ØSTERVANGSSKOLEN AFTALE 2008 2010 ØSTERVANGSSKOLEN 10.04.2008
1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalens indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i en 2-årig periode og træder i kraft den 1. august 2008. Aftalen er indgået mellem Østervangsskolen og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav: Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Børn og ungepolitikken. Helhedsplanen. I børn og ungepolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune. Relationsarbejde, læring og uddannelse sundhed, kost og motion, børn og unge med særlige behov. Som en del af budgetforliget 2007 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for skoleområdet. Helhedsplanen består af tre dele - herunder bl.a. en plan for udvikling, der omhandler det pædagogiske arbejde i folkeskolerne. Der er i planen for udvikling fremsat følgende temaer: Læsning, IT, læringsmiljø, samarbejde mellem lærere og pædagoger. 2
3. Præsentation af skolen Elever Østervangsskolen er en 2-sporet folkeskole med cirka 480 elever, der er dog 3 spor på en enkelt årgang. På skolen er der en specialafdeling for 35 elever med svære generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder. Tilbuddet omfatter både undervisnings- og fritidsdel for 0. 10. årg. I tilknytning til normalklasserne er der placeret 2 specialklasser for 17 elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder fra 0. 6. årg. Disse elever tilbydes fra 0. 3 årg. et særligt fritidstilbud i Minigruppen, men henvises til andre fritidstilbud fra 4. årgang ex. Fiskergården. Alle elever i specialklasserne visiteres til både undervisnings.- og fritidstilbud. Der går 180 børn fra 0. 3. årg. i SFO en Børnehuset Østervang og i gennemsnit fortsætter ca. 50 børn fra 3. årgang hvert år i Fritidsklubben Værestedet. 12 % af skolens samlede elevtal er tosprogede. I specialklasserne er 20 % af eleverne tosprogede og i normalklasserne ligger antallet på 10 11 %. Skolen har yderligere et tilbud til børn med allergi eksempelvis svære luftvejsproblemer. Elevgrundlaget er set ud fra socioøkonomiske faktorer bredt. Skoledistriktet karakteriseres ved at omfatte både villakvarterer, social boligbebyggelse og andelsboliger. Skolen er blandt de 4 skoler i Randers Kommune, der tildeles flest resurser ud fra socioøkonomiske faktorer. Østervangsskolen modtager elever fra Nyvangsskolens, Rismølleskolens, Hadsundvejens Skoles og især Nørrevangsskolens distrikter. Omkring 14 % af distriktseleverne går på privatskoler eller er i andre skoletilbud. Et stigende antal distriktsbørn vælger Østervangsskolen fra 0.- årgang. Organisering Skolen er bygget i 1956 med en senere tilbygning. Indvendig er den i pæn præsentabel stand, da den løbende vedligeholdelse har været prioriteret højt for at sikre børn og voksne et æstetisk og rent arbejdsmiljø og modvirke graffiti og lignende hærværk. Der er i juni/juli 2007 blevet indrettet fælleslokaler for undervisning og fritid for 0. årgang. En del af SFO en har til huse i en lejet pavillon, hvor lejemålet udløber i efteråret 2008. Derefter fortsætter renovering og indretning af fælleslokaler for resten af indskolingsklasserne. Skolen har ingen hal, men 2 gymnastiksale og 1 festsal, som er blevet indrettet til brug for forskellige boldspil. I kælderen er indrettet et rum til en daglig motorikundervisning. Svømmeundervisningen foregår på Nørrevangsskolen og Rismølleskolen. Skolen er afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling (0. 2. årg.), et mellemtrin (3. 5. årg.) og en udskolingsafdeling (6. 9. årg.) 3
