Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Udsendt 17. september 2015 Høringsfrist 12. november 2015 Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk
Byrådet har på sit møde den 15. september besluttet at udsende nedenstående forslag til ændring af organiseringen af skolevæsnet i Næstved Kommune frem til den 12. november. Baggrund Skoleområdet befinder sig aktuelt i et krydspres mellem folkeskolereformen, arbejdstidsreglerne og de nuværende organisatoriske rammer. Derudover lægger beslutningerne i budget 2015-18 et økonomisk pres på området. Aktuelt har det fx været nødvendigt at sænke garantiprocenten til skolerne fra 5 til 4 % i indeværende skoleår. Byrådet drøftede kvalitet og økonomi på skoleområdet på temamødet den 15. juni 2015, og drøftelserne på temamødet danner baggrund for denne sagsfremstilling. Målene for den aktuelle sag er: at styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen, at styrke ledelsen af skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse, at sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum. Forslag er udarbejdet på baggrund af det politiske mandat om, at der ikke må lukkes matrikler. Udfordringer Med folkeskolereformen og Næstved Kommunes skolepolitik er der lagt op til et fagligt løft i en skole med plads til alle. Skolepolitikken beskriver, at vi i Næstved Kommune vil være ambitiøse. Ved at have et stærkt fokus på elevernes læring skal vore folkeskoler bidrage til, at vi opfylder de nationale målsætninger og giver vore elever de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitet i undervisningen Folkeskolereformen stiller også krav om en større faglighed og en øget progression, sådan at eleverne om nogle år har lært det samme efter 8. klasse, som de i dag skal kunne efter 9. klasse. Der er samtidig forventninger om en højere grad af læringsmålstyring og undervisningsdifferentiering i forhold til den enkelte elev. Alt i alt skal det føre frem til at skolerne skal præstere bedre og mere ensartet, hvilket passer med Mærk Næstveds vision om øget faglighed og trivsel i skolerne. Næstved Kommune er udfordret på kvaliteten og resultaterne ved afgangsprøven ligger generelt under landsgennemsnittet såvel faktisk, som når der korrigeres for sociale faktorer. Samtidig beskriver folkeskolereformen en udskoling med mulighed for flere valgfag og mulighed for etablering af forskellige linjer forventninger, det er svært at imødekomme inden for de eksisterende rammer, idet skoler med 1 eller 2 spor i overbygningen ikke har mulighed for at tilbyde disse valgmuligheder i væsentligt omfang. Synergi og sammenhængskraft For en del af udfordringerne på området i forhold til kvalitet i undervisningen og lærernes undervisningstid, vil løsningen kunne findes ved at fokusere på øget synergi og sammenhængskraft. En ny fælles digital læringsplatform giver bedre mulighed for at genbruge læringsforløb, men lærerne skal først lære at bruge platformen. Ligeså vil samarbejde mellem skoler i forhold til valgfag og linjer kunne være en del af svaret, men de geografiske afstande skolerne imellem sætter naturlige grænser for hvilke skoler, der kan samarbejde og på hvilke områder. Side 2 af 13 sider
Økonomi og befolkningstal Der er i de kommende år en udfordring på 4,2 mio. kr. i 2016/17 stigende til 17,6 mio. kr. i 2018/19. I beregningen indgår 10,0 mio. kr. årligt i 2016-18. Beløbet er flyttet fra anlæg til drift. Derudover indgår 1 % reduktion samt demografiregulering for perioden. Den økonomiske tildeling til området vil fra 1. august 2016 ikke være tilstrækkelig til at leve op til lovkravet, selv med alle skoler på garantiordning. Garantiordningen betyder, at skolerne har 5 % (4 % i 15/16) oveni minimumstimetallet til fx holddeling (sikkerhed m.v.) Derudover er skoleområdet økonomisk udfordret af stigende lønudgifter for lærerne (øget undervisningstillæg og udfasningen af statstjenestemænd, hvor nye lærere ansættes som overenskomstansatte lærere, med en pensionsudgift, der påhviler kommunen). Anlægsmidler er frem til 2018 konverteret til drift, hvilket betyder, at der ikke er mulighed for at renovere skoler, der