2013-2015 2013-2015. Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T



Relaterede dokumenter
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Afdeling F - Udviklingsplan fra

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Afsnitsprofil. Organ- og Plastikkirurgisk sengeafsnit Vejle Sygehus

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Vision og strategi for sygeplejen

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Patientforum Afdeling T til gavn for både patienter og medarbejdere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Strategi for sygeplejen Psykiatrien i Region Nordjylland

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Et stærkt fag i udvikling

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T

Praktiksteds- beskrivelse

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

Kvalitet. Dagens Mål

Praktiksteds- beskrivelse

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Dokumentation af sygeplejen på Gentofte Hospital

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Strategi for sygepleje på OUH

Udvikling og implementering af kliniske retningslinjer

Fokus på faglighed i sygeplejen

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Afsnit G2 Vordingborg

en national strategi for kvalitetsudvikling

Godkendt: 16/

Kompetenceudviklingskatalog for lægesekretærer pa Sygehus Lillebælt

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Vingesus og nærhed Strategi

SYGEPLEJE BRAINSTORM

2. Implementering af evidensbaseret praksis:

Hjertemedicinsk Afdeling

Abdominalcentret Centerstrategi

IKAS. 4. december 2009

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Psykiatrisk Dialogforum

PRÆSENTATION AF FORLØB I

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL2

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Transkript:

Strategi Strategi for for sygepleje sygepleje på på Afdeling T, T, OUH OUH 2013-2015 2013-2015 Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T

Forord Det er en stor glæde hermed at kunne præsentere afdeling T s strategi for sygepleje for perioden 2013-2015. OUH har i oktober 2012 udgivet Strategi for Sygepleje på OUH 2013-2015. Afdeling T s strategi for sygepleje skal ses i sammenhæng med denne. OUH s strategi for sygepleje skal bidrage til at skabe et fælles sygeplejefagligt fundament hos sygeplejepersonalet og tydeliggøre ambitionerne om videreudvikling af sygepleje på OUH inden for klinisk sygepleje, sygeplejeforskning, uddannelse samt faglig ledelse af sygepleje. Der er behov for at synliggøre OUH som et attraktivt og fagligt professionelt hospital for hospitalets samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt plan. Mission for sygepleje på OUH og afdeling T er, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i samarbejde med patienten yder professionel sygepleje til patient og pårørende. Med Strategi for Sygepleje i Afdeling T har den sygeplejefaglige ledelse ønsket at synliggøre, hvilke konkrete tiltag, projekter og sygeplejefaglige indsatsområder der er i afdeling T for perioden. Det er håbet, at strategien vil bidrage med at skabe overblik og støtte en fælles prioritering. Strategien skal ses i sammenhæng med afdeling T s udviklingsplan. Det kræves af sundhedsvæsenet, at ydelserne er evidensbaserede og evidensbaseret praksis forudsætter forskning, men også at forskningsresultaterne implementeres i praksis. Vi ønsker derfor, at forskning skal være fundamentet for udvikling af sygepleje fremover, så den udførte sygepleje kan foregå på baggrund af forskningsbaseret viden, hvor det er muligt. Trods fortsat driftsmæssige udfordringer ønsker vi med denne strategi at prioritere forsknings-, udviklings- og kvalitetsarbejdet, idet det er en væsentlig forudsætning for at kunne levere høj kvalitet og den faglighed, som efterspørges af patienter og pårørende i en tid, hvor evidensbaseret praksis og medinddragelse er nøgleord. God arbejdslyst! Gitte Bekker Oversygeplejerske Februar 2013

Strategien er udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Britt Borregaard Oversygeplejerske Gitte Bekker Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Stedfortræder Birgitte K. Rasmussen Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Stedfortræder Tina Egsvang Afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild Stedfortræder Dorthe Lindskjold Afdelingssygeplejerske Dorrit Bølle Stedfortræder Kirsten Holck Hjerte-, lunge- og karkirurgisk Afdeling T, Februar 2013 Side 3 af 20

