Progressiv styrketræning



Relaterede dokumenter
Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Hjertetransplantation og træning

Risk reduction anbefalinger. Abreast in a Boata race against breast cancer

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

Meniskpatologi i knæet

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Hvad træning kan føre til

Hjernetumorer & motion

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

ASCO Brystkræft

Behandling af lumbal spinalstenose

Hvordan får man raske ældre til at træne

Sundhedscenter for Kræftramte

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Tidlig eller sen opstart af skulderøvelser efter fjernelse af lymfeknuder i axillen

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Træning med demensramte

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

Status -virker rehabilitering efter kræft

Præstationsforbedrende Træning

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

NKR for hofteartrose

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Notat om Krop og Kræft

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

LYCA Effekten af progressiv styrketræning efter brystkræftkirurgi hos kvinder i høj-risiko for brystkræft-relateret lymfødem

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Revision af Kliniske Retningslinjer

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Behandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Løb og styrk din mentale sundhed

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Fysisk træning som behandling

Træthed efter apopleksi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Patienter med kroniske smerter

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Urininkontinens hos kvinder

Vægtaflastet træningsprojekt

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016

21 Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Reviews ;

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Fysioterapi til mennesker med skizofreni

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Transkript:

side 08 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 AF: Kira Bloomquist, stud. cand. scient san., fysioterapeut, og Henning Langberg, dr.med., fysioterapeut kibl30@hotmail.com FOTO: Poul Rasmussen Progressiv styrketræning øger ikke risiko for at udvikle lymfødem Kvinder behøver ikke at være bange for at styrketræne efter en operation for brystkræft. Træningen øger overskuddet og fører ikke, som man tidligere har troet, til øget risiko for udvikling af lymfødem. Det viser dette review af litteraturen Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftform for kvinder i Danmark. Med 4764 nye tilfælde i 2008 havde brystkræft en incidensrate på 155/100,000 (1). Overlevelsen blandt kvinder med brystkræft er stigende (2), hvilket i høj grad skyldes forbedrede behandlingsmetoder. Behandlingerne består af kirurgi, strålebehandling, kemoterapi og hormonbehandling, men desværre medfører disse metoder ofte sequelae, som kan nedsætte helbredsstatus og livskvalitet. Af disse kan nævnes træthed, depression, svækket immunforsvar, nedsat knogledensitet (osteoporose), ændring i kropssammensætning (sarkopeni), smerte, nedsat styrke, fleksibilitet og funktion af OE, samt lymfødem (3). Den øgede overlevelse og de efterfølgende sequelae betyder, at vi som fysioterapeuter møder disse kvinder i alle sektorer: fra det post-operative forløb på hospitalet til de kommunale genoptræningscentre og i praksissektoren. Sekundær lymfødem opstår hos 20-30 procent af alle dem, der overlever brystkræft, og ud af dem udvikler ca. 80 procent lymfødem i løbet af det første år efter kirurgi. Lymfødem viser sig som en vedvarende hævelse af hånden, armen, brystet eller torso på den afficerede side og betragtes som den mest problematiske og frygtede senfølge (4). Ætiologien bag er multifaktoriel, og der mangler basal viden om lymfesystemet til at kunne forudsige, hvem der udvikler lymfødem. Der er genetiske faktorer, som disponerer til vaskulær dysfunktion og insufficient heling efter trauma, herunder kirurgi, og vi mangler forståelse af plasticiteten i lymfesystemet (5,6). I litteraturen er der bred enighed om, at følgende risikofaktorer øger sandsynligheden for at udvikle lymfødem: strålebehandling af aksillen, mastektomi, overvægt, infektioner, og skader eller traume på armen. Endvidere er der er en korrelation,