trænger. Demografiske udfordringer - faldende børnetal betyder færre penge, men ikke nødvendigvis færre klasser. Den seneste skoleprognose viser, at der i skoleåret 2024/25 vil være 974 elever færre end i skoleåret 2014/15. Af dette forventede fald i elevtallet ligger de 522 elever i perioden fra 2018/19 til 2024/25. Den seneste beregning af demografireguleringen der rækker frem til 2021 viser en forventet nedjustering af budgetrammen på omkring 7 mio. kr. udover den demografiregulering, der er indregnet i ovenstående budgetudfordring. Det kan ikke umiddelbart vurderes, om det vil være muligt at reducere antallet af klasser med de 10 klasser, som budgetreduktionen i skoleårene 2019/20 2020/21 svarer til, men det vil næppe være i tilsvarende omfang. Løsninger Overordnet kan løsningerne beskrives således: 1. Lettere samarbejde på tværs af matrikler Samarbejde mellem personale på forskellige matrikler er altid en større udfordring end på samme matrikel, men samarbejdet lettes, hvis matriklerne er en del af samme skole frem for selvstændige enheder. Et fokus på at lette samarbejdsbetingelserne kan derfor være at tænke flere matrikler under samme overordnede ledelse. 2. Valgfag og linjer i udskolingen Samling af overbygningsklasser på færre matrikler så der gennem større volumen opnås mulighed for flere tilbud. Der vil dog ikke være mulighed for at samle overbygningsklasserne på én matrikel pr. sammenlagt distrikt alle steder, da det vil kræve store anlægsinvesteringer. Oplæg Skolevæsnets organisering ændres, så der sker en sammenlægning af distrikter, men ingen lukning af matrikler. Det forventede store fald i elevtallet, svarer næsten til en skole af Ll. Næstved Skoles nuværende størrelse eller til 2 af de øvrige overbygningsskoler. Forslag til fremtidig organisering a. Der lægges op til en organisationsændring med sammenlægning af nuværende distrikter til 6 nye distrikter (distrikterne slås sammen af mellem 2 og 4 nuværende distrikter afhængig af størrelse og beliggenhed). b. Ledelsesstrukturen tilpasses, så der i hvert distrikt er: En overordnet skoleleder, En administrativ leder, En overordnet pædagogisk leder (kan ses sammen med andre ledelsesfunktioner), Side 3 af 13 sider
En pædagogisk leder af hver matrikel (ledelsestid afhængig af matriklens størrelse), En SFO-leder (eller evt. en fritidstilbudsleder fx ved fælles ledelse af børneuniverser), Evt. flere mellemledere afhængig af distriktets/matriklens størrelse og ledelsens organisering, Evt. afdelingsledere for større specialtilbud, Herved sikres, at der er en daglig leder på alle matrikler. c. Overbygningseleverne samles så vidt muligt på én matrikel i hvert distrikt - det vil dog ikke kunne lade sig gøre i to af distrikterne, hvor overbygningseleverne vil være fordelt på 2 adresser. d. De store specialenheder på Sydbyskolen fordeles på distrikter sådan, at der kun er ét tværgående specialtilbud pr. distrikt og så der er jævnaldrende almenelever at spejle sig i det pågældende sted, når det er aktuelt. Konkret foreslås klasserne for normaltbegavede autister flyttet til Kildemark-/Kalbyrisskolen. e. Det sikres, at der er læringskoordinatorer på flere fagområder i hvert distrikt Konkret forslag I følgende forslag er distrikterne som udgangspunkt lagt sammen to og to bortset fra tre tilfælde, hvor det er tre henholdsvis fire distrikter, der foreslås sammenlagt. Det skal bemærkes, at sammenlægning af distrikter, som her beskrevet, i lovens forstand er nedlæggelse af alle skoler og etablering af nye skoler. En sådan beslutning er derfor underlagt lovens bestemmelser om høring og indsigelse ved skolenedlæggelser, selv om alle matrikler bevares. Det betyder, at alle nuværende skoler nedlægges 31. juli 2016 og at der oprettes seks nye skoler pr. 1. august 2016, hvor princippet med basis- og udskolingsmatrikler kombineres med skoler på flere matrikler. Klassetrinnene er udgangspunkt for forslaget men vil efterfølgende kunne justeres efter politisk beslutning. 1. Skole 1 Borup Ris Skolen: 0. 9. klasse Hyllinge Skole: 0. 6. klasse Karrebæk Skole: 0. 6. klasse Lille Næstved Skole: 0. 9. klasse 2. Skole 2 Lundebakkeskolen: Kildemarkskolen: Kalbyrisskolen: 0. 4. klasse 0. 4. klasse 5. 9. klasse 3. Skole 3 Sct. Jørgens Skole: Sydbyskolen Rønnebæk Skole: Sjølundsskolen: 4. Skole 4 Korskildeskolen: Fladsåskolen: 0. 6. klasse 0. 6. klasse 0. 6. klasse 7. 9. klasse 0.-6. klasse 0.-9. klasse Side 4 af 13 sider
