VISIONEN er at tilføre området en ny samlende identitet. Et grandiost landskabeligt element skal gøre Milestedet og omegn til et unikt sted at bo og dermed adskille sig fra andre forstadsbebyggelser. Transformationen må ikke forceres, men udviklingen og afviklingen skal ske naturligt over tid. grøn identitet urban skovrejsning i det sydlige rødovre Hovedopgaven har været at skabe forbindelser i et område meget stærkt påvirket af nogle af hovedstadens trafikale hovedårer, regionale årer som på fornem vis gør at Rødovre Syd er forbundet med Københavns kommune, vestegnen og Danmark. Der er fantastiske muligheder for at slå sig ned i Rødovre Syd som pendler, uanset hvilken retning man arbejder i. Det er da også her vi har valgt at ligge hovedindsatsen, ligesom Rødovre Kommune ligger op til; Rødovre Syd er et godt sted at bo, og det kan blive endnu bedre. Netop fordi det handler om forbindelse, har vi valgt at zoome ud og se konkurrenceområdet i en større sammenhæng.
grøn struktur helhedsgreb i etaper vandelementer landskabelige sammenbindende elementer/opsamling af overfladevand udviklingsområder og byggefelter nye byrum + skovstien 2 kanaler irma-byen kanaler industri-slip industrikorridoren 3 regnhave dammen 5 4 1 skovsøen vandrenden Roskildevej strip kærene vest kærene, øst stationsområde lysningen stationsplads 6 søparken rebæk søpark Bebyggelsen Milestedet - fortætning og nybyggeri Milestedet er en af de første modernistiske bebyggelser i Danmark udført i betonelementer, i dette tilfælde støbt på stedet. Teknikken de andvendte på daværrende tidspunkt var ikke tilstrækkelig udviklet, hvilket i dag betyder at flere af betonelementerne er revnet og som minimum må renoveres inden for en årrække. I 1980 erne blev dele af område delvist renoveret, hvilket har medført at bygningerne har fået en bedre isolering samt nye facader, der dog i deres udformning ikke bidrager positivt til det samlede bybillede. Hvad angår boligtyperne i området, er sammensætningen meget ensformig. Kun 6% af alle boligerne er over 3 værelser. Denne boligsammensætning er ikke tidssvarende når de fleste vælger at bosætte sig uden for bykernen i København, netop vælger dette for at få mere plads, både i beboelsesareal, men også haveareal. For at forsøge at bevare tanken med parkbebyggelsen, der giver lys, luft og åbenhed, men samtidig fortætte bebyggelsen, må man finde et kompromis, og dette bliver implementeringen af e og større lejlighedstyper, i det mønster som allerede er lagt ud. Rækkehuset er i forhold til parcelhuset en langt mere energieffektiv måde at bo og ikke mindst bygge på. Gennemføres udskiftningen og nybygningen af alle boliger i kærene, som vi har foreslået i 2050-scenariet, vil antallet af boliger ikke forøges, men der vil være plads til 800 nye indbyggere i området (fra 2500 til 3300). Bebyggelsesprocenten kommer op på 32,5%. Infrastruktur Strukturelt kunne Milestedet umiddelbart ikke være placeret bedre. Men samtidig med at de store trafikårer gør bydelen til et knudepunkt i regionalt, splitter de bydelen lokalt pga. deres størrelse. Området er desuden enormt godt forsørget når det kommer til kollektiv trafik. Området betjenes af busser flere gange i timen, både Nord/Syd og Øst/Vest. Samtidig ligger selvfølgelig Rødovre Station inden for gåafstand. Landskab Tiden er løbet fra den oprindelige landskabsplan for området, og denne er også netop udarbejdet på en måde så Kærene isolerer sig fra omgivelserne, randbeplantingerne står nu som en bymur omkring området. Det andet store element i landskabsplanen er græsplæner, der breder sig ud over store flader som er meget vanskelige at indtage. I kontrast hertil findes små bede og enkeltstående hække placeret rundt omkring. Vi vil erstatte dette landskab; indføre