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Vision... 5 3. Indsatsområde - Klinisk sygepleje... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Værdisæt for sygepleje og samarbejde... 6 3.3 Kommunikation med patient og pårørende... 6 3.4 Inddragelse af patienter og pårørende... 7 3.5 Udvikling af sygeplejeambulatorium... 7 3.6 Patientsikkerhed... 7 3.7 Sygepleje til patienter i VAC-behandling... 8 3.8 Udskrivelse... 8 3.9 Ernæring til den indlagte patient... 9 3.10 Indlæggelsessamtale... 9 3.11 Anvendelse og implementering af kliniske retningslinjer... 9 3.12 Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner... 9 3.13 Implementering af patientforløb ved kapselanlæggelse... 9 3.14 KRAM-faktorer... 10 4. Indsatsområde - Sygeplejeforskning og -udvikling... 11 4.1 Indledning... 11 4.2 Stillingsstrukturer og karriereveje for sygeplejepersonale... 11 4.3 Årshjul for sygeplejefaglige aktiviteter... 11 4.4 Hjerterehabilitering... 11 4.5 DenHeart... 12 5. Indsatsområde - Uddannelse... 13 5.1 Indledning... 13 5.2 Kompetenceudvikling... 13 5.3 Kompetencemateriale... 13 5.4 Kliniske sygeplejespecialister... 13 5.5 Specialeansvarlige sygeplejersker i sengeafsnit... 14 5.6 Kliniske specialeansvarlige sygeplejersker på operationsafsnit... 14 5.7 Uddannelse for plejepersonale... 14 6. Indsatsområde - Faglig ledelse af sygepleje... 15 6.1 Indledning... 15 6.2 Supervision for ledere... 15 6.3 Efter- og videreuddannelse for ledere... 15 Oversigt over aktuelle arbejdsgrupper... 16 Referenceliste... 17 Aktivitetsoversigt... 18 Side 4 af 20

1. Indledning Med Strategi for Sygepleje i Afdeling T skabes der muligheder for, at sygeplejefagligt personale kan se overvejelser, mål og initiativer for sygeplejen i afdeling T i 2013-2015. Som i Strategi for Sygepleje på OUH tager denne strategi ligeledes udgangspunkt i indsatsområderne: Klinisk sygepleje Sygeplejeforskning og -udvikling, Uddannelse Faglig ledelse De konkrete indsatsområder er beskrevet i forhold til mål og initiativer, og bagerst i strategien er der indsat en oversigt over relevante arbejdsgrupper, der nævnes undervejs. 2. Vision Visionen for sygeplejen i afdeling T ses overensstemmende med de overordnede visioner på OUH: Sygepleje på OUH er karakteriseret ved: At der er fokus på det hele menneske At patienter og pårørende oplever sig set, hørt og inddraget At sygepleje og omsorg er baseret på den bedste og nyeste viden At resultater er af højeste national og international kvalitet Strategi for Sygepleje i afdeling T skal ses som en struktureret, målrettet og tydelig strategi for, hvordan sygeplejen skal tilrettelægges og udføres i afdelingen gennem de næste to år. Strategien skal målrettet beskrive prioriterede indsatsområder for sygeplejen, men også beskrive, hvordan bl.a. kompetenceudvikling skal finde sted. I sundhedsvæsenet ses krav om evidensbasering, og indsatsområderne i strategien skal derved tilrettelægges med baggrund i den nyeste evidensbaserede viden indenfor hvert område (OUH) (Willman 2007). Side 5 af 20

