2. Mængden af din træning har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie.

Side 1 af 8 i dansk sportskultur Et studie af prævalens, spiseforstyrrelsessymptomer, livskvalitet, personlighedstræk, leptin og kropssammensætning hos motionister med og uden symptomer på træningsafhængighed. Mia Beck Lichtenstein, cand. psych. og bac. scient. René Klinkby Støving, overlæge, lektor, PhD. Niels Bilenberg. overlæge professor, PhD Kirsten Hørder, overlæge, lektor. Introduktion Det er velkendt, at mennesker kan blive afhængige af stoffer som alkohol og tobak, men også af aktiviteter som spil, shopping og motion. I 1970 erne talte man udelukkende om positiv afhængighed, idet fysisk aktivitet har en række positive effekter på både krop og psyke (Glasser 1976). Igennem de sidste 20 år er man begyndt at fokusere på de potentielt negative konsekvenser af motion, idet træningsadfærden for nogle udvikler sig til et tvangspræget og overdrevent mønster med alvorlige fysiske, psykiske og kognitive symptomer (Kerr et al. 2007; Hausenblas og Downs 2002). Både biologiske, psykologiske og kulturelle modeller er anvendt i forsøget på at forstå den overdrevne træningsadfærd. Symptomer er ikke en officiel diagnose, men symptomer er fundet i flere undersøgelser (f.eks. Aidman & Woollard 2003; Loumidis & Wells 1998, Terry et al. 2004). 1. Træning er det vigtigste i dit liv og alt andet tilsidesættes. 2. Mængden af din træning har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie. 3. Du bruger træning som et middel til at ændre sindsstemning (f.eks. for at få et kick, slippe væk osv.). 4. Du har med tiden øget omfanget af din daglige træning. 5. Du bliver humørsyg og irritabel, hvis du går glip af et træningspas. 6. Hvis du skærer ned på omfanget af din træning, ender du med at træne lige så tit som før. 7. Du træner på trods af sygdom og skader. I det første danske studie ved Syddansk Universitet og fandt man en forekomst af træningsafhængighed i en motionspopulation på 5,8%. Især yngre mænd er i risiko for at udvikle symptomer på træningsafhængighed. Screeningsinstrumentet Exercise Addiction Inventory er oversat til dansk og kan bruges som en valid metode til at afdække, hvem der er i risiko (Lichtenstein et al. 2012). 1

Side 2 af 8 Design og hypoteser 1. Prævalens. I udvalgte fitnesscentre i Odense foretages konsekutiv screening af 300 motionister med danske, ikkevaliderede versioner af Exercise Addiction Inventory (Bilag 1). Dette suppleres med et til formålet fremstillet spørgeskema omhandlende demografiske variable, højde, vægt, træningsmængder- og former samt motivation for træning (Bilag 2). Hypotese: ud fra den eksisterende litteratur skønnes, at der vil være 5-10% af de undersøgte, som vil opfylde kriterierne for træningsafhængighed, 60% vil have symptomer og 30-35% har ingen symptomer. 2. Spiseforstyrrelsessymptomer, livskvalitet og personlighedstræk. Spiseforstyrrelsessymptomer måles med EDI-2. Livskvalitet måles med gold standard for generisk livskvalitet, SF-36. Personlighedstræk måles med NEO Personality Inventory-Revised. Der vil blive foretaget sammenligning af 30 motionister fra hver af grupperne: 0. ingen symptomer på træningsafhængighed,1. symptomer på træningsafhængighed og 2. træningsafhængighed samt danske alders- og kønsspecifikke normative data. Nulhypotesen: De motionsafhængige afviger ikke fra symptomgruppen, den symptomfri gruppe eller fra normalområdet i de dimensionelle scorer i EDI, SF-36 og NEO PI-R. 3. Leptin og kropssammensætning. Der foretages måling af faste plasma leptin og DXA skanning af 20 og BMI-matchede med og uden træningsafhængighed. Såfremt materialet ikke muliggør BMI matching vil der blive foretaget 2

