PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder. Det danske arbejdsmarked er i høj grad præget af denne globaliseringstendens, idet vi i Danmark ikke har forskellige naturlige råstoffer eller særlig billig arbejdskraft til produktion, så vi skal i stedet være konkurrencedygtige på andre områder. Globaliseringsstrategien, som Regeringen fremkom med i 2006, fokuserer på, at Danmark skal være et samfund der sælger innovation 1, og vi skal derfor kunne konkurrere på viden, idérigdom og en særlig arbejdskraft som afspejler fleksibilitet, omstillingsparathed og livslang kompetenceudvikling 2. For at skabe denne konkurrencedygtighed må vi, ifølge Regeringen, i Danmark sørge for at arbejdskraften er kvalificeret, hvilket skal ske gennem uddannelse. Ifølge Regeringens målsætning, om det fremtidige uddannelsesniveau, skal mindst 85 pct. af alle unge gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015. Regeringens mål tydeliggør at uddannelse er et grundlæggende krav på arbejdsmarkedet i fremtiden. Også undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ungdomsuddannelse er afgørende for at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet 3. I denne undersøgelse vil vi også tage udgangspunkt i denne antagelse, og vi stiller os derfor ikke kritiske overfor målsætningen. Man kan forholde sig tvivlende til, hvorvidt Regeringen opnår sine målsætninger. Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde 80,7 % af de 25 årige i 2008 gennemført en ungdomsuddannelse, hvor der til sammenligning var 80,6 % i 2007 og 83,3 % i 2000. Disse tal varierer dog, efter metoden de opgøres på, alt efter i hvilken alder, man undersøger de unges uddannelse. Der er dog klare indikationer på, at en stor del ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, på grund af frafald på erhvervsungdomsuddannelserne. Ca. 97 % af alle unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Men en af grundene til at kun ca. 80 % gennemfører, er, at der på erhvervsskolerne er en høj frafaldelsesprocent. 1 Innovation forstås her som det der opstår når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger. 2 Jacob Torfing (2004) 3 AE rådet (2010) 1
Ca. 2/3 af de unge som er frafaldet deres ungdomsuddannelse, er netop på grund af frafald på erhvervsungdomsuddannelserne. Vi ved fra flere undersøgelser, at de unge, som ikke har færdiggjort en erhvervsuddannelse, har flere fælles risikofaktorer. Disse er blandt andet; forældre med en kort uddannelse eller ingen uddannelse efter grundskolen, forældre med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indtægt i familien samt at de unges erfaringer og faglige udbytte af folkeskolen er ringe 4. Vi har i dette projekt valgt, at have fokus på, hvilken indflydelse forældrenes uddannelsesniveau, har for de unges forudsætninger, for at gennemføre et erhvervsuddannelsesforløb. Vi ønsker derfor, at se nærmere på, hvad det specifikt er ved forældrenes uddannelsesniveau, som har betydning for, at det ikke lykkedes de unge at gennemføre. Vi har valgt, at indkredse denne opgave til, at omhandle målgruppen unge fra 15-25 år som starter, men ikke gennemfører en erhvervsungdomsuddannelse. Formålet med dette projekt er, at belyse hvilke processer som har betydning for, at netop denne målgruppe af unge med lavt uddannede forældre, ikke gennemfører en erhvervsungdomsuddannelse. Har det overhovedet sammenhæng med forældrenes uddannelsesniveau? Eller er der bare sammenfald, som i virkeligheden er opstået på baggrund af andre mekanismer. Det er dermed ikke vores hensigt, at opliste en række risikofaktorer som har, eller kan have betydning for de unges gennemførelse af deres uddannelse, men derimod, ved hjælp af teori og empiri, at analysere de specifikke vilkår som på struktur og aktørniveau, som kan have betydning for de unges gennemførsel af ungdomsuddannelsen. SFI undersøgelsen 5 viser, at forældrenes lave uddannelsesniveau er et fælles vilkår, for mange af de unge som er faldet fra deres uddannelse. Vi vil i projektet, undersøge hvad det er for betingelser, som samfundet stiller for unge generelt, som skaber særlige problemstillinger for de, som kommer fra hjem med lave uddannelser. 4 SFI: Unge uden uddannelse 2005 5 SFI: Unge uden uddannelse 2005 2
