Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 21 Januar 214
Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der beskriver udviklingstendenser og udfordringer på arbejdsmarkedet i Østdanmark i de kommende år. Samtidig beskrives de hidtidige resultater af beskæftigelsesindsatsen i regionen. Efter flere års vedvarende pres på arbejdsmarkedet ser der nu ud til at være mere positive takter. Det tidligere markante fald i beskæftigelsen er afløst af et mere afdæmpet fald, og inden for nogle brancher bl.a. byggeriet og den private servicesektor er der fremgang i beskæftigelsen. De positive udviklingstendenser ses primært i Region Hovedstaden, mens beskæftigelsen fortsat falder i Region Sjælland. Fremadrettet forventes det på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose, at beskæftigelsen vil stige med godt 1. personer i Østdanmark frem mod udgangen af 21, mens ledigheden forventes at falde med ca. 6. personer. Den forventede udvikling i ledigheden skal ses i lyset af den stigende beskæftigelse, bl.a. som følge af de store infrastrukturprojekter i regionen i de kommende år, men skal også ses i lyset af en relativt stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet især i Region Sjælland. Generelt skaber de store bygge- og anlægsinvesteringer gode muligheder for beskæftigelsesindsatsen, og det er afgørende, at alle beskæftigelsespolitiske aktører udnytter disse muligheder. Det er vigtigt, at de ledige sikres relevant opkvalificering, så de tilegner sig de kompetencer, der er brug for bl.a. i forbindelse med infrastrukturprojekterne. Nogle grupper har fortsat særlige udfordringer ift. at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. unge (herunder nyuddannede), ufaglærte, nydanskere fra ikke-vestlige lande og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor medvirke til: At unge får en uddannelse, og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet At langtidsledigheden forebygges og afhjælpes At de svageste grupper får den indsats, der skal til, for at de kommer tættere på arbejdsmarkedet og ikke fastholdes på langvarig offentlig forsørgelse Endelig er virksomhederne afgørende medspillere i beskæftigelsesindsatsen og kontakten til og dialogen med virksomhederne skal derfor fortsat styrkes. Virksomhederne skal sikres den ønskede hjælp til rekruttering, og der skal være fokus på hurtigt at sikre det rette match mellem ledige og virksomhederne. Derudover skal virksomhederne sikres hjælp til opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere samt hjælp til at oprette pladser til ledige, der har behov for virksomhedsrettet opkvalificering. Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen ser frem til, at rapporten kan være med til at sætte retning for de kommende års beskæftigelsesindsats i Østdanmark. Vi ser samtidig frem til fortsat godt samarbejde med alle relevante aktører, så alle bidrager til at sikre en velfungerende og effektiv beskæftigelsesindsats i regionen. Peter Kay Mortensen Formand for Det regionale Beskæftigelsesråd Merete Bingen-Jakobsen Fg. Regionsdirektør
Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING... 1 1.1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET OG DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER... 1 1.2. DE NATIONALE MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN... 1.3. DE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE PERSPEKTIVER... 7 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I ØSTDANMARK... 9 2.1. FALDET I BESKÆFTIGELSEN ER AFTAGENDE I ØSTDANMARK... 9 2.2. BESKÆFTIGELSEN STIGER I REGION HOVEDSTADEN OG FALDER I REGION SJÆLLAND... 1 2.3. ET DYNAMISK ARBEJDSMARKED SKABER FORTSAT JOBÅBNINGER... 11 2.4. LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK FALDER SVAGT... 12 2.. PROGNOSE VISER STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 214 OG 21... 14 2.6. BEFOLKNINGSTALLET I ØSTDANMARK VIL VOKSE YDERLIGERE... 18 2.7. SAMMENFATNING... 2 3. UDVIKLINGEN I JOBCENTRENES MÅLGRUPPER... 21 3.1. SAMMENSÆTNINGEN AF JOBCENTRENES MÅLGRUPPER ÆNDRER SIG... 21 3.2. INDSATS OG KRAV PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET SKÆRPES... 22 3.3. FORSØRGELSESTRYKKET ER STEGET MEST I REGION SJÆLLAND... 23 3.4. STOR BEVÆGELIGHED I DE JOBKLARE MÅLGRUPPER... 24 3.. MANGE NYUDDANNEDE ER OFFENTLIGT FORSØRGEDE... 2 3.6. SAMMENFATNING... 27 4. FLERE UNGE I UDDANNELSE... 29 4.1. ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE ER STABILISERET... 29 4.2. UDDANNELSESGRADEN FOR DE UNGE STIGER SVAGT... 3 4.3. KUN HVER 6. UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE STARTER PÅ EN UDDANNELSE... 31 4.4. MANGE LEDIGE FRAFALDER STADIG DERES UDDANNELSE MEN ANDELEN ER FALDENDE... 32 4.. ET STIGENDE ANTAL UNGE MANGLER EN PRAKTIKPLADS... 33 4.6. EN DEL UNGE STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP... 3 4.7. UNGEINDSATSEN VARIERER I KOMMUNERNE... 36 4.8. SAMMENFATNING... 37. FØRTIDSPENSION... 39.1. FÆRRE BORGERE TILKENDES FØRTIDSPENSION... 39.2. ÆNDRINGER I TILKENDELSESMØNSTERET TIL FØRTIDSPENSION... 4.3. ETABLERINGEN AF RESSOURCEFORLØB ER BEGRÆNSET... 41.4. FLERE UDSATTE BORGERE HAR PASSIVE FORLØB... 43.. DER ER ETABLERET FÆRRE FLEKSJOB EFTER REFORMEN... 4.6. SAMMENFATNING... 46 6. LANGTIDSLEDIGHED... 47 6.1. LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDER I ØSTDANMARK... 47 6.2. LANGTIDSLEDIGHEDEN ER HØJST BLANDT IKKE-VESTLIGE OG NYUDDANNEDE... 48 6.3. RISIKOEN FOR AT BLIVE LANGTIDSLEDIG ER FORTSAT HØJ... 6.4. RISIKOEN FOR AT HÆNGE FAST I LANGTIDSLEDIGHED FALDER... 2 6.. SAMMENFATNING... 6 7. STYRKELSE AF VIRKSOMHEDSINDSATSEN... 7 7.1. JOBÅBNINGERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET SKAL BRINGES I SPIL... 7 7.2. MANGE VIRKSOMHEDER ØNSKER REKRUTTERINGSSERVICE... 9 7.3. SAMARBEJDET OM VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING ER FALDENDE... 6 7.4. VIRKSOMHEDERNE SKAL TILBYDES HJÆLP TIL OPKVALIFICERING... 62 7.. DER ER POTENTIALE FOR AT ØGE ANDELEN AF AKTIVE SYGEFORLØB... 63 7.6. SAMMENFATNING... 6