en åben skov som spreder sig som en grøn bevægelse, der griber udviklingsområdet ved Irmagrunden i nord, forløber gennem Kærene, via Stationsområdet over Rebæk Søpark i Hvidovre kommune, til Brøndbyskoven i syd. På den måde vil man skabe en rekreativ forbindelse gennem de tre kommuner. Ved at skabe denne nye grønne forbindelse vil der skabes et grundlag for et nyt mangfoldigt byliv. Dette skal ske i form af opførelsen af en skov af hovedsageligt fyr () og birk ( samt ). Man vil med en fyr- og birkeskov få en åben skovbund og et stedsegrønt tag som vil ligge sig hen over området. Skoven, grundlaget for denne nye grønne identitet vil kunne påbegyndes allerede i morgen. Ved at introducere landskabslaget, skoven som det første, er der efter kort tid tilført området en ny rumlig intimitet og identitet, uden at bebyggelsen er blevet fortættet. Skoven vil bidrage rumligt til den oplevelse det er at leve og bevæge sig i kærene og samtidig højne det æstetiske niveau betydelige. Landskabet er det som i første omgang skal revitalisere hele området. Skoven vil sammenbinde elementerne og dermed skabe en helhed i områderne, dermed bliver området robust overfor efterfølgende indgreb, som eksempelvis trafikale og/eller bygningsmæssige tiltag. Vand Det er tiltænkt at der skal være en forbindelse fra et vandelement ved Irmagrunden helt til Rebæk Søpark, med større og mindre regnvandsbassiner. det er tænkt at alt regnvand vil kunne ophobe sig i disse kanaler og bassiner, så man sparer kloaksystemet for denne mængde vand. Det tænkes at nye byrum kan opstå langs strukturen, med udgangspunkt i disse vandelementer. I midten af Kærene vil der eksempelvis blive anlagt en stor sø; Skovsøen, byrummet vil være en lysning i skoven og hertil kan naturligt knyttes et nybygget fælleshus (sammesteds som det nuværende vaskeri og tidligere varmecentral) som vist i situationsplanen scenarie 2050. Skovstien Gennem området bliver anlagt flere nye stier. Alle stierne er belagt med så også svagtseende, gangbesværede, folk med barnevogne etc. vil have rig mulighed for at bevæge sig rundt uden bil. En samlende rute, Skovstien vil bevæge sig gennem hele strukturen, fra Vestvolden til Brøndbyskoven, og gøre de nye byrum som etableres langs ruten tilgængelige. Det tænkes at der kan optegnes specifikke motionsruter hvor der på en vil være informationer der viser den tilbagelagte distance, samtidig kan motionsudstyr placeres langs ruten. Hjørnegrunden Skal ses og bearbejdes i en anden sammenhæng end Milestedet. Grunden er først og fremmest et attraktivt sted langs Roskildevej. En række tolvetagers blokke stående vinkelret på Roskildevej udgør det bebyggelsesmæssige forløb mod vest, mens bebyggelsen mod øst udgøres af mere traditionel bymæssig boligbebyggelse bygget langs med vejen. Hjørnegrunden vil derfor udgøres af en blok som de andre langs vejen mod vest, der dog samtidig udgør den ene side i en hjørnekarré, hvor de andre sider udgøres af bygninger på fire etager. Se situationsplan. Stationsområdet Kigger man på stationscenteret i dag, må man desværre konstatere at der er et stort antal af ledige butikslokaler. Med butikscenteret lige syd for banelegemet i Hvidovre kommune og Rødovre Centrum inden for umiddelbar nærhed er der med den nuværende befolkningstæthed, ikke grundlag for en udvidelse af centeret. Bygningen vender samtidig ryggen til resten af Rødovre og området virker decideret lukket af når man ankommer dertil. Stationsområdet har naturligvis en stor betydning for den måde man ankommer til Rødovre - det er vigtigt at man får en god oplevelse når man først står af toget. I stedet for at udbygge eller renovere det nuværende stationscenter, benytter vi denne chance for at give stedet en helt ny karakter. Vi vil skabe en plads