Veje og stier i et vadested Vadesteder er ofte mudrede. Det er indtrykket af de studerendes og lærernes tilfredshed med at læse lange tekster på en skærm også men parterne vil sandsynligvis være tættere på hinanden om nogle år. Følgende billede tegner sig i dag: Lærerne er tilsyneladende mere stemt for at gå den digitale vej end de studerende, når emnet falder på en opdatering af lærebøgerne Veje og stier og Vejtrafik. Selv om de fleste unge kan give de ældre baghjul, når det gælder de sociale medier, ser det ud til, at de hænger fast i bogkulturen, når det drejer sig om tilegnelse af hård viden. Især spærrer behovet for at tage tekstrelaterede noter, at få overblik over større tekstmængder og visse stoftyper - endnu - for, at de overgiver sig helt til den fagre nye verden. Derfor vil et kompromis på nuværende tidspunkt måske være den bedste løsning. Ti personer - fem mænd med undervisningserfaring, fire kvindelige studerende og en mandlig fra fire forskellige uddannelsesinstitutioner centreret om trafik og/eller vejbygning i hovedstadsområdet og provinsen - er i løbet af efteråret 2011 blevet stillet en stribe spørgsmål vedrørende en opdatering af lærebøgerne Veje og stier (1998) og Vejtrafik (1997). De studerende kendte alle sammen Veje og stier, men Vejtrafik var ikke lige så lysende klar på nethinden - måske fordi flere af de studerende primært har mødt Harry Lahrmanns og Steen Leleurs bog i kopier i undervisningen. At bogen først for nylig overhovedet er blevet til at få fat i - og kun elektronisk - er naturligvis også noget af forklaringen. Selv om Vejtrafik altså ikke direkte er genstand for denne undersøgelse spiller den alligevel med. I undervisningen har Veje og stier generelt de seneste år overladt pladsen mere og mere til de opdaterede Vejregler og Vejsektorens udbudsforskrifter, som både er virkelighedsnære og ofte aktuelle. Med en undtagelse er både lærere og studerende enige om, at tiden er henholdsvis luntet og sprintet fra de to bøger - nogle kapitler mere end andre. En aktualisering af bøgerne er altså velkommen, spørgsmålet er blot hvordan. Hvis spørgsmålet skulle landes demokratisk, ville svaret være: En kombination af papir og digitalisering à la en mindre grundbog i papirudgave og specialiserede hæfter i elektronisk form - vel at mærke, hvis brugerne skal bestemme. Men lad os først dykke ned i brugernes præferencer i forhold til formaterne. Først de studerende: Papir- eller e-bog? Lene Stæhr AAU: Fordelen ved e-bogen er, at den altid er tilgængelig og har gode søgefunktioner, der gør det nemt at finde rundt. Men er der tale om hård læsning altså med henblik på indlæring, er papirbogen uovertruffen! Derfor ser Lene helst en kombination à la en papirbog med tilhørende cd-rom. Sat på spidsen foretrækker Lene dog en opdateret og relevant elektronisk udgave frem for en papirbog og gerne med aktive links til andre steder i bogen og ud på nettet. Hendes medstuderende Katrine Rabjerg Meltofte er på linje med Lene: En fysisk bog er langt at foretrække, fordi den er nem at transportere og let at finde rundt i og desuden giver et godt overblik, hvad gør den god i repetitions øjemed. Fordelen ved en pdf er de gode søgefunktioner hvis de er lavet godt men det er sværere at huske, når man ikke har haft materialet mellem hænderne. Hvis Katrine skal bruge bestemte passager, copy-paster hun, så hun kan tage noter i dem. Bibi Koldtoft, IHK, siger helst ja tak til begge dele. Det er rart at have bogen. Instinktivt ville jeg også gå på biblioteket for at hente ny viden frem for at søge på nettet. Men den elektroniske udgave er god at søge i, og det er en fordel at kunne kopiere tabeller og figurer over i en opgave f.eks. Fandtes Veje og stier kun elektronisk, ville hun printe samtlige sider ud under forudsætning af, at hun skulle bruge alle kapitlerne også selv om hun havde en i-pad.