1. Sammenfatning 1.1. Udviklingen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer Mere positive takter på arbejdsmarkedet i Østdanmark i 213 Det tidligere markante fald i beskæftigelsen i Østdanmark er i 213 afløst af et mere afdæmpet fald, og inden for nogle brancher bl.a. byggeriet og den private servicesektor - er der fremgang i beskæftigelsen. Der er dog forskelle i udviklingen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. I Region Hovedstaden er beskæftigelsen steget inden for de fleste brancher i 213, og kun den offentlige beskæftigelse har været vigende. Den samlede beskæftigelse i Region Hovedstaden har dermed været svagt stigende fra 212 til 213. Samme positive takter ses ikke i Region Sjælland, hvor den samlede beskæftigelse fortsat falder. Beskæftigelsen er således faldet kraftigt inden for industrien og det offentlige i 213. Der kan dog spores positive udviklingstræk, da beskæftigelsen ikke længere falder inden for byggeriet og landbruget. Samtidig er antallet af ledige i Østdanmark faldet med 6 pct. i 213, så der i september 213 er knap 74. ledige i Østdanmark. Faldet skyldes primært en stor afgang af ældre fra arbejdsmarkedet, men også at en del ledige er kommet i job. Sammenfattende er udviklingen i 213 kendetegnet ved, at arbejdsmarkedet i Østdanmark så småt er på vej ud af krisen. Fremgang på arbejdsmarkedet i Østdanmark i 214 og 21 De positive takter på arbejdsmarkedet ser ud til at fortsætte i de kommende år, og Økonomiog Indenrigsministeriet forventer en stigende beskæftigelse i 214 og 21. Ifølge ministeriets seneste prognose (december 213) forventes beskæftigelsen på landsplan at stige med 13. personer i 214 og 16. personer i 21. Der forventes godt 22. flere beskæftigede i den private sektor og ca. 7. i den offentlige sektor. På baggrund af denne landsprognose er der udsigt til, at beskæftigelsen i Østdanmark stiger med godt 1. personer frem til udgangen af 21, og at ledigheden i samme periode falder med knap 6. personer. Den positive udvikling skal bl.a. ses i lyset af, at der i de kommende år investeres op mod 14 mia. kr. i større anlægsprojekter i Østdanmark. I 214 forventes, at der ansættes ca. 2. flere personer i byggesektoren. 1
Ledigheden er faldet i 213 I 213 er antallet af ledige og langtidsledige i Østdanmark faldet. Udviklingen har gjort sig gældende for alle uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet og for både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Kontanthjælpsmodtagere og unge under 3 år har dog fortsat stigende ledighed og langtidsledighed. Udviklingen for kontanthjælpsmodtagere skal ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge i 213, hvorefter de er overgået til kontanthjælp eller uddannelsesydelse (som også tæller med blandt kontanthjælpsmodtagerne). For unge handler det primært om, at nyuddannede har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og at der ikke er så mange job til ufaglærte som før krisen. Hver femte nyledig i Østdanmark er blevet langtidsledig i løbet af 213, og risikoen for at blive langtidsledig er dermed fortsat høj. Blandt grupperne på arbejdsmarkedet har ikke-vestlige borgere, ældre over år og ufaglærte voksne (3-4 år) størst risiko for, at nyledighed udvikler sig til langtidsledighed. Derudover er der en relativt høj andel af de nyuddannede, der bliver langtidsledige. Indsatsen skal derfor fokusere på tidlig og præcis screening af, hvilke ledige der er i risiko for langtidsledighed, så der kan sættes ind med en tidlig og målrettet indsats, der kan hjælpe flest muligt i job eller uddannelse. Derudover skal der være fokus på en afhjælpende indsats for de ledige, der er blevet langtidsledige. Brancheskift øger jobmulighederne Mange ledige og langtidsledige finder job igen, og analyser viser, at vejen til genbeskæftigelse for mange ledige og langtidsledige går via faglig mobilitet. I Østdanmark ansættes knap halvdelen af de genbeskæftigede ledige i en anden branche, end de tidligere har været beskæftiget i. Samtidig får hver tredje genbeskæftigede ledige nye jobfunktioner. Der er klare tegn på, at den faglige mobilitet stiger med længden af ledighedsperioden. 2/3 af de genbeskæftigede langtidsledige finder således job i en ny branche, og ca. halvdelen får nye jobfunktioner. Mobilitet og brancheskift kan dermed have stor betydning for de lediges jobmuligheder, og beskæftigelsesindsatsen skal derfor have fokus på at målrette de lediges jobsøgning mod gode jobområder fagligt og geografisk. Hvert tredje job i virksomhederne genbesættes hvert år Hvert år genbesættes hver tredje stilling i de østdanske virksomheder med nye medarbejdere, hvilket skaber gode muligheder for beskæftigelsesindsatsen. Årligt opstår der 31.-34. jobåbninger på det østdanske arbejdsmarked. Hovedparten af jobåbningerne findes i København og omegn, og antallet af jobåbninger pr. ledighedsberørt varierer derfor i de geografiske områder af regionen fra ca. 1, jobåbning pr. ledig i Ishøj, Lolland og Halsnæs kommuner til ca. 3, jobåbninger pr. ledig i Gentofte og Allerød kommuner. 2
Det er derfor afgørende, at beskæftigelsesindsatsen understøtter de ledige i at bevæge sig hen, hvor jobåbningerne er. Det er dog en særlig udfordring, at kun hver sjette jobåbning i Østdanmark synliggøres for ledige og jobsøgere 1. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor medvirke til, at virksomhederne i højere grad synliggør deres jobåbninger. Virksomhederne er åbne over for et styrket samarbejde Mange virksomheder er åbne over for at samarbejde med jobcentrene, hvis jobcenterets service målrettes virksomhedernes behov. Der efterspørges bl.a. forskellige former for rekrutterings- og fastholdelsesservice fra jobcentrene, og der er gevinster at hente for beskæftigelsesindsatsen, hvis der udvikles og tilbydes en fleksibel rekrutteringsservice til virksomhederne. En tæt dialog med virksomhederne vil samtidig øge mulighederne for, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet bringes i spil over for de ledige og langtidsledige. Derudover vil en øget dialog styrke mulighederne for, at sygemeldte bevarer tilknytningen til deres arbejdsplads, og at der skabes plads til både jobparate og de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Endelig kan den styrkede dialog medvirke til, at virksomhederne tilbydes hjælp til opkvalificering af ledige, der ansættes i virksomheden eller i forbindelse med etablering af jobrotation. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger Et stigende antal personer i Østdanmark modtager kontanthjælp. Stigningen skyldes bl.a., at mange unge under 3 år har haft svært ved at finde beskæftigelse under krisen på arbejdsmarkedet. Derudover har de gennemførte reformer i 213 betydet, at færre kontanthjælpsmodtagere er overgået til førtidspension, og at flere dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp, jf. ovenfor. Den kommende reform af kontanthjælpssystemet sigter på at vende udviklingen for kontanthjælpsmodtagere. Reformen indeholder en række målrettede tiltag, der skal hjælpe de jobklare og uddannelsesparate grupper i job eller uddannelse samt sikre de udsatte grupper en progression mod job og uddannelse. En del unge starter voksenlivet på kontanthjælp Ca. 1 pct. af de unge i Østdanmark starter deres voksenliv på kontanthjælp. Det indikerer, at mange unge taber kursen mod uddannelse i en tidlig alder, og at de er i risiko for efterfølgende at klare sig dårligt på arbejdsmarkedet, da de ofte får lange forløb på offentlig forsørgelse. Det er derfor vigtigt at styrke den tværfaglige indsats for unge med særlige udfordringer ift. arbejdsmarkedet. Dette er også et af elementerne i den kommende kontanthjælpsreform. Flere nyuddannede unge mangler fodfæste på arbejdsmarkedet De nyuddannede unge har det fortsat svært på arbejdsmarkedet. Der uddannes stadig flere unge i Østdanmark især i de videregående uddannelser - men efterspørgslen stiger ikke i takt med udbuddet af nyuddannede. Derfor stiger både ledigheden og langtidsledigheden blandt de nyuddannede inden for alle uddannelsesretninger. 1 Baseret på jobopslag i Beskæftigelsesministeriets jobdatabase, Jobnet.dk. 3
Fra 28 til 213 er ledigheden for nyuddannede er steget fra 8 pct. til 19 pct. af arbejdsstyrken. Den aktuelle stigning i tilgangen til uddannelse i Østdanmark kan medføre, at flere nyuddannede bliver ledige og efterfølgende langtidsledige. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen møder de nyuddannede med en tidlig og jobrettet indsats, der kan hjælpe gruppen ind på arbejdsmarkedet. Et stigende antal unge mangler en praktikplads Stadig flere unge søger en praktikplads som led i deres uddannelse. I Østdanmark oprettes ca. 1.6 praktikpladser pr. måned, mens den løbende bestand af praktikpladssøgende er vokset til ca. 3. personer. Oprettelsen af nye praktikpladser stiger ikke i takt med efterspørgslen på praktikpladser, og manglen på praktikpladser i Østdanmark er derfor steget fra ca. 4 pct. af alle, der har eller søger en praktikplads i 28, til ca. 1 pct. i 213. Praktikpladsmanglen varierer inden for de forskellige erhvervsuddannelser - fra ca. 1 pct. på SOSU-området til over 4 pct. inden for medieproduktion. Inden for de klassiske håndværksområder (elektriker, mekaniker, byggeri mv.) udgør manglen på praktikpladser ca. 17-27 pct. Manglen på praktikpladser udgør en samfundsmæssig udfordring, da der kan opstå mangel på faglært arbejdskraft inden for visse sektorer i de kommende år. Det er derfor helt centralt, at alle involverede aktører, herunder virksomhederne, praktikpladscentrene, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene, har fokus på at øge og synliggøre antallet af praktikpladser. 4
1.2. De nationale mål for beskæftigelsesindsatsen Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge skal have en uddannelse. Stadig flere unge kommer i gang med en uddannelse via uddannelsespålæg fra jobcentrene. I 212 startede ca. 6.2 unge under 3 år på en uddannelse fra offentlig forsørgelse mod et antal på ca. 2.6 personer i 28. Det er dog fortsat kun hver femte unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark, der kommer i gang med en uddannelse i løbet af et år. Det er derfor helt centralt, at kommunerne udnytter mulighederne i kontanthjælpsreformen til at møde langt flere unge med uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats. Samtidig er der fortsat behov for at have maksimal fokus på de unges frafald fra uddannelse. På trods af at frafaldet er mindsket i de senere år, er der fortsat 44 pct. af de unge, der kommer fra offentlig forsørgelse, der falder fra uddannelse. Beskæftigelsessystemet kan derfor med fordel styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og UU om uddannelsesvejledningen til de unge og igangsætte koordinerede fastholdelsesaktiviteter for unge i uddannelse. Færre personer skal på førtidspension Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at der skal færre personer på førtidspension. I 213 har kommunerne taget hul på implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at få de udsatte grupper på arbejdsmarkedet i aktive ressourceforløb og fleksjob. Reformen har medvirket til, at ca. 8 færre borgere tilkendes førtidspension i de østdanske kommuner pr. kvartal. De foreløbige erfaringer viser, at tilgangen af udsatte borgere til ressourceforløb og fleksjob ikke matcher den faldende tilgang til førtidspension. Det indebærer en risiko for, at flere udsatte borgere har passive forløb på sygedagpenge og kontanthjælp og risikoen skærpes af, at aktiveringsgraden for de mest udsatte grupper er faldet i 213 2. Det er derfor afgørende, at kommunerne styrker arbejdet med at implementere reformen og dermed sikrer de udsatte grupper en aktiv indsats, der kan bringe gruppen tættere på arbejdsmarkedet. Den styrkede indsats skal modvirke, at risikogrupperne for førtidspension - sygedagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere - får lange (passive) perioder udenfor arbejdsmarkedet. Derudover skal potentialerne i den nye fleksjobordning udnyttes. Der er behov for at tilvejebringe flere og målrettede fleksjob, der kan sikre de mest udsatte grupper tilknytning til arbejdsmarkedet. 2 Her er der dog kun tale om tilbud iht. LAB-loven, dvs. der kan være sat andre sociale eller sundhedsrettede tiltag i gang.
Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. I 213 er langtidsledigheden faldet med ca. 1 pct. i Østdanmark. Det skyldes alene et fald blandt dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget. Udviklingen skal derfor ses i lyset af, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge i 213, hvorefter de er overgået til kontanthjælp eller uddannelsesydelse (som også tæller med blandt kontanthjælpsmodtagerne). Fordelingen af de to grupper har derfor også ændret sig markant i september 213 udgør kontanthjælpsmodtagerne pct. af de langtidsledige mod knap 28 pct. for et år siden. Hver femte nyledig i Østdanmark er blevet langtidsledig i løbet af 213, og risikoen for at blive langtidsledig er dermed fortsat høj. Blandt grupperne på arbejdsmarkedet har ikke-vestlige borgere, ældre over år og ufaglærte voksne (3-4 år) størst risiko for, at nyledighed udvikler sig til langtidsledighed. Derudover er der en relativt høj andel af de nyuddannede, der bliver langtidsledige. Indsatsen skal derfor fokusere på tidlig og præcis screening af, hvilke ledige der er i risiko for langtidsledighed, så der kan sættes ind med en tidlig og målrettet indsats, der kan hjælpe flest muligt i job eller uddannelse. Derudover skal der være fokus på en afhjælpende indsats for de ledige, der er blevet langtidsledige. Indsatsen skal sætte fokus på at synliggøre de løbende jobåbninger og på at øge jobformidlingen til virksomhederne. Samtidig kan vejen for mange i risikogruppen være virksomhedsrettede forløb, der suppleres med målrettet opkvalificering for at styrke mulighederne for brancheskift især fordi brancheskift ofte baner vejen tilbage til arbejdsmarkedet, jf. ovenfor. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at jobcentrene skal sikre en tættere kontakt til og styrket dialog med de lokale virksomheder. En tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer både på kort og lang sigt. Dialogen med virksomhederne skal målrettes den enkelte virksomhed, så virksomhederne får den nødvendige hjælp til rekruttering mv. Det skal samtidig styrke mulighederne for, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet bringes i spil over for de ledige og langtidsledige. Derudover skal en øget dialog styrke mulighederne for, at sygemeldte bevarer tilknytningen til deres arbejdsplads, og at der skabes plads til både jobparate og de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Endelig kan den styrkede dialog medvirke til, at virksomhederne tilbydes hjælp til opkvalificering af ledige, der ansættes i virksomheden eller i forbindelse med jobrotation. Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen viser, at samarbejdet med virksomhederne er faldende. I 213 har ca. hver fjerde af de østdanske virksomheder medvirket til aktiveringen af de ledige, hvor det i tidligere år har handlet om ca. hver tredje virksomhed. Samtidig deltager ca. 3 pct. færre personer i virksomhedsrettet aktivering i Østdanmark end for bare to år siden. 6
Denne udvikling skal dog ses i lyset af den lovgivningsmæssige ændring, hvor den intensive aktivering sidst i ledighedsforløbet blev afskaffet. Samtidig er forløbene generelt blevet kortere. Endelig er antallet af ledige med mere end 2 ugers ledighed som traditionelt har modtaget lidt over halvdelen af de virksomhedsrettede forløb - faldet som følge af den forkortede dagpengeperiode. Samlet bidrager det til faldende aktivering, herunder virksomhedsrettet aktivering. Mange virksomheder er åbne over for et samarbejde med jobcentrene, hvis jobcenterets service målrettes virksomhedens behov. Nye undersøgelser viser, at mellem 4 og 6 pct. af virksomhederne efterspørger en eller flere former for service ved rekruttering af nye medarbejdere eller fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Virksomhedernes positive holdninger viser, at der er gevinster at hente for beskæftigelsesindsatsen, hvis der tilbydes en fleksibel service til virksomhederne. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen styrke og udvikle dialogen og samarbejdet med de lokale virksomheder. Det er vigtigt, at jobcentrene udnytter de samarbejdspotentialer, der ligger i at tilbyde en rekrutteringsog fastholdelsesservice, der matcher virksomhedernes behov. Som led heri etablerer alle kommuner et lokalt serviceberedskab, der skal styrke rekrutteringsindsatsen over for virksomhederne. Samtidig etableres et regionalt serviceberedskab, der skal sikre koordinering på tværs af kommuner, så virksomhederne oplever en koordineret indsats fra beskæftigelsessystemet. Et øget samarbejde vil gavne alle facetter af indsatsen. Det handler bl.a. om synliggørelse af jobåbninger overfor ledige og langtidsledige, om praktikpladser til unge og voksenlærlingepladser til voksne, om aktive sygeforløb til sygedagpengemodtagerne mv. 1.3. De beskæftigelsespolitiske perspektiver Arbejdsmarkedet i Østdanmark er så småt på vej mod bedre tider. Beskæftigelsen er i 213 begyndt at stige inden for visse sektorer og geografiske områder, og der er udsigt til en stigende beskæftigelse i 214 og 21. Udviklingen på arbejdsmarkedet og resultaterne af beskæftigelsesindsatsen inden for de nationale mål peger på følgende fremadrettede fokusområder i den beskæftigelsespolitiske indsats: Behov for at få flere unge til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og at få flere unge med uddannelse i job Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen i de kommende år udløser uddannelsespotentialet hos flere unge under 3 år. Den kommende kontanthjælpsreform sigter på at styrke den uddannelsesfremmende indsats, hvor flest mulige unge skal mødes med uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats, der styrker motivation for og valget af uddannelse. Derudover skal beskæftigelsesindsatsen medvirke til, at unge med uddannelse kommer i job, så de kan bruge deres opnåede kompetencer. 7