side 09 Linda Tangå har deltaget i projekt Krop og Kræft. Styrketræningen hjalp hende med at finde sig selv. Brystkræft mellem antallet af lymfeknuder der fjernes operativt, og risikoen for at udvikle lymfødem. Men der findes også eksempler på, at lymfødem kan opstå, selv om der kun er fjernet to lymfeknuder (5-7). Positiv effekt af styrketræning Det er vel demonstreret i litteraturen, at fysisk aktivitet, herunder progressiv styrketræning (PST), både under og efter kemoterapi, har en positiv virkning på blandt andet træthed, smerter, funktionsniveau og fysisk kapacitet (8,9). Derudover har fysisk aktivitet en positiv indflydelse på den vægtøgning, der er almindelig blandt patienter med brystkræft, som får kemoterapi. Overvægt kan have en negativ indflydelse på livskvalitet og træthed og er også en risikofaktor for udvikling af lymfødem og fører desuden til en højere rate af tilbagefald og ringere overlevelse (8). Nogle studier peger på, at denne vægtøgning ikke r

side 10 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 fakta om: kira bloomquist Kira Bloomquist er opvokset i USA og har en bachelor i biologi fra Washington State University. Blev uddannet som fysioterapeut i1998 i Danmark og efterfølgende autoriseret som fysioterapeut i USA. Interesseområder inkluderer idrætsfysioterapi, gynækologi-obstetrik, og cancerrehabilitering. Har arbejdet med klinisk forskning siden 2003 og har været ansat som projektfysioterapeut i forbindelse med Motion og Kost på Recept, på Center for Muskelforskning (CMRC) og Krop og Kræft, Rigshospitalet. Hun har bl.a. gennemført et et-årigt forskerkursus udbudt af Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeforskning (UCSF) og er nu studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, cand. scient.san. ved Københavns Universitet. kommer af overspisning, men af reduceret fysisk aktivitet. Kemoterapi-induceret vægtøgning viser sig som sarcopenic obesity dvs. tab af muskelvæv, samtidig med at fedtprocenten øges (8). Udvikling af sarcopenic obesity i forbindelse med reduceret fysisk aktivitet understreger behovet for interventioner, der fokuserer på fysisk aktivitet, især PST. Det er dokumenteret både på raske, ældre og kronisk syge, at PST er en sikker træningsmetode (3). Styrketræning for hele kroppen har vist sig at give sundhedsrelaterede fordele, som ikke er opnåelige med aerob træning. PST giver større anabolske stimuli end aerob træning og betragtes som den bedste træningsmetode til at øge muskulær styrke og udholdenhed. Endvidere kan PST øge knogledensitet, forebygge muskuloskeletale skader, reducere risiko for fald, mindske skrøbelighed, og forbedre self-efficacy og depression (3). På trods af den positive effekt er nogle klinikere tilbageholdende med at anbefale PST som en del af et genoptræningsforløb for denne gruppe, da man mener, at styrketræning kan føre til lymfødem. Anbefalingerne om fysisk aktivitet til kvinder efter brystkræftbehandling har i mange år været konservative og har været baseret på epidemiologiske studier, som viste en association mellem infektion/traume og lymfødem. Anbefalingerne bygger på restriktioner og reduceret fysisk aktivitet og advarer f.eks. mod energiske, repetitive bevægelser ( undgå at skrubbe, trække, skubbe og hamre ), tunge løft ( aldrig bære tunge tasker, indkøbsposer og løft ikke mere end 6.8 kg ), og styrketræning, som udtrætter en arm i risiko for at udvikle lymfødem (9). I dag er der derfor usikkerhed blandt behandlere og patienter om, hvorvidt PST skal indgå som en del af genoptræningen (3). Litteraturstudie Formålet med dette litteraturstudie er at undersøge, om PST disponerer til lymfødem hos mennesker, der har overlevet brystkræft, og om PST er kontraindiceret for mænd og kvinder, som har lymfødem. Den generelle baggrundsviden er dels søgt i lærebøger og på diverse hjemmesider (sst.dk, cancer.dk). Der er systematisk søgt litteratur i PubMed/MEDLINE og The Cochrane Library. Der er søgt på keyword: "resistance training, exercise, lymphoedema, breast neoplasms. Randomiserede kontrollerede studier (RCT), meta