Side 3 af 8 korrelationsanalyser mellem leptin niveauet og antropometriske parametre (BMI, kropsfedtmasse, kropsfedtprocent, fedtfri masse (lean body mass). Nulhypotesen: der er ikke forskel på leptin niveauet og antropometriske parametre i de gruppen af motionsafhængige og ikke-afhængige. Inklusion og eksklusionskriterier. I første del inkluderes begge køn fra 18 år 50 år. Sprogbarrierer i forhold til udfyldelse af spørgeskemaer er eksklusionskriterium. I anden del af studiet inkluderes 30 afhængige, 30 med symptomer og 30 uden symptomer. Disse matches på køn, alder og vægt. Statistik og styrkeberegning Data vil blive fordelt på 3 motionsgrupperinger: 0. Ingen symptomer på træningsafhængighed 1. Risiko for træningsafhængighed 2. Herudover medtages en 4. gruppe: Alders og kønsspecifikke normative scores. Del 1 I del 1 foretages screening af 300 konsekutive motionister. Dette forventes at være tilstrækkeligt til at finde det nødvendige antal i de respektive 3 grupper til undersøgelserne i del 2 og 3, idet der i præliminære undersøgelser er fundet prævalens på op til 10% i gruppe 2, 60% i gruppe 1 og 30% i gruppe 0 (Downs et al. 2004; Lindwall og Palmeira 2009). Såfremt der ikke opnås en tilstrækkelig population ved den første screening, foretages yderligere screening, ind til det nedenfor nævnte antal er opnået. Der anvendes deskriptiv statistik for at undersøge prævalensen af træningsafhængighed hos fitnessudøvere. De kontinuerlige data vil blive sammenfattet ved at bruge det samlede antal af tilgængelige observationer (N), gennemsnit, standard deviation, minimum, median og maximum. De kategoriserede data vil blive sammenfattet i både hele tal og procenter. Manglende data vil ikke blive kategoriseret i sammenfatningerne. Del 2 I 2. del af studiet inkluderes 30 personer fra hver af de 3 motionsgrupper, hvorved vi får to symptomgrupper og en ikke-afhængig kontrolgruppe. Psykometriske data (SF36, EDI-2, NEO PI-R) vil blive sammenlignet i de 3 motionsgrupper og med alders- og kønsspecifikke normative data. Forskelle i de 4 grupper vil blive testet med uparret t-tests. Validering af SF-36 viser en normalfordelte data med gennemsnits T-score på 50 og en standard afvigelse på 10 (www.sf-36.org). Hvis gennemsnitsforskellen mellem grupperne er 10, vil vi være i stand til at afvise nulhypotesen med en styrke på 0.967. Sandsynligheden for Type 1 fejl ved testningen af nulhypotesen er 0,05. Variation i SF-36 hos en population af motionafhængige er ukendt.. 3

Side 4 af 8 Graden af bivariate korrelationer mellem de psykometriske data og EDS-scoren undersøges med Spearmans rang korrelation tests. Der foretages chi-square tests for at sammenligne dikotome variable. I alle tests vil en p-værdi på < 0.05 opfattes som signifikant. Del 3 I 3. delprojekt inkluderes 20 personer fra følgende to grupper 0) ingen symptomer på motionsafhænghed samt gruppe 3) motionsafhængige for at sammenligne leptin serumkoncentration. Tidligere studier har vist at standardafvigelsen i serum leptin hos patienter med anorexia nervosa og hos slanke raske kvinder er 0,9 (Støving et al. 1998). Hvis forskellen mellem de to grupper i gennemsnitskoncentrationen viser sig at være 1,0 mikrogram/l, vil vi være i stand til at afvise nulhypotesen med en styrke på 0.986. Sandsynligheden for type 1 fejl i denne testning af nulhypotesen er 0.05. Etiske overvejelser Forsøgspersonerne og de deltagende fitnesscentre optræder fuldt anonymt i behandlingen af data samt efterfølgende publikationer. Indsamlet data anvendes og behandles udelukkende af medarbejdere med relation til projektet. Deltagere kan til enhver tid forlade projektet. Der tilbydes feedback på såvel spørgeskemaundersøgelserne som blodprøverne ved henvendelse. Der tilbydes umiddelbar feedback på DXA-skanning. Til alle tre dele af projektet er udarbejdet deltagerinformation med oplysninger om emne, anonymisering, muligheden for at trække sig eller kontakte gruppen ved spørgsmål. Disse er ikke medtaget i bilag, men kan rekvireres. Litteraturliste Adams, J. (2009): Understanding Exercise Dependence. Journal of Contemp Psychother. 