Lokal udviklingsplan for. Lystrup Dagtilbud

Relaterede dokumenter
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

Lokal udviklingsplan for

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus

Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Elsted Skole. Lokal udviklingsplan for baseret på Århus Kommunes virksomhedsmodel

Lokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december revideret den 6. marts Åbyhøj Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP en

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Lokal udviklingsplan for. Hasle Skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Lokal udviklingsplan for. Sødalskolen

Lokal udviklingsplan for. Læssøesgades Skole

Strategipapir for Område Randersvej

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Lokal udviklingsplan for. Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Lokal udviklingsplan for

N.J.Fjordsgades Skole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Lokal Udviklings Plan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Lokal udviklingsplan for

1. Godkendelse af dagsorden

Plan for fusionen mellem Gellerup og Brabrand dagtilbud efterår 2016/forår 2017

Børn og Unge i Furesø Kommune

Lokal udviklingsplan for

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Lokal udviklingsplan for. Strandskolen

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Lokal udviklingsplan for

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Børnehaverne Støvring Syd

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Børne- og familiepolitikken

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Sabro dagtilbud

Ny Nordisk Skole-institution.

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Skanderborg Dagplejes Udviklingskontrakt

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Årsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Lokal udviklingsplan

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Transkript:

Lokal udviklingsplan for Lystrup Dagtilbud 2015-2016 1

1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Vest... 4 2.3 Vores lokale indsatsområder... 4 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 6 3.1 Udvikling og evaluering af læreplan med involvering af medarbejdere, bestyrelse m.m. 6 3.2 Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring... 9 3.3 Økonomi... 11 3.4 Sammenhæng og gennemsigtighed i demokratiske organer (MED-udvalg, bestyrelse, forældreråd, AMR-repræsentanter, tillidsrepræsentanter) herunder fokus på roller og opgaver... 13 3.5 Inklusion herunder indsats i forhold til begrænsning af mobning... 15 3.6 Organisering af dagplejen... 17 3.7 Forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem... 19 3.8 Tidlig indsats... 21 3.9 Samarbejde imellem dagtilbud og skole i Elsted og Lystrup... 23 3.10 Visualiseringsprojekt fortællingen om dagtilbuddet... 25 2

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Grenåvej Vest og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over 2016-2018 skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Vest Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej Vest på følgende punkter: Tværmagistratslige indsatser Relationel koordinering og audit som metode over for svært sygdomsramte familier med børn, som har kontakt med flere Magistratsafdelinger. Det tværgående samarbejde mellem MSB og MBU og sammenhængen med lokaldistriktsgrupperne i Grenåvej Vest Organisatorisk udvikling af Grenåvej Vest Ledelsesorganisering af lokaldistrikterne (dagtilbuds- og skoleledelse) Administrative og tekniske fællesskaber Ledelsesudvikling 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Udvikling og evaluering af læreplan med involvering af medarbejdere, bestyrelse mm. Tilsynspunkt Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring. Tilsynspunkt Sammenhæng og gennemsigtighed i demokratiske organer (MED-udvalg, bestyrelse, forældreråd, AMR-repræsentanter, tillidsrepræsentanter) herunder fokus på roller og opgaver. Udviklingspunkt Inklusion herunder indsats i forhold til begrænsning af mobning. Udviklingspunkt Organisering af dagplejen. Udviklingspunkt Forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem. Udviklingspunkt 4

Tidlig indsats: I forhold til tidlig indsats og forældreinddragelse tænker vi, at vores tiltag vedrørende forældrevejledning kan understøtte dette. På alle afdelinger foregår der på nuværende tidspunkt forældrevejledning, men ved en systematisk planlægning vil vi højere grad kunne opspore og give hjælp til de familier, der har behov for dette. Læreplan: I foråret 2015 opstarter vi i dagtilbuddet en proces med udarbejdelse og udvikling af ny læreplan. Vi har i planlægningsprocessen været optaget af, hvordan vi synliggør og inddrager forældrene både i forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde og hvordan forældre understøtter udvikling og trivsel ift. læreplanstemaer. Konkret er vores tiltag, at vi under hvert læreplanstema har et forældrepunkt, hvor der beskrives, hvordan de hjemme i familien og i dagligdagen kan understøtte deres barns udvikling. Hermed er det vores ønske at sætte et øget fokus på forældreinddragelse. Vi mener, at dette tiltag kan være til gavn bredt i forældrekredsen men også kan være støttende til de forældre, der har brug for støtte til deres barns udvikling. Dagplejen: På baggrund af dagtilbuddets organisering, hvor vi har haft en pædagog tæt på dagplejerne, er det blevet tydeligt, at der er behov for tæt sparring og mange besøg hos den enkelte dagplejer. Den pædagogiske leder og dagplejeren opsporer hurtigt børn og familier med særlige bekymringer og behov. 5

