Fysisk træning i arbejdstiden. Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs.

HOLDBART ARBEJDSLIV FASE 1 BØLGE 1 Fysisk træning i arbejdstiden Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby Revideret Juni 2013

Indhold RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 3 DELTAGELSE I EVALUERINGEN... 4 DELTAGELSE I TRÆNINGEN... 4 TILFREDSHED MED TRÆNINGEN... 6 TRÆNINGSSKADER... 6 DET FYSIOTERAPEUTISKE TILBUD OM INDIVIDUELLE SAMTALER... 7 EFFEKT AF TRÆNINGEN... 8 EVALUERING AF INFORMATION OM TRÆNING I ARBEJDSTIDEN... 8 LEDERNES ROLLE... 9 ORGANISERING AF TRÆNING I ARBEJDSTIDEN DE PRAKTISKE UDFORDRINGER... 10 EVALUERING AF PROJEKTDESIGNET... 11 SUF s grønne elastikker er blevet godt slidte! 1

RESUMÉ Projekt Holdbart arbejdsliv: Fysisk træning i arbejdstiden har gennemført fase 1 i perioden januar til marts 2013. 258 personer på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, heraf 200 fastansatte medarbejdere indenfor SOSU og køkken/rengøring (den primære målgruppe), har modtaget tilbud om en fysisk efteruddannelse i arbejdstiden. Evaluering har bestået af tilbud om fysiske test og spørgeskemaundersøgelse før og efter træningsperioden. Der er fulgt op med gruppeinterview af ledere og medarbejderrepræsentanter. Resultatet viser, at deltagerne i den primære målgruppe har forbedret deres muskelstyrke, og mange oplever færre smerter, især i nakken. Medarbejdere over 40 år siger, de oplever forbedret arbejdsevne. 64 % angiver, at de har brugt øvelserne udover holdtræningen i arbejdstiden. Deltagelsen har haft en generel faldende tendens henover de 3 måneder. Ifølge plejehjemmene skyldes det implementering af KOS, skæve helligdage, restferie, øvrige kurser og sygefravær. 46 % af den primære målgruppe har således deltaget i træning 1 x eller mere ugentligt. Af dem som har trænet mindre end dette, vurderer ledere og medarbejder-repræsentanter at manglende tilslutning til træning (udover det allerede nævnte) skyldes: At man ikke er tilstede i det tidsrum, træning finder sted, hvis der arbejdes i vagter eller på nedsat. For nattevagters vedkommende kunne projektet ikke tilbyde træning indenfor deres arbejdstid. I nogen afdelinger har der været særlige organisatoriske barrierer, fx et højt sygefravær eller manglende opbakning fra ledelse og kolleger. Det vurderes endvidere, at ca. 10 % af den gruppe, der har trænet mindre end 1 gang ugentligt er stoppet pga. helbredsmæssige årsager, og ca. 10 % ikke har lyst til at træne i arbejdstiden. Næsten alle angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at det er en god idé at indføre træning i arbejdstiden. Men ledere og medarbejderrepræsentanter fortæller, at træningen for nogens vedkommende har været for hård, og at dette kan virke demotiverende. Der har desuden været 32 træningsskader, og halvdelen heraf er ikke gået over efter træningsperiodens afslutning. Ledere og medarbejderrepræsentanter har taget godt imod projektet og deres information til kolleger ligger i tråd med projektets arbejdsmiljømæssige formål. Flere ledere har deltaget aktivt i planlægning og træning. Der er organisatoriske udfordringer forbundet med at planlægge træningen i arbejdstiden, især i plejen. Mange medarbejdere, især i plejen, oplever dilemmaer forbundet med at gå fra plejen til træning. Projektet vil i sit videre forløb fokusere på de problemer som denne evaluering har afdækket, fx øge fokus på forebyggelse af arbejdsskader, på mere differentieret træning så alle får det rigtige tilbud, på de lokale tovholderes rolle tidligere i forløbet, samt undersøge muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af træning i forhold til øvrige arbejdsopgaver. 2