3. Indsatsområde - Klinisk sygepleje 3.1 Indledning Klinisk sygepleje i afdeling T er kendetegnet ved omsorg, professionalisme og et overordnet helhedssyn på patienten. Sygeplejen skal udøves med udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer, og der skal være tydelig inddragelse af både patienter og pårørende. I indsatsområdet Klinisk Sygepleje fokuseres på følgende emner: Værdisæt for sygepleje og samarbejde Kommunikation med patient og pårørende Inddragelse af patienter og pårørende Udvikling af sygeplejeambulatorium Patientsikkerhed Sygepleje til patienter i VAC-behandling Udskrivelse Ernæring til den indlagte patient Indlæggelsessamtale Anvendelse og implementering af kliniske retningslinjer Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Implementering af patientforløb ved kapselanlæggelse KRAM-faktorer 3.2 Værdisæt for sygepleje og samarbejde Afdeling T har et formuleret fælles syn på, hvordan værdisættene Syn på sygepleje og Syn på samarbejde ses. Nøgleord er her inddragelse af patienten ved at tilpasse sygeplejen til den enkelte, omsorg ved, at patienten føler sig set og hørt, kontinuitet og høj faglig viden (2004). Mål: De gældende Syn på sygepleje og Syn på samarbejde fra 2004 skal opdateres og ses i overensstemmende med øvrige tiltag i Strategi for sygepleje i Afdeling T. Initiativ: Processen drøftes på møde med afdelingssygeplejersker og stedfortrædere, forår 2013. 3.3 Kommunikation med patient og pårørende Sygeplejepersonalet i afdeling T tilstræber, at kommunikation med patient og pårørende foregår med en anerkendende tilgang. Kommunikationen skal tage afsæt i en evidensbaseret samtalemetode, fx samtalemetoden Den motiverende samtale, hvor omdrejningspunktet omhandler et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv med inddragelse af den enkelte, samt det, der motiverer vedkommende til forandring (Rollnick et al., 2009). Mål: At den anerkendende tilgang er måden at kommunikere på i afdeling T, samt at de metoder og redskaber, som er erhvervet ved kursus i Den motiverende samtale drøftes for at få fokus på, hvordan kommunikationen videreudvikles. Initiativ: De fleste sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på T1, T3, og T5 har været på et halvdagskursus omhandlende Den motiverende samtale. Den videre proces og opfølgning drøftes med afdelingssygeplejersker og stedfortrædere, forår 2013. Side 6 af 20

3.4 Inddragelse af patienter og pårørende Den ændrede samfundsudvikling med fokus på eget liv og helbred, skaber udfordringer for sundhedsvæsenet, idet patienterne forventer øget inddragelse i pleje og behandling. Begrebet patientinddragelse er et område, som både er lovkrav via Sundhedsloven, og i 2013 også skærpet via 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS, 2012). Inddragelse af patienter og pårørende omhandler bl.a., at parterne skal bidrage med informationer om deres ønsker, behov og oplevelser, for at pleje og behandling herved kan tage udgangspunkt i dette (Mainz et al., 2011). Mål: At der synligt arbejdes med inddragelse af patienter og pårørende, og at de herved opnår en følelse af at have betydning for eget forløb. Initiativer: Deltagelse i en fælles projektgruppe på OUH, SUSTAINS. Formålet med denne gruppe er at udarbejde en elektronisk løsning for, hvordan patienter og evt. pårørende kan være medvirkende til at indberette bestemte personlige data i Cosmic. Projektgruppen ledes af Marianne Møller, EPJkonsulent Erfaringskonsulenter: Udsprunget af arbejde med afdeling T s udviklingsplan er der nedsat en arbejdsgruppe med formål at udforme et projekt og en metode til inddragelse og brug af tidligere patienters viden og erfaring i forbindelse med nuværende indlagte lungecancerpatienter. Projektet er inspireret af metoden Patient Advisory Board. Udviklingssygeplejersken tilbyder en samtale med patienter og evt. pårørende i forbindelse med potentielt konfliktfyldte situationer. Formålet med samtalerne er: At give patienterne mulighed for ved samtale at udtrykke utilfredshed, frustrationer og lign. At give personalet en mulighed for at tilbyde specifikke patienter et ekstra samtaletilbud, hvor det vurderes at kunne være relevant At indsamle viden fra patienterne om deres oplevelse, beskrivelse mm. i forhold til at være indlagt i afdeling T. Denne viden skal vurderes og anvendes til løbende udvikling på området. Beskrives nærmere i efteråret 2013. 3.5 Udvikling af sygeplejeambulatorium Det nuværende sygeplejeambulatorium skal udvikles, specielt med fokus på sygepleje til den karkirurgiske patient. Mål: At udvikle de selvstændige sygeplejefaglige opgaver i forhold til karkirurgiske patientforløb. Initiativer: Videre proces drøftes og igangsættes ved sygeplejefaglig koordinator og afdelingssygeplejersker. 2013. 3.6 Patientsikkerhed Patientsikkerhed er at arbejde med initiativer, der kan skabe en elimination eller reduktion af eventuelle skader, der påføres patienten i forbindelse med, eller som følge af behandling. Patientsikkerhed er derfor bl.a. også at have fokus på vilkår, rammer, organisering mm., der kan forbedre pleje og behandling af patienten (Mainz et al., 2011). Mål: At arbejde struktureret og målrettet med at forbedre organisationen, således at patientsikkerheden fremmes. Side 7 af 20