39; pp. 231-240. Adams, Jeremy and Kirkby, Robert J. (1998): Exercise dependence: A review of its manifestation, theory and measurement. Sports Medicine, Training and Rehabilitation, vol. 8 (3), pp. 265-276. Aidman, Eugene V. and Woollard, Simon (2003): The influence of self-reported exercise addiction on acute emotional and physiological responses to brief exercise deprivation. Psychology of Sport and Exercise, vol. 4 (3), pp. 225-236. Antunes et al. (2006): Physical stress and physical exercise dependence. Revista brasileira de Medicina do Esporte vol.12 no.5, pp. 210-214. American Psychiatric Association (1994): Diagnostic and statistical manual of mental disorders. Forth Edition. American Psychiatric Association, Washington DC. Babor, Thomas F. (1990): Social, scientific, and medical issues in the definition of alcohol and drug dependence, in: Edwards, Griffith and Lader, Malcolm (Ed.): The Nature of Drug Dependence. Oxford University Press, 1990. Bamber, Diane; Cockerill, Ian M. and Caroll, Douglas (2000a): The pathological status of exercise dependence. The British Journal of Sports Medicine, vol. 34, pp. 125-132. 4

Side 5 af 8 Bamber, Diane; Cockerill, Ian M. and Caroll, Douglas (2000b): It s exercise or nothing : a qualitative analysis of exercise dependence. The British Journal of Sports Medicine, vol. 34, pp. 423-430. Benyo, Richard (1990): The Exercise Fix. Leisure Press, 1990. Benyo, Richard (2004): Exercise addiction When more Is less. www.rrca.org/publicat/addict.html (Road Runners Club of America). Bird, Patrick J. (1999): Why is it that people get psychologically hooked on exercise? University of California, www.hhp.ufl.edu/keepingfit/article/exaddict.htm Blaydon, Michelle J.; Lindner, Koenraad J. and Kerr, John H. (2002): Metamotivational characteristics of eating-disordered and exercise-dependent triathletes: an application of reversal theory. Psychology of Sport and Exercise, vol.3 (3), pp. 223-236. Carron, V. Albert, Hausenblas, Heather A. and Estabrooks, Paul, A. (2003): The Psychology of Physical Activity. McGraw Hill, 2003. Caspersen, Carl J.; Powell, Kenneth E. and Christenson, Gregory (1985): Physical Activity, Exercise, and Physical Fitness: Definitions and Distinctions for Health-Related Research. Public Health Reports, vol. 100 (2), pp. 126-131. Chan, Conni S. and Grossman, Hildreth Y. (1988): Psychological effects of running loss on consistent runners. Perceptual and Motor Skills, vol. 66, pp. 875-883. Chapman, Carol Lee and De Castro, John M. (1990): Running addiction: measurement and associated psychological characteristics. The Journal of Sports Medicine and Physical Fitness, vol. 30 (3), pp. 283-290. Clausen Loa, Rokkedal Kristian et al. (2009): European Eating Disorders Review, 17, 2009, (6), pp. 462-467 Crossman, Jane; Jamieson John and Henderson, L. (1987): Responses of Competitive Athletes to Lay-Offs in Training: Exercise Addiction or Psychological Relief. Journal of Sport Behavior, vol. 10 (1), pp. 28-38. Costa, P. T & McCrae R. R (1992): NEO PI-R. Manual klinisk. Dansk psykologisk Forlag, 2007. Davis, Caroline; Brewer, Howard and Ratusny, Dorothy (1993): Behavioral Frequency and Psychological Commitment: Necessary Concepts in the Study of Excessive Exercising. Journal of Behavioral Medicine, vol. 16 (6), pp. 611-628. Dimsdale, Joel E.; Hartley, Howard; Guiney, Tinothy; Ruskin, Jeremy N. and Greenblatt, David (1984): Postexercise Peril. Plasma Catecholamines and Exercise. Journal of the American Medical Association, vol. 251 (5), pp. 630-635. Downs, D. S.; Hausenblas, H. A. & Nigg, C. R. (2004): Factorial Validity and Psychometric Examination of the Exercise Dependence Scale-Revised. Measurement in Physical Education and Exercise Science, 8 (4), pp: 183-201. Exner C. et al (2000): Leptin suppresses semi-starvation induced hyperactivity in rats: implications for anorexia nervosa. Molecular Psychiatry, 5, pp. 476-481. Garner D. M., Olmstead M. P., Polivy J. (2006), Development and validation of a multidimensional eating disorder inventory for anorexia nervosa and bulimia. International Journal of Eating Disorders, Volume 2, Issue 2, pp. 15 34. Glasser, William (1976): Positive addiction. Harper & Row, Publishers, 1976. Gregory, Robert J. (2000): Psychological Testing. Allyn and Bacon, Inc., Boston. 5