INDLEDNING SUF vil gøre fysisk træning til en arbejdsopgave i arbejdstiden, for at forebygge nedslidning og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor gennemføres et 3 årigt pilotprojekt på 11 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby i perioden 1. jan. 2013 31. december 2015. Projektet gennemføres i 2 bølger med halvdelen af projektplejehjemmene i hver. Hver bølge varer 2 år og består af 3 faser. Denne rapport præsenterer evalueringsresultater fra fase 1 i bølge 1. Målet er overordnet at finde måder, der kan sikre en varig forankring af træning i arbejdstiden i balance med opgaveløsningen, med henblik på at beskrive en endelig model for fuld udrulning af fysisk træning i arbejdstiden til alle arbejdspladser i SUF. I Fase 1, der har forløbet fra 1. januar 2013 til 5. april 2013, har 258 personer på 5 plejehjem i lokalområde VKV 1, heraf 200 fastansatte medarbejdere indenfor SOSU og køkken/rengøring (primær målgruppe), modtaget tilbud om en fysisk efteruddannelse i arbejdstiden. Den fysiske efteruddannelse består af intensiv træning, hvor målet har været to gange ugentlig træning á 45 minutter, kombineret med 3 workshopmoduler, der kobler fysisk træning med teoretisk forståelse af træningens formål og med ergonomisk forebyggelse. Træningen er udført af 9 instruktører fra firmaet Health Group, samt 4 fysioterapeuter fra SYFO og Arbejdsmiljø København. Træningen har fokuseret på styrketræning og og core træning (stabilitetstræning til muskler omkring rygsøjlen) og i mindre grad kredsløbstræning som opvarmning. Som led i evalueringen er der gennemført frivillige målinger af styrke og kondital før og efter træningsperioden. Der er desuden gennemført spørgeskemaundersøgelse og interviews med ledere og medarbejderrepræsentanter på de fem plejehjem. Der er blandt andet evalueret på følgende succeskriterier 1. I hvor høj grad det lykkes at sikre deltagelse og fastholdelse af medarbejderne i træningsaktiviteterne, som et udtryk for vellykket implementering. 2. At der kan konstateres en effekt af træning, som udtryk for god træningskvalitet 3. At medarbejderne oplever en forbedring af deres fysiske form i forhold til arbejdets udførelse, som udtryk for, at indsatsen imødegår den fysiske nedslidning i arbejdet. 1 Absalonhus, Kirsebærhaven, Rundskuedagen, Solgavehjemmet og Verdishave 3

DELTAGELSE I EVALUERINGEN Andelen af medarbejdere i den primære målgruppe, som har deltaget i fysisk test før og efter fase 1 udgør 28 %. Andelen, som har svaret i begge spørgeskemaundersøgelser, er 39 %. Andelen i den primære målgruppe, som har deltaget i både fysiske test og spørgeskemaundersøgelse før og efter træning, udgør 16 %. Alle 5 plejehjem har medvirket i gruppeinterview af ledere og medarbejderrepræsentanter efter fase 1 med 2 til 4 deltagere. DELTAGELSE I TRÆNINGEN I alt 108 personer, heraf 92 fra den primære målgruppe, har trænet én gang eller mere i gennemsnit i perioden. Det svarer til en deltagelsesprocent på 46 i den primære målgruppe, og målet at træne to gange om ugen er kun nået for et par stykker. 75 medarbejdere i den primære målgruppe (74 %) oplyser, at de har trænet to gange om ugen eller mere inkl. træning i fritiden. 64 % af samme gruppe oplyser, at de anvender øvelserne ud over holdtræningen i arbejdstiden. Der har i forløbet været flere eksempler på, at medarbejderne har spurgt, om de må få træningselastikker med hjem. Deltagelsen i træningen har generelt haft en faldende tendens gennem de tre måneder. Den lave deltagelse kan ifølge plejehjemmene primært tilskrives KOS - omlægning, restferie, øvrige kurser, skæve helligdage samt sygdom. I interviewrunden fortæller nogle ledere, at det er nemmere at organisere træning i køkken rengøring, fordi man her, til en vis grad, kan rykke rundt på arbejdsopgaver og forlade det for en kort periode. Der peges på det særlige træk ved plejen, at beboerne lever og bor plejehjemmet, og at deres behov er styrende for, om personalet kan forlade arbejdet. For mange medarbejdere er det forbundet med dårlig samvittighed at gå til træning i en travl hverdag, og det gør en forskel for dem, at lederen har hjulpet dem ud af dilemmaet: Det er svært at se sig ud af, når man er oppe på etagerne. Der er jo noget hele tiden, og hvis du ikke selv har noget, så er der 10 andre, der har noget hele tiden. Det skal være lidt det dér, en form for legalitet værsgo, du må gerne, det er planlagt til, at du må (Citat: medarbejderrepræsentant). Disse kvalitative udsagn støttes af en opgørelse af afkrydsningslisterne fra træningsholdene. De viser, at det lykkedes for næsten ¾ (70 %) af medarbejderne i køkken-rengøringsgruppen at deltage i træning én gang om ugen eller mere i gennemsnit, mens det kun lykkedes for knapt halvdelen af SOSU - medarbejderne (44 %). 4