hvor vi nedlægger en stjerneform, der griber bevægelserne til og fra de omkringliggende områder. Pladsen er udføres i brugervenlige belægninger. Skoven trækkes ind over pladsen, så den ligger i naturlig forbindelse med Kærene. Vandelementet på pladsen udgøres af en vandrende der også fortsætter over til Kærene. Intentionen er at skabe et forbindelsesled der udpeger de vigtige bevægelsesretninger på stedet og som er et unikt transitområde, der byder én velkommen til Rødovre. Samtidig er pladsen med sin centrale placering oplagt til brug for diverse midlertidige aktiviteter som f.eks. markeder. Der kan i udformningen også ligges op til at der gøres plads til skatere og andre der udfolder sig spontant i byens rum. Funktioner Funktionerne udvikles ikke særligt; det nuværende beboerantal giver ikke et stort nok grundlag for at implementere nye funktioner i området. Dette medfører dog også at så snart beboerantallet øges, ved den fortætning som med tiden foretages i Kærene, kan situationen genovervejes og den plads som stationscenterets forsvinden efterlader kan med tiden udfyldes af nyt erhverv, samtidig kan der fortættes med erhverv og funktioner langs Roskildevejen. MiILJØ De miljømæssige tiltag, består først og fremmest i etableringen af landskabsbåndet, hvilket gerne skulle højne biodiversiteten i området betydeligt. Samtidig implementeres vandelementer, der udover de rekreative værdier skal fungere som opsamlingssted for regnvand. Samtidig anlægges vej- og parkeringsarealer som r og der tillader nedsivning. Stier og adgangsarealer for gående og cyklister befæstes derimod med for at sikre lige adgang for alle.
Hal STRUKTURPLAN
Referencer Helsinki, typisk forstadsbebyggelse. 1950 erne-1960 erne beplantning. Vortebirk, Onkel Tom Siedlung, Berlin. Ark. Bruno Taut, 1926-32 Skovfyr, Blåbær, vaccinium myrtillus. Vortebirk, aktiviteter øverst. Skovfyr, nederst. Bølget bunke. deschampsia flexuosa
Scenarie 2020 Lysningen ; Fælleshuset placeret ved skovsøen kan tages i brug. set fra nygygget. fælleshus LYSNINGEN café Snit C_C scenarie 2020. fælleshuset lysningen ved skovsøen tages i brug naturbro naturbro sø værn værn sø
parkering. bygningshøjder bygning parkering. 280 pladser gårdrum. 320 pladser off. parkering 180 pladser garage. 160 pladser trafik sol/skygge 1-2 etager 2-3 etager jernbane e skygge soldæk, træ r over 10 etager hovedvej stier, bygning e soldæk, træ træbeplantning lejligheder lejligheder bed græs Snit A_a. situation 2011. græs kørebane med parkering bed sti græs varierende taghøjder lejligheder lejligheder Snit B_B scenarie 2050 fælles grønt gårrum fælles
garage pizzaria frisør skole multibane & boldbur 12 etager boligblok legeplads børnehave garage bålplads 12 etager boligblok fælles sti sti siddemøbler 3 etage fodboldbane fælles et fuldt udbygget kærene fodboldbane fælles 3 etage SKOVSTIEN SKOVSTIEN rekreativ rute rekreativ rute cykelsti fælles fælles r sti solsejl cykelskur cykelskur uformel parkering r fælles vaskeri uformel parkering fælleshus LYSNINGEN cafe Scene cykelskur skovsøen sti SKOVSTIEN rekreativrute r SFO siddemøbler legeplads fælles vej r fælles uformel parkering bordtennis garage sti fælles cykelrute mod Damhussøen, Frederiksberg varmecentral børnehave trampolinier fælles legeplads parkering hård belægning børnehave cykelrute mod Roskilde stationspladsen parkering busholdeplads SKOVSTIEN vandrenden rekreativrute garage cykelrute mod København scenarie 2050. VESTBADET situationsplan erhvervshovedkvarter
Hal At bo i skoven. e med soldæk overordnet etapeplan landskab; skoven + vandelementer etableres fokus byrum; midlertidige aktiviteter i nye byrum langs strukturen bygningsmassen fortættes efter behov. nedslidt bebyggelse udskiftes løbende. 2011 20?? strukturen på plads