1 1
Religionskrige 2 2
Hvad er det første sprog? - præsocial adfærd Hvad er psykisk udvikling? - biologi - kultur - socialitet/sprog Hvordan kny?es disse @ng sammen i anvendt pædagogik? (Tomasello; Donald; Nelson; Stern m.fl., desuden Evolu@onspsykologi: Darwin; Bowlby; Tomasello; Changeaux; Lorenz m.fl.) 3 3
Markowitsch, H. J., & Welzer, H. (2005). Das autobiographische Gedächtnis : hirnorganische Grundlagen und biosoziale Entwicklung. Stuttgart: Klett- Cotta. 4 4
Forskning siger: Når den voksne kan finde ind i eller følge barnet ind i barnets opmærksomheds-fokus og respondere det intentionelle indhold [indtage barnets perspektiv], opnår børnene større og mere nuanceret symbolsk forståelse. På en række mål for barnets "social and cognitive development" kan produceres bevis for at barnets udvikling ikke er resultat af generaliserede udviklingstrin men af opmærksom, udfordrende interaktion med primære omsorgsgivere. Tomasello, M. (1986). Joint Attention and Early Language. Child development, 1454-1463. Tomasello, M. (1992). The social bases of language acquisition. Social development, 1(1), 20. Tomasello, M. (2003). The new psychology of language. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Tomasello, M., Carpenter, M., Call, J., Behne, T., & Moll, H. (2005). Understanding and sharing intentions: The origins of cultural cognition. Behavioral and brain sciences, 28, 675-735. Tomasello, M., Dweck, C., Silk, J., Skyrms, B., & Spelke, E. (2009). Why We Coorperate. Cambridge, Massachusett: MIT Press. 5 5
6 6
FUCKING LORTE MOSTER 7 7
Udtryksløst ansigt 8
To modsatre?ede sprogsyn giver et mere komplet billede Socio- lingvis@sk Formelt lingvi@sk 9 9
10 10
FORMEL LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE LITERACITET VERBAL SPROG GESTIK OG KROPSLIGHED 11
SOCIO-LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE GESTIK OG KROPSLIGHED VERBAL SPROG LITERACITET 12
Ord refererer @l objekter HEST 13
Menneskelige inten@oner, kommunikeret intersubjek@vt, referer @l rela@onen - ikke @l ord Role reversal imita@on HEST 14
Sindsstemninger deles via: Stemmetone (prosodi) Mimik Ges@k Kropssprog i øvrigt Det stammer fra mellemhjernen og kroppen bliver et emo@onelt display Jean-Pierre Changeux. (1985). Neuronal man. New York Oxford: Oxford University Press. Stern, D. N., Hofer, L., Haft, W., & Dore, J. (1985). Affect Attunement: The Sharing of Feeling STates Between Mother and Infant by Means of Intermodal Fluency. In T. M. Field & N. A. Fox (Eds.), Social Perception in Infancy. Norwood NJ: Ablex Publishing Corporation. 15 15
Tilknytning og socialitet Sproget bliver nøglen til det sociale rum. Og i takt med at verden bliver tilgængelig for barnet, udvides dets fornemmelse af selv. Motoren og det lille barns private interesser er sociale; det er tilknytningstrangen der trækker barnet ind i fællesskabet, et spørgsmål om overlevelse og sprogliggørelse af tænkning er en væsentlig kompetence for at kunne klare denne øvelse. 16
Kærlighed 1. Intimitet, der rummer følelsen af at høre til, nærhed, samhørighed og tilknytning. 2. Passion, der rummer bevågenhed, interesse, deltagelse, empati og indlevelse. 3. Engagement, der rummer kommittethed, ønsket om at være hos barnet, pli, at ville uden at få noget igen. Sternberg. (1995). In search of the human mind. Fort Worth: Harcourt Brace College Publishers. 17 17
Kærlighed In@mitet Passion Engagement Sternberg. (1995). In search of the human mind. Fort Worth: Harcourt Brace College Publishers. 18 18
Omsorg Hundeide, K. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. 19
Den dobbelte åbning Holger Bech Nielsen 20
Didaktik Alle former for normative og deskriptive problemer i forbindelse med undervisnings- og læringsprocesser, hvor beslutnings- og begrundelsesaspekterne i forhold til formål og indhold står centralt. Didaktikkens kerne er refleksion over valg af: 1) Hvad (indhold) 2) Hvordan (Metode) og begrundelser 3) Hvorfor (Formål) 4) Hvad indebærer det? 4) Hvordan gik det så? 21
Formiddagsak@vitet i en vuggestue der satser på organisering og pædagogisk målre?et indhold: 22 22
Eiermiddagsfrugt i en praksisform, hvor barnet er ak@v deltager. Omsorgen udfordrer barnet. Lave borde. 23
En observa@onsundersøgelse om interak@onsmønstre 26 børn 9 vuggestuer 8.040 registreringer Køn har ingen signifikant betydning Alder har ingen signifikant betydning Normeringer har signifikant betydning Pædagogik har signifikant betydning 24 24
(Hansen, 2012) 25
(Hansen, 2012) 26
(Hansen, 2012) 27
(Hansen, 2012) 28
Pædagogik 1 Blå vuggestuer: a. færre interaktioner b. længere i varighed c. flere åbne interaktioner d. flere dialogskift Gule og røde vuggestuer: a. flere interaktioner b. kortere i varighed c. færre åbne interaktioner d. færre dialogskift 29 29
Pædagogik 2 Blå vuggestuer: a. mindre børnegrupper b. voksne arbejder alene c. planlagt dagens indhold d. tidsforvaltning afhængig af børnenes funktionsniveau e. funktionsopdelte børnegrupper Gule og røde vuggestuer: a. større børnegrupper b. voksne arbejder i teams c. ingen/mindre planlægning d. tidforvaltning uafhængig af børnenes funktionsniveau e. større alderspredning i børnegrupperne 30 30