Initiativer: Medicinhåndtering: Grundet stigning i utilsigtede hændelser vedr. medicindosering og administration ændres den vanlige praksis. Kvalitetsressourcepersoner, forår 2013. Tryksårsscreening: OUH har samlet et mål om at nedbringe risikoen for tryksår opstået i forbindelse med indlæggelse. Afdeling T skal derfor målrettet arbejde med dette område, hvor alle patienter skal screenes ved indlæggelse, 2013. Sikker kirurgi: Fortsat fokus på at forebygge komplikationer ved operation, anæstesi og i den postoperative fase. Specialeansvarlig sygeplejerske, TO, afdelingssygeplejerske, TO, samt kvalitetsressourcegruppe. 2013. 3.7 Sygepleje til patienter i VAC-behandling Patienter med infektioner efter sternum-operation tilbydes i relevante tilfælde behandling med VAC (Vacuum Assisted Closure). Patienterne kan ofte have problematiske indlæggelsesforløb, idet de er indlagt længe. Det kan herved præge deres psykiske og fysiske tilstand, herunder især deres ernæringstilstand (ved lange fasteperioder tre gange ugentligt). Der er derfor behov for et øget fokus på pleje og behandling til denne patientgruppe. Mål: At pleje og behandling til patienter med VAC-behandling optimeres og forbedres. Initiativer: Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevant beslutningskompetence, og der skal udarbejdes instruks for den daglige pleje og ernæring af denne patientgruppe, men også for beslutning af, hvordan organiseringen af den enkelte VAC-skiftning skal foregå og prioriteres i forhold til både anæstesi, sengeafsnit og operationsgang, første halvår 2013. Udarbejdelse af et sygeplejefagligt projekt, hvor VAC-patienternes livskvalitets undersøges. Udviklingssygeplejerske samt specialeansvarlige sygeplejersker TO, 2013. 3.8 Udskrivelse Resultater i Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) indikerer, at patienters oplevelse i forbindelse med udskrivelse i afdeling T skal forbedres (Enheden for Brugerundersøgelser, 2011). Mål: At forbedre udskrivelse og opfølgning af patienter i afdeling T, for herved at forsøge at øge patienternes tryghed efter udskrivelse. Initiativer: Sygeplejersker fra T1 og T5 udarbejder i forbindelse med kræftuddannelse et pilotprojekt, hvor det kvalitativt undersøges, vha. telefonkontakt, hvad lungecancerpatienter har behov for at drøfte efter udskrivelse. Fokus ved samtalerne handler om at afdække, hvad patienterne har brug for at tale om. Løbende indsamling indtil maj 2013. Det vurderes om pilotprojektet skal tilpasses et større projekt og implementeres i afdelingen. Sygeplejestuderende udarbejder et udskrivningsredskab som en del af et klinisk sygeplejefagligt kvalitetsudviklingsprojekt i forbindelse med afsluttende bacheloropgave. Fokus er her de områder, som patienterne har brug for viden om efter udskrivelse Øvrige tiltag er under overvejelse. Side 8 af 20