Kristian Markvart, som læser det samme som Bibi vil også helst have både og. Papirbogen er især god i de første år og det er altså irriterende for øjet at skulle læse store tekstmængder på en skærm. Hvis jeg mødte Veje og stier som e-bog som førsteårsstuderende, ville jeg printe den ud. Når man først er længere i studiet, er en elektronisk udgave fin, fordi den mest bruges som opslagsværk. En studerende fra DTU, som helst vil være anonym, synes slet ikke, at hendes bibel Veje og stier trænger til en opdatering og slet ikke elektronisk. Det er nemmere at sidde med en bog og i undervisningen arbejder vi også med kopier af slides, prints fra nettet - og altså bøger, fortæller hun. I den anden lejr - hos lærerne ser billedet anderledes ud. Fra University College Bygningsingeniørretningen siger Gorm Rytter, der har undervist i 1,5 år, at han gerne ser bøgerne opdateret og udgivet elektronisk, fordi de studerende er ferme til at trække viden ud af pc en uden at printe så meget ud. Han fik bekræftet, at få printer ud i alt fald i forbindelse med hans timer. En håndsoprækning afslørede nemlig, at kun 5-10% af materialet blev printet ud af de studerende. Adriaan Schelling har undervist i trafiksikkerhed og trafikrelateret teknik i 12 år på IHK. Han vurderer, at omkring 1/3 af hans studerende printer ud med sikkerhed kan han dog ikke vide det, understreger han. For hans undervisning betyder det ikke det store om materialet er elektronisk eller i papir. En fordel ved e-bogen er dog, at den aldrig bliver væk som han siger, mens papir altid bliver væk på et tidspunkt Anders Stuhr Jørgensen har undervist 2,5 år på DTU og hans kollega Erik Kjems på AAU har undervist siden 1989. Anders indrømmer, at i løbet af de første år er det nok meget godt med en grundbog, som gør feltet mere håndgribeligt og eksempelvis samler grundtrinene i geoteknik og viser hvilke undersøgelsesmetoder man bruger i f.eks. cement- og kalkstabiliseringer. På de sidste semestre savner han den imidlertid ikke og synes generelt, at det er en fremragende ide at gå den elektroniske vej med stoffet i Veje og stier. Bl.a. fordi det giver de studerende mulighed for at linke direkte til relaterede emner. Erik er mere kontant: Inden for vejområdet bliver en papirbog gammel efter fem år, derfor skal papirbogen ud og den elektroniske bog ind det kan kun gå for langsomt! Hos Erik praktiseres den papirløse undervisning allerede, for alle studerende bruger skærme - kun meget få har dog i- Pads. Da han eksempelvis bad 70 førsteårs studerende lave en 3D tegning i hånden, erfarede han, at ingen havde papir og skriveredskaber med. Ingen!. Han fortsætter: I universitetets PBL lokaler (studerendes projektarbejdsrum, red.) er der ingen spor efter de studerende, når de har forladt lokalerne, fordi de udelukkende bruger deres bærbare pc ere. Førhen flød det altid med papirer, når de var gået. Anderledes forholder det sig dog med studerende, der arbejder med egentlig projektering. De benytter nemlig en del storformat papir til arbejdet, oplyser han. Jørgen Knoop har undervist på IHK et år. Papir- eller e-bog? En kombination er nok det bedste med papirbogen som samlingspunkt for den grundlæggende viden og stedet, hvor man går bag om tallene, mens det mere anvendelsesorienterede kunne optræde i en elektronisk udgave, der opdateres løbende. Ifølge Jørgen har ingen af hans studerende i-pad, men han forventer, at det kommer med de nye årgange. Dermed vil en mere smidig form for undervisning sandsynligvis se dagens lys med hurtig og nem adgang til opdaterede baggrundsmaterialer og mulighed for hurtigt at kunne klikke forklaringer op. I dag er det Jørgens - ikke verificerede - indtryk, at kun få studerende printer ud. Han ved dog, at det er svært at danne sig overblik, når man kun har elektroniske dokumenter og tilmed kun én skærm. En fordel ved den elektroniske lærebog er, at den giver et bredere fokus fordi den kan linke til mange emner - og således pirre nysgerrigheden og samtidig understrege, at der ikke kun er én sandhed - heller ikke når det gælder vejbygning. Gode råd til redaktionen