Behov for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed ved at de ledige kommer i job eller uddannelse Risikoen for langtidsledighed er fortsat høj i Østdanmark. Jobcentrene skal derfor styrke den forebyggende indsats for risikogrupperne, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig skal den afhjælpende indsats for ledige, der er blevet langtidsledige, fortsat styrkes. Behov for at øge den aktive indsats for udsatte grupper mhp. at antallet af personer på langvarig offentlig forsørgelse begrænses Beskæftigelsesindsatsen skal også i de kommende år fokusere på at reducere antallet af personer på førtidspension. Reformen af førtidspension har imidlertid medført, at tilgangen til førtidspension er begrænset væsentligt. Fremadrettet er der derfor behov for at styrke fokus på de grupper, der er i risiko for at komme på førtidspension mhp. at sikre, at de tilbydes en indsats, der bringer dem tættere på job eller uddannelse. Der er derfor behov for en tidlig indsats overfor risikogrupperne for førtidspension og for en tværfaglig indsats for de udsatte grupper, herunder målrettede og individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Den forebyggende indsats skal samtidig medvirke til at begrænse antallet af borgere med langvarige perioder på offentlig forsørgelse. Den aktive indsats skal modvirke en gradvis marginalisering af modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse samt personer med skiftende forsørgelsesydelser. Fortsat behov for at styrke samarbejdet med virksomhederne Mange virksomheder er åbne overfor et samarbejde med jobcentrene. Der er behov for, at beskæftigelsesindsatsen udnytter samarbejdspotentialerne mest muligt og styrker samspillet med virksomhederne. En tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer både på kort og lang sigt. Den tætte dialog med virksomhederne vil øge mulighederne for, at jobåbningerne på arbejdsmarkedet bringes i spil over for de ledige og langtidsledige. Samtidig vil en øget dialog styrke mulighederne for, at sygemeldte får et aktivt sygeforløb på deres arbejdsplads, og at der skabes plads til både jobparate og de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Endelig kan den styrkede dialog medvirke til, at virksomhederne tilbydes hjælp til opkvalificering af ledige, der ansættes i virksomheden eller i forbindelse med jobrotation. 8
2. Situationen på arbejdsmarkedet i Østdanmark 2.1. Faldet i beskæftigelsen er aftagende i Østdanmark Antallet af beskæftigede 3 i Østdanmark er svagt faldende, men faldet er mindre end i hele landet, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere i Østdanmark og hele landet Beskæftigelsen i Østdanmark faldt med 8. personer i 28-9, men er afløst af 1.. 2.3. 1.3. 2.3. et mere afdæmpet fald på 13. fra 21 1.1. 2.2. til medio 213. Hvor beskæftigelsen i krisens indledende fase faldt med 2,7 pct. år- 97. 99. 2.2. 2.1. 9. ligt, er beskæftigelsen over det seneste år 93. 2.1. kun faldet med,8 pct. Beskæftigelsen er begyndt at stige inden for visse sektorer og geografiske områder, hvilket kan indikere, at krisen på det østdanske arbejdsmarked er ved at aftage. 91. 89. jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 Østdanmark Hele landet 2.. 2.. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Januar 28 juni 213. Fuldtidslønmodtagere efter bopæl. Egen sæsonkorrektion vha. X-12-Arima Den samlede udvikling dækker over, at beskæftigelsen faldt kraftigt i de private brancher under krisens første fase krisen, mens beskæftigelsen steg inden for det offentlige. I krisens anden fase fra 21 og frem er beskæftigelsen faldet inden for det offentlige, mens den generelt er steget inden for de private brancher. Stigningen i den private beskæftigelse er forsat inden for det seneste år. Der ses således fremgang i en række private brancher, f.eks. landbrug ( pct.), byggeri (2 pct.) og privat service (1 pct.), jf. figur 1.2. Samtidig er beskæftigelsen stabil inden for handel og transport, mens der ses et mindre fald i industrien. Inden for det offentlige er beskæftigelsen i Østdanmark faldet med 1 pct. inden for det seneste år. Figur 2.2: Udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere fordelt på brancher i Østdanmark fordelt efter brancher. 2. kvartal 28=indeks 1 Indeks 1 1 9 9 8 8 7 2kv8 2kv9 2kv1 2kv11 2kv12 2kv13 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Fuldtidslønmodtagere i kvartalet. Efter arbejdssted. Off. service Privat service I alt Landbrug Handel/ transport Industri Byggeri 3 Beskæftigelsen er opgjort for lønmodtagere. 9
2.2. Beskæftigelsen stiger i Region Hovedstaden og falder i Region Sjælland Beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Beskæftigelsen stiger således svagt i Region Hovedstaden og falder i Region Sjælland, jf. figur 2.3. Set over hele lavkonjunkturen fra 28-213 er beskæftigelsen faldet med 27. personer i Region Hovedstaden og 43. personer i Region Sjælland, dvs. samlet godt 7. personer i Østdanmark. I Region Sjælland falder antallet af beskæftigede fortsat. Siden 21 er antallet af beskæftigede faldet med 1. personer, hvilket skal ses i lyset af en markant faldende arbejdsstyrke. Den faldende beskæftigelse ses inden for alle brancher, bortset fra landbrug og byggeri, og indebærer et støt årligt fald i beskæftigelsen på ca. 4. personer, jf. figur 2.3. og figur 2.4. Inden for det seneste år er beskæftigelsen i Region Sjælland faldet inden for det offentlige (2 pct.), inden for handel og transport (1 pct.), privat service (1 pct.) og i industrien (1 pct.). Samtidig er der dog vækst inden for især landbrug ( pct.) og i byggeriet (1 pct.). Figur 2.3: Udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere på Sjælland og i Hovedstaden 7. 68. 66. 64. 62. 6. 1. fase 2. fase jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 Region Hovedstaden Region Sjælland 34. 33. 32. 31. 3. 29. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Januar 28 juni 213. Fuldtidslønmodtagere efter bopæl. Egen sæsonkorrektion vha. X-12-Arima Antallet af beskæftigede i Region Hovedstaden er steget med ca. 2. personer fra 21 til 213, jf. figur 2.3. Figur 2.4: Udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere fordelt på brancher i Region Sjælland Indeks 1 1 9 9 8 8 7 2kv8 2kv9 2kv1 2kv11 2kv12 2kv13 Off. service Landbrug Privat service Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Fordelt efter arbejdssted. Fuldtidslønmodtagere i kvartalet. Indekseret 2. kvartal=indeks 1. I alt Handel/ transport Byggeri Industri Figur 2.: Udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere fordelt på brancher i Region Hovedstaden 7 2kv8 2kv9 2kv1 2kv11 2kv12 2kv13 Den stigende beskæftigelse i Region Hovedstaden sker på det private arbejdsmarked. I løbet af det seneste år er beskæftigelsen steget inden for landbrug (6 pct.), Byggeri (2 pct.) og i den private servicesektor (1 pct.). Det afspejler sig også i udviklingen i Østdanmark, jf. ovenfor. Indeks 1 1 9 9 8 8 Off. service Privat service I alt Landbrug Handel/ transport Industri Byggeri 1
