Introduktion til DI og DIs internationale aktiviteter

9. aug. 12 Introduktion til DI og DIs internationale aktiviteter Jacob Kjeldsen, Director DI International Business Development

9. aug. 12 Velkommen Hvem og hvad er DI? DI s medlemmer DIs internationale arbejde Spørgsmål og kommentarer 2

3 9 aug. 12 Hvem og hvad er DI?

9. aug. 12 Dansk erhvervslivs største organisation Interesseorganisation Arbejdsgiverforening Sparringspartner og serviceleverandør

9. aug. 12 DI s vision DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. 5

9. aug. 12 DI s mission Vores mission er at hjælpe virksomhederne med at vinde. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark. 6

9. aug. 12 Det er medlemmerne, der bestemmer i DI gennem udvalg, bestyrelser, netværk og foreninger 7

9. aug. 12 Nogle af de største blandt de 10.000 8

9. aug. 12 Og nogle af de mindre 9

9. aug. 12 Vi hjælper med alt det, ledelsen i medlemsvirksomhederne har brug for 10

11 9 aug. 12 DI arbejder internationalt

9. aug. 12 12

9. aug. 12 DI er en aktiv og indflydelsesrig spiller i europæisk erhvervsliv DI er engageret i europapolitik fordi mere end 70 pct. af al EU-lovgivning påvirker dansk erhvervsliv 13

9. aug. 12 Samarbejde med søsterorganisationer i udviklingslande DI hjælper med til at forbedre erhvervsklimaet i en række udviklingslande via: Kapacitetsopbygnig af søsterorganisationer Netværk for erhvervsorganisationer i udviklingslande Privat sektor udvikling Siden 1997 har DI arbejdet med mere end 30 søsterorganisationer fra hele verden Finansieringen kommer typisk fra Danida, Verdensbanken og EU 14

9. aug. 12 Vi styrker medlemsvirksomhederne i deres internationale konkurrence Og baner vejen ud på verdensmarkedet for dem 1 2 3 4 5 15

9. aug. 12 Modtagelse af internationale erhvervs delegationer 16

9. aug. 12 Danske erhvervsdelegationer og fremstød til udlandet 17

9. aug. 12 DI i verden: Vi arbejder globalt med vores medlemmer 18

9. aug. 12 Case: Pressalit Thailand 2008: Pressalit er en mellemstor, østjysk familievirksomhed med ca. 500 ansatte og 540 mio. i omsætning. Udelukkende produktion i DK 85% af de færdige produkter eksporteres, og der er salgsselskaber i bl.a. Tyskland og England. Start salg til OEM-kunder Kontakter DIBD i august 2008 for at få hjælp til et beslutningsgrundlag for etablering af en fabrik i Thailand Baggrund: Stor tysk kunde havde netop købt thailandsk selskab og ville gerne have den danske virksomhed med. Samtidig er salget i Asien (samt Australien og New Zealand) pt. begrænset pga. transportomkostninger og importtold DIBD har lavet en strategi og forretningsplan for virksomheden. 100% ejet datterselskab er etableret syd for Bangkok. Fokus er på modeller, som ikke kan produceres profitabelt i DK. Dermed ingen "kannibalisering" på DK-produktion, men derimod bredere portefølje, lokal tilstedeværelse og højere fleksibilitet DIBD med i den initiale implementering

9. aug. 12 Case: Dolle Dolle: Mellemstor, nordjysk virksomhed med ca. 120 ansatte og 200 mio. i omsætning. Produktion i Danmark (gelændersystemer, loftstrapper m.m.) 75% af de færdige produkter eksporteres, og der er salgsselskaber i bl.a. Tyskland, Frankrig og Polen. Dertil en række eksterne partnere. Start salg til OEM-kunder og "gør-det-selv" 2005: En stor del af underkomponenter kommer fra én kinesisk underleverandør i Suzhou. Kontakter DIBD for at få hjælp til etablering af kinesisk JV med denne underleverandør Hovedårsag: Det er strategisk risikabelt at have en så vigtig ekstern leverandør, dvs. udenfor kontrol. Men svært at overbevise kinesiske ejere om fordele i et joint venture Efter svære forhandlinger, hvor DIBD assisterer, etableres et 80-10-10 joint venture, der i dag er meget succesfuldt I 2010/11 har DIBD assisteret med en ny salgsstrategi for Dolle i USA