3.9 Ernæring til den indlagte patient Auditresultater viser, at indsatsen i forhold til patienters ernæringstilstand under indlæggelse skal styrkes. Mål: At forbedre ernæringstilstanden for indlagte patienter i afdeling T ved, at de ernæringsscreenes, får beskrevet en kostform og lagt en ernæringsplan, hvor det findes relevant. Initiativer: Udviklingssygeplejerske og ernæringsgruppe arbejder intensivt med videre fastholdelse og øget opmærksom på emnet ved onsdagsmøder, personalemøder, opslag, postere mm. i afsnittene. Øget fokus første kvartal 2013. 3.10 Indlæggelsessamtale Indlæggelsessituationen er en væsentlig del af patientens forløb og vægtes som et centralt element for sygeplejen og den videre tilrettelæggelse af patientens forløb i afdeling T. Mål: At der udarbejdes et redskab til brug ved indlæggelsessamtaler indeholdende de elementer, der er vigtige i relation til at understøtte patienternes videre indlæggelsesforløb. Det skal sikres, at redskabet også kan medvirke til en forbedret dokumentation af relevante krav i forbindelse med DDKM. Initiativer: Kvalitetsressourcepersoner og udviklingssygeplejerske indsamler de redskaber, der forefindes for nuværende og udarbejder derefter et nyt redskab. 1. kvartal 2013. 3.11 Anvendelse og implementering af kliniske retningslinjer Der stilles generelt krav om øget anvendelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer, og sygeplejen i afdeling T skal foregå, så den i videst muligt omfang tilrettelægges ud fra gældende retningslinjer. Mål: At relevante kliniske retningslinjer implementeres i praksis. Initiativer: Løbende overvågning og implementering af relevante kliniske retningslinjer. 3.12 Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner På OUH og ligeledes i afdeling T er der ønske om at forebygge utilsigtede hændelser og fejl, herunder at der skabes et øget fokus på at nedbringe de infektioner, som patienter kan risikere at erhverve sig under indlæggelse.. Mål: At minimere at patienter i afdeling T får sygehuserhvervede infektioner. Initiativer: Hygiejnegruppe og de sygeplejefaglige ledere arbejder med en plan for, hvordan dette sikres. 3.13 Implementering af patientforløb ved kapselanlæggelse I forbindelse med integrering af Veneklinikken i Nyborg som en del af afdeling T, er der sket ændringer i dagkirurgiske patientforløb og nye arbejdsopgaver i forbindelse med kapselanlæggelser. Mål: At optimere og implementere patientforløb i forbindelse med kapselanlæggelse. Initiativer: Sygeplejersker i Veneklinikken, Nyborg samt afdelingssygeplejerske Veneklinikken / TO. Side 9 af 20

3.14 KRAM-faktorer Der er behov for øget fokus på KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) for patienter i afdeling T.. Mål: At arbejde struktureret med fokus på KRAM-faktorer for herved at skabe fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Initiativer: Specialeansvarlige sygeplejersker, 2013. Side 10 af 20