I interviewrunden blev ledere og medarbejdere spurgt om deres umiddelbare vurdering af, hvorfor et stort antal af den primære målgruppe (54 %) ligger under gennemsnitligt 1 træning om ugen. Ser vi nærmere på denne gruppe af medarbejdere ses at 18,5 % er stoppet af helbredsmæssige årsager. 26 % vurderes at være motiveret for at deltage i træningen, og flere har også deltaget jævnligt. Heriblandt er en betydelig andel dem, der arbejder i vagter eller på nedsat tid, og som kun er på arbejdspladsen hver anden uge og derfor ikke har været tilstede på arbejdspladsen i de tidsrum, hvor træning fandt sted. For ca. 18 % s vedkommende skønnes det, at den manglende træning skyldes decideret manglende lyst eller motivation. For de resterende ca. 40 % er der forskellige årsager. Det drejer sig om særlige organisatoriske barrierer fx højt sygefravær. Ikke alle nattevagter har deltaget, fordi projektet ikke har tilbudt dem træning indenfor deres normale arbejdstid. Endelig er nogen få ophørt i ansættelsen. Core træning 5

TILFREDSHED MED TRÆNINGEN I spørgeskemaundersøgelsen er der generelt stor tilfredshed med alle forhold vedrørende selve træningen. Næsten alle synes, det er en god ide at indføre træning i arbejdstiden. Det syntes de før træningen - og gør det stadig. 55 % kunne have ønsket sig mere træning, og 3 ud af 4 svarer, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Af interviewene kom det dog frem, at nogen har fundet træningen for hård. Det har været en anderledes træning, end man tidligere har prøvet, og træningsintensiteten har været høj: Vi har tidligere haft motion i arbejdstiden, med vores gamle fysioterapeut. Pausegymnastik. Vi har også haft noget fast for personalet, men det var på et andet niveau. Jeg var også med inde og træne med instruktørerne. Jeg synes også, det var hårdt. Det var man ikke vant til. (Citat: Leder) Som citatet antyder, har niveauet ikke været det rigtige for alles vedkommende. Der er visse steder blevet lagt for hårdt ud i starten, og nogen har måske tidligt mistet motivationen og er ikke blevet inkluderet med det rigtige tilbud i forløbet. Træningen har været målrettet arbejdet, dvs. taget sigte på at træne de muskelgrupper, som der er brug for til at udføre arbejdet: Der er så mange, der har oplevet positiv forandring i deres fysiske formåen uanset hvor meget de i øvrigt træner der er jo nogen i huset, der træner fitness enormt meget. Det siger mig noget om, at den måde træningen er foregået på er anderledes, end når man går ned i et fitnesscenter og stiller sig i en maskine på den måde bidrager det til vores mulighed for at tage vare på os selv. (Citat: Leder) TRÆNINGSSKADER 33 personer har oplevet træningsskader og gener. Et tilfælde (fald) er anmeldt som arbejdsulykke, og der er 16 personer, som oplyser, at generne ikke er gået over. Der er behov for at se nærmere på, hvad der kan gøres ved disse skader. Men træning angives også at have hjulpet på nogen typer arbejdsskader: Vi har to medarbejdere, som har haft arbejdsskader i deres skuldre. De har begge snakket om, at de øvelser de har fået, har været med til at forbedre det. (Citat: Leder) 6

DET FYSIOTERAPEUTISKE TILBUD OM INDIVIDUELLE SAMTALER Projektet har tilbudt individuel fysioterapeutisk vejledning til medarbejderne. Alle plejehjem har benyttet sig heraf, undtagen Solgavehjemmet, som havde fysioterapeuter fra SYFO i deres træningskorps. Fysioterapeutisk vejledning indgik her i holdundervisningen, og det antages, at Solgavehjemmet derfor ikke har haft særskilt behov og efterspørgsel på denne ydelse. Èn af lederne fremhæver den fysioterapeutiske konsultation som vigtig for at sikre et bredere træningstilbud: Men jeg tror også, det er betydningsfuldt, at det var muligt at tage alvorligt, at nogen havde bekymringer og kunne tage disse konsultationer, og prøve at finde deres egen måde [ ] at få støtte til at træne på deres egen måde i det her (Citat: Leder). Emner, der har været behandlet i den fysioterapeutiske konsultation er for eksempel: Problemer med bækkenbund, slidgigt, hypermobilitet, diskus prolaps, overvægt, leddegigt, whiplash, følger efter knoglebrud, meniskproblemer, følger efter skulderoperation, balanceproblemer, overrivning af achillessene, kroniske smerter mm. I betragtning af de mange arbejdsskader og, som tidligere beskrevet, at nogen har følt, at træningen har været for hård, overvejes det derfor, at én af trænerne på hvert plejehjem i næste bølge 2 skal være en fysioterapeut, for at takle disse problemstillinger på nært hold. Nogen gange har det også været afslappende! 2 De sidste 5 plejehjem i lokalområde VKV starter fysisk efteruddannelse d. 1. jan. 2014. 7