Samtidig er beskæftigelsen stabil inden for handel og transport samt inden for industrien, mens beskæftigelsen inden for det offentlige falder en smule (,4 pct.), jf. figur 2.. 2.3. Et dynamisk arbejdsmarked skaber fortsat jobåbninger Der opstår løbende jobåbninger på det østdanske arbejdsmarked, og det gælder også i en lavkonjunktur 4. I løbet af de seneste år er der årligt opstået 31. 34. jobåbninger i Østdanmark. Antallet af jobåbninger dykkede lidt i 29 og 21, men antallet er siden steget og har aktuelt nogenlunde samme niveau som i 28, jf. figur 2.6. Figur 2.6: Det årlige antal jobåbninger i Østdanmark Antal 4. 3. 3. 2. 2. 1. 1.. 28 29 21 211 212 4. 3. 3. 2. 2. 1. 1.. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (registeret om beskæftigelse for lønmodtagere) og egne beregninger Anm.: 28 er punktmålinger fra januar 28 til januar 29. De øvrige årsperioder er punktmålinger fra september til september. September 212 er sidste måletidspunkt. En jobåbning er, når en person er kommet i beskæftigelse eller har skiftet primært arbejdssted i løbet af året. Kun jobåbninger blandt 18-64-årige er medtalt. Antal Figur 2.7: Jobomsætningen i Østdanmark fordelt efter branche 6 4 3 2 1 3 Landbrug mv. 2 Industri mv. 33 Bygge/anlæg 29 Handel/transport Hotel/restauration Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (registeret om beskæftigelse for lønmodtagere) og egne beregninger Anm.: Jobomsætningen er forholdet mellem antallet af jobåbninger fra september 211 til september 212 og antallet af lønmodtagere i september 212. 47 Operationel service 29 3 31 Komm., finans, videnservice mv. Offentlige brancher 6 I alt 4 3 2 1 Jobomsætningen er generelt høj inden for alle brancheområder. I gennemsnit er der tale om at hvert tredje job genbesættes i løbet af et år, jf. figur 2.7. Jobomsætningen er mindst inden for industrien, hvor det er hvert fjerde job. Jobomsætningen er højere inden for hotel og restaurationsområdet ( pct.) og inden for operationel service (47 pct. rengøring, vagtservice mv.) end i andre brancher. Jobåbningerne i virksomhederne giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen medvirker til at få synliggjort flest mulige jobåbninger for de ledige, herunder de langtidsledige. Samtidig skal beskæftigelsesindsatsen fokusere på, at de ledige retter deres jobsøgning mod områder med gode jobmuligheder og det gælder både fagligt og geografisk. 4 Kun jobåbninger i forhold til primære job blandt 18-64-årige lønmodtagere. Jobåbninger er opgjort på baggrund af arbejdsstedet, der udbetales løn fra. Når en person får et nyt arbejdssted, er der tale om en jobåbning. Danmarks Statistik korrigerer i videst muligt omfang oplysningerne for fusioner mv., således at der er tale om reelle og ikke blot administrative skift af arbejdssted. Der er dog usikkerheder forbundet med statistikken, eksempelvis hvis virksomheden ændrer det p-nummer, der udbetales løn fra. 11
Jobåbningerne findes især i Hovedstadsområdet Næsten 2/3 af alle jobåbninger i Østdanmark findes i Hovedstadsområdet. Af de i alt Østdanmark, september 211- september 212 Figur 2.8: Antal jobåbninger per ledighedsberørt i 337. jobåbninger i Østdanmark i 212 var der ca. 127. jobåbninger i København og ca. 9. jobåbninger i Københavns Omegn. Der er således størst jobmuligheder i og omkring hovedstaden samt i Nordsjælland. I gennemsnit er der 2,1 jobåbning per ledighedsberørt i hovedstadsområdet. I resten af Østdanmark er der 1,4 jobåbninger per ledighedsberørt. Det handler derfor om, at flest mulige ledige i Østdanmark retter deres jobsøgning mod de områder, hvor der er gode jobmuligheder. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, DREAM og egne beregninger 2.4. Ledigheden i Østdanmark falder svagt I september 213 er der knap 74. ledige i Østdanmark, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til året før. I løbet af det seneste år er ledigheden faldet kraftigere i Region Sjælland (1 pct.) end i Region Hovedstaden (4 pct.). Ledigheden er aktuelt lavere i Region Sjælland (,7 pct.) end i Region Hovedstaden (6,2 pct.), jf. figur 2.9. I Østdanmark er den 6 pct. af arbejdsstyrken. Figur 2.9: Udviklingen i ledighedsprocenten fra januar 27 til september 213 7 6 4 3 2 1 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Tallene er sæsonkorrigeret Østdanmark Hele landet 7 6 4 3 2 1 Figur 2.1: Udviklingen i langtidsledighedsprocenten fra januar 27 til september 213 2, 2, 1, 1,,, jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 Region Hovedstaden Region Sjælland Østdanmark Hele landet Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige 2, 2, 1, 1,,, Langtidsledigheden i Østdanmark er ligeledes faldet gennem det seneste år. I september 213 udgør langtidsledige 2,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før, jf. figur 2.1. 12
Faldet i langtidsledigheden er kraftigere i Region Sjælland (1 pct.) end i Region Hovedstaden (6 pct.), og langtidsledigheden er ligeledes lavere (1,6 pct. i Region Sjælland mod 2, pct. i Region Hovedstaden) Den faldende ledighed skyldes bl.a. en vigende arbejdsstyrke Den faldende ledighed er udtryk for, dels at nogle går i beskæftigelse, dels at mange forlader arbejdsstyrken midlertidigt eller permanent. Det ses af bevægelserne blandt de ledige fra maj 212. Af den oprindelige bestand af ledige på ca. 82. er ca. 28.3 personer i job et år senere, mens ca. 22. personer midlertidigt eller permanent er uden for arbejdsmarkedet, jf. figur 2.11. Af de 82. ledige er: Ca. 37 pct. ledige Ca. 3 pct. lønmodtagere Ca. 12 pct. modtagere af anden offentlig forsørgelse Ca. 7 pct. selvforsørgende (dvs. enten uden indkomst eller selvstændige) Ca. 6 pct. gået i ordinær uddannelse Ca. 3 pct. gået på folkepension, efterløn eller tilkendt førtidspension Ca. 2 pct. fraflyttet regionen eller døde Kun knap halvdelen af gruppen er således blevet selvforsørgende eller påbegyndt uddannelse et år efter. Figur 2.11: Bevægelser blandt 82. ledige i Østdanmark, status ultimo maj 212 og ultimo maj 213. 3. 3. 2. 2. 1. 1.. 1.272 Fraflyttet 3.1 28.32 Fortsat ledig Lønmodtager.37 4.73 2.43 9.416 Anden selvforsørgelse 1 3. 3. 2. 2. 1. 1.. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Anden offentlig forsørgelse inkluderer nedmatchning fra match 1 til match 2/3 blandt kontanthjælpsmodtagere. Uddannelse er SU/SVU eller voksenlærling. Der er ikke oplysninger om eventuel beskæftigelse som selvstændig (medtælles som anden selvforsørgelse) eller om uddannelse som alm. lærling (medtælles som lønmodtager) Uddannelse Pension/ Tilbagetrækning Anden offentlig forsørgelse Død Figur 2.12: Ledighed i juli 212 og juli 213, fordelt efter uddannelse 1 9 8 7 6 4 3 2 1 7, 6,7 Ufaglærte 6,1, Teknisk EUD, 4,7 Merkantil EUD,7,6 EUD inden for SOSU 4,94,7 4,14,2,3,,7,4 1 9 8 7 6 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige pba. DREAM og er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor den samlede ledighedsprocent ikke stemmer fuldt overens med Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede ledighedstal ovenfor. KVU MVU 212 213 LVU I alt Den faldende ledighed omfatter stort set alle uddannelsesgrupper, jf. figur 2.12. Ledighedsprocenten er i det seneste år faldet mest for de faglærte grupper, især for personer med tekniske erhvervsuddannelser, mens ledighedsprocenten er steget svagt for personer med mellemlange videregående uddannelser. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken er personer under uddannelse, på anden offentlig forsørgelse eller med anden selvforsørgelse (dvs. ikke-lønmodtagere). Permanent uden for arbejdstyrken er pension/tilbagetrækning og død. 13
Ledigheden er fortsat højest blandt ufaglærte (6,7 pct.) og lavest blandt personer med mellemlange videregående uddannelser (4,2 pct.). Ledigheden stiger for unge, nyuddannede og ufaglærte med ikke-vestlig baggrund Selv om ledigheden falder for stort set alle uddannelsesgrupper, er der tale om en polariseret Figur 2.13: Ledighed og ledighedsudvikling, fordelt på grupper udvikling for forskellige grupper på 14 Ikke-vestlige arbejdsmarkedet. Ledigheden falder generelt for personer over 3 år og stiger for Ikke-vestlige ufag.voksne 12 Nyuddannede personer under 3 år, jf. figur 2.13. 1 fag.voksne Ledigheden stiger blandt både de ufaglærte unge, de uddannede unge og blandt de nyuddannede (hvoraf en stor andel er unge). De unge har det svært i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, og de kan ofte tabe konkurrencen om jobåbningerne til mere erfarne lønmodtagere. Ledigheden er også stigende blandt ufaglærte voksne med ikke-vestlige baggrund. DK.ufag.voksne Seniorer DK.fagl.voksne Ældre LVU.voksne KVU/MVU.voksne Ufag.unge Udd.unge Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Unge er 16-29-årige, Voksne/kvinder/mænd er 3-4 år, seniorer er -9 år, ældre er 6-64 år. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. DK dækker over personer med dansk eller vestlig baggrund. Derudover er ledigheden blandt personer over 3 år generelt faldende. Udviklingen er mest markant for seniorer (-9 år) og ældre (6-64 år). Det skyldes, dels at mange ældre forlader arbejdsmarkedet for at gå på efterløn eller folkepension, dels at mange seniorer får et seniorjob, når de har opbrugt deres dagpengeret. Ledigheden i Østdanmark er højest blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Blandt de voksne med ikke-vestlig baggrund er ledigheden blandt ufaglærte på 13 pct. og blandt faglærte på 11 pct., jf. figur 2.13. Derudover er ledigheden høj blandt nyuddannede (13 pct.) og ufaglærte voksne med dansk oprindelse (7 pct.), jf. figur 2.13. Ledighedsprocent juli 213 (%) 8 6 4 2 Gns. -2-18-16-14-12-1 -8-6 -4-2 2 4 6 8 1 12 Udv. i antallet af ledige fra juli 212 til juli 213 (%) 2.. Prognose viser stigende beskæftigelse i 214 og 21 Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) er den svage udvikling i produktionen i 212 årsag til, at der først er sket en vending på arbejdsmarkedet i andet halvår af 213. På landsplan forventes beskæftigelsen at være steget med 8. personer i løbet af 213, og de positive takter forventes at fortsætte ind i 214 og 21 i takt med, at konjunktursituationen langsomt forbedres. ØIM forventer, at beskæftigelsen på landsplan er steget med 8. personer i 213 og vil stige med yderligere 13. personer i 214 og 16. personer i 21. Udviklingen afspejler både højere privat og offentlig beskæftigelse. Ledigheden forventes samtidig at falde, dels som følge af den gradvise stigning i beskæftigelsen, dels som følge af indfasningen af dagpengereformen. 14
I Østdanmark forventes beskæftigelsen at stige med godt 1. personer Når ØIM s landsdækkende prognose for udviklingen i beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed nedbrydes til det østdanske arbejdsmarked forventes følgende udvikling i løbet af 214 og 21: Beskæftigelse: En stigning på godt 1. personer (1,3 pct.). Ledighed: Et fald på knap 6. personer (8 pct.) Arbejdsstyrke: En stigning på ca. 1. personer (,8 pct.) Den forventede forbedring af beskæftigelsessituation skaber bedre rammer for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsen inden for de offentlige brancher forventes at stige med i alt godt 3. personer i løbet af 214 og 21. I den private sektor forventes beskæftigelsesvæksten at blive på omkring 12. personer som følge af stigninger i beskæftigelsen inden for især privat service (12.) samt bygge og anlæg (2.7), mens der forventes et fald i beskæftigelsen i industrien og i landbruget på i alt ca. 2.2 personer. Stigningerne i den private sektor hænger bl.a. sammen med massive investeringer i offentlige anlægsprojekter som gennemføres over de kommende 1 år. Den samlede anlægssum udgør ca. 2 mia. kr. i Danmark, heraf ca. 14 mia. kr. i Østdanmark. I Østdanmark gælder det investeringer i sygehuse, Femern Bælt forbindelsen, Storstrømsbroen, jernbaner, metro og letbane, motorvejsbyggeri og havvindmølleparker, jf. tekstboks 2.1. Figur 2.14: Fremskrivning af beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed i Østdanmark Mio. pers. 1,34 1,32 1,3 1,28 1,26 1,24 1,22 1,2 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet prognose og egne beregninger Figur 2.1: Den forventede beskæftigelsesudvikling i Østdanmark i 214 og 21, branchefordelt 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. -2. -4. -12 Landbrug mv. Arbejdsstyrken (venstre akse) Ledighed (højre akse) Beskæftigelse (venstre akse) -2.231 Industri 2.63 Bygge og anlæg 12.9 Privat service 3.294 Offentlig service Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Anm.: Opgjort ultimo året. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. -2. -4. Potentialerne i bygge- og anlægsprojekterne skal udnyttes De store anlægsprojekter rummer muligheder for beskæftigelsesindsatsen. Den direkte beskæftigelseseffekt af anlægsinvesteringerne i Østdanmark forventes at medføre ca. 2.4 stillinger i Hovedstaden og ca. 3. på Sjælland hen over de næste 1 år. Derudover giver projekterne afledte effekter i form af øget omsætning blandt underleverandører og øget privat forbrug i husholdningerne, som ligeledes forventes at øge beskæftigelsen. Det er centralt, at beskæftigelsesindsatsen udnytter mulighederne i de mange projekter og dermed medvirker til, at de ledige kommer i job. Potentialet er især stort, hvis det lykkes Be- 1