9. aug. 12 Case: Multi-Wing (propelvinger) Virksomhed: Mellemstor, nordsjællandsk virksomhed med ca. 200 ansatte og 250 mio. i omsætning. Produktion i Danmark 80% af de færdige produkter eksporteres, og der er salgsselskaber i bl.a. Tyskland, Australien og England. Dertil en række eksterne partnere. Start salg til OEM-kunder Kontakter DIBD i Oktober 2008 for at få hjælp til et beslutningsgrundlag for etablering af en ny samlefabrik i Asien I fase 1 undersøger DIBD 5 lande i Asien - Singapore, Sydkorea, Malaysia, Thailand og Vietnam - i en komparativ analyse. Parametrene er primært umiddelbart "ease of doing business", umiddelbart kundepotentiale og arbejdskraft (tilgængelighed og omkostninger) DIBD anbefaler Sydkorea, og fase 2 er nu et egentligt feasibility-studie for en etablering dér

22 9 aug. 12 Spørgsmål og kommentarer

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug. 12 Globalisering og konkurrenceevne danske styrker og svagheder Sidsel Dyrholm Holst, Chefkonsulent i Afsætningspolitik

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Dagens præsentation Hvad kendetegner globaliseringen? En ny verdensorden - BRIK landenes voksende betydning Danske styrker og svagheder i den internationale konkurrence 24

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Danske virksomheder er globale.. 25

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Globaliseringsbølger Fokus på omkostninger Begrænsede dele af produktion Simple arbejdsfunktioner Store virksomheder Fokus på markedsmuligheder Globale værdikæder Alle typer af funktioner - F&U Alle virksomheder 26

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Hvorfor vælger mange virksomheder at outsource? 27

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Motiver for outsourcing til og etablering i udlandet Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden (64%) Lavere arbejdsomkostninger (50%) Lavere omkostninger i øvrigt (23%) Følge med konkurrenterne (22%) Mangel på kompetent arbejdskraft i Danmark (19 %) Procenttallet i parentes viser andelen af virksomheder, der angiver pågældende forhold som motivation for at oprette arbejdspladser i udlandet frem for i Danmark i perioden 2005 frem til krisens udbrud i 2008. Kilde: DI's virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet primo april 2010. 28

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Oprettelse af arbejdspladser i udlandet giver arbejdspladser i DK 29

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 BRIK i verdensøkonomien BRI 31

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 BRIK-landene rykker stærkt 32

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Dansk eksport søger også mod vækstmarkederne Fordeling af dansk vareeksport i 2006 Fordeling af dansk vareeksport i dag Nye markeder Vesteuropa + USA Nye markeder Vesteuropa + USA 33

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Danske svagheder i den internationale konkurrence Høje arbejdsomkostninger Begrænset iværksætteraktivitet Højt skattetryk Høje miljøafgifter 35

Globalisering og konkurrenceevne Danske styrker i den internationale konkurrence 9. Aug.. 12 Høj grad af efteruddannelse Lav grad af arbejdsmarkedsregulering Høj grad af jobmobilitet Høj grad af motivation blandt medarbejderne 36

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Danmarks konkurrenceevne fordelt på seks områder 37

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Danmarks konkurrenceevne samlet set i forhold til de øvrige OECD-lande 38

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Tjek www.di.dk/globalisering 39

Globalisering og konkurrenceevne 9. Aug.. 12 Spørgsmål 40

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i 09. aug. 12 international konkurrence Dansk økonomi i modvind? Nikolaj Pilgaard Økonomisk konsulent Erhvervsøkonomi

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Største problem? Danmark bliver fattigere 42