Side 6 af 8 Griffiths (1996): Behavioural Addiction: an issue for everybody?. The Journal of Workplace Learning, vol. 8, no. 3, pp. 19-25. Griffiths, M. D. (1997): Exercise Addiction: a case study. Addiction Research, 5, pp. 161-168. Hagan, Amy L. and Hausenblas, Heather A. (2003): The relationship between exercise dependence symptoms and perfectionism. American Journal of Health Studies, vol. 18 (2/3), pp. 133-137. Hailey, B. Jo and Bailey, L. A. (1982): Negative Addiction in Runners: A Quantitative approach. Journal of Sport Behavior, vol. 5 (3), pp. 150-154. Hausenblas, Heather A. and Fallon, Elizabeth A. (2002): Relationship among body image, exercise behavior, and exercise dependence symptoms. International Journal of Eating Disorders, vol 32 (2), pp. 179-185. Hausenblas, Heather A. and Giacobbi, Peter R. (2003): Relationship between exercise dependence symptoms and personality. Personality and Individual Differences, in Press, Corrected Proof, Available online 11. july 2003. Hausenblas, Heather, A. and Downs, Danielle Symons (2002a): Exercise dependence: a systematic review. Psychology of Sport and Exercise, vol. 3 (2), pp. 89-123. Hausenblas, H. A. and Downs, D. S. (2002b): How much is too much? The Development and validation of the Exercise Dependence Scale. Psychology and Health: An International Journal, 17, pp: 387-404. Hebebrand, J. et al. (2003): Hyperactivity in patients with anorexia nervosa and in semistarved rats: evidence for a pivotal role of hypoleptinemia. Physiology & Behavior, 79, pp. 25-37. Holtkamp K. et al. (2006): Physical Activity and Restlessness Correlate with Leptin Levels in Patients with Adolescent Anorexia Nervosa. Biological Psychiatry, 60, pp. 311-131. Howson, Alexandra (2004): The Body in Society. An Introduction. Polity Press, 2004. Jacobs, David R.; Ainsworth, Barbara E.; Hartman, Terryl J. and Leon, Arthur S. (1993): A simultaneous evaluation of 10 commonly used physical activity questionnaires. Medicine and Science in Sports and Exercise, vol. 25 (1), pp. 81-91. Kerr, J. H.; Lindner K. J. & Blaydon, M. (2007): Exercise Dependence, Routledge, 2007. Keski-Rakhonen, Anna (2001): Exercise Dependence a Myth or a Real Issue?. European Eating Disorders Review, vol. 9, pp. 279-283. Kirkby, Robert J. and Adams, Jeremy (1996): Exercise Dependence: The Relationship Between Two Measures. Perceptual and Motor Skills, vol. 82, p.366. Kruuse, Emil (2001): Kvantitative forskningsmetoder. I psykologi og tilgrænsende fag. Dansk psykologisk Forlag, 2001. Larsen, Klaus (2009): et studie i studiet, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Lejoyeux, M. et al. (2008): Prevalence of exercise dependence and other behavioural addictions among clients of a Parisian fitness room. Comprehensive Psychiatry, 49, pp. 353-358. Lindwall, Magnus & Palmeira, Antonio (2009): Factorial Validity and Invariance Testing of the Exercise Dependence Scale-Revised in Swedish and Portuguese Exercisers. Measurement in Physical Education and Exercise Science, v.13 n.3 pp: 166-179. 6

Side 7 af 8 Loumidis, Konstantinos S. and Roxborough, Hillary (1995): A Cognitive-Behavioural Approach to Excessive Exercise. In: J. Annett, B. Cripps, and H. Steinberg (Eds.): Exercise addiction motivation for participation in sport and exercise. Pp. 45-53. Leicester: The British Psychological Society, 1995. Loumidis, Konstantinos and Wells, Adrian (1998): Assessment of beliefs in exercise dependence: The development and preliminary validation of the exercise beliefs questionnaire. Personality and Individual Differences, vol. 25, pp. 553-567. Moran, A. P. (2004): Sport and Exercise Psyvhology, Routledge, 2004. Ogden, Jane (1996): Health psychology. Open University Press, 2000. Olsen, J. (2008): Styrkeberegninger har Fanden skabt. Ugeskrift for Læger, 170 (40), p: 3159. Powers, Pauline S.; Douglas D. Schocken, and Felicia R. Boyd (1998): Comparison of Habitual Runners and Anorexia Nervosa Patients. International Journal