skæftigelsesregionen og jobcentrene at opkvalificere og formidle ledige til de kommende stillinger både de stillinger der opstår i projekterne, og de stillinger der opstår som følge af projekterne. Ift. sidstnævnte gælder det både stillinger i afledte brancher som følge af stigende efterspørgsel samt jobåbninger ifm., at allerede beskæftigede får job i infrastrukturprojekterne og dermed skaber plads til ledige i deres hidtidige job. Det gælder også ift. etablering af jobrotation og praktikpladser hos entreprenører og leverandører. I Region Hovedstaden forventes ca. 7 pct. af den stigende efterspørgsel at rette sig mod uddannet arbejdskraft og ca. 3 pct. mod ufaglærte. I Region Sjælland forventes efterspørgslen i højere grad at rette sig mod ufaglærte (6 pct.) end mod uddannet arbejdskraft (4 pct.), jf. tekstboksen nedenfor. Tekstboks 2.1: Betydningen af planlagte anlægsprojekter i Østdanmark I de kommende 1 år gennemføres en række store offentlige infrastrukturinvesteringer med en samlet anlægssum på ca. 2 mia. kr., heraf ca. 14 mia. kr. i Østdanmark. Figur 2.16: Større anlægsprojekter i Østdanmark De største projekter i Hovedstaden er: 1. Metroen (21 mia.) 2. Jernbane København-Køge-Ringsted (1,4 mia.) 3. Hospitalsbyggeri: Bispebjerg, Nordsjælland, Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet (i alt 9, mia.) 4. Letbane Storkøbenhavn (3,9 mia.). Derudover: Panum, Niels Bohr Bygningen, Nyt Naturhistorisk Museum, KUA, Transportministeriets styrelser (6 mia.). De største projekter på Sjælland er: 6. Femern forbindelsen (4,7 mia.) 7. Hospitalsbyggeri: Køge, Skt. Hans Roskilde, Slagelse (11,8 mia.) 8. Opgradering af Ringsted-Holeby (9 mia.) 9. Motorvejsbyggeri: Køgebugt, Sydmotorvejen, Frederikssundsmotorvejen, M4 Taastrup (4,9 mia.) 1. Ny Storstrømsbro (4 mia.) 11. Dobbeltspor Lejre-Vipperød (1,3 mia.) De direkte beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved byggeriet vil være: 12. Ca. 8.7 fuldtidsstillinger i gennemsnit over perioden på landsplan 13. Ca. 2.4 fuldtidsstillinger i Hovedstaden heraf ca. 3 pct. til ufaglærte 14. Ca. 3. fuldtidsstillinger på Sjælland heraf ca. 6 pct. til ufaglærte 1. Efterspørgslen topper i Hovedstaden i 214 med knap. stillinger 16. Efterspørgslen på Sjælland topper i 218-219 med ca.. stillinger Kilde: Ekspertudvalget (213), egne farver Derudover medfører anlægsinvesteringerne øget omsætning blandt underleverandører af f.eks. byggematerialer og services samt øget omsætning som følge af husholdningernes merforbrug. Samlet set medfører det beskæftigelseseffekter, som forventes at være næsten lige så store som de direkte effekter, i alt omkring 8. fuldtidsbeskæftigede i perioden 213-222 på landsplan. Figur 2.17: Direkte beskæftigelseseffekter 213-222 Figur 2.18: Direkte kvalifikationsbehov 213-222 Antal 6.. 4. 3. 2. 1. Hovedstaden Hvst. Gns. Sjælland Sj. Gns. Kilde: Ekspertudvalget (213) og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner for større anlægsprojekter Antal 6.. 4. 3. 2. 1. Antal 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 6.6 17.1 Ufaglærte og struktører 12.6.6 Faglærte Hovedstaden 4.2 6.7 Konstruktører, ingeniører mv. Sjælland Antal 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Kilde: Ekspertudvalget (213) og egne beregninger Anm.: Opgjort i helårspersoner for større anlægsprojekter 16
Den store efterspørgsel efter faglærte særligt i Region Hovedstaden - viser nødvendigheden af, at beskæftigelsesindsatsen overfor især ufaglærte ledige har fokus på de langsigtede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, herunder først og fremmest sikrer, at flest muligt af de ledige opnår en kompetencegivende uddannelse. Det er afgørende, at den stigende efterspørgsel inden for byggeriet og en stor aldersbetinget afgang fra byggefagene ikke medfører, at der i de kommende år opstår mangel på kvalificeret arbejdskraft i byggesektoren. Ledigheden vil også falde fremover Blandt andet som følge af de store bygge- og anlægsprojekter forventes ledigheden at falde yderligere i 214 og 21. ØIM forventer, at ledigheden i Østdanmark vil udgøre 73. personer ved udgangen af 213 og knap 68. personer ved udgangen af 21. Det svarer til et samlet fald på 8 pct. i løbet af 214 og 21. Ledighedsfaldet forventes næsten udelukkende at ske blandt dagpengemodtagere, mens antallet af ledige jobklare kontanthjælpsmodtagere ventes at forblive stort set uændret igennem 214 og 21. Figur 2.19: Forventet udvikling i ledigheden Fuldtidspers. 9. 8. 7. 6.. 4. 3. 2. 1. Bruttoledighed i alt Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Fuldtidspers. 9. 8. 7. 6.. 4. 3. 2. 1. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Figur 2.2: Ledighed og forventet ledighedsudvikling, fordelt på a-kasser Funk.&tjm. Selvstændige Tekniske Akademikere Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Ledigheden forventes at falde kraftigt i en række a-kasser med høj ledighed og mange faglærte eller ufaglærte medlemmer, herunder 3F og NNF. Særligt inden for byggefagenes a-kasse forventes ledigheden at falde markant med mere end 4 pct. i 214 og 21 fra en ledighed på over 6 pct. til en ledighed på ca. 3, pct. Blandt a-kasserne med mange medlemmer i den offentlige sektor HK, FOA og andre funktionærer og tjenestemænd forventes et ledighedsfald på ca. 1 pct. Modsat forventes mere beskedne fald i ledigheden på under pct. blandt akademikere og medlemmer af de tekniske a-kasser. Forv. fald i antal ledige 4kv213-4kv21 (%) 4 4 3 3 2 2 1 1 FOA Metal HK I alt Byggefag Øvrige NNF 3F Ikke-forsikrede 2 4 6 8 1 12 Ledighed 4kv213 (%) 17