4. Indsatsområde - Sygeplejeforskning og -udvikling 4.1 Indledning Afdeling T prioriterer, at der kontinuerligt arbejdes med udvikling og forskning i sygeplejen. I indsatsområdet Sygeplejeforskning og -udvikling fokuseres på følgende emner: Stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejepersonale Årshjul for sygeplejefaglige aktiviteter Hjerterehabilitering DenHeart 4.2 Stillingsstrukturer og karriereveje for sygeplejepersonale På OUH iværksættes overordnet en beskrivelse af stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejersker. Mål: At stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejersker i afdeling T tager udgangspunkt i OUH s overordnede beskrivelse i forhold til bl.a. sygeplejefaglige kompetencer og ønsker om sygeplejefaglig uddannelse fremover. Initiativer: Ved sygeplejefaglige ledere, når OUH s beskrivelse foreligger. 4.3 Årshjul for sygeplejefaglige aktiviteter Sygeplejen i afdeling T skal udvikles og promoveres ved hjælp af deltagelse i relevante symposier, konferencer og kongresser. Der er behov for en synlighed af, hvilke faglige aktiviteter, der eksisterer. Mål: At der udarbejdes et årshjul, der kan formidle og skabe synlighed over, hvilke aktiviteter, der kan være relevante at deltage i. Det skal sikres, at det samtidig er tydeligt, hvordan aktiviteterne prioriteres, og hvilke krav og muligheder der er for deltagelse. Initiativer: Oversygeplejerske og udviklingssygeplejerske, forår 2013. 4.4 Hjerterehabilitering Med udgangspunkt i afdeling T s udviklingsplan (2012) etableres et tilbud om højtspecialiseret rehabilitering til hjertekirurgiske patienter. Mål: At der udvikles et rehabiliteringstilbud til hjertekirurgiske patienter med udgangspunkt i foreliggende evidens og muligheder. Initiativer: Forskellige initiativer af hjerterehabiliteringsgruppe, 2013. Side 11 af 20

4.5 DenHeart Afdeling T deltager i samarbejde med afdeling B og andre hjertecentre i Danmark, i et nationalt sygeplejeforskningsprojekt, DenHeart, hvor der indsamles data vedr. hjertepatienters selvoplevede helbred ved udskrivelse i perioden april 2013-april 2014. Mål: At undersøge, hvordan hjertepatienter oplever deres helbred og livskvalitet ved udskrivelse, for herefter at kunne vurdere sammenhæng mellem disse faktorer, diagnose, forløb efter udskrivelse mm. Initiativer: Udviklingssygeplejerske deltager i projektgruppen DenHeart, oversygeplejerske deltager i styregruppe. Intern projektgruppe i afdeling T, nedsættes i januar-februar 2013. Side 12 af 20

5. Indsatsområde - Uddannelse 5.1 Indledning For at sygeplejen bevares på et højt fagligt niveau, er der behov for at iværksætte mål og initiativer for uddannelse af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I indsatsområdet Uddannelse fokuseres på følgende emner: Kompetenceudvikling Kompetencemateriale Kliniske sygeplejespecialister Specialeansvarlige sygeplejersker i sengeafsnit Specialeansvarlige sygeplejersker på operationsafsnit Uddannelse for plejepersonale 5.2 Kompetenceudvikling I afdeling T prioriteres, at der kontinuerligt arbejdes med kompetenceudvikling. Mål: At der sættes fokus på kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter. Initiativer: Udviklingssygeplejerske indkalder til møde med afdelingens social- og sundhedsassistenter for at invitere til, at de hver især kan byde ind med, hvad de i fællesskab ønsker i forhold til kompetenceudvikling, forår 2013. 5.3 Kompetencemateriale Afdeling T s nuværende kompetencemateriale er udarbejdet med baggrund i en fælles model på OUH (OUH, 2007). Kompentencematerialet bygger på kompetenceniveauerne single loop, double loop og syntese/ekspert, og anvendes som et fælles udgangspunkt mellem medarbejder og leder i forbindelse med MUS-samtaler. Mål: Opdatering af det gældende kompetencemateriale. Initiativer: Afdelingssygeplejerskerne melder tilbage til udviklingssygeplejerske, hvilke områder, der kræver rettelse eller revidering, 2013. 5.4 Kliniske sygeplejespecialister I Strategi for sygepleje, OUH (2013-15) er en målsætning, at der er tilknyttet kliniske sygeplejespecialister i alle afdelinger. Mål: At der ansættes kliniske sygeplejespecialister i afdeling T. Initiativer: Ansættelse af sygeplejerske med akademisk kompetence som klinisk sygeplejespecialist i forhold til karkirurgiske patientforløb på T3 og T5. Side 13 af 20