Fra brugerne fra begge sider af katederet er der en række gode råd til det store arbejde med at opdatere bøgerne under en eller anden form. Først underviserne: Jørgen Knoop: I en foranderlig verden er det afgørende med løbende opdateringer, som dog ikke må medføre store uoverensstemmelser mellem kapitlerne som det f.eks. ses i Thagesens bog i forbindelse med udregning af hastigheder i forhold til dimensionering. I et kapitel er udregningerne ændret, og stemmer dermed ikke overens med de øvrige kapitler, der beskæftiger sig med samme emne til stor forvirring for de studerende. Måtte jeg kun bruge to ord til mit gode råd, lyder de: Moderniser formidlingen!. Erik Kjems: Udnyt teknologiens muligheder i formidlingen af lærebogsstoffet. En pdf er ikke nok! De studerende skal have mulighed for at navigere rundt blandt forskellige medier, hvoraf flere bør være interaktive. Dette fordrer dog en klar kapitelinddeling, en klar overordnet struktur, der gerne må stikke dybt. Anders Stuhr Jørgensen: Undlad at gå i gang med det store bogprojekt, det er for svært, for stort og frem for alt for tidskrævende. Opdel hellere emnerne i mindre hæfter, som gerne må være elektroniske. De er både nemmere at håndtere og opdatere. Adriaan Schelling: Prioriter høj faglighed og uddybning af begrebsapparater. Talmaterialet bag formler og tabeller bør også fremgå af undervisningsmaterialet à la Hvad er beregningsgrundlaget for standselængder f.eks. Gorm Rytter: Sorter grundigt i det brugbare og ubrugbare. Udgiv det forkromede overblik i en papirgrundbog med linjeføring, kvoter, afvanding osv. og det mere specialiserede i emneopdelte e- bøger. Hos de studerende lyder rådene med Bibi Koldtoft i spidsen: Hold fast i de gode forklaringer af de teoretiske begreber, den gode kapitelinddeling, indledningerne og den omstændighed, at materialet er på dansk. Jeg ville sætte pris på billeder af konkrete emner sådan ser det ud i virkeligheden. Jeg tror, at nye studerende har det bedst med papirudgaver, jeg var i alt fald glad for muligheden, da jeg var i begyndelsen af studiet. En rød tråd mellem emnerne og en indledende konstatering af, hvorfor det er vigtigt at vide noget om et givent emne, vil jeg også anbefale. Katrine Rabjerg Meltofte : Hvis det er en e-bog, bør den have samme struktur som papirudgaven og altså ikke være en databank à la Wikipedia, men have afsnit og en fornuftig introduktion til hvert afsnit, der gør det klart, hvorfor det er relevant at vide noget om f.eks. projektering eller trafiksikkerhed. Men en rød tråd er irrelevant. Kristian Markvarts råd til redaktionen er at tilføje flere eksempler og illustrationer. Visse steder er Veje og stier temmelig tør og eventuelle forældede eksempler er bedre end ingenting. Hvis bogen bliver elektronisk, ville det være fint at indtænke interaktive opgaver og gøre perspektivet bredere i form af links til relevante informationskilder. I forhold til opsætningen kan man hente inspiration i Vejbygning i u-lande, som fungerer godt som e-bog, hvor kapitelinddelingen hele tiden er synlig til venstre på skærmen, hvad gør det nemt at søge videre. Lene Stæhr anbefaler, at en opdatering indbefatter, at bogen tænkes helt forfra og at redaktionen tager stilling til, hvad der er relevant viden i dag. Generelt kunne hun godt tænke sig eksempler fra virkeligheden som brobygger mellem teori og hendes forståelse - à la jf. Kongevejen i Helsingør eller jf. motorvejen Bording-Funder. Eksempler på relevant viden, bogen i sin nuværende form ikke indeholder tilstrækkeligt udbygget - hvis overhovedet - er: økonomi, drift og vedligehold af veje (hvis der findes litteratur om det, så gerne med henvisninger hertil!). Begrebet vintertjeneste fylder alt for lidt. Indblik i de politiske processer og konkret, hvordan kommunerne er opbygget med byråd, politikere, udvalg og embedsmænd ville også være relevant, siger altså denne studerende. Sådan defineres den gode lærebog Både lærere og studerende blev også spurgt om deres forventninger til en god lærebog.