3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Udvikling og evaluering af læreplan med involvering af medarbejdere, bestyrelse m.m. Udvikling og evaluering af læreplan er et tilsynspunkt i Lystrup Dagtilbud i 2015-2016. Ledelsesteamet har i 2015-2016 fokus på medarbejderinddragelsen i udviklingen af læreplanen og evaluering heraf til gavn for børns læring og udvikling. Målet er, at medarbejderne tager ejerskab af læreplanen, samt at den i det daglige pædagogiske arbejde er retningsgivende og inspirerende. Udviklingsprocessen med medarbejderinddragelse tildeles særlig opmærksomhed og ressourcer, da denne er en forudsætning for evalueringsdelen. Evaluering af udviklingsprocessen sker på medarbejderniveau. Efter implementeringsfasen evalueres selve læreplanen på henholdsvis medarbejder- og forældreniveau. Der indsættes selvvalgte spørgsmål i næste medarbejdertrivselsmåling. Dagtilbuddets kommende læreplan indeholder punkter til forældrene med forslag til, hvordan forældre kan understøtte barnets udvikling inden for de enkelte læreplanstemaer. Ledelsesteamet forventer, at disse forældrepunkter vil tydeliggøre forventninger til forældrene i samarbejdet, og at dette vil kunne aflæses i næste forældretilfredshedsundersøgelse, hvortil der udarbejdes selvvalgte spørgsmål. E: Den ønskede effekt Fælles forståelse/fælles sprog om kerneopgaven og læringsbegrebet i dagtilbuddet At medarbejderne tager større ejerskab for det færdige produkt via inddragelse i udarbejdelsesprocessen Et større samarbejde og fællesskab på tværs i dagtilbuddet Vidensdeling i dagtilbuddet At læreplanen er et konkret og brugbart arbejdsredskab i hverdagen - ift. både planlægning og dokumentation af det pædagogiske arbejde Øget forældreinddragelse via beskrevet forældrepunkt i læreplanen Kvalitet og retning i det pædagogiske arbejde i hverdagen i alle afdelinger Evaluering: Selve udviklingsprocessen af læreplanen evalueres på det sidste møde for netværksgrupperne via et evalueringsskema med efterfølgende opsamling Den nye læreplan evalueres efter planlagte evalueringsfrister Evaluering med forældreråd og bestyrelse 6

Y: De planlagte ydelser Proces på tværs i dagtilbuddet af læreplan med høj medarbejderinddragelse. Processen ser således ud: Fase 1 ledelsesniveau: Målsætning for udvikling af læreplan med medarbejderinddragelse drøftes i ledelsesteamet Inspirationsbesøg; indsamling af erfaringer med udvikling og evaluering af læreplan i andre dagtilbud Fase 2 - planlægning af proces: Udarbejdelse af procesplan og tydelig rammesætning for indsatsen i 2015-2016 Udarbejdelse af tydelig rammesætning for organisering af de pædagogiske lederes rolle i processen Udarbejdelse af kommunikationsplan - herunder formidling og dokumentation rettet mod forældre og medarbejdere Fase 3 proces: Fagopdelte personaledage med fokus på fællesskab og fælles værdier i forhold til læreplaner Nedsættelse af netværksgrupper med en pædagogisk leder som tovholder. Netværksgrupperne tildeles hver deres læreplanstema Formidling og dokumentation til forældre og medarbejdere Begrundelse for valg af ydelse: Medarbejderne inddrages i udviklingsprocessen af læreplan for at styrke og bevare fokus på det meningsgivende og værdiskabende arbejde På baggrund af erfaring fra samarbejdet om ældstegrupperne ønsker ledelsesteamet at prioritere mere vidensdeling og anvendelse af dagtilbuddets interne kompetencer i udviklingsprocesser 7

