Bakketoppens pædagogiske læreplan

Bakketoppens pædagogiske læreplan Værdigrundlag og målsætning. På BakkeToppen skal børn opleve at blive taget alvorligt. Derfor skal det enkelte barn, i det daglige, opleve at blive set, hørt og forstået, og have medindflydelse på hvad der sker i institutionen. - At blive set vil sige, at voksne modtager børn med øjenkontakt, nærvær og indlevelse. - At blive hørt vil sige, at blive taget alvorligt i en anerkendende relation. - At blive forstået vil sige, at voksne prøver at se med børns øjne og høre barnets budskab for derigennem at forstå, det barnet forstår. - At have medindflydelse vil sige, at blive medinddraget i de daglige gøremål og kunne være med til selv at bestemme alt efter barnets alder. Målet er, at børnene udvikler sig til hele, selvstændige mennesker, som har lyst til at indgå i sociale relationer. Det pædagogiske arbejde i hele huset tager udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau. Arbejdet tilrettelægges ud fra det enkelte barns funktionsniveau og kompetencer. For at styrke og udvikle barnets muligheder er det vigtigt, at børnenes dagligdag foregår i et positivt, forudsigeligt, visualiseret og struktureret miljø, hvilket der vil blive arbejdet videre med i de kommende år. De seks grundtemaer. Vi vil som noget nyt i 2012 arbejde mere struktureret og i længere forløb med 4 af de 6 temaer, de øvrige 2 vil vi arbejde med kontinuerligt. Det ser i praksis sådan ud: 1. kvartal = Sprog 2. kvartal = Krop & bevægelse 3. kvartal = Natur & naturfænomener 4. kvartal = Kulturelle udtryksformer og værdier 1. Barnet alsidige personlige udvikling: For at kunne blive et helt menneske er det vigtigt, at barnet har en forståelse af sig selv, og sine nære omgivelser. - Hvem er jeg, og hvor hører jeg til? - Hvad kan jeg, og hvad skal jeg lære? På Bakketoppen inddrages barnet i de daglige gøremål for at udvikle dets færdigheder. (Jeg kan selv og kan bruges til noget) Barnet skal altid have tilbud, som passer til dets udvikling.( NUZO nærmeste udviklings zone), Det er gennem erfaringerne fra 0-6 år, at grundlæggende egenskaber om barnets selvhjulpenhed

lægges. Når barnet kan respektere og værdsætte sig selv, vil det oftest også kunne gøre det med andre! Eksempel fra børnehaven: Når vi vurdere, at et barn selv kan tage flyverdragt på, sikrer vi os, at der er tid og ro til, at barnet selv får følelsen af at mestre det. Vi sørger for at give den fornødne støtte og vejledning der skal til, for at barnet selv tilegner sig færdigheden til sidst. Vi arbejder i et samarbejde med familien, som så tilsvarende kan hjælpe hjemme. Eksempel fra vuggestuen: Når vi spiser, er det vigtigt, at barnet selv får lov til at øve sig i at få mad og drikke. Når vi skal ud, er det ligeledes barnet selv som får lov til at øve sig i at få tøj og sko på. Hver gang barnet øver sig er der en voksen omkring som guider via ord og understøtter barnets i sin nærmeste udviklingszone. Overordnet set arbejder vi efter: at hver gang en voksen gør noget for et barn, som barnet selv kunne have gjort så har den voksne frataget barnet en læring. 2. De sociale kompetencer: På BakkeToppen lægges der stor vægt på venskaber. Personalet hjælper med til at udvikle nye venskaber og styrke eksisterende venskaber. At opleve et fællesskab med andre børn udvikler barnet, bl.a. ved at det skal fungere i et samspil og lægge planer med andre børn. Barnets udvikling ses tydeligt i legen, og derfor er leg også en vigtig del af hverdagen på BakkeToppen. Legen udvikles i takt med barnets udvikling. Det de mangler i legen udfyldes med fantasien, der hjælper dem videre i legen. Eksempel fra børnehaven:i børnehaven er vi opmærksomme på, at de sociale kompetencer øves i alle former for relationer og aktiviteter. Alt fra samlingsstunder til spisestunder, forskellige lege, bålaktiviteter og til generelle hyggestunder. Vi iagttager, anerkender og guider børnene til at fordybe sig i nye som gamle relationer. Eksempel fra vuggestuen: Det lille barn lærer gennem legen. Der bliver lavet mad i det lille køkken. Maden deles med de andre børn og voksne. For at det lille barn også får følelsen af at høre til et fællesskab, holdes der hver dag samling, hvor vi synger sange og siger rim og remser. Hver fredag afholdes der fælles fredag for alle børn. Det vil sige, at personalet på de enkelte stuer skiftes til at arrangere noget for/med alle børnene. De samles alle sammen, og en tradition er opstået med at synge fredagssangen samtidig med, at der slåes på tromme. Denne faste tradition er noget, som børnene efterlyser, hvis de voksne skulle glemme det. På Bakketoppen er der forskellige traditioner og fællesarrangementer. I 2009 og 2010 arbejdede vi med at få tydeliggjort, hvorfor de afholdes, evalueret alle beskrevne aktiviteter og taget stilling til, om alle aktiviteter skal fortsætte videre

