SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Relaterede dokumenter
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

VID Erhvervsuddannelser

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forord. og fritidstilbud.

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag:

Pædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi :

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Uddannelsesplan praktikniveau II

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup,

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Hastrupskolens uddannelsesplan

Høng Skoles uddannelsesplan

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Munkekærskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Allerslev Skole uddannelsesplan

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Fag: Modul 1 evaluering Hold: Erg511 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk ledelse i EUD

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Strategiplan Tybjerg 20:20

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

NOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole

Strategi for læring på Egtved skole

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

MOTIVATIONSPÆDAGOGIK

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Strategi Greve Gymnasium

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Hastrupskolens uddannelsesplan

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Hastrupskolens uddannelsesplan

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Strategi for læring på Egtved skole

Cooperative Learning og Læringsstile

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Greve Kommunes skolepolitik

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

Praktikskolens uddannelsesplan

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

Transkript:

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering sammenhæng mellem teoriundervisning og praktikken

Dette materiale skal forstås som de overordnede rammer for SDE s pædagogiske og didaktiske aktivitet. Det betyder, at den videre implementering skal foregå i afdelinger/teams og skal tage fornødent hensyn til de særlige omstændigheder, der gælder for den enkelte enhed. Som støtte for implementeringen (og forståelsen) vil der i videst muligt omfang blive anvendt visuelle illustrationer af begreber og metoder.

DE OVERORDNEDE RAMMER De grundlæggende værdier Syddansk Erhvervsskole (SDE) ønsker at være kendt for at have: 1. Høj faglighed og udfordrende undervisning, der skal sikre, at alle lærer så meget, som de kan 2. Udviklende og innovativt læringsmiljø, som sikrer løbende udvikling af metoder og midler samt elevernes fokus på at skabe nyt og på at arbejde innovativt 3. Eleven i fokus i alle aktiviteter og hermed i centrum for læring 4. Social ansvarlighed, der skal sikre, at der etableres støtte, så snart det er påkrævet, og at der løbende satses på det gode og energiskabende samarbejde 5. Højt engagement Det betyder følgende krav og forventninger til medarbejderne: Vi samarbejder i team om: Teamets udvikling i forhold til de arbejdsopgaver, udfordringer og ønsker, der er aftalt med ledelsen, og er loyale over for teamets beslutninger Fortsat pædagogisk udvikling Dialog om og fokus på elevens læring Vidensdeling og informationsspredning om pædagogiske tiltag og resultater Pædagogisk, didaktisk og faglig udvikling Samarbejdet med international afdeling om praktik i udlandet Elevernes lyst til udvikling af nye produkter/processer Praksis på baggrund af refleksioner over blandt andet tilfredshedsmålinger og andre feedback systemer Os selv og vidensdeler inden for arbejdsfelt, materialer og metoder Vi sætter eleven i fokus: Ved at sikre, at eleven altid er omdrejningspunktet i forhold til den enkeltes uddannelse Ved at tage udgangspunkt i, at alle er forskellige og har forskellige behov Ved at være i dialog med eleverne og inddrage dem i samarbejdet om deres uddannelse Ved at sikre, at der i uddannelsesforløbet er fokus på anerkendende tilgang, således at eleven udfordres optimalt i udvikling af faglige og sociale kompetencer Ved at medvirke til styrkelse af elevens motivation og engagement i uddannelsen Vi udviser social ansvarlighed: Medarbejderne er opmærksomme på elevernes og kollegernes trivsel og handler på observationerne. Medarbejderne er loyale i forhold til det fælles pædagogiske/didaktiske grundlag på skoleplan, afdelingsniveau og i det enkelte team Medarbejderne er opmærksomme på at være professionelle kommunikatorer i alle relationer Koordinering af det pædagogiske arbejde i samarbejde med elevadministrationen og andre administrative og pædagogiske teams i afdelingen. Vi udvikler: Nye undervisningsmetoder baseret på best practice/pædagogisk practice Ideer om omsætning fra undervisningsplanen til konkret praksisnær undervisning/ læring Vi arbejder i team: Teamarbejde (læringsfællesskaber) er en nødvendighed ikke mindst i forbindelse med udvikling og vidensdeling Teamorganiseringen skal ses i sammenhæng med teamets arbejdsopgave og skal tydeliggøres i form af rammer, retning, roller, regler, relationer og ressourcer Hvert team skal løbende udvikle og forbedre sig, og i trit med udviklingen aftales evt. nye gensidige forventninger Pædagogisk-didaktisk grundlag side 4 & 5

Professionalisering af læringsfællesskaber Ledelsen sætter tydelig retning for teamet og medvirker til at skabe gode rammer for teamarbejdet Gennem planlægning sikres det, at der er fælles tid, hvor team og ledelse kan mødes ET ATTRAKTIVT SKOLEMILJØ SDE ønsker at være kendt for et skolemiljø, der bedst muligt afspejler den virkelighed, eleverne skal ud i, og som både er læringsfremmende og attraktivt. Det betyder, at de fysiske rammer skal indrettes med henblik på at sikre: Læring: At det er muligt for eleverne at mødes på tværs i uddannelsen og på skolen At skolen er et dynamisk sted, hvor der er adgang til læringsfaciliteter 24 timer i døgnet At de fysiske rammer består af studieværksteder, forberedelsesfaciliteter (for både lærere og elever) og adspredelsesfaciliteter. Der er ryddet op, og lokalerne er pæne, lyse, rene, og ordentlige At der er respekt for forskelligheder, og at der er klare og kendte spilleregler At der er gode læringsrum for elever (tydelige metoder og mål for opgaver/dagen) At der er faglige workshops (efter normal undervisning) Attraktivt ungdomsmiljø: At der er et ungdomsmiljø med møbler, planter, musik og glasvægge til undervisningslokaler At der er sportsfaciliteter At der er udendørsfaciliteter bænke og multibane At der er pausefaciliteter kantine, automater, motion og hyggerum Pædagogisk-didaktisk grundlag side 6 & 7