5.5 Specialeansvarlige sygeplejersker i sengeafsnit På sengeafsnittene T1, T3 og T5 er der én specialeansvarlig sygeplejerske indenfor hvert af specialerne hjerte-, lunge- og karkirurgi. De specialeansvarlige sygeplejersker varetager forskellige opgaver, har blandede kompetencer og fungerer for nuværende også som ressourceperson / sparringspartner for kollegaer i forhold til specialerelaterede problematikker. Mål: At der udarbejdes en tydelig strategi for arbejdsområder, funktion og kompetenceudvikling for specialeansvarlige sygeplejersker. Initiativer: Udarbejdes af udviklingssygeplejerske og de specialeansvarlige, 2013. 5.6 Kliniske specialeansvarlige sygeplejersker på operationsafsnit På afdeling T s operationsgang er der to specialeansvarlige sygeplejersker indenfor hvert speciale. De specialeansvarlige sygeplejersker arbejder målrettet med praktiske opgaver, ændringer af procedurer mm.. Mål: At der udarbejdes mål for, hvordan de specialeansvarliges udviklingsområder skal tilrettelægges. Initiativer: Udviklingssygeplejersken og de specialeansvarlige sygeplejersker på T s operationsgang, efterår 2013. 5.7 Uddannelse for plejepersonale Der ses behov for tilbud om videreuddannelse til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (både erfarne og mindre erfarne), og behov for, at der kontinuerligt er tilbud om at øge faglige sygeplejekompetencer i afdeling T. Mål: At der etableres formaliseret uddannelse for plejepersonalet, hvorved der skabes mulighed for kompetenceudvikling. Initiativer: Udviklingssygeplejerske afholder og arrangerer fast sygeplejefaglig undervisning ca. 14. dag i 2013. Fokus på undervisningen er områder, der kræver øget opmærksomhed, og undervisning vil også relatere til områder, som mere erfarne sygeplejersker ønsker undervisning i. Specialeansvarlige sygeplejersker i T1 afholder regelmæssig kollegial refleksion, for at italesætte og forbedre den daglige sygepleje. Der skal tilrettelægges relevante specifikke kurser for sygeplejersker på TO og på Veneklinikken, Nyborg. Udvikling af postgraduate kurser i afdeling T. Side 14 af 20

6. Indsatsområde - Faglig ledelse af sygepleje 6.1 Indledning Sygeplejefaglige ledere har ansvar for et højt fagligt niveau i en tiltagende kompleks verden, hvorfor det er vigtigt, at de er forberedt til denne rolle. Kompleksiteten skal favnes både ved styrket ledelsesmæssig faglighed, men også ved at have mulighed for at drøfte og reflektere over udfordringer. I indsatsområdet Faglig ledelse af sygepleje fokuseres på følgende emner: Supervision for ledere Efter- og videreuddannelse for ledere 6.2 Supervision for ledere Sygeplejefaglige ledere har behov for en veludviklet evne til at indtage et overordnet perspektiv, som kan skabe mulighed for, at der kan reflekteres over egen faglighed som leder. Supervision vil medvirke til at ruste de sygeplejefaglige ledere til at agere succesfuldt, når der opstår en krævende situation, en konflikt e. lign. (Bendix, 2008). Mål: At der ad hoc etableres supervision for både stedfortrædere og afdelingssygeplejersker Initiativer: Der er igangsat supervision af stedfortrædere i 2012 2013 Der igangsættes supervision / personlig refleksion for afdelingssygeplejersker, 2013. 6.3 Efter- og videreuddannelse for ledere Efter indførelse af kvalitetsreformen og i takt med udvikling af sundhedsvæsenet, er der behov for at sygeplejefaglige ledere har formaliseret videreuddannelse, så de er i stand til at kombinere sygeplejefaglig viden med ledelsesteori og -praksis (Bendix, 2008). Mål: At der fastsættes en strategi for videreuddannelse af ledere, hvori der formuleres, hvilken type efter- og videreuddannelse, der satses på, men også hvori der tilstræbes fokus på kommende ledere i afdeling T. Initiativer: Oversygeplejerske og afdelingssygeplejersker. Side 15 af 20