frem. Det arbejde er blevet implementeret, så der i 2012 er de faste aktiviteter, som giver mening. Forældre, som har været her i flere år, vil opleve, at nogle gamle traditioner er fjernet og nye er kommet til. Det vidner om, at vi på BakkeToppen er i udvikling og altid sikrer os, at de aktiviteter som skal kræve både børn og voksnes opmærksomhed, også skal give mening for alle. 3. Sprog: Sproget er et middel til kommunikation til blandt andet social aktivitet, tænkning, planlægning og problemløsning. Derfor bliver der brugt meget tid på at udvikle og styrke den sproglige udvikling på BakkeToppen. Det er vigtigt, at personalets verbale og nonverbale kommunikation altid er i overensstemmelse, da barnet primært hæfter sig ved det nonverbale (ca. 80 % mimik, kropssprog og ca. 20 % sprog og andet). Efter vi er startet op med vores vuggestue d. 1. februar 2011, er der på Myrestuen (vuggestuen) en særlig opmærksomhed på den non-verbale kommunikation, da det lille vuggestuebarn jo ikke har udviklet et verbalt sprog endnu. Her er det endnu mere vigtigt, at de voksne i vuggestuen bevidst kommunikerer med deres kropssprog og mimik i deres kontakt til de små børn. Eksempel fra vuggestuen: For at understøtte det talte sprog samt kropssprog, bruges der særligt i vuggestuen Tegn Til Tale (TTT) Dette for at understøtte en tidlig sprog tilegnelse, også selvom barnet endnu ikke har sprog. Barnet vil så via tegn kunne kommunikere med de andre børn og de voksne. Eksempel fra børnehaven: At kunne modtage og agere på kollektive beskeder bliver der øvet på hver dag. Det er en forudsætning for børnenes fremtidige skolestart og derfor noget som kræver stor opmærksomhed i hele barnets børnehave tid. Hver dag til samling starter vi med at finde samlingens kuffert frem. Den indeholder en spilledåse, sange, bøger, og inspiration til lege etc. Herefter tales om hvilken dag det er, læses en bog eller øves rim og remser, tales om hvad der rimer, og leges lidt med ordene og derved læres nye ord. Når vi leger Kim s leg, er det igen sproget, som er i centrum. Børnene mærker i posen, gætter på, hvad det er og fortæller det herefter til de andre børn. I 2012 skal fortsat arbejde med sproglig opmærksomhed. Det vil bl.a. i praksis betyde, at vi har indrettet et lille sprog-rum på Kastaniestuen. Her bliver der i middagsstunden lavet dialogisk læsning med mindre grupper af børn, 3-8 pr. gang. Der kan læses mere om dialogisk læsning på vores stjernevæg i 1. kvartal af 2012 Ligeledes vil det betyde, at der vil være flere steder i huset vil stå ord under forskellige ting, så børnene lærer ordbilledet at kende. En ord-kasse på stuerne vil også være at finde, hvor børnene selv kan gå hen og finde de ord de mener, de skal

bruge f.eks. til at skrive til og fra på en tegning eller andet. Denne ord-kasse kan så også være med til at skabe dialog om ordene. 4. Krop og bevægelse: På Bakketoppen er motorikken dagligt i fokus. Der bliver i begge teams arbejdet kontinuerligt med krop og bevægelse i form af rytmik og gymnastik i salen. Målet er glade børn, der bliver udfordret på de motoriske færdigheder. Hver formiddag/eftermiddag, uanset vejr og vind, tilstræbes det, at barnet kommer ud og får frisk luft og får brugt sin krop. Eksempel fra vuggestuen: I vuggestuen er der indrettet et lille tumlerum, som altid er tilgængeligt for det enkelte barn. Her kan barnet på egne præmisser få udfordret grovmotorikken. Ligeledes bruges påklædningsbænken i garderoben på samme vis, det lille forsigtige barn kan blive fortrolig med hjælp fra en voksen, til det selv mestre at klatre op. Eksempel fra børnehaven: Udendørs benytter vi dagligt vores store legeplads, der har indbydende og udfordrende områder at lege i. Legepladsen tilgodeser mange muligheder for aktiviteter, f.eks kan børnene løbe, hoppe, klatre i træer, rulle ned af bakken, gynge, cykle, køre gokart, spille bold og eksperimentere med balancen. Yderligere arbejder vi med et projekt bevægelsesglæde. Vi prøver at gøre motion og bevægelse til en leg og udfordrer børnene på deres vante bevægelsesmønstre på nye og kreative måder. Indendørs har vi et dejligt motorikrum (salen), som bruges dagligt. Her kan børnene tumle på livet løs og udfordrer, sig selv og sin krop. Derudover planlægger vi aktiviteter, som er voksenstyret, med krop og bevægelse i centrum. Det kan f.eks. Være stopdans, boldspil, koldbøtter, balancebaner for at lærer at koordinere osv. I 2010 søgte forældrebestyrelsen Trygfonden om midler til at gøre rummet endnu mere attraktivt. Det lykkedes for bestyrelsen at få tildelt 30.000,- kr., som blev brugt på ekstra puder, motorikskinne i loftet så der kan hænges gynger, boksepude etc. Op. Derved udfordres børnene på flere måder. Så aktive forældre på BakkeToppen er altid velkomne, det kan der kun komme noget godt ud af for vores børn. BakkeToppen har i år investeret i et buskort. Så det betyder at vi i større og mindre grupper vil tage på udflugter til forskellige mål. Vi håber, at I forældre, i det omfang det er jer muligt, vil bakke op om udflugter og sørge for, at jeres børn altid har det rigtige tøj med efter vejret. Samt vise forståelse, hvis der skulle være bestemt mødetid på en given udflugtsdag. 5. Natur og naturfænomener:

Det enkelte barn skal lære at værdsætte naturen, og vide hvordan man færdes i den. Derfor bliver der på legepladsen, og på ture ud af huset, fulgt med i, hvordan naturen forandrer sig alt efter årstiden. Af hensyn til miljøet bliver der på BakkeToppen samlet papir og affald hver for sig. Alle tager del i oprydning efter middagsmad og frugt. Ligeledes bliver der jævnligt planlagt oprydning på legepladsen af div. skrald og affald. Eksempel fra vuggestuen: Der er fast tur-dag i vuggestuen, hvor der gåes tur udenfor BakkeToppen. På vores ture kan vi stoppe op og lytte til hønen, der klukker inde bag hækken, vi synger om sneglen, når vi møder en på vores vej. Og taler om de mange farver, som træernes blade har. Eksempel fra børnehaven: Når vi er på legepladsen kan en af aktiviteterne være at grave store huller i jorden eller i sandet. Det er her vi som pædagoger kan hjælpe barnet med at undrer sig over, at jorden eller sandet har forskellig farve jo længere de graver ned, eller at det bliver vådere og tungere. Vi kan sammen finde ud af, at tørt sand ikke kan blive til sandkager, men at det kan sies og evt. bruges som sukker på vores sandkager, der er lavet med det våde sand. Af det våde sand kan der bygges slotte og borge. Vi studerer ofte små dyr, vi finder under bladene på legepladsen. Hvilken farve har de? hvor mange ben er der, og hvor hurtigt kan de kravle? Det store hit er, om vi kan mærke dem kravle på vores arme og mærke efter, hvor meget det kilder. Ligeledes benytter vi hver onsdag vores dejlige bålplads og bålhytte. Her laver vi supper, grød eller andre spændende retter over bålet, og der spises, såfremt vejret tillader det, i bålhytten. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: På bakketoppen har børn adgang til et bredt udvalg af materialer/redskaber, som kan inspirere dem til at udtrykke sig selv. Derfor er fokus rettet på, at barnet får brugt sin sanselighed og følsomhed, frem for på selve produktet. I børnehuset følger vi årets gang af traditioner, hovedsageligt de danske. Eksempel fra vuggesten: Der er fast Krea-dag en gang om ugen. Her arbejdes der med at være kreativ med forskellige materialer. Vi tegner og maler, klipper og klistre ting på andre ting. Vi smager, afprøver og undres over de forskellige materialer. Eksempel fra børnehaven: Vi starter året med fastelavn, og alle laver fastelavnspynt. Børnene kan klæde sig ud og derved påtage sig en rolle for en tid. Vi slår katten af tønden og arrangerer lege og synger fastelavnssange i vores farvegrupper og dagen afsluttes med fastelavnsboller. At hele huset laver det samme giver en samhørighedsfølelse og en fornemmelse af fællesskab. Et andet eksempel på, hvordan vi i børnehaven omsætter kulturel indlæring til leg, kan være, når vi f.eks. leger biograf Bio-Huset BakkeToppen Her

køber børnene film-billet og popcorn-billet. Derefter går de i popcorn-boden og indløser billetten og bliver dernæst vist på plads på den respektive række- og plads nr. Læringsmiljø: Personalet skal være lydhør og ikke udtale sig på børnenes vegne. De skal kunne tage børnenes perspektiv og sikre, at børnene får reel indflydelse på deres dagligdag. For at sikre at det enkelte barn bliver udfordret på læring og derved udvikler sig, er der dagligt planlagte aktiviteter. I børnetiden vil personalet arbejde med større eller mindre børnegrupper, alt efter den pædagogiske aktivitet, så der er plads til, at alle børn bliver set, hørt og forstået. Personalet kender det enkelte barn og kan ud fra denne viden udfordre barnet og give det mulighed for at udvikle dets kompetencer. På BakkeToppen er det pædagogiske princip, at der skal være plads til at undre sig. Personalet ved, at barnet ikke altid søger så mange svar, som det stiller spørgsmål.