DE VALGTE INDSATSER: I forlængelse af de ovenfor nævnte rammer arbejdes der med følgende indsatser: Styrket differentiering Øget anvendelse af it og medier i uddannelserne Trivsel som en afgørende faktor for elevernes læring Systematisk fokus på forbedring af sammenhængen mellem aktiviteter i skolen og aktiviteter i virksomheden Styrket differentiering Alle medarbejderne skal kunne og ville arbejde systematisk med differentiering i undervisningen, så alle elever udfordres og lærer så meget, de kan, og med udgangspunkt i, hvor de står (NUZO). Tilbyde former for differentiering, der ikke virker stigmatiserende, men som dels understøtter, dels udfordrer eleverne, så de lærer så meget, som de kan Sikre, at der er ekstra materialer eller faciliteter (fx studieværksteder) tilgængelige for de elever, der har brug for flere udfordringer og/eller mere støtte Øget anvendelse af it og medier Medarbejderne arbejder systematisk med anvendelse af it og medier i forbindelse med elevernes læring, så det virker motiverende og øger elevernes læring og fremmer elevernes evne til at præsentere emner/opgaver og projekter. Skolen sikrer driftssikkerhed, samt at it er synligt til stede, og at alt udstyr (inkl. elevernes private) kan benyttes på skolens platforme. Differentieringen tager udgangspunkt i en afklaring af elevernes læringsmuligheder gennem et kompetenceafklaringsforløb (14 dage), der ikke kun omfatter de faglige kompetencer, men alle. Differentieringen kan være både undervisningsdifferentiering, der sikrer, at de forskellige elever tilbydes forskellige muligheder i forhold til deres forudsætninger inden for det samme hold/fag, og organisatorisk differentiering, hvor man netop deler holdet med henblik på niveaudeling, f.eks. faglige niveauer, talentspor mv. Det betyder, at alle medvirker til at: Gennemføre varieret undervisning, som netop tilgodeser elevernes forskellige måder at lære på Gennemføre differentiering med eleven i centrum hele tiden og sikrer differentiering af såvel undervisning som feedback Tilbyde eleverne muligheder for organisatorisk differentiering: Talentudvikling og talentspor, EUX mv. Det betyder, at medarbejderne kan : Erhverve de nødvendige kompetencer til at anvende relevante it-løsninger i undervisningen og løbende udvikle kompetencerne i samarbejde med kolleger og/eller fx it-afdelingens eksperter Anvende it og medier med henblik på at tilgodese de forskellige elevers forskellige måder at lære på Anvende it-baserede løsninger (hvor det er hensigtsmæssigt) og dermed muliggøre uafhængigheden af bord, tavle og lokation samt sikre, at der altid er både tilgængelige støttemuligheder og udfordringer for eleverne Anvende e-bøger i undervisningen og andet elektronisk materiale, når det er hensigtsmæssigt og muligt Trivsel som en afgørende faktor for elevernes læring Det er almindeligt anerkendt, at elevernes trivsel er afgørende for deres læringsudbytte og for gennemførelsen af deres uddannelse. Det er derfor helt afgørende, at eleverne oplever, at skolen vil deres bedste, og at alle medarbejdere gennem relationsdannelse evner at signalere dette til eleverne herunder gennem skabelse af fælles traditioner for såvel ansatte som elever. Pædagogisk-didaktisk grundlag side 8 & 9

Det betyder, at vi: Møder eleverne med tillid og respekt Møder eleverne med en anerkendende tilgang i såvel introduktion, undervisning som evaluering Har fokus på fællesskabende aktiviteter og klassemiljøet Arbejder systematisk med evaluering af elevernes kompetencer/læringstilvækst og tydeliggør dette (gennem feedback) sammen med eleven Systematisk fokus på samarbejde mellem skolen og virksomhed Som erhvervsskole med stor vægt på høj faglighed er det vigtigt at være tæt på erhvervslivet. Der skal være en tæt kobling mellem teori og praksis og mellem skole og praktik herunder gerne indgåede partnerskaber mellem skole og virksomheder, der sikrer smidig organisering af gensidige besøg. Processen med skole- og virksomhedsophold skal kvalificeres. Lærerne skal ud i virksomheden og skabe relationer for at få det samlede forløb til at fungere. Det skal sættes i system og samtidig være en hjælp til virksomhederne. Det betyder, at alle: Medvirker til etablering af relationer og samarbejde mellem undervisere og virksomheder Besøger virksomheder og har besøg fra virksomheder med henblik på at fremme elevernes forståelse af, hvad det lærte på skolen kan bruges til i virksomheden og omvendt Besøger eleverne i praktikperioder for at sikre gensidig forventningsafstemning Trækker elevernes erfaringer fra virksomhederne med ind i undervisningen for at fremme elevernes forståelse af teorien på baggrund af deres praktiske erfaringer