KonjunkturNYT - uge 7. maj 1. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal Bruttoledigheden steg i april Positive konjunkturbarometre i detailhandlen, mens industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg er negative Lille stigning i det påbegyndte byggeri i 1. kvartal Skift mod længere rentebinding på realkreditlån fortsatte i april DØRs forårsprognose Internationalt OECD Economic Outlook 9 USA: Stigende boligpriser Euroområdet: Stigende ledighed og inflation Sverige: Stigende BNP Japan: Uændret ledighed og stigende industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Fald på det danske og det japanske aktiemarked, og stigning på de andre internationale markeder Fald i olieprisen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af nationalregnskabet frem til 1. kvartal 1 viser en stigning i realt BNP på, pct. i forhold til. kvartal 1, jf. tabel 1.1. Samtidig er væksten i BNP blevet nedjusteret med, pct.-point i. kvartal 1 sammenlignet med den forrige opgørelse. Fremgangen i 1. kvartal trækkes af den indenlandske efterspørgsel næsten udelukkende øget produktion til lagre, samt en svag fremgang i privat forbruget og erhvervsinvesteringerne. I modsat retning trækker et fald i eksporten, det offentlige forbrug og investeringer samt en stigning i importen. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.- point. Tabel 1.1 Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, maj 1 (sk.) Kvt./kvt. År/år ) (ØR) 1. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 1. kvt. 1. kvt 1 ---------------------------------------------- Realvækst i pct. ------------------------------ BNP, -,9,8 -,9, -,8, BVT, -,9 1, -1,, -,8, Privat forbrug -,1,, -,1,1,, Offentligt forbrug,, 1,,9 -,1,1,9 Faste bruttoinvesteringer -, -1, -,, -,,1, - Boligbyggeri -9, -, -, -, -, -,, - Erhvervsinvesteringer, -,,,1, 1, 7,8 - Offentlige investeringer -,9 8, -1,8,7 -,, -7, Lagerinvesteringer, pct. af BNP, -,8, -,1 1,,7,1 Indenlandsk anvendelse i alt,1-1,,,,, 1, Eksport,1 1,7 -,9 -,1 -, -1,9,9 Import,7,8 -, -,8 1, 1,, Samlet efterspørgsel -, -,, -,8,7 -,1 1,1 ------------------------------------------- Ændring i 1. personer ------------------- Beskæftigelse (ekskl. orlov) - - - - -1 - - privat - - 8 - - - - - offentlig forvaltning og service - - - 1-1 - Arbejdsstyrke 1) - - Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. 1) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Bruttoværditilvæksten (BVT) som er BNP fratrukket indirekte skatter og subsidier steg med, pct. i 1. kvartal trukket af højere BVT i den private sektor, mens BVT ekskl. råstofudvinding voksede med ½ pct., jf. figur 1.1. Beskæftigelsen (ekskl. orlovsmodtagere) faldt med ca.. personer i 1. kvartal. Det afspejler, at den offentlige beskæftigelse gik tilbage med 8 personer, mens den private beskæftigelse faldt med knap. personer, jf. figur 1.. Faldet i den private beskæftigelse skal ses i lyset af en nedgang på godt. personer i branchen finansiering og forsikring, hvor beskæftigelsen nu omtrent er på samme niveau som i slutningen af før ophedningen af dansk økonomi.