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Hvorfor er denne udvikling et problem? BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, 1.000 USD 1995 2010 2020 1 Luxembourg 40,4 1 Luxembourg 81,4 1 Luxembourg 111,7 2 Norge 30,9 2 Singapore 56,5 2 Singapore 85,9 3 USA 27,8 3 Norge 52,0 3 Hong Kong 70,9 4 Schweiz 26,3 4 USA 47,3 4 Norge 69,1 5 Singapore 25,4 5 Hong Kong 45,7 5 USA 64,8 6 Danmark 23,2 6 Schweiz 41,7 6 Taiwan 60,3 7 Holland 23,2 7 Holland 40,8 7 Australien 56,3 8 Østrig 23,0 8 Australien 39,7 8 Sverige 55,3 9 Canada 22,8 9 Østrig 39,6 9 Schweiz 54,8 10 Hong Kong 22,7 10 Canada 39,1 10 Østrig 54,5 11 Japan 22,5 11 Irland 38,5 11 Holland 53,5 12 Tyskland 22,1 12 Sverige 38,0 12 Irland 53,0 13 Belgien 21,9 13 Island 36,6 13 Island 52,1 14 Australien 21,8 14 Danmark 36,4 14 Canada 50,5 15 Frankrig 21,3 15 Belgien 36,1 15 Tyskland 50,1 16 Sverige 20,7 16 Tyskland 36,0 16 Korea 49,1 17 Island 20,6 17 Taiwan 35,2 17 Danmark 47,7 18 Italien 20,6 18 UK 34,9 18 Belgien 47,5 19 UK 20,3 19 Finland 34,6 19 Finland 47,2 20 Finland 18,0 20 Frankrig 34,1 20 UK 47,0 Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN og DI-beregninger 43

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 5 udfordringer Højt dansk omkostningsniveau Udfordret offentlig økonomi Adgang til kvalificeret arbejdskraft Lav produktivitets- og innovationsvækst Uudnyttede muligheder i globaliseringen 44

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Højt omkostningsniveau 45

Danmark Sverige Belgien Italien Frankrig Norge Finland Østrig Nederlandene Ungarn Luxemborg Tyskland Island Storbrittanien Tjekkiet Israel Polen Spanien New Zealand Portugal Canada Grækenland Schweiz Slovakiet Irland Japan Australien Sydkorea USA Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Verdensmester i skattetryk Danmark har det højeste skattetryk i OECD Samlede skatteindtægter som andel af BNP i 2010 Pct. 50 Pct. 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 Anm.: For Nederlandene, Polen, Japan og Australien er data for 2009 Kilde: OECD 46

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Og omkostningerne er løbet fra udlandet 47

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Offentlig økonomi 48

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Et offentligt budget i ubalance Ikke udsigt til offentlige overskud de næste mange år Offentlig saldo uden yderligere initiativer Pct. af BNP 6 Pct. af BNP 6 4 4 2 2 0 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 0-2 - 2-4 - 4-6 - 6 Kilde: DREAM, Finansministeriet og DI-beregninger. 49

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Stor stigning i det offentlige forbrug op gennem 00 erne Reformbehov Den offentlige sektors størrelse Offentligt forbrug som andel af BNP Pct. 31 Pct. 31 30 30 29 29 28 28 27 27 26 26 25 25 24 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 24 Kilde: Danmarks Statistik 50

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Reformer: Offentlige underskud vendes til overskud DI's plan sikrer balance i 2020 og årene efter Offentlig saldo med og uden DI's 2020-plan Pct. af BNP 6 Pct. af BNP 6 4 4 2 2 0-2 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 0-2 - 4-4 - 6 Uden yderligere initiativer Med DI's 2020-plan - 6 Kilde: DREAM, Finansministeriet og DI-beregninger 51

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Arbejdskraft 52

1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Knap 1. mio. danskere mellem 16 og 66 år er på offentlig forsørgelse 5 gange så mange i arbejdsduelige aldre på offentlig forsørgelse Antal fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse ml. 16 og 66 år, 1960-3. kvt. 2011 1.000 personer 1.000 Førtidspension og fleksjob 800 600 400 Efterløn, overgangsyd., del- og folkepension, skånejob Syge- og barselsdagpenge Orlov Øvrig kontanthjælp mv. Ledighed 200 0 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Arbejdsdirektoratet, samt DI-Beregninger Anm: For at tage højde for den reducerede folkepensionsalder til 65 år er folkepensionister på 65 og 66 år medregnet. 53

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Demografisk modvind giver mangel på arbejdskraft 1.000 personer 3000 1.000 personer 3000 Udenfor arbejdsstyrken 2900 2900 2800 Arbejdsstyrken 2800 2700 2700 2600 2600 2500 2500 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Kilde: DREAM 2009 54

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Veje til en øget arbejdsstyrke 55

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Lav produktivitetsvækst 56

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Produktivitetsvæksten er i bund 6 Væksten i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i procent 5 4 3 2 1 0 Kilde: Danmarks Statistik 1966-1979 1980-1994 1995-2009 1966-2009 IT-kapital (software samt informations- og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner, bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisering) 57