Oversigt over aktuelle arbejdsgrupper SUSTAINS Læge Kirsten Abildgaard Sygeplejerske Christina Lund Nielsen Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Sekretær Bettina Stensgaard Kvalitetskoordinator Lisette Bjerregaard Udviklingssygeplejerske Britt Borregaard Erfaringskonsulenter et patient til patienttilbud Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Projektsygeplejerske Susanne Petersen Overlæge Erik Jakobsen Kvalitetskoordinator Lisette Bjerregaard Udviklingssygeplejerske Britt Borregaard VAC Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Specialeansvarlig sygeplejerske Karina Glindtvad Sygeplejerske Irene Hein Overlæge Søren Bak Overlæge Jan Aagaard Udviklingssygeplejerske Britt Borregaard Hjerterehabilitering Fysioterapeut Conny Pedersen Ledende ergoterapeut Tina Phillipsen Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Specialeansvarlig sygeplejerske Karina Glindtvad Specialeansvarlig sygeplejerske Tine Logan Overlæge Jan Aagaard Udviklingssygeplejerske Britt Borregaard DenHeart, projektgruppe internt afd. T Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Sygeplejerske Mette Skovbakke Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Sygeplejerske T3 Oversygeplejerske Gitte Bekker Udviklingssygeplejerske Britt Borregaard For oplysninger om relevante nøglepersoner (kvalitet, tryksår, ernæring, hygiejne og lign.) bedes de relevante afdelingssygeplejersker kontaktet. Side 16 af 20

Referenceliste Afdeling T s udviklingsplan, udgivet 2012. Bendix, H (2008): Hospitalsledelse. Organisatorisk fænomen og faglig disciplin. Børsen Offentlig. Enheden for Brugerundersøgelser. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011. IKAS (2012): Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for Sygehuse. 2. version. Mainz et. al, red. (2011): Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark. OUH: Evidensbaseret praksis: http://www.ouh.dk/wm134739 OUH: Personalepolitiske værdier: http://www.ouh.dk/wm333794 OUH 2007, beskrivelse af kompetenceniveauer i fælles arbejdsgruppe: Kompetenceudvikling og karriereplanlægning for sygeplejersker beskrivelse af kompetenceniveauer. Rollnick et al. (2009): Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Munksgaard Danmark. Willman, A et al (2007): Evidensbaseret sygepleje. 2. udgave. Gads Forlag. Side 17 af 20

Aktivitetsoversigt Kvartal Indsatsområde 1 Syn på sygepleje Syn på samarbejde 2013 1. 2. 3. 4. 2014 1. 2. 3. 4. 2015 Kommunikation med patienter og pårørende Inddragelse af patienter og pårørende Udvikling af sygeplejeambulatorium Patientsikkerhed Sygepleje til patienter i VAC-behandling Udskrivelse Ernæring til den indlagte patient Indlæggelsessamtale Anvendelse og implementering af kliniske retningslinjer Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Implementering af patientforløb ved kapselanlæggelse KRAM-faktorer Side 18 af 20

Kvartal Indsatsområde 2 Stillingsstrukturer og karriereveje 2013 1. 2. 3. 4. Afventer fælles fra OUH 2014 1. 2. 3. 4. 2015 Årshjul for symposier, konferencer og kongresser Hjerterehabilitering DenHeart Indsatsområde 3 Kompetenceudvikling Kompetencemateriale Kliniske sygeplejespecialister Kliniske specialeansvarlige i sengeafsnit Kliniske specialeansvarlige på OP Uddannelse for plejepersonale Indsatsområde 4 Supervisning for ledere Efter- og videreuddannelse for ledere Afventer fælles fra OUH Side 19 af 20

Odense Universitetshospital Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T www.ouh.dk Grafik & Kopi - Marts 2013