Det private forbrug steg med,1 pct. i 1. kvartal, efter et tilsvarende fald i forrige kvartal. Forbruget har været omtrent uændret i fem kvartaler i træk. Udviklingen i 1. kvartal dækker over en svag fremgang i anskaffelsen af køretøjer og øvrige varer. Forbruget af tjenester mv. faldt. Eksporten faldt med, pct. i 1. kvartal 1 i forhold til. kvartal, hvilket alene er forårsaget af et fald i tjenester på 1 pct., mens eksporten af varer var uændret. Importen steg med godt 1½ pct. i 1. kvartal 1 som følge af en stigning i importen af varer, mens importen af tjenester var omtrent uændret. Det reale offentlige forbrug faldt med,1 pct. i 1. kvartal i forlængelse af en stigning de forudgående fire kvartaler. De faste bruttoinvesteringer faldt med, pct. i 1. kvartal efter en stigning kvartalet før. Denne udvikling dækker over en stigning i erhvervsinvesteringerne, mens boligbyggeriet og de offentlige investeringer faldt. Faldet i de offentlige investeringer afspejler en begyndende normalisering af niveauet i 1 efter at have ligget på det højeste niveau siden 198. De kvartalsvise tal for transportmiddelinvesteringer i 1 er ekstraordinært blevet revideret som følge af revisioner i udenrigshandelsstatistikken for importen af fly. Revisionerne betyder, at såvel investeringer som import er reduceret med samlet 7,7 mia. kr. i 1 i forhold til seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab. For 1 som helhed har der dog stadig været fremgang i erhvervsinvesteringerne på,7 pct. Figur 1.1 Bruttonationalprodukt (sk) Figur 1. Privat beskæftigelse Indeks (8 = 1) Indeks (8 = 1) 1 1 1. personer 1. personer 1.9 1.9 1 1 1.9 1.9 98 98 1.9 1.9 1.98 1.98 9 9 1.9 1.9 9 9 1.9 1.9 9 8 9 1 1 1 9 1.91 k1 k k k 1k1 1k 1k 1k 1k1 1.91 BNP BVT ekskl. råstofudvinding Privat beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bruttoledigheden steg i april Bruttoledigheden steg med 1. personer i april til 1.9 personer, jf. figur 1. Det kommer efter fald i de foregående fem måneder, hvor bruttoledigheden er reduceret med i alt næsten 9. personer fra oktober til marts. Ledighedsprocenten ligger i april på,9 pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i ledigheden er præget af den svage vækst sidste år. Ledigheden er dog også påvirket af dagpengereformen og indførelsen af uddannelsesydelsen. Ledige, der vælger at overgå til den særlige uddannelsesordning, indgår som kontanthjælpsmodtagere. Det er blandt de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere, at der er sket en stigning i ledigheden i april. Antallet af bruttoledige dagpengemodtagere er stort set uændret. Ledigheden er steget blandt alle aldersgrupper, men mest for de -9-årige. I Økonomisk Redegørelse, maj 1, er det lagt til grund, at beskæftigelsen vil stige langsomt fra anden halvdel af i år. Figur 1 Bruttoledigheden 1. personer 1. personer 1 1 1 1 1 7 8 9 1 1 1 1 Danmarks Statistik Skøn ØR maj 1 Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR maj 1 Anm.: I skønnet for bruttoledigheden er der ikke taget højde for Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, maj 1.
Positive konjunkturbarometre i detailhandlen, mens industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg er negative Konjunkturbarometeret for industrien faldt fra - til - i maj, jf. figur 1.. Det afspejler, at en større andel af virksomhederne vurderer, at deres færdigvarelagre er mere end tilstrækkelige (dermed mindre behov for produktion), samt at ordreindgangen er lavere end normalt. Statistikken for industriens og engroshandels lagre viste også, at industrien foretog en kraftigt opbygning af lagre i 1. kvartal, og dermed har virksomhederne haft mindre behov for at producere til lagre i april og maj, hvilket trækker ned i konjunkturbarometeret. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg faldt til indeks -19 i maj, jf. figur 1.. Traditionelt har indikatoren ligget lavt, og siden begyndelsen af har den med nogle få undtagelser ligget omkring -. Aktiviteten (målt ved BVT) i bygge- og anlægssektoren har ifølge nationalregnskabet også været omtrent uændret siden begyndelsen af. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene steg lidt til indeks -7 i maj, jf. figur 1.. Både forventningerne til den fremtidige- og vurderingen af den faktiske omsætning er medvirkende til, at den sammensatte konjunkturbarometre er negativ. Detailhandlens konjunkturbarometer var omtrent uændret i maj på et niveau, der umiddelbart indikerer fremgang, jf. figur 1.. Indikatoren har store udsving måned til måned, men har generelt har været positiv siden midten af 1. Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlæg Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) 1 1 1 1-1 -1 - - -1-1 - - - - - - - 7 8 9 1 1 1 - - 7 8 9 1 1 1 - Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Hermed kan der være større usikkerhed ved sæsonmønstret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lille stigning i det påbegyndte byggeri i 1. kvartal I 1. kvartal 1 steg det samlede påbegyndte byggeri med knap 1 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.. Det sker efter et fald på godt 1 pct. i. kvartal af 1. Påbegyndelsen af beboelsesbygninger steg med 8,8 pct., hvilket skal ses i lyset af et fald på godt pct. fra. til. kvartal i 1. Stigningen var primært drevet af en fremgang i påbegyndelsen af enfamiliehuse. Påbegyndelser af erhvervsbyggeri faldt med 18, pct., jf. figur 1.7. Det samlede fuldførte byggeri faldt med pct. i 1. kvartal i forhold til kvartalet før. Udviklingen dækker over et fald i både fuldførte beboelsesbygninger og fuldførte erhvervsbygninger. Opgørelsen af byggeaktiviteten skal tages med forbehold grundet stor usikkerhed om datagrundlaget. Usikkerheden skyldes især forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Figur 1. Samlet påbegyndt og fuldført byggeri Figur 1.7 Påbegyndt beboelses- og erhvervsbyggeri 1. kvm. 1. kvm... 1. kvm. 1. kvm..... 1.7 1.7...... 1. 1. 1. 7 1. 1. 1. 7 1. 1. 1. 1. 7 8 9 1 1 1 7 8 9 1 1 1 Påbegyndt byggeri Fuldført byggeri Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger Anm.: Det påbegyndte byggeri opdeles i statistikken på underkategorierne beboelses-, erhvervs- og øvrige bygninger. I figur 1.7 vises udviklingen i de to første underkategorier. Kilde: Danmarks Statistik.
Skift mod længere rentebinding på realkreditlån fortsatte i april Penge- og realkreditinstitutternes samlede sæsonkorrigerede udlån til husholdninger og erhverv har været stort set uændret i årets første fire måneder, jf. figur 1.8. Husholdningerne har i løbet af det seneste år udnyttet de historisk lave renter til at omlægge deres boliglån til lån med længere løbetid og dermed sikre sig bedre mod fremtidige rentestigninger, jf. figur 1.9. Det kommer til udtryk på to planer. For det første har der været vækst i de lange fastforrentede lån til boligformål, mens niveauet for de variabelt forrentede boliglån har været stort set uændret. For det andet har der gennem det seneste år, for første gang i seriens historie, været en klar negativ tendens i de udestående variabelt forrentede boliglån med helt kort rentebindingsperiode. Pengeinstitutternes erhvervsudlån har siden nytår været stort set uændret på godt 8 mia. kr. Set over det seneste år er udlånet imidlertid nedbragt med godt 1 pct. 1 Faldet i pengeinstitutternes udlån bliver i nogen grad opvejet af, at virksomhederne anvender andre finansieringskilder så som realkreditlån og erhvervsobligationer. Figur 1.8 Samlede udlån til erhverv og husholdninger Figur 1.9 Variabelt forrentede realkreditudlån til boligformål fordelt på rentebindingsperiode Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 1.. 1. 1. 1.1. 1. 1. 1.. 8 8 9 1.8 8 1. 7 1. 7 8 9 1 1 1 Udlån til erhverv Udlån til husholdningerne (h.akse) 1. 7 8 9 1 1 1 Alle Op til og med 1 år Over 1 år Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Udlånene i figur 1.8 er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til hhv. erhverv og husholdninger. I figur 1.9 omfatter tallet for udlån med en rentebindingsperiode på op til og med 1 år både F1-lån og variabelt forrentede realkreditudlån med renteloft. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1 Pengeinstitutternes udlån kan i perioder være påvirket i nedadgående retning som følge af overflytninger af lån til enheder uden for MFI-sektoren, som fx Finansiel Stabilitet. 7
