vigtig brik i den alsidige udvikling, som skal gøre eleverne til livsduelige mennesker, som er folkeskolens vigtigste dannelsesopgave. En inkluderende praksis vil derfor medvirke til opfyldelsen af Folkeskolens formål stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Succeskriterier: Skolens professionelle aktører bliver rustet til opgaven, dvs. er i stand til at etablere en dynamisk praksis, der kan forandres, når målgruppen forandrer sig (vidensdeling) Skolens professionelle aktører har fokus på udviklingsmuligheder frem for kompenserende foranstaltninger Ingen elever, der starter i normalundervisningen, segregeres til specialklasser/-skoler Alle elever oplever sig som en del af skolens fællesskaber Alle elever oplever kvalitet og udbytte af deres skolegang Det er dog vigtigt her at pointere, at erfaringen viser, at ikke alle elever til alle tider oplever kvalitet i deres skolegang ved at være til stede på skolens almene arenaer. Når deltagelse i det sociale fællesskab bliver til rummelighed, og barnet føler sig på tålt ophold, og når læringsudbyttet bliver minimeret, fordi eleven er på konstant overarbejde i forhold til den elevgruppe, som barnet måler sig med, er grænsen for inklusion nået, da det får stor betydning for barnets trivsel. Og så kan det være nødvendigt at vælge segregerende ordninger på skolen eller specialordninger uden for skolen for at opnå kvalitet i undervisningen for den enkelte. Initiativer Inklusion bliver omdrejningspunktet for skolens udvikling i Pædagogisk Råd, på afdelingsmøder, teammøder og i arbejdet omkring de enkelte klasser/børn. Hensigten er erfaringsopsamling. Fælles pædagogiske arrangementer
De professionelle aktører opkvalificeres/uddannes/kompetenceudvikles ud fra de behov, der opstår i den aktuelle elevgruppe (Firkløverskolens og Oustmølle Skolens ydelser kan bringes i spil ad hoc) Vidensdeling i teamsamarbejdet om tiltag, der virker internt. Fokus på skolens ressourcecenters lærere som proaktive deltagere i undervisningen, sparringspartnere eller vejledere i klasser eller i forhold til grupper/enkelte elver i undervisningen. I samarbejde med skolebestyrelsen indskrives inklusion i skolens værdiregelsæt Nedsættelse af et bredt sammensat udvalg med ekstern (skolens psykolog, fremskudt socialrådgiver, skolesundhedsplejerske) medvirken til udarbejdelse af en lokal dynamisk inklusionsstrategi. Udviklingsmål 2 Forældresamarbejde/ressourcer Udviklingssmålet er valgt, fordi folkeskolens formål overordnet skal nås i samarbejde med forældrene. Forældrenes medvirken til deres børns skolegang/fritidsliv i skoleregi er hovedhjørnestene for en positiv og succesfuld skolegang. Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes liv og dermed den største ressource, som kan inddrages i skolens indre liv. Ikke mindst set i lyset af den inklusionsopgave, folkeskolen står over for. Formål At inddrage forældrene som ressource i eget barns skolegang og i barnets skolegang som en del af klassefællesskabet. Med særligt fokus på klassefællesskabet skal elevernes udbytte være, at hver enkelt elev opfattes som et fuldgyldigt medlem af klassen uanset sociale og faglige kompetencer. Succeskriterier At forældrene forstår deres rolle som aktive medskabere af en inkluderende kultur. Høj forældredeltagelse i skolens liv Et gensidigt forpligtigende samarbejde i åben dialog Initiativer Forventningerne til forældrene tydeliggøres, bl.a. gennem skolens værdiregelsæt. Gæst (intern/ekstern), der på forældremøder fortæller om forældrenes vigtige rolle i deres barns skolegang med fokus på inklusion Forældrene inviteres til at deltage aktivt i skolens liv. 5. Opfølgning på mål Udviklingsmål 1 Inklusion Opfølgningen vil ske på følgende måder og med følgende hyppighed: Klassetrivsel. Årligt LP kortlægning. Gennemføres i 2013 TUS-samtaler. Årligt Kortlægning af personalets kompetencer. Skoleåret 2012/13 og igen skoleåret 2014/15 Evaluering af skolens inklusionsstrategi. Løbende
Elevernes udbytte vurderes og følges op på to områder: fagligt og socialt Opfølgningen vil ske gennem: Klassetrivsel LP-kortlægning Elevplaner Nationale test Afgangsprøver Udviklingsmål 2 forældresamarbejde/ressourcer Opfølgningen vil ske på følgende måder og med følgende hyppighed: Registrering af forældredeltagelse ved: skole-/hjemsamtaler, forældremøder og andre arrangementer, hvor skolen er vært. Løbende opfølgning. Tus-samtaler. Årligt. Elevernes udbytte følges op gennem: Klassetrivsel LP-kortlægning 6. Økonomi Oversigtstabel over skolens budget 2012. 2012-priser Budget 2012 I alt Undervisningsdel 26.941.900 Personale 24.893.600 Materiale- og aktivitetsudgifter 931.300 Grunde og bygninger 1.121.700 Indtægter SFO 5.934.100 Personale 5.585.300 Materiale- og aktivitetsudgifter 348.800 Grunde og bygninger Juniorklub 1.010.700 Personale 875.500 Materiale- og aktivitetsudgifter 135.200 IT, inventar og materiel Total 33.886.700 Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole, SFO og juniorklub. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som
primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.