EFFEKT AF TRÆNINGEN De fysiske test viser i forhold til den primære målgruppe: Næsten alle (28 ud af 31) har væsentlige forbedringer på frontløft. Alle på nær én (som er gravid) har forbedret resultaterne på squat testen. Der kan ikke påvises signifikante forbedringer på de fysiske testresultater fx i forhold til kondition, hvilket kan skyldes at nogle, som ikke har trænet så meget på arbejde, har trænet i fritiden. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser: Mere end halvdelen (58 %) har fået færre smerter i nakken (signifikant forskel). En stor andel (44 %) oplever færre smerter i ryggen. Medarbejdere over 40 år oplever en forbedret arbejdsevne efter deltagelse i træning, hvilket ikke er tilfældet for medarbejdere under 40 år. Der er en tendens til at træningen har haft positiv effekt på energiniveauet, men der kan ikke påvises signifikante forskelle. Disse resultater er opnået indenfor 3 måneder, og skønt kun de færreste har nået at træne 2 gange om ugen, som oprindeligt var målet. Dette må betragtes som meget tilfredsstillende. EVALUERING AF INFORMATION OM TRÆNING I ARBEJDSTIDEN Den måde, som ledere og medarbejdere taler om projektet i interviewene viser, at de har taget det til sig og har videreformidlet det på deres respektive arbejdspladser som et arbejdsmiljøprojekt, der iværksættes for at forebygge nedslidning. Alle taler om projektets mål i et forebyggelses perspektiv, hvor det trivselsfremmende element ses som en social sidegevinst: Vi har snakket om, at det ikke er for at komme ned i bikinien, vi gjorde det. Det er for at blive stærkere. (Medarbejder og tovholder for træning) Den del har vi solgt den på i starten, med at vi skal holde til vores arbejde jeg tænker meget, at den sidegevinst vi har fået ud af det, er det sociale det der med at se hinanden på en anden måde og møde vagterne på en anden måde (Leder). 8

På alle plejehjem er fysisk træning i arbejdstiden meldt ud som en arbejdsopgave, der ligger i arbejdstiden, og at alle derfor skulle deltage, undtagen for nattevagternes vedkommende 3. En leder siger, det har været forholdsvist nemt at kommet igennem med budskabet om formålet med den fysiske efteruddannelse til medarbejderne: Jeg synes også, det er lykkedes at få det positivt italesat som en efteruddannelse, der var målrettet til at styrke den enkelte medarbejder. Det er de drøftelser jeg har været ude i det er fordi vi ved, at udfordringerne i forhold til at håndtere dette job er store. Jeg synes, det lykkedes meget godt. (Citat: Leder) I interviewene giver et par medarbejderrepræsentanter udtryk for, at de mener, flere har deltaget i træning, fordi det er blevet meldt ud, at alle skulle deltage. LEDERNES ROLLE Den ledelsesmæssige opbakning har været stor. De har på flere måder været synlige i forløbet: Flere ledere har forsøgt at motivere de medarbejdere, som ikke var kommet godt i gang med træningen, ved at gribe fat i dem og tale med dem. Flere ledere har selv deltaget i træningen. Flere ledere har deltaget i den daglige tilrettelæggelse af træningen. Vi gør det sådan, at ledergruppen mødes om morgenen for at briefe dagen, hvordan ser det ud, er der plads på træningsholdet, eller der overtegnet, kan vi være fleksible det er sådan jeg tænker det skal være fremover, at det er en planlagt del. Det opstår ikke spontant på et eller andet tidspunkt der skal være en udpegning af, at det er nu, det sker jo mindre motiveret man er for at træne, jo lettere er det at finde en uopsættelig opgave. (Citat: Leder) Jeg tror ikke det betød noget at lederen var med på selve holdet fysisk, men det, vi har kunnet mærke fra ledelsen som medarbejdere er, at de har planlagt og prioriteret det højt. De har virkelig været efter os: Kom så af sted. (Citat: Medarbejderrepræsentant) Flere lederne er udfordret i spørgsmålet om, hvor langt de skal gå med hensyn til at kræve, at medarbejderne skal træne, hvis de ikke har lyst, da træning, trods arbejdsmiljø - argumentationen og den betalte arbejdstid, stadig opfattes som en aktivitet, der hører til privatsfæren: 3 Projektet har ikke kunnet tilbyde træning med instruktør om natten, og der har været tvivl om den sundhedsmæssige risiko ved at træne om natten. Flere nattevagter har dog deltaget i morgentræning kl. 7 8 efter deres nattevagt. 9