of Eating Disorders, vol 23 (2), pp. 133-143. Russel, M. A. H. (1976): What is dependence?, in: Edwards, Griffith, Russel, M. A. H., Hawks, David and MacCafferty, Maxine (Eds.): Drugs and drug dependence. Saxon House/Lexington Books, 1976. Sachs, Michael L. and Pargman, David (1979): Running Addiction: A Depth Interview Examination. Journal of Sport Behavior, vol. 2, pp. 143-155. Sacks, M. H. (1981): Running Addiction, in: Sacks; M. H. Ed.: Psychology of running. Human Kinetics Publishers, Inc, 1981. Seheult, Carole (1995): Hooked on the buzz : History of a Bodybuilding Addict. In: Annett, J; Cripps, B. and Steinberg H. (Eds.): Exercise addiction motivation for participation in sport and exercise. Pp. 40-44. Leicester: The British Psychological Society, 1995. Sewell, D. F.; Clough, P.J. and Robertshaw, L (1995): Exercise Addiction, Mood and Body Image: A complex Inter-relationship. In: Annett, J.; Cripps B. and Steinberg H. (Eds.): Exercise addiction motivation for participation in sport and exercise. Pp. 34-39. Leicester: The British Psychological Society, 1995. Shephard, Roy J. (1997): Exercise and Relaxation in Health Promotion. Sports Medicine, vol. 23 (4). Sours, John A. (1980): Starving to Death in a Sea of Objects. Jason Aronson, New York 1980. Sours, John A. (1981): Running, Anorexia Nervosa, and Perfection, in: Sacks; M. H. (Ed.): Psychology of running. Human Kinetics Publishers, Inc, 1981. Spano, Linda (2001): The relationship between exercise and anxiety, obsessive-compulsiveness, and narcissism. Personality and Individual Differences, vol. 30 (1), pp. 87-93. Støving, R. K. (1998): Diurnal variation of the serum leptin concentration in patients with anorexia nervosa. Clinical Endochrinology, 48, pp. 761-768. Sundgot-Borgen, J and Larsen, S. (1993): Pathogenic weight-control methods and self-reported eating disorders in female elite athletes and controls. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, vol. 3 (3), pp. 150-155. Szabo, Attila (1998): Studying the Psychological Impact of Exercise Deprivation: Are Experimental Studies Hopeless?. Journal of Sport Behavior, vol 21 (2), pp. 139-147. Szabo, A. (2010): The Exercise Addict Test. http://www.bbc.co.uk/nottingham/content/articles/2004/11/19/students_ntu_dr_szabo_spotting_exercis e_addicts_feature.shtml 7

Side 8 af 8 Szabo, A. & Griffiths, M. (2007): Exercise Addiction in British Sport Science Students. International Journal of Mental Health and Addiction. Vol. 5, nr. 1, pp. 25-28. Søndergaard, Per Strarup (2001): Træningsnarkomaner. Helse. Nr. 9, september 2001. Terry, A. et al. (2004): The Exercise Addiction Inventory: A New Brief Screening Tool. Addiction Research and Theory, Vol. 12, No. 5, pp. 489-499. Thompson, Kevin J. and Blanton, Paul (1987): Energy conservation and exercise dependence: a sympathetic arousal hypothesis. Medicine and Science in Sports and Exercise, vol. 19 (2), pp. 91-99. Veale, D. M. W. de Coverley (1987): Exercise dependence. British Journal of Addiction, vol. 82, pp. 735-740. Veale, D. M. W (1995): Does primary exercise dependence really exist? In: Annett J., Cripps B. and Steinberg H. (Eds.): Exercise addiction motivation for participation in sport and exercise. Pp.1-5. Leicester: The British Psychological Society, 1995. Wheeler, G. D., Wall, S. R., Belcastro, A. N., Conger, P. and Cumming, D. C. (1986): Are anorexic tendencies prevalent in the habitual runner?. British Journal of Sports Medicine, vol. 20 (2), pp. 77-81. WHO ICD-10 (1994): Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. Munksgaard, 1997. Yates, Alayne (1991): Compulsive Exercise and the Eating Disorders. Toward an Integrated Theory of Activity. Brunner/Mazel, Inc, 1997. Yates, A; Leehey, K. and Shisslak, C. M. (1983): Running: an analogue of anorexia?. The New England Journal of Medicine, vol. 308 (5), pp. 251-255. Yates, A.; Shisslak, C. M.; Allender, J.; Crago M. and Leehey Kevin (1992): Comparing Obligatory to Nonobligatory Runners. Psychosomatics, vol. 33 (2) pp. 180-189. 8