DØRs forårsprognose I Det Økonomiske Råds (DØR) forårsprognose skønnes en BNP-vækst på, pct. og 1,8 pct. i henholdsvis 1 og 1, jf. tabel 1.. For 1 er det en smule under skønnet i Økonomisk Redegørelse (ØR), maj 1, mens skønnet for 1 er en smule højere. I 1 venter DØR en vækst på 1,9 pct. Samlet set er vækstbilledet i år og næste år dermed meget ens i de to prognoser. DØR venter dog ikke at se væsentlige tegn på en fremgang i 1. Det skyldes primært, at væksten i Europa ikke ventes tilbage før i 1. I takt med en genopretning af de internationale konjunkturer ventes væksten at tage til i 1. Samtidig vurderer DØR, at der er et betydeligt potentiale for investeringsfremgang efter en årrække med usædvanlig lav aktivitet. Den lavere vækst i 1 i DØRs prognose medfører en, om end beskeden, forskel i vurderingen af, hvor meget ledigheden ventes at falde i løbet af året. DØR venter, at bruttoledigheden falder til ca. 19. personer i 1 og til 1. i 1. DØRs vurdering af det faktiske offentlige underskud ligger lidt lavere i 1 og på linje med skønnet i ØR for 1. I 1 skønner DØR et underskud på, pct. af BNP. Det er bemærkelsesværdigt lavt i lyset af bortfaldet af den ekstraordinære forbedring i 1 og 1 på godt 1 pct. som følge ændret beskatning af kapitalpensioner. Tabel 1.. Seneste vækstskøn for Danmark 1 1 1 ØR DØR ØR DØR DØR Realvækst, pct. BNP,, 1, 1,8 1,9 Privat forbrug,, 1, 1,7, Offentligt forbrug,9,9,,, Offentlige investeringer -7, -7, 1,, -,7 Boliginvesteringer,,,, 1, Erhvervsinvesteringer 7,8, 1,1,, Lagerinvesteringer,1 -,,,, Eksport,9,7,7,1, Import,,,,,8 af BNP Betalingsbalance,,9,9,,9 Offentlig saldo -1, -1, -1, -1, -, Kontantpris på enfamiliehus 1, 1, 1, 1,, Bruttoledighed (1 pers.) 1 19 1 1 1 Kilder: Økonomisk Redegørelse, maj 1, DØR, foråret 1. 8
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Langsom og ujævn genopretning i sigte for den globale økonomi ifølge OECD I OECD Economic Outlook 9 skønnes den globale økonomiske udvikling langsomt at tage fart i løbet af andet halvår 1. Vækstbilledet bygger på en forudsætning om en fortsat lempelig pengepolitik, forbedret situation på de finansielle markeder og en gradvist styrket tillid. Fremgangen ventes at finde sted i tre tempi: langsomt i Europa, lidt hurtigere i USA og Japan og med god fart i lande som Kina. Spejlbilledet heraf er, at OECD venter fortsat stigende ledighed i euroområdet, mens den ventes at falde langsomt tilbage i både USA og Japan. De negative risici for prognosen er fortsat de mest tungtvejende, om end OECD vurderer, at risikoen for et meget negativt forløb er aftaget siden efteråret. Det afspejler især, at der blev fundet en løsning, der afværgede størstedelen af fiscal cliff i USA, og initiativer i EU-regi med henblik på at inddæmme statsgældskrisen. Usikkerheden fremadrettet knytter sig fortsat hovedsageligt til et svagere forløb i euroområdet. For Danmark venter OECD en langsom genopretning, understøttet af den økonomiske politik, lave renter og en gradvist styrket tillid. Senere ventes også eksporten at tage til, efterhånden som verdenshandlen styrkes og i takt med forbedringer af konkurrenceevnen. OECD bemærker, at langtidsledigheden ligger nogenlunde fladt til trods for en stigning i ledigheden efter tilbageslaget i 8-9, og venter, at ledigheden vil falde svagt i løbet af prognoseperioden. OECD vurderer, at der ikke er behov for yderligere finanspolitiske lempelser, medmindre væksten viser sig at være væsentligt svagere end forudsat i prognosen. Tabel.1 Nøgletal i Economic Outlook 9 og Økonomisk Redegørelse, maj 1 1 1 1 BNP-vækst, pct. OECD ØR OECD ØR USA, 1,9 1,9,8, Euroområdet -, -, -, 1,1 1, Japan, 1, 1, 1, 1, Nøgletal for Danmark, pct. BNP -,,, 1,7 1, Privat forbrug,,, 1, 1, Offentligt forbrug,,9,9,, Faste bruttoinvesteringer,,,, 1,9 Eksport,9,,9,,7 Import, 1,,,, Ledighed (EU-def. pct. af arb.styrken) 7,7 7, 7, 7, 7, Offentlig saldo (pct. af BNP) -,1-1,8-1, -1,8-1, Kilde: OECD Economic Outlook 9, maj 1 og Økonomisk Redegørelse, maj 1. 9