Lene fortsætter: En grundbog skal levere den basale teori tilføjet eksempler og der skal stå solide faglige profiler bag og ikke særlige firmainteresser. Hun tvivler på, at en lærebog decideret kan tiltrække studerende, men en god lærebog kan godt være med til at fastholde ligesom dårlige bøger kan frastøde nogen. Katrine Rabjerg Meltofte mener, at den gode lærebog er et solidt autoritativt modstykke til de fragmenter, der kan opstøves på nettet, hvor tvivlen altid nager: Har jeg googlet rigtigt? Vigtigt ved lærebogen er også, at her findes kilder og litteraturhenvisninger hellere for mange end for få. Underviserne har ofte ikke kilderne present, når de underviser. Frem for alt skal en god lærebog gøre det nemmere at danne sig et overblik over den væsentligste viden inden for de forskellige trafiktekniske emner. Den gode lærebog skal helst både kunne læses som selvstændig og spændende faglitteratur, men også fungere som et effektivt opslagsværk. En tredje studerende påpeger, at den gode lærebog gør stoffet overskueligt uden alt for meget fyld og de steder, hvor det er relevant er der gode eksempler ved. Ifølge Anders Stuhr Jørgensen må det afgørende krav til den gode lærebog være, at den er nutidig. 10-15 år gamle bøger kan godt være uheldig reklame for et fag, så omtalen af undervisningsmaterialet kan sagtens påvirke et fags image, mener han. Spørger man Erik Kjems om, hvordan man definerer den gode lærebog, lyder det: Den gode lærebog skal introducere og forklare grundforudsætningerne, men vil man i dybden, skal man opsøge artikler og undersøgelsesresultater - Vejregler er ikke nok - og ikke mindst skal man deltage i undervisningen. Sat på spidsen præsenterer den gode lærebog rimeligt enkelt og pædagogisk den relevante teori, så læseren kan besvare spørgsmålet Hvordan gør jeg? Bogen skal altså også skabe sammenhæng mellem teori og praksis, så det bliver tydeligt, at teori kan bruges til noget. En lærebog, uanset hvor god den er, kan ikke stå alene. Den afgørende læring sker i samspillet mellem underviseren og de studerende i undervisningen, siger Jørgen Knoop. Men fremtidens lærebog så? Jørgen fortsætter: Jeg tror ikke, at papiret er væk om ti år, men der er mindre af det, fordi teknologien må have fundet en løsning på behovet for at få overblik. Der er ingen tvivl hos Erik Kjems: Papiret er på vej ud! Derfor bør nutidige og kommende lærebøger være elektroniske, er hans klare synspunkt. Adriaan Schelling tygger lidt på spørgsmålet om krav til fremtidens lærebøger og svarer så: Den tendens vi ser nu med en stigende individualisering i form af selvvalgte projekter à la illustration af udvalgte principper, vil fortsætte. Derfor vil en generel basal grundviden med tiden blive mindre og mindre. Han tilføjer: De færdige kandidater vil møde mange emner og problemstillinger, de ikke har set før. Derfor er en grundbog god at kunne falde tilbage på. Anders Stuhr Jørgensen: På den længere bane må man gå ud fra, at elektronisk undervisningsmateriale betjener sig af de mange farverige og levende muligheder animationer, quizzer og naturligvis løbende opdateringer. Når Gorm Rytter kaster blikket ind i et undervisningslokale anno 2021, forestiller han sig, at meget af undervisningen vil foregå via fleksible interaktive smart boards. Justering af fagre nye verden Også de studerende har læst skriften på væggen og forventer mere digitaliseret undervisning med tiden. Kristian Markvart forestiller sig, at papiret forsvinder en dag - Når det bliver behageligere at læse på skærmen og man er blevet mere fortrolig med at tage noter i dokumentet. Både lærere og studerende bekræfter, at det hører til undtagelsen, at de studerende har i-pad eller lignende og her gemmer noget af forklaringen sig på, hvorfor der tilsyneladende stadig er en forkærlighed for den traditionelle bogkultur blandt en del studerende: Deres skærme er ikke gearet