Vi har en formodning om at de unge fra de uddannelsesmæssige svage familier har dårligere forudsætninger til at træffe de valg, som det postmoderne samfund medfører. Derfor vil vi analysere problemstillingen ved at se på de særlige vilkår det senmoderne samfund stiller for de unge, og hvordan disse kan udgøre særlige barrierer for de unge, som kommer fra hjem med lavt uddannelsesniveau. Derved kommer vores problemstilling/problemformulering til at lyde som følger: 2. Problemformulering På hvilken måde, har forældrenes uddannelsesniveau betydning, for hvorvidt de unge gennemfører en erhvervsungdomsuddannelse? U1: På hvilken måde er der i familien, på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet præmisser, som medfører en reproduktion af uddannelsesniveauer mellem generationerne? U2: Hvorledes kan vi bruge denne viden således, at det sociale arbejde med de unge kvalificeres og medfører at en højere andel af de unge gennemfører deres uddannelsesforløb på erhvervsungdomsuddannelserne? 3. Teori Vi vil i projektet benytte os af følgende teorier: Vi har valgt, at analysere problemstillingen gennem Bourdieus teorier om kapitalformer, doxa og symbolsk vold. Gennem disse begreber, vil vi undersøge betydningen af forældrenes uddannelsesniveau for, hvorvidt de unge er i besiddelse af den anerkendte sociale og kulturelle kapital, som forventes på uddannelsesfeltet. Vi er opmærksomme på, at netop Bourdieu ofte er anvendt i belysningen af unges uddannelsesgennemførelse, men det er vores intention at anvende Bourdieus teori, til en analyse af relationen mellem forældrenes uddannelsesniveau og de unges forudsætninger for, at gennemføre deres uddannelsesforløb. 3
Derudover vil vi, gennem Gitte Sommer Harrits teorier om klasser i videnssamfundet, analysere betydningen af sociale klasser. På hvilken måde har klassetilhørsforhold betydning for de unges vilkår? Vi mener at klasseteorierne kan medvirke til, at forklare sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og børnenes uddannelsesgennemførelse. Vi har valgt, at sætte fokus på strukturniveau ved hjælp af ovenstående teorier, fordi de i samspil kan være med til, at belyse betydningen af forældrenes manglende uddannelse, for de unge. Med henblik på at analysere problemstillingen ud fra et aktørniveau, vil vi inddrage to teorier. Disse teorier er udvalgt på baggrund af, hvorledes de kan være med til, at belyse hvilke barrierer eller ressourcer den unge har med sig. Vi analysere problemstillingen ud fra Erik Eriksons teorier om identitetsdannelse i barndom og ungdommen, da han har blik for de identitetsbetingelser, som de unge har, på det tidspunkt, hvor de skal vælge uddannelse. Eriksons teorier kan være med til, at belyse betydningen af den unges identitetsdannelsesproces, for deres forudsætninger for, at gennemføre uddannelsesforløbet. Derudover har vi valgt Carsten Rene Jørgensen som beskriver hvordan det, i det senmoderne samfund, er blevet en krævende opgave for de unge, at skabe deres egen identitet, fordi der ikke længere er noget der er givet. De unge skal løse denne opgave ved hjælp af deres egne ressourcer, selvom det traditionsløse samfund skaber en del barriere for dem i form af de ydre strukturer, som har stor betydning for deres indre niveau. Carsten Rene Jørgensen og Bourdieus teorier er endvidere velegnede til analyse af denne problemstilling, da disse teorier er velegnede til, at skabe sammenhæng mellem aktør- og strukturniveau. 4. Empiri Vi vil inddrage SFI undersøgelser, som afdækker de risikofaktorer, der er kendetegnende for de unge, der ikke gennemfører deres uddannelsesforløb. Derudover vil vi inddrage andre relevante kvantitative undersøgelser fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd, Anvendt Kommunal Forskning og eventuelt andre. 4
Vi vil inddrage, i det omfang det er muligt, kvalitative undersøgelser, som kan afdække de unges egen forståelse af, hvorfor de ikke er i stand til at gennemføre deres uddannelsesforløb. Herudover vil vi lave kvalitative interviews med vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning samt med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner. Dette med henblik på, at få viden om hvad de anser som problematisk for de unges gennemførelse. Derudover vil vi lave kvalitative interviews med enkelte unge, med henblik på at få en forståelse af deres problemopfattelse. 5. Metode Vi vil bruge undersøgelser fra SFI, samt bestilt enkelte papirudgaver af undersøgelser, som blandt andet bygger på data fra OECD, dansk statistik, samt på kvalitative interviews med unge. Desuden har vi undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt fra Anvendt Kommunal Forskning. Vi vil fortsat søge efter undersøgelser, i det omfang, vi vurderer, at vi mangler data. UU Randers har tilkendegivet, at de gerne vil stå til rådighed for interviews, vejledning, formidling af aftaler med videre. Derudover vil vi rette henvendelse til Teknisk skole i Randers samt Social- og Sundhedsskolen i Randers for at få aftaler om interviews. Hvis det ikke lykkedes at træffe aftaler her, vil vi kontakte ungdomsuddannelser i Østjylland. 5