5. Skole 5 Herlufmagle Skole: Susålandets Skole: 6. Skole 5 Holmegaardskolen: Holsted Skole: 0.-6. klasse 0.-9. klasse 0.-9. klasse 0.-9. klasse Placering af 10. klasserne besluttes, når udbuddet af 10.klasse er afgjort. De foreslåede distrikter vil få følgende størrelser jf. skoleprognosen. (o) angiver, at der er overbygning på denne matrikel. 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 Ll. Næstved (o) - Karrebæk - Borup Ris (o) - Hyllinge Kalbyris (o) - Lundebakke - Kildemarksskolen Sydby - Sct. Jørgens - Rønnebæk Sjølund (o) Fladså (o)- Korskilde Herlufmagle Susålandet (o) Holsted (o) Holmegaard (o) 1776 1814 1842 1823 1825 1803 1808 1800 1789 1775 1379 1396 1393 1386 1380 1363 1353 1329 1315 1303 1788 1721 1684 1665 1656 1626 1605 1587 1570 1561 883 864 829 792 768 739 715 679 670 653 854 832 793 764 741 720 708 693 674 670 1353 1335 1316 1293 1277 1250 1230 1207 1183 1166 Konsekvenserne er følgende: Skole 1: Borup Ris Skolen, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole sammenlægges. Matrikel Sandved er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på matriklen i Fuglebjerg Matrikel Hyllinge er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på matriklen i Fuglebjerg Matrikel Fuglebjerg har elever fra 0. 9. klasse Matrikel Karrebæk er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på Lille Næstved Skole, der rummer elever fra 0.-9. klasse (på matriklerne Karrebækvej og Herlufsholmsvej) Den nye skole rummer følgende matrikler: Karrebækvej og Herlufsholmsvej (nuværende Lille Næstved Skole), Sandvedvej og Grønbrovej (nuværende Borup Ris Skolen) og Kirkebakken (nuværende Karrebæk Skole) Side 5 af 13 sider
Skole 2 Lundebakkeskolen (matrikel Holme-Olstrup og matrikel Toksværd) er basisskole til og med 4. klasse, hvorefter eleverne går på Kalbyrisskolen, der rummer elever fra 5.-9. klasse. Kildemarkskolen er basisskole til og med 4. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på Kalbyrisskolen, Den nye skole rummer følgende matrikler: Tokesvej og Stationsvej (nuværende Lundebakkeskolen), Solsikkevej (nuværende Kalbyrisskolen) og Kildemarksvej (nuværende Kildemarkskolen). Skole 3: Sydbyskolen, Sjølundsskolen, Rønnebæk Skole og Sct. Jørgens Skole sammenlægges. Matrikel Sydbyskolen (Parkvej og Nygårdsvej), matrikel Rønnebæk Skole og matrikel Sct. Jørgens Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Sjølundsskolen, der rummer elever fra 7.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Parkvej og Nygårdsvej (nuværende Sydbyskolen), Manøvej (nuværende Sct. Jørgens Skole), Englebjergvej (nuværende Rønnebæk Skole) og Nygårdsvej 62 (nuværende Sjølundsskolen). Skole 4: Korskildeskolen og Fladsåskolen sammenlægges. Matrikel Korskildeskolen er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Fladsåskolen, der rummer elever fra 0.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Korskildevej (nuværende Korskildeskolen) og Mogenstrup Parkvej (nuværende Fladsåskolen) Skole 5: Susålandets Skole og Herlufmagle Skole sammenlægges. Matrikel Herlufmagle Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Susålandets Skole, der rummer elever fra 0.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Åsøvej (nuværende Susålandets Skole) og Helgesvej (nuværende Herlufmagle Skole) Skole 6: Holsted Skole og Holmegaardskolen sammenlægges. Begge matrikler har elever fra 0. 9. klasse. Den nye skole rummer følgende matrikler: Villavej (nuværende Holmegaardskolen) og Holsted Alle (nuværende Holsted Skole) Den fremtidige placering af 10. klasserne afventer beslutning om hvilken tilbudsgiver, der skal have 10.-klasse-tilbuddet, som er i udbud. 10. klasse indarbejdes i organisationen, når rammerne for 10.-klasse-tilbuddet er besluttet. Side 6 af 13 sider
Specialklasser Ved den foreslåede organisationsændring vil der være basis for, at langt flere skoler kan etablere eget tilbud for en større del af de elever på skolen, som har behov for specialundervisning, end tilfældet er i dag. Dette betyder ikke, at alle tværgående specialtilbud nedlægges og skal løses på egen skole. De store specialtilbud, der i dag findes på Sydbyskolen, vil forventeligt også eksistere i fremtiden, mens specialklasserækken på Kalbyrisskolen med større sandsynlighed vil blive reduceret kraftigt, da skolerne vil have bedre mulighed for selv at etablere sådanne tilbud inden for eget distrikt. Dette vil kunne nedbringe transportudgifterne til specialundervisning. Når det af forslaget fremgår, at specialtilbuddene på Sydbyskolen flyttes til andre skoler er det med henblik på bedst muligt at leve op til de overordnede ønsker for specialklasser i Næstved: 1. Tilbuddet skal etableres, så der er alderssvarende almene elever på samme matrikel, 2. Specialtilbuddene må ikke udgøre en for stor del af en skole/matrikel, 3. Personalet i specialtilbuddene skal have kvalifikationer inden for de områder, som specialtilbuddet er rettet imod. Med den nuværende placering på Sydbyskolen er det ikke muligt at leve op til de to første pinde, idet Sydbyskolen i dag kun har almenelever fra 0. 6. klasse og har 200 elever i specialklasser mod 432 elever i almenklasser. På den baggrund vil det være naturligt at se på, hvor tilbuddene fysisk kan rummes. Af hensyn til de særlige lokalemæssige krav til de multihandicappede elever i specialafdelingen tænkes overflytning af klasserne for normaltbegavede autister og evt. Undervisnings- og behandlingsklassen til en anden skole alternativt til nuværende Sct. Jørgens Skole og/eller Sjølundsskolen. Administrationen er opmærksom på, at en flytning af klasserne for de normaltbegavede autister skal forberedes i god tid og gennemføres under hensyntagen til disse børns særlige behov og forudsætninger, men det vurderes at kunne gennemføres uden at være mere indgribende for børnene end de skift, de oplever fx i forbindelse med ferier, aflastning o.l. og der vil være tale om ét skifte til nye rammer, som så bliver de faste fremtidige rammer. Organisation Hver af de seks skoler udgør én skole med ét skoledistrikt, én bestyrelse, ét budget, én elevgruppe, én personalegruppe og én skoleledelse. Som konsekvens af organisationsændringerne skal der gennemføres nyvalg til bestyrelserne for de nye skoler med tiltrædelse 1. august 2016. Bestyrelserne kan efter eget ønske evt. danne overgangsråd i fasen mellem beslutning og ikrafttræden af organisationsændringen, der kan understøtte fusionsprocessen med den viden og erfaring, de siddende bestyrelser har. Umiddelbart efter vedtagelse af et forslag til ny organisations vil der blive udpeget nye ledelsesteam for de seks nye skoler. De nye ledelsesteams opgave er i dialog med skolebestyrelser og MED-organisation at etablere den nye organisation, baseret på inddragelse af og dialog med medarbejdere, samt dialog med alle øvrige interessenter. Dannelsen af nye, større skoledistrikter sikrer én ledelse og én medarbejdergruppe, hvilket vil styrke mulighederne for samarbejdet mellem skolens matrikler. Dannelsen af nye og større skoledistrikter sikrer tillige fleksibilitet og bæredygtighed, og muliggør fortsat, at der kan opbygges trygge, nære miljøer på hver enkelt skoles matrikler. Side 7 af 13 sider
Der skal fastlægges nærmere spilleregler for skoleledelsens kompetence til at fordele undervisningsaktiviteter på de enkelte matrikler. Eksempelvis er det Byrådet, der godkender eventuelle forslag om nedlæggelser af matrikler på den enkelte skole. Disse rammer indarbejdes i forslag til fremtidig styrelsesvedtægt, der forelægges til behandling samtidig med behandlingen af den aktuelle høring. Desuden vil der skulle udarbejdes ny resursefordelingsmodel på baggrund af de ændrede rammer. Forslag til resursefordelingsmodel forelægges sammen med eller umiddelbart efter beslutning om ny organisering. Den nye organisation skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige, pædagogiske og didaktiske miljøer for medarbejderne, med pædagogiske ledere, der er tæt på undervisningen i dagligdagen. De faglige kompetencer