til store tekstmængder - deres økonomi er heller ikke i samme størrelsesorden som deres underviseres. En anden forskel på undervisernes og de studerendes situation er, at de studerende søger overblikket, mens underviserne allerede har det. Desuden er det meget langt fra alle studerende, som er blevet fortrolige med en digitaliseret undervisningsform i folkeskolen eller gymnasiet - uagtet at de er eksperter i de sociale medier - hvorfor de søger den form de kender i lærings øjemed. Endelig er de elektroniske medier karakteriseret ved hurtighed og flygtighed - modsat solide håndgribelige bøger, der rimer bedre på fordybelse og tilegnelse af tungt stof. Dette er naturligvis også med til at forklare, hvorfor flere studerende føler sig mere trygge ved den traditionelle bog. Meget tyder på, at vi befinder os i et vadested, hvor udviklingen hen imod en mere digitaliseret undervisningsverden rykker i forskellige tempi afhængig af emne, type og funktion, men måske også økonomi. Aalborg Universitetsbibliotek har for nylig lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende med fokus på undervisningsmaterialets format og de studerendes præferencer. Undersøgelsen giver ikke anledning til at konkludere, om der er forskel på henholdsvis de yngste og ældste studerendes præferencer mht. papirbøger/print og e-bøger, men fastslår følgende: Der er stor forskel på, hvilke behov de forskellige publikationer skal dække. Hvis der er tale om et informationsbehov med opslagslignende karakter/reference, vil mange studerende nok vælge at læse på en computerskærm eller hvad de har til rådighed af eksempelvis tablets/deres mobil. Er der tale om et behov for materiale og undersøgelse/læsning i dybden og eksempelvis tekstbogslitteratur, så vil der ofte være et ønske om at kunne printe teksterne ud, oplyser Niels Jørgen Blaabjerg, som er udviklingskonsulent og funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek. Han tilføjer, at den hjemlige undersøgelses konklusioner bekræftes af andre større udenlandske undersøgelser. Skåret ind til benet er spørgsmålet så, om en opdatering af Veje og stier og Vejtrafik skal være en del af en frontløberstrategi eller matche de studerendes behov og forventninger, som de er skitseret her, eller et kompromis som antydet indledningsvis. Fakta om de studerende Bibi Koldtoft (22 år) 7. semester, diplomuddannelsen Byggeri og infrastruktur på Ingeniørhøjskolen i København (IHK). Fremtidsønsker: At arbejde med vejbygning, trafiksikkerhed eller transportplanlægning. Kristian Markvart (22 år) samme uddannelsesretning og sted som Bibi. Han vil gerne arbejde i en rådgivende virksomhed med projektering af veje. Katrine Rabjerg Meltofte er på 9. semester på kandidatoverbygningen Veje og trafik på AAU. Hun forestiller sig at arbejde med trafikplanlægning med trafiksikkerhed som indfaldsvinkel i privat eller offentligt regi. Lene Stæhr (25 år) læser sammen med Katrine også på 9. semester. Hun er endnu ikke helt klar til at sætte ord på sine fremtidige jobønsker. Kvindelig studerende DTU (23 år) kan meget snart kalde sig civilingeniør. Hun stiler mod at arbejde som jernbaneingeniør. /Af Gitte Sehested-Grove