Klasserne er samlet i afdelinger på gange i det omfang, det har været muligt. I gangarealerne er der monteret bord/bænke arrangementer med særlig arbejdsbelysning, der kan anvendes som ekstra arbejdspladser til fleksibel undervisning. De 2 specialklasser for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder er placeret mellem indskolings- og udskolingsafdelingerne. Specialafdelingen for elever med svære generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder har sin egen fløj og fælles lokaler for undervisning og fritid. SFO afdelingen for de 13 17-årige er placeret i lokaler med stor afstand til resten af afdelingen. Administrationsgangen med personalerum, pædagogisk servicecenter, medarbejderforberedelseslokale og øvrige lokaler for eksterne samarbejdspartnere forbinder Specialafdelingen med resten af skolen. Forhallen er indrettet med cafémiljø og støder op til festsalen, som er åbnet for idrætsaktiviteter i pauserne. Udearealerne omfatter 2 grønnegårde, skolegård med en skulpturel legeplads og boldbane til basket og lettere boldspil, 2 legepladser, 1 fodboldbane og 1 basketbane i asfalt samt 1 tarzanbane. Personale Østervangsskolen beskæftiger 100 medarbejdere. Et ledelsesteam på 4 (skoleleder, viceskoleleder, 1 afdelingsleder for specialafdelingen, 1 afdelingsleder for indskolingen), 2 sekretærer, 1 serviceleder, 11 tekniske servicepersonaler, 45 lærere, 4 børnehaveklasseledere, 34 pædagoger og en IT-pedel (deles med 2 andre skoler). Efteruddannelse vægtes højt. I indeværende og kommende aftaleperiode satses der på længerevarende uddannelser som eksempelvis skolebibliotekar, læsevejleder, liniefagsuddannelser i dansk, diplomuddannelse i pædagogik og coachinguddannelse. Derudover deltager medarbejderne i både ugekurser og dagskurser som opkvalificering og inspiration. Pædagogisk/ faglig profil Østervangsskolen har de seneste 3 år arbejdet med anerkendelse på 3 planer: Det anerkendende samarbejde mellem medarbejderne internt og med eksterne samarbejdspartnere, anerkendelse i børnehøjde og anerkendelse i forældresamarbejdet. Det har skabt den tilsigtede fælles pædagogiske platform, som er grundlaget for at øge fleksibiliteten mellem de interne fagekspertiser og højne både kvaliteten og effektiviteten i organisationens samlede kerneydelse. Det pædagogiske personale er organiseret i tværfaglige årgangsteam. Teamet udarbejder social og faglig årsplan for årgangen. Til hver afdeling er knyttet en koordinator som har medlemskab i Pædagogisk Udvalg sammen med ledelsesteamet og koordinatorerne fra SFO`erne. Alle team deltager i mindst 2 årlige teamudviklingssamtaler med nærmeste leder. Teamene og nærmeste leder har altid efter behov mulighed for at indkalde til coachingsessioner med henblik på at få facilciteret nye aftaler i teamet. 4
Pædagogisk Udvalg er et rådgivende organ for ledelsen og arbejder efter et årshjul. Koordinatorerne forbereder dagsordenspunkterne til møderne i Pædagogisk Udvalg på deres afdelingsmøder. Den demokratiske proces er på denne måde blevet styrket og møderne i Pædagogisk Råd er konverteret til temamøder, hvor indholdet relaterer sig til skoleaftalen. Portfolioen er det bærende element i udarbejdelsen af elevplaner. Alle elever udarbejder sammen med klassens lærere og pædagoger sin egen portfoliomappe, som danner grundlag for skole/hjem-samtalen. Pædagogisk er der bl.a. fokus på de mange intelligenser, læringsstile og relationspædagogik. Både individuelt og på gruppeplan arbejdes der efter principperne for nærmeste udviklingszone. Forældresamtalernes form og indhold er fleksibelt og tilpasses elevens, forældrenes og lærer/pædagogteamets behov. I skoleåret 2007/08 er der afprøvet forskellige modeller. Beskrivelse af 2 eksempler på modeller: På 1. årg. har årgangsteamet afsat en fast dag 1 2 gange hver måned til skole/hjemsamtaler, hvor der kan gennemføres 2 4 samtaler. Det giver mulighed for at dække et aktuelt behov. På 7. årg. afvikles skole/hjemsamtalerne dels i undervisningstiden og om eftermiddagen efter skoletid. Mange forældre arbejder på flekstid og har gode muligheder for at komme på skolen i undervisningstiden. På samtaledagene planlægges fagdage for eleverne, hvor undervisningen dækkes af øvrige teamlærere i afdelingen. Folkeskolens trinmål følges i alle fag og specielt læsning og matematik har fået megen opmærksomhed. Der gennemføres læseudviklingstests i 0. 