O: Organisering af indsatsen Organisering: Fase 1 og 2 udføres i foråret 2015 på ledelsesniveau Fase 3 opstartes i efteråret 2015 på ledelses- og medarbejderniveau Fagligt oplæg ved ekstern konsulent Indsatsen med udvikling af læreplan for Lystrup Dagtilbud forventes færdig i løbet af 2016 R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Ressourcer/økonomi til erfaringsbesøg, fagopdelte personaledage, møder i netværksgrupper med pædagogiske ledere, opsamlingsmøde i slutningen af processen m.m. Ressourcer til udarbejdelse af dagtilbuddets nye læreplan Prioritering af tid på bestyrelses- og forældrerådsmøder Økonomi til ekstern konsulent 8

3.2 Ledelsesudvikling i teamet med fokus på samarbejdet, relationer, kommunikation og økonomistyring Ledelsesudvikling i teamet er et tilsynspunkt i Lystrup Dagtilbud i 2015-2016. På baggrund af udfordringer i samarbejdet i ledelsesteamet vil vi fremadrettet have fokus på indsatser, der kan kvalificere og styrke vores samarbejde til gavn for hele dagtilbuddet. I særlig grad skal der fokus på kommunikationen på møderne som et bærende element, hvor åbenhed og plads til undren bliver prioriteret. Nedenstående ROYE tager udgangspunkt i samarbejde, relationer og kommunikation internt i ledelsesteamet. Ledelsesteamet ønsker en bedre trivselsmåling i efteråret 2015. Økonomistyring er ikke en del af nedenstående ROYE men findes som en separat beskrevet indsats i LUP en. E: Den ønskede effekt Et ledelsesteam præget af tillid, nysgerrighed, respektfuldhed og anerkendelse med plads til ideer og risikovillighed En lethed i samarbejdet, hvor vi er tilgængelige for hinanden At vi er lydhøre og tør være ærlige, når vi bliver udfordret af hinandens synspunkter Et samarbejde, hvor ledelsesteamet er professionelt i de interne relationer og har fokus på forståelsen af den fælles kerneopgave At der i samarbejdet er tid og rum til refleksion Mødekultur med tydelig rammesætning, der understøtter ledelsesteamet Evaluering: Evaluering sker via trivselsundersøgelse for ledelsesteamet i 2015 Evaluering og status foretages kvartalsvis ud fra udvalgt metode Y: De planlagte ydelser Definition af konkrete fællesopgaver for ledelsesteamet At der på lederteammøderne er plads til at se på vores kommunikation ved at bruge timeout, Gamemaster -modellen, og Reflekterende team Sparringsgruppe for de pædagogiske ledere. Se bilag (årsplanlægning + kalender) Fælles aktiviteter for ledelsesteamet Fælles, sociale arrangementer for ledelsesteamet 9

Begrundelse for valg af ydelse: Begrundelse for valg af ydelser er henholdsvis tidligere trivselsundersøgelse, forløb v. Jan Kjeldsmark samt lederskifte i 2014 O: Organisering af indsatsen Organisering: Lederteammøder: Gamemaster -modellen gennemgås og afprøves Sparringsgruppe for de pædagogiske ledere: afprøves tre gange hvorefter der evalueres på både indhold og ramme Ledelsesteamet formulerer en fælles vision og et værdigrundlag for dagtilbuddet Udarbejdelse af system for vidensdeling i ledelsesteamet LUS Sparring mellem dagtilbudsleder og de pædagogiske ledere R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Der afsættes økonomiske midler til at udvikle samarbejdet i ledelsesteamet 10

3.3 Økonomi Økonomi er et tilsynspunkt i Lystrup Dagtilbud i 2015-2016. På baggrund af tilsynspunktet har ledelsesteamet valgt at fokusere på ensartede principper og retningslinier for økonomien. Ledelsesteamet vil dermed gerne skabe gennemsigtighed og indflydelse for medarbejdere, bestyrelsen og de pædagogiske ledere ved kontinuerlig vidensdeling og sparring. Ledelsesteamet håber derved at skabe ejerskab for den enkelte afdelings samt dagtilbuddets samlede økonomi. Derved opnår ledelsesteamet, at dagtilbuddets pædagogik indtænkes i en økonomiforståelse for den daglige drift. E: Den ønskede effekt Ensartede regler og retningslinier for økonomistyring herunder De 9 strategier - for den enkelte afdeling og det samlede dagtilbud Overblik over dagtilbuddets økonomiske råderum for pædagogiske ledere, medarbejdere og bestyrelse Stabil økonomi i dagplejen Medansvar og -indflydelse for medarbejderne Evaluering: August 2015: Status med bestyrelsen om deres inddragelse i økonomistyringen 2014/2015 November 2015: Status med MED-udvalg om inddragelse i økonomistyring 2015 Status og evaluering med ledelsesteamet Y: De planlagte ydelser Udarbejdelse af de 9 strategier se bilag Udarbejdelse af principper for økonomi for dagtilbuddet se bilag Udarbejdelse af principper for administration se bilag Økonomisparring 4-6 gange pr. år med den enkelte pædagogiske leder se bilag Jævnlige sparringsmøder med dagtilbudsleder og administrativ medarbejder ang. dagtilbuddets økonomi se bilag Tæt opfølgning med dagplejen Fællespasning for hele dagtilbuddet 11

Begrundelse for valg af ydelse: Ledelsesteamets erfaringer viser, at de økonomiske tiltag, der igangsættes, giver forståelse for den pædagogiske leders/dagtilbudslederens økonomiske råderum, hvorved pædagogikken indtænkes i økonomiforståelsen O: Organisering af indsatsen Organisering: Der afholdes økonomimøder med dagsorden med deltagelse af pædagogisk leder, dagtilbudsleder og administrativ medarbejder 4 gange pr. år Der afholdes økonomiseminar 2 gange årligt Alle afdelinger i dagtilbuddet anvender De 9 strategier som styringsredskab Inddragelse af MED-udvalg Inddragelse af forældreråd og bestyrelse Inddragelse af medarbejderne R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Der er afsat 43 timer/ugentligt til administrative medarbejdere (441.000 kroner) 12

3.4 Sammenhæng og gennemsigtighed i demokratiske organer (MEDudvalg, bestyrelse, forældreråd, AMR-repræsentanter, tillidsrepræsentanter) herunder fokus på roller og opgaver Se bilag herunder årsplanlægning og kalender for uddybende beskrivelse af punkter i ROYE en. E: Den ønskede effekt At det bliver attraktivt for medarbejdere og forældre at være en del af dagtilbuddets demokratiske organer At medarbejderne og dagtilbuddets bestyrelse har kendskab og indsigt i de demokratiske processer herunder ledelsesteamets strategier og økonomiske prioriteringer Det skal bidrage til forståelse af de forpligtigelser og rettigheder, der hører med til at være en del af en politisk og demokratisk organisation Evaluering: Der udarbejdes selvvalgte spørgsmål i kommende trivselsundersøgelse til medarbejderne Y: De planlagte ydelser Vedr. dagtilbuddets økonomi se bilag om principper for økonomi og administration Klare rammer og principper for samarbejdet i og imellem de demokratiske organer med tydelighed i kommunikationskanaler Tid til dialog og udveksling af holdninger for at kvalificere beslutninger Orientering til de tillidsvalgte om organisationens opbygning - planlægges senere O: Organisering af indsatsen Organisering: Briefing på teammøder om dagsordener til kommende møder i dagtilbuddet Dagsorden, der giver mødedeltagerne mulighed for forberedelse R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Tid på teammøde fast punkt om kommende møder. Se bilag. 13

Formøde med medarbejderrepræsentanter til bestyrelsesmøde. Se bilag. Frokostmøde på skift for alle medarbejdere. Se bilag. 14

3.5 Inklusion herunder indsats i forhold til begrænsning af mobning I 2015 har Lystrup Dagtilbud i arbejdet med inklusion øget fokus på opkvalificering af medarbejderne i dagtilbuddet. Hensigten er at sætte pædagogikken i centrum og forstærke den tidlige inkluderende indsats samt at sætte fokus på en fælles retning og tydelig ramme for arbejdet med inklusion i dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Fælles faglig viden og øget pædagogisk bevidsthed om inklusion for pædagogerne gennem opkvalificering Et fælles sprog i medarbejdergruppen, der understøtter et inkluderende miljø i dagligdagen Refleksion over egen indsats i forbindelse med Fællesskaber for Alle Tydelig rammesætning for brug af dagtilbuddets inklusionsvejledere Øget involvering af inklusionsvejlederne internt i dagtilbuddet At medarbejderne er klædt på i dialogen med forældrene om f.eks. mobning, inklusion, robusthed og rummelighed En styrkelse af den forebyggende indsats mod mobning også med et forældreperspektiv Bud på effekter i forhold til robusthed og rummelighed Evaluering: Der bruges internt spørgeskema til alle medarbejder om medarbejderens egen læringsforståelse før/efter forløbet Y: De planlagte ydelser Opkvalificering af alle medarbejdere i dagtilbuddet Afsættelse af tid til refleksionsrum Samarbejde på tværs i dagtilbuddet såsom fælles oplæg, fælles aktiviteter og vidensdeling Opkvalificering af inklusionsvejlederne og inklusionspædagogerne Udarbejdelse af spørgeskema til evaluering Rammesætning af besøg af inklusionsvejlederne i dagtilbuddets afdelinger Vejledning/undervisning for dagtilbuddets pædagogstuderende i 2. og 3. praktikperiode v/inklusionsvejlederne 15

Begrundelse for valg af ydelse: Formålet med opkvalificeringen af medarbejderne er at imødekomme de udfordringer og dilemmaer, som medarbejderne står i med hensyn til inklusion Opfølgning af Aarhus Kommunes indsats Fællesskaber for Alle O: Organisering af indsatsen Organisering: Ekstern konsulent til opkvalificering Inklusionsvejlederne: I perioden 1. januar til 1. april besøger inklusionsvejlederne alle afdelinger R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Der er for 2015 afsat 75.000 kr. til opkvalificering Derudover er der afsat 4 timer pr. uge til hver inklusionsvejleder i perioden januar-april 2015 16

3.6 Organisering af dagplejen Nedenstående ROYE omhandler organisering af dagplejen med ny pædagogisk leder pr. 1. januar 2015. E: Den ønskede effekt En økonomisk stabil og selvkørende dagpleje At dagplejerne har indsigt i den daglige drift samt i økonomistyringsredskabet De 9 strategier At der bygges bro mellem institutionsverdenen og dagplejen At fastholde trivsel og udvikling for den enkelte dagplejer Kvalitetsløft for børnene i dagplejen med fokus på tidlig indsats Evaluering: Trivselsundersøgelsen i 2017 med lokalt selvvalgte spørgsmål til dagplejerne Kontinuerlig evaluering ved økonomimøder Regelmæssig mini-mus med den enkelte dagplejer Y: De planlagte ydelser Ansættelse af pædagogisk leder med fysisk placering i fælleshuset Dagplejen anvender det samme læringsmateriale som det øvrige dagtilbud samt brug af inklusions- og sprogvejledere Kontinuerlige økonomimøder Begrundelse for valg af ydelse: Begrundelse for valg af ydelser er bl.a., at ledelsesteamet har erfaret, at dagplejerne har brug for ledelse tæt på Generelt fokus på økonomi i hele dagtilbuddet, og hver afdeling er ansvarlig for egne driftsmidler O: Organisering af indsatsen Organisering: Pædagogisk leder med ansvar for: Observationer og vejledning i legestue og hjem Sparring til den enkelte dagplejer 17

Supervision i legestuegruppen af dagplejere Den daglige drift Tilsyn med den enkelte dagplejer R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Ansættelse af pædagogisk leder 18

3.7 Forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem På baggrund af seneste forældretilfredshedsundersøgelse er der i 2015 særligt fokus på forventningsafklaring og styrkelse af kommunikationen personale og forældre imellem. E: Den ønskede effekt Et styrket forældresamarbejde med børnenes trivsel og læring som fælles omdrejningspunkt At forældrene ved, hvad der forventes af dem, når de bliver en del af Lystrup Dagtilbud, og at de bidrager aktivt til fællesskabet Evaluering: Evaluering besluttes på baggrund af drøftelse af proces for indsatsområdet på første bestyrelsesmøde i 2015 Højere forældretilfredshed ved punktet Forventninger i næste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2015/2016 Y: De planlagte ydelser 2014: Ledelsesteamet har i 2014 udviklet spørgeskemaer vedrørende forventningsafstemning personale og forældre imellem Der er indsamlet empiri fra henholdsvis medarbejder- og forældregruppe 2015: Indsatsområdet Forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem er punkt på årets første bestyrelsesmøde Den indsamlede empiri skal i 2015 danne grundlag for en øget indsats med hensyn til forventningsafklaring og kommunikation personale og forældre imellem På baggrund af drøftelse udarbejdes og iværksættes efterfølgende proces for indsats Begrundelse for valg af ydelse: Dagtilbuddet ønsker større fokus på forventningsafklaring forældre og personale imellem 19