Jeg vil opfordre til det, og jeg vil også forsøge at motivere og sige: Det er et fantastisk tilbud. Det kunne jo være rart at blive 65 og stadig arbejde uden at have ondt, men omvendt har jeg det også sådan: For nogen er træning noget personligt. (Citat: Leder) ORGANISERING AF TRÆNING I ARBEJDSTIDEN DE PRAKTISKE UDFORDRINGER Forskellige erfaringer har givet ideer til fremtidig justering af såvel fase 1 som implementeringsmodeller i de næste faser: Det har været et meget stort arbejde for lederne at planlægge vikardækning for træningen. De fleste plejehjem har valgt at udbetale nat og aftenvagters træning som merarbejde, mens det for dagvagters vedkommende har været mest udbredt at bruge vikarer/afløsere For dagvagter har nogen også tilrettelagt tjenesten således, at der lægges en ekstra fridag ind som kompensation Nogen peger på at det er et svært puslespil at få til at gå op, når der hyres en vikar ind, så personalet kan gå til træning. Man har ingen garanti for, at medarbejderne møder op til træningen, hvis de for eksempel bliver syge: Det eneste man er sikker på er udgiften (Citat: Leder). Flere peger på, at det er bedst at lægge træning før arbejdets begyndelse eller i forlængelse af en afsluttet arbejdsdag. Ydertimerne er de bedste. På et plejehjem har medarbejderne telefonen med til træning. Hvis beboerne ringer, smutter én af dem. En plejehjems leder peger på nødvendigheden af at videndele om de forskellige organiseringsmodeller 10

EVALUERING AF PROJEKTDESIGNET Selve projektdesignet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet implementeringen, idet der har været et slip mellem fase 1, den fysiske efteruddannelse med eksterne instruktører og fase 2, hvor plejehjemmene selv skal overtage og varetage 1 times træning om ugen. I interviewrunden peges der på et behov for at skabe mere glidende overgang mellem fase 1 og 2. På spørgsmålet om udbyttet af den fysiske efteruddannelse svarer de, at udover øget fysisk styrke har deltagerne fået en bedre teknik. En forflytningsresurseperson har oplevet, at medarbejderne henvendte sig mere til hende for at løse ergonomiske problemer. Udover træningen har der været et teoretiske modul om træningslære og et arbejdsmiljømodul om ergonomi. Tilbagemeldingen har været, at emnerne, der tages op i undervisningen er relevante: De har været meget optaget af den teoretiske del, og høre x (medarbejders navn) tale om teorierne, så tænkte jeg hvad skete der lige dér. (Citat: Leder) Udover de personlige kompetencer medarbejderne opnår, har den fysiske efteruddannelse også haft betydning for arbejdspladsen som helhed, som et fundament at bygge videre på. Der bliver ikke skabt rutiner og vaner i løbet af de tre måneder, men erfaringerne virker som grundlag for det videre forløb: Jeg tror ikke, vi havde fået implementeret noget, hvis vi ikke havde haft den periode med instruktørerne. Vi har prøvet det før med fysioterapeut har vi haft det dér pausegymnastik det var helt frivilligt. Det var godt nok svært at få gang i dér har det været en mere naturlig overgang efter det med instruktørerne. Mange synes, det har været spændende at have en instruktør. (Citat: Leder) Mange siger, de har haft det sjovt med hinanden! 11

Projektet vil i sit videre forløb fokusere på at løse de problemer, denne evaluering har afdækket: Problemet med de mange træningsskader (side 6). At træningen har været for hård, og nogen mangler et tilbud, der passer bedre til dem (side 6). Muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af træning i arbejdstiden (side 10). En tidligere indfasning og bedre forberedelse af de lokale tovholdere til at overtage instruktørernes arbejde med at skabe rammerne for den fortsatte træning i fase 2 (side 11). 12