USA Boligpriserne steg med 1,1 pct. fra februar til marts, ifølge Case-shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.1. Indekset har været stigende det seneste år, og sammenlignet med samme måned sidste måned er indekset steget med 1,9 pct. Figur.1 Boligpriser, USA Figur. Ledighed, Euroområdet Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) af arbejdsstyrken 1 af arbejdsstyrken 1 1 1 1 1 9 9 1 1 8 8 9 9 8 8 7 7 7 7 7 8 9 1 1 1 FHFA Case Shiller C 7 8 9 1 1 1 Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed steg i april med,1 pct. point til 1, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Dermed ligger ledigheden stadig på et historisk højt niveau. Blandt de største lande i euroområdet var ledigheden, pct. i Tyskland,, pct. i Frankrig, 1, pct. i Italien og,8 pct. i Spanien. Sammenlignet med samme måned sidste år er ledigheden steget med 1, pct.-point i euroområdet. Inflationen var på 1, pct. i maj, hvilket er, pct.-point højere end måneden forinden, jf. figur.. Det afspejler stigende priser for elektricitet og fødevarer. Generelt har inflationen været aftagende i de store eurolande siden sommer. Figur. Inflation, Euroområdet Figur. BNP, Sverige 1 1-1 -1 1 1 - - - - - - -1 7 8 9 1 1 1-1 - 8 9 1 1 1 - Kilde: Reuters Ecowin. 1
Sverige Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet viste en stigning i BNP i 1. kvartal 1 på, pct. sammenlignet med. kvartal 1, jf. figur.. Det var især det private forbrug og lagerne der trak væksten op, mens både investeringerne og eksporten faldt. Sammenlignet med samme kvartal året før var væksten i BNP på 1,7 pct. Japan Ledigheden forblev uændret på,1 pct. i april, jf. figur.. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 9 og sammenlignet med januar 1 er ledigheden faldet, pct.-point. Industriproduktionen steg 1,7 pct. i april sammenlignet med måneden forinden, jf. figur., og har således været stigende siden november 1, hjulpet på vej af en svækket yen. På grund af et kraftigt fald gennem 1 ligger industriproduktionen dog,7 pct. under niveauet i samme måned sidste år. Figur. Ledighed, Japan Figur. Industriproduktion, Japan af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken 7 8 9 1 1 1 Indeks (jan. 8=1) Indeks (jan. 8=1) 1 1 1 1 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 7 8 9 1 1 1 Kilde: Reuters Ecowin.
RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Det danske aktiemarked har været faldende i løbet af den sidste uge. De internationale aktiemarkeder er alle, med undtagelse af det japanske, steget i den forgangne uge. Olieprisen er faldet siden sidste fredag, jf. figur.. Tabel.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 1/ sidste fredag 1/ Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,7,8 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,1 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån, -,1 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto, p.a.:, pct.point USA,1,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,89,1 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,,1 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,97, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -,1, pct.point USD/JPY 1,7 -, pct. Langt (1- årigt),,1 pct.point GBP/USD, -,7 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 1,8,9 pct. OMXC (/7-89 = 1),91 -,1 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 1,9 pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei 177 -,7 pct. EUR/DKK 7,7,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 71, -,8 pct. indeks 8,99 pct. SEK/DKK 87,9, pct. Storbritannien, FTSE 1 7, pct. NOK/DKK 98,1 -,8 pct. GBP/DKK 87,7 -,19 pct. Olie prise r: JPY/DKK,7 -, pct. Brent (USD),9 -,7 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1),91,8 point Brent (DKK) 81-1, DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1
Figur.1 Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 7 7 1 1-1 -1 1 7 8 9 1 1 1 USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin,,,, 1, 1,,, apr jun aug okt dec feb apr 1 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk jun 1 aug 1 okt 1 dec feb apr 1 1 1 -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk -point 1,,8,,,, -, -, -, -,8-1, Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point 1 1 1 1 - - apr dec aug 1 apr 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar 1 1 9 1 8 7 1 9 8 apr aug dec apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) 17 17 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 9 9 8 8 7 7 apr aug dec apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 USD/EUR USD/JPY,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8, 8, 7 apr aug dec apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 1