O: Organisering af indsatsen Organisering: 2015: Endnu ikke besluttet R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: 2015: Endnu ikke besluttet 20

3.8 Tidlig indsats Dagtilbuddet vil i den kommende periode sætte fokus på den tidligt forebyggende indsats. Forebyggelse handler om at styrke de børn, der selv kan, understøtte de sårbare familier og hjælpe de børn, der har behov for det. E: Den ønskede effekt At vi som dagtilbud bidrager til opfyldelsen af 95%-målsætningen At alle børn gennem forskellige pædagogiske tilgange har muligheder for trivsel, udvikling og læring At det tværfaglige samarbejdsfællesskab om 0-18-års perspektivet bidrager til at sikre et kontinuerligt fokus på børn i sårbare familier At der er særligt fokus på børn i gråzoner Evaluering: Opfølgning ved barnets overgange f.eks. gennem SUS, TRAS, ALLE MED, diverse samtaler eller andet statusmateriale Åben dialog om dilemmaer og problemstillinger, som er vanskelige at håndtere Y: De planlagte ydelser Fokus på forældresamarbejde og hvordan vi i fællesskab understøtter barnets potentialer - f.eks. guidning og vejledning af forældre. Udnyttelse af særlig viden og særlige kompetencer hos pædagoger i dagtilbuddet Udvikling af det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejerske, skoler, tandlæge, socialforvaltning og PPR Implementering af Forebyggelsestrekanten som arbejdsredskab, så alle medarbejdere er opmærksomme på tegn, sårbarhed og udsathed O: Organisering af indsatsen Organisering: Inddragelse af pædagoger i dagtilbuddet til indsamling af viden og ideer til det fremadrettede arbejde i forhold til tidlig indsats Udarbejdelse af fælles materiale om indikatorer/udsathed, som alle medarbejdere bliver bekendte med f.eks. Forebyggelsestrekanten Udarbejdelse af internt arbejdspapir for de pædagogiske ledere ift. handlemuligheder Forpligtende tværfaglige samarbejdsmøder med de eksterne samarbejdspartnere Særligt tilrettelagte indsatser for forældre 21

R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Interne ressourcer i dagtilbuddet Eventuel brug af inklusionsmidler Samarbejde med PPR 22

3.9 Samarbejde imellem dagtilbud og skole i Elsted og Lystrup I lokalområdet Elsted/Lystrup arbejder skolerne og dagtilbuddene blandt andet sammen om overgange og en tidlig sproglig indsats. Det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem læringen i henholdsvis dagtilbuds- og skoleregi. Foruden den faglige gevinst i overgangen fra børnehave til skole understøtter det børnene i at opnå selvtillid og tryghed inden skolestart. Et stærkt og enigt formandskab ( Elly ) er af stor betydning for den faglige og sociale indsats. Det gælder ikke mindst det tværfaglige arbejde, der allerede nu finder sted i lokalområdet til glæde for børn, forældre, personale, Ung-i-Aarhus samt samarbejdspartnere. E: Den ønskede effekt At skabe vidensdeling og udvikling i samarbejdet mellem dagtilbud og skole At indfri 95 %-målsætning for dagtilbud og skole i lokalområdet Sammenhæng imellem dagtilbud og skole i forhold til sprogindsatsen for 0-18 år Udvikling af samarbejdet med indskolingen med barnets udvikling som centrum Indikatorer: Obligatoriske sprogvurderinger i 0-klasserne Der gøres status på alle børn på vej mod 6 år via SUS materialet. Efterfølgende sættes der retning for barnets udvikling i samarbejde med forældrene At alle børn med dansk som andetsprog kan sprogscreenes før skolestart og have frit skolevalg Evaluering: I 2015 og 2016 evaluerer dagtilbud og skoler sammen med sprogvejledere og læsevejledere på resultaterne fra de obligatoriske sprogvurderinger i 0-klasserne for at se, om der er indsatser, hvor vi skal have fokus på et styrket samarbejdet. Y: De planlagte ydelser Sprog: Der afholdes dialogmøde en gang om året, hvor repræsentanter fra både dagtilbud og skole deltager Der afholdes netværksmøder fire gange om året mellem sprogvejlederne for dagtilbuddene og læsevejlederne fra skolerne 23

En repræsentant fra skolerne deltager årligt i et møde med personalet for ældstebørnsgrupperne, hvor man er i dialog om bl.a. sprog Overgang fra børnehave til skole: Gensidige besøg i børnehaver og på skoler for at fremme indsigt i hinandens opgaveløsning og skabe vidensdeling Samarbejdsaftale om overgang fra børnehave til skole uddybes. Der udarbejdes skriftlige principper for sprog indsatsen Feedback fra skolerne i oktober vedrørende afholdte overdragelsessamtaler i foråret O: Organisering af indsatsen Organisering: Organisering af samarbejdsaftalen og omkring sprogindsatsen evalueres som hidtil Fælles møder for medarbejdere i dagtilbud og skole Hvert andet år afholdes sociale arrangementer for alle medarbejdere i de to lokalområder f.eks. fælles foredrag R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Der afsættes tid til fælles møder Afsættelse af tid og ramme sættes af formandskabet, hvor der herefter nedsættes en arbejdsgruppe med de lokale ressourcepersoner 24

3.10 Visualiseringsprojekt fortællingen om dagtilbuddet I Lystrup Dagtilbud igangsatte ledelsesteamet i efteråret 2014 et visualiseringsprojekt. Målet med projektet er gennem billeder at styrke og bevare fokus på det meningsgivende og værdiskabende arbejde og synliggøre fællesskabet under dagtilbuddets vision Et godt sted at være for alle. Det skal sætte fokus på, at vi er et attraktivt dagtilbud for børn, forældre og medarbejdere gennem fortællingen om alt det positive og alt det, vi gør rigtig godt. På længere sigt er projektet ligeledes tænkt som en del af en større kommunikationsstrategi i dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt At de pædagogiske ledere får et øget kendskab til hinandens afdelinger på en ny måde At den nye dagtilbudsleder får kendskab til de nye afdelinger via billeder At medarbejdernes stolthed over det pædagogiske arbejdet styrkes At bevidstheden om et samlet, fælles dagtilbud styrkes hos både medarbejdere og forældre Igangsætte refleksion og dialog over Hvem er vi som afdeling/dagtilbud? En videre dialog om værdigrundlag i ledelsesteamet En dialog om det pædagogiske arbejde i medarbejdergruppen At billederne ligeledes kan bruges i andre formidlings- og markedsføringssammenhænge og dermed styrke den positive fortælling om dagtilbuddet i lokalområdet Evaluering: Processen evalueres på ledelses- og medarbejderplan i foråret 2015 Projektet evalueres på ledelses- og medarbejderplan i 2016 Y: De planlagte ydelser Hvad kendetegner os som afdeling drøftes i personalegrupper Der tages fotos i alle afdelinger på baggrund af personalets drøftelser Der udarbejdes billedplakater til alle afdelinger De pædagogiske ledere fortæller om deres afdeling på et lederteammøde Begrundelse for valg af ydelse: Ønske om på en ny og innovativ måde at give medarbejdere og ledelse et refleksionsog dialogredskab Projektet er tæt på den pædagogiske hverdag og fagligheden Sætte fællesskabet i fokus Ny dagtilbudsleder får større kendskab til afdelinger Markedsføring af dagtilbuddet 25

O: Organisering af indsatsen Organisering: Efterår 2014: drøftelse og organisering af projekt på lederteammøder 2014/2015: fotobesøg i alle afdelinger, fremlæggelse på lederteammøde samt udarbejdelse af plakater Foråret 2015: evaluering af processen 2016: evaluering af projektet R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer tid/økonomi: Timer til kommunikationsmedarbejder til fotos og plakater Afsættelse af tid på lederteammøder og personalemøder Trykning af plakater 26