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Investeringer i ubalance Beholdningen af investeringer ind og ud af Danmark Mia. kr. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* Udadgående Indadgående Note: Direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer. Ejerandel på over 10 pct. 2011 er fremskrevet med flow statistikken og inkluderer således ikke omvurderinger af den eksisiterende Mia.kr. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 58

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Uudnyttede muligheder i globaliseringen 59

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Vejen til vækst 2½ pct. vækst Salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder skal være blandt de mest produktive i verden Ressourcer Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Fundamentet En offentlig økonomi i balance og som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau 60

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Prioriteringer i DI s 2020-plan 61

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Effekten af DI's 25 mærkesager DI's mærkesager løfter væksten til 2½ pct. Underliggende gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, 2012-20 Pct. 3,0 2,5 2,0 Effekt af DI's mærkesager 1,5 1,0 0,5 Effekt af Tilbagetrækningsaftale Uden Tilbagetrækningsaftale Regeringsgrundlag 0,0 Uden yderligere initiativer Med regeringens ambitionsniveau Kilde: Finansministeriet, DREAM, regeringsgrundlaget og DI-beregninger. Med DI's 2020-plan 62

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i international konkurrence 09. aug. 12 Danmark bliver rigere DI's 2020-plan sikrer Danmark en plads i top ti BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder, 1.000 USD Uden tilbagetrækningsaftale Med tilbagetrækningsaftale Med DI's 2020-plan 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 1 Luxembourg 106,7 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 2 Singapore 83,5 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 3 Hong Kong 70,6 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 4 Norge 65,1 5 USA 61,8 5 USA 61,8 5 USA 61,8 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 6 Taiwan 59,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 7 Sverige 54,1 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 8 Australien 53,6 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 9 Schweiz 53,5 10 Irland 52,8 10 Irland 52,8 10 Danmark 53,1 11 Østrig 52,6 11 Østrig 52,6 11 Irland 52,8 12 Holland 52,4 12 Holland 52,4 12 Østrig 52,6 13 Island 52,0 13 Island 52,0 13 Holland 52,4 14 Canada 50,3 14 Canada 50,3 14 Island 52,0 15 Syd-Korea 48,3 15 Danmark 48,6 15 Canada 50,3 16 Tyskland 48,1 16 Syd-Korea 48,3 16 Syd-Korea 48,3 17 Danmark 47,4 17 Tyskland 48,1 17 Tyskland 48,1 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 18 Belgien 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 19 Finland 46,3 20 UK 45,6 20 UK 45,6 20 UK 45,6 Anm: Lande der ikke indgår i den tidligere regerings målsætning er markeret med kursiv. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, FM og DI-beregninger. 63

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi 09. aug. 12 redde hele verden? Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? Marie Gad, Chefkonsulent i Afsætningspolitik

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Udvikling og fattigdomsbekæmpelse Hvordan går det egentlig? Er verden blevet mere eller mindre fattig? Er forskellene mellem lande blevet større eller mindre? Hvem klarer sig bedst? Hvem klarer sig værst? Gapminder 65

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 De største globale udfordringer i dag 66

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 De største globale udfordringer i dag Globale ubalancer Afrika halter bagefter Unge befolkninger er både potentiel fordel og potentiel ulempe Klimaforandringer Stigende fødevarepriser Etc. 67

1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Udviklingsbistand og investeringer 1400000 1200000 1000000 800000 600000 400000 Samlet bistand FDI inflows industrialiserede lande FDI inflows udviklingslande FDI inflows transitionsøkonomier 200000 0-200000 68

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Case 1: uddannelse af cementingeniører i Egypten 69

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 FLSmidth A/S leverer komplette løsninger til den globale cementog mineralindustri. 70

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Første kuld cementingeniører er kommet ud, heraf er otte ansat hos FLSmidth. 71

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Case 2: En bedre måde at behandle kakaobønnerne - og kakaobønderne 72

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Toms er Danmarks største konfekturevirksomhed og producerer chokolade og andre typer slik. 73

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 Toms har udviklet en ny fermenteringsmetode sammen med Cocoa Research Institute of Ghana. Samtidig har Toms lavet retningslinjer for børnearbejdet og arbejdet sammen med Ibis for at sikre lokale børn en bedre uddannelse. 74

Marie Gad Dansk erhvervsliv - kan vi redde hele verden? 09. aug. 12 men er der også problemer relateret til virksomhedernes aktiviteter i udviklingslandene? 75

Nikolaj Pilgaard Dansk erhvervsliv i 09. aug. 12 international konkurrence Tak for i dag