5. klasse 1 2 gange årligt og de standardiserede gruppeprøver i matematik og dansk tages af lærerne efter de vejledende forskrifter. Fra skoleåret 08/09 vil der blive gennemført læseudviklingstests i alle klasser til og med 9. årgang. Pauserne skal for alle børn være livgivende fristunder med gode muligheder for bevægelse. Der skal være tid at få afsluttet evt. uenigheder, hvor behovet for voksenstøtte kan dækkes. Lærere og pædagoger fra de enkelte afdelingsteam har tilsyn i grupper á 3 på stationer i nærområdet. Dette sikrer nærvær både ude og inde. Børnene ved altid, hvor der er voksne i pausen, som har tid til både hyggesnak og konfliktløsning. Hvert år uddannes et nyt hold legepatruljer fra 5. -6. årgang, hvis opgave er at sætte lege i gang, deltage i legene og være på forkant med legenes regler. Festsalen bruges af 4.- 9. årgang til boldspil i alle pauser efter en plan, som aftales i elevrådet. Østervangsskolen har en skolemadsordning med mulighed for månedlig bestilling og frit salg af sund mad. Prisen er op til 15 kr. for et måltid. Der holdes åbent i alle pauser. Et tiltag som sammen med gode muligheder for bevægelse i pauserne højner indlæringsmiljøet, da flere børn kan holde koncentrationsniveauet oppe. 5
4. Udviklingsmål for skolen Udviklingsmål 1: Det gode læringsmiljø, hvor alle elever i hele skoleforløbet bevarer motivationen for at lære og udvikler livsduelighed. Baggrund Læringsmiljøet blandt skolens udskolingsårgange er i perioder i alt for høj grad præget af elever, der ikke er læringsparate og mangler den nødvendige motivation for skolearbejdet. Mange elever i udskolingen er i dagligdagen både fysisk og psykisk trætte og demotiverede. De udnytter ikke deres læringspotentialer og udvikler ikke deres faglige kompetencer optimalt. Målet er: at skabe et bedre skoleliv for de ældste elever, hvor rammerne for at styrke fagligheden gøres mere fleksible, hvor alle elever bevarer og udvikler motivation for skolearbejdet og lysten til at lære. at skolen bidrager optimalt til at udvikle livsduelige unge mennesker, som trives med de faglige, sociale, fysiske og følelsesmæssige udfordringer, de oplever. at etablere fysiske og pædagogiske rammer, hvor de unge kan intensivere deres daglige fysiske udfoldelse, lære via bevægelse og forbedre deres kostvaner. Initiativer Skoleåret planlægges med fleksibelt skema. Afdelingen har skemalagt fælles forberedelse. Holddeling skal være et bærende undervisningsprincip. Pædagogisk fokus på konstruktivisme, mange intelligenser, læringsstile og relationsarbejde. Intensivering af IT i undervisningen. Skemafri dag til fordybelse for eleverne/ 5 faguger. Fagdage/ fastlagte samtaledage. Fleksibel lektiecafé. Øget fokus på at inddrage bevægelse og motion som en del af undervisningen og motivere eleverne til at vælge et sundt måltid i løbet af skoledagen. Succeskriterier at alle elever oplever et læringsmiljø, der karakteriseres ved en positiv humoristisk omgangstone præget af fordomsfrihed og gensidig tillid, at alle elever oplever en faglig udfordring, at både elever og forældre oplever, at en negativ social arv brydes i forhold til uddannelsesmønstret i familien. at alle elever går op til folkeskolens afsluttende afgangsprøver at det gennemsnitlige faglige niveau højnes at elever, der tidligere var fysisk inaktive, oplever glæde ved bevægelse og forbedrede kostvaner og opnår en sundere livsstil 6