vil i højere grad kunne anvendes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (undervisningskompetence) med de fordele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Tilsvarende for pædagogerne, hvor deres særlige kompetencer endnu bedre kan bidrage til det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Gennem øget pædagogisk ledelse kan der sættes særlig fokus på medarbejdernes faglige sparring og på at benytte digitale læremidler og undervisningsmaterialer mv. Det fremlagte forslag indebærer, at det i langt højere grad bliver muligt at praktisere en sammenhængende indsats for hele 0-18 års området Den nye organisation skal styrke udskolingen. Dette kan ske ved, at: Udskolingens valgfag, toninger og variation i tilbud øges, herunder at flere profiler i udskolingen bliver en realitet Fremme økonomisk bæredygtige klassestørrelser i udskolingen Understøtte nye ungdoms- og læringsmiljøer for elever i udskolingen, som styrker trivsel, faglighed og personlig udvikling Sikre, at undervisning sker med lærere, der har undervisningskompetencer i faget samt at undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt Ovenstående intentioner betyder, at det er nødvendigt at styrke og samle ressourcerne gennem et øget samarbejde på hver af de nye skoler, for på den måde at kunne målrette den pædagogiske indsats over for den enkelte elev. Organisationen skal også medvirke til, at skoler i områder med særlige sociale udfordringer, kan udvikle profiler, der i særlig grad understøtter arbejdet med disse børn og familier. Den nye organisation i dette forslag vil, når det er fuldt implementeret, frigøre mellem 7 og 11 mio. kr. årligt. Frigørelsesbeløbet skal dels anvendes til at opfylde de politisk aftalte effektiviseringskrav på børne- og ungeområdet. Der forventes ikke umiddelbart udgifter til udbygning af de nye skoler, men der forventes anlægsudgifter til mindre ændringer i forbindelse med samling af overbygningerne. Trafikforhold i den nye organisation Forslaget til ny organisation vil ændre transporten til og fra skole for en del elever primært i overbygningen. Der er budgetteret med en øget udgift til den skolemæssige befordring på mellem 1 og 5 mio. kr. afhængigt af om befordringen kan etableres som kollektiv trafik eller om der skal etableres lukkede skolebusruter. Side 8 af 13 sider
Anvendelse af ledig bygningskapacitet Flytningen af primært - overbygningsklasser mellem matrikler vil frigøre lokaler på andre matrikler. Det skal i den forbindelse vurderes, om der nogle steder kan etableres børneuniverser, hvor dagtilbud m.m. bliver placeret sammen med en skole. I forlængelse af den endelige behandling af organisationsændringerne skal der tages stilling til anvendelsen af den ledigblevne kapacitet. Offentlig høring og vedtagelse Forslaget sendes til offentlig høring frem til 12. november 2015 kl. 12.00 og offentliggøres på kommunens hjemmeside og i lokalpressen. Den offentlige debat gennemføres i henhold til folkeskolelovens 24, stk. 4. Børne- og Skoleudvalget afholder et offentligt møde om forslaget til ny organisering den 30. september kl. 18.30 til 21.00. Efter høringens afslutning den 12. november vil der blive samlet op på debatten og de indkomne høringssvar, hvorefter Børne- og Skoleudvalget vil udarbejde en anbefaling til Byrådet Hvis der er fremsat indsigelser mv. mod forslaget, kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen som udløber den 12. november 2015 kl. 12 Byrådet behandler indsigelserne og vedtager følgelig organisationsændringerne i den endelige form på møde den 15. december 2015. Efter vedtagelse af forslag Der etableres en projektorganisation, der i samarbejde med de nye skoleledelser skal forberede gennemførelsen af den nye organisation. Så meget som muligt af organisationsforslaget skal gennemføres pr. 1. august 2016, herunder ansættelse af ledelse på de nye skoler. Børne- og Skoleudvalget vil involvere skolebestyrelserne i fusionsarbejdet og drøfte hvordan forældredemokratiet skal organiseres i den nye organisation. I forbindelse med organisationsbeslutningen findes overgangsløsninger, med henblik på at undgå, at nogle børn skal starte et nyt sted, for året efter at blive flyttet til et andet. I overgangsperioden vil der blive arbejdet med fusionsprocesser mellem skolernes forskellige matrikler, ligesom der indgår en konkret proces omkring udbygning/ombygning af de fremtidige matrikler. Center for Personale og HR inddrages i arbejdet med kulturbrobygning i den nye organisation. Der afsættes midler til fusionsaktiviteter for ledelser, ansatte og skolebestyrelser. Side 9 af 13 sider
Bilag A: Seks nye skoler Tabel 1. Oversigt over forslaget Matrikler Før ændring Efter ændring Borup Ris Skolen 0.-9. klasse 0.-9. klasse Fladsåskolen 0.-9. klasse 0.-9. klasse Herlufmagle Skole 0.-9. klasse 0.-6. klasse Holmegaardskolen 0.-9. klasse 0.-9. klasse Holsted Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Hyllinge Skole 0.-6. klasse 0.-6. klasse Kalbyrisskolen 0.-9. klasse 5.-9. klasse Karrebæk Skole 0.-6. klasse 0.-6. klasse Kildemarkskolen 0.-9. klasse 0.-4. klasse Korskildeskolen 0.-6. klasse 0.-6. klasse Lille Næstved Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Lundebakkeskolen 0.-9. klasse 0.-4. klasse Rønnebæk Skole 0.-6. klasse 0.-6. klasse Sct. Jørgens Skole 0.-9. klasse 0.-6. klasse Sjølundsskolen 7.-10. klasse 7.-9. klasse Susålandets Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Sydbyskolen 0.-6. klasse 0.-6. klasse Tabel 2. Nogle elever skal flytte matrikel Matrikler Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Får tilført elever fra følgende matrikler: 1/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen (Hyllingeområdet) 5.-9. klasse fra Kildemarkskolen og 5.-9. klasse fra Lundebakkeskolen Halvdelen af klasser for normaltbegavede autister fra Sydbyskolen 0.-4. klasse fra Kalbyrisskolen Halvdelen af specialklasser for normaltbegavede autister Sydbyskolen 1/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen (Karrebækområdet) 7.-9. klasse fra Sct. Jørgens Skole 7.-9. klasse fra Herlufmagle Skole Afgiver elever til følgende matrikler: 7.-9. klasse til Susålandets Skole 7.-9. klasse Borup Ris Skolen 0.-4. klasse til Kildemarkskolen 5.-9. klasse til Kalbyrisskolen 5.-9. klasse til Kalbyrisskolen 7.-9. klasse til Sjølundsskolen 1/6 af 7.-9. klasse til Lille Næstved Skole, 1/6 af 7.-9. klasse til Borup Ris Skolen Halvdelen af specialklasser for normaltbegavede autister til Kildemarkskolen Halvdelen af specialklasser for normaltbegavede autister til Kalbyrisskolen Side 10 af 13 sider
Tabel 3. Overslag over økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Årlige driftsmæssige konsekvenser i 2016 Årlige driftsmæssige konsekvenser fra 2017 Anlægsmæssige konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -3,3-8 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi 0 0 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse -1,7-4 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,5 2,1 1 5 / Anlægsøkonomiske konsekvenser: / / 10 I alt -2,9 til -4,5-7 til -11 10 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Side 11 af 13 sider
Bilag B: Udvikling i elevtallet samlet og på de seks nye skoler 2015/ 2016 2016/ 2017 2017/ 2018 2018/ 2019 2019/ 2020 2020/ 2021 2021/ 2022 2022/ 2023 Skole 1 1776 1814 1842 1823 1825 1803 1808 1800 Skole 2 1379 1396 1393 1386 1380 1363 1353 1329 Skole 3 1788 1721 1684 1665 1656 1626 1605 1587 Skole 4 883 864 829 792 768 739 715 679 Skole 5 854 832 793 764 741 720 708 693 Skole 6 1353 1335 1316 1293 1277 1250 1230 1207 I alt 8032 7963 7857 7723 7646 7503 7418 7295 Kilde: Næstved Kommunes elevtalsprognose, ekskl. 10. klasser. Note: 1. Skole 1: Borup Ris Skolen, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole 2. Skole 2: Lundebakkeskolen, Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen 3. Skole 3: Rønnebæk Skole, Sjølundsskolen, Sct. Jørgens Skole og Sydbyskolen 4. Skole 4: Korskildeskolen og Fladsåskolen 5. Skole 5: Herlufmagle Skole og Susålandets Skole 6. Skole 5: Holmegaardskolen og Holsted Skole Side 12 af 13 sider
Der gøres opmærksom på, at nummereringen af distrikterne på kortet ikke svarer til nummereringen i teksten Bilag C: Oversigt over de foreslåede nye distrikter Side 13 af 13 sider