Udviklingsmål 2: Anerkendende og livsberigende kommunikation, det gode sprog. Baggrund Mange elever på mellemtrinnet har endnu ikke de kognitive færdigheder til at få løst deres konflikter eller til at undgå dem. De har ofte svært ved at løse deres konflikter selv, og det er en stor udfordring for mange af dem at indgå konstruktivt i et gruppesamarbejde. Både voksne og børn oplever i uacceptabel grad, at den sproglige referenceramme præges af et negativt sprog, der virker stressende med social mistrivsel i kølvandet for særlige sårbare elever. Målet er: at ruste børnene til at indgå i fællesskabet hensynsfuldt og konstruktivt at sproget blandt børnene er anerkendende og livsbekræftende at alle børn oplever spontan glæde ved at vise omsorg og gensidig respekt for hinanden og trives i fællesskabets mangfoldighed Initiativer Afdelingen og Værestedet intensiverer samarbejdet og udarbejder sammen med eleverne et fælles normsæt vedrørende adfærd og sprogbrug. Pædagogiske teorier om relationsarbejde og perspektiverne ved bevidst at tænke i rollemodeller omsættes i en fælles praksis ved: Fag med få timer samles i blokke og planlægges i den udstrækning, det er muligt indenfor folkeskolelovens rammer, som valgfag på tværs af 3. 5. årgang. Temaundervisning 2 timer dagligt. Ugentlige fælles morgensamlinger for mellemtrinnet. Inddragelse af motorik/massage/ afspænding i den daglige undervisning. Fokus på pige- og drengeaktiviteter. Inddragelse af rollespil, dramaforløb, forløb med fokus på tillid og selvværdsøvelser, teambuildingsøvelser. Mere udeliv og idræt. Inddragelse af forældrene i forløbet. Succeskriterier Mængden af tid, der anvendes til at løse konflikter, nedbringes væsentligt og det opleves af alle, at med en god omgangstone og gensidige positive forventninger til hinanden forebygges konflikter. Både voksne og børn vil opleve, at sprogtonen generelt er behagelig, humoristisk, varm og uhøjtidelig. Børnene oplever, at mangfoldighed er en fordel for fællesskabet. Børnenes kommunikative kompetencer styrkes. Alle elever på mellemtrinnet er glade for at gå i skole. 7
7. Evaluering Der vil blive fortaget en midtvejsevaluering af udviklingsmålene i april 2009 og en slutevaluering af den samlede aftale i april 2010. Målene vil blive evalueret i forhold til nedenstående spørgsmål: Hvilke tegn ser I på, at målene er opfyldt? Hvordan oplever I sammenhængen mellem resultater, initiativer og succeskriterier? Hvad har I lært af de initiativer, I har iværksat? Hvilke behov er der for at videreudvikle indsatsen? Hvilke overvejelser har udviklingsarbejdet givet anledning til? Der vil foreligge skabeloner til udarbejdelse af midtvejs- og slutevalueringer. Tidshorisont: aftale træder i kraft midtvejsevaluering slutevaluering ny aftale træder i kraft 1. august 2008 1. arpil 2009 1. april 2010 1. august 2010 8
8. Økonomi Tabel over indtægter og udgifter Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt 1000 kr./2008- priser Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Undervisningsdel Lønsum samt lønrefusioner 21.925.000 21.925.000 0 21.925.000 Driftsudgifter i øvrigt 1.279.500 1.279.500 880.600 880.600 2.160.100 Indtægter 0 0 0 I alt 23.204.500 0 23.204.500 880.600 0 880.600 24.085.100 SFO-del Lønsum samt lønrefusioner 4.278.500 4.278.500 0 4.278.500 Driftsudgifter i øvrigt 701.200 701.200 0 701.200 Indtægter 0 0 0 I alt 4.979.700 0 4.979.700 0 0 0 4.979.700 Solstrålen Lønsum samt lønrefusioner 3.138.600 3.138.600 0 3.138.600 Driftsudgifter i øvrigt 582.500 582.500 0 582.500 Indtægter 0 0 0 I alt 3.721.100 0 3.721.100 0 0 0 3.721.100 Juniorklub Lønsum samt lønrefusioner 664.200 664.200 0 664.200 Driftsudgifter i øvrigt 83.200 83.200 0 83.200 Indtægter 0 0 0 I alt 747.400 0 747.400 0 0 0 747.400 Total 32.652.700 0 32.652.700 880.600 0 880.600 33.533.300 Tabellen viser budget 2008 opdelt i overførselsberettigede og ikke overførselsberettigede udgifter/indtægter. Lønsum samt lønrefusioner er overførselsberettiget i henhold til regler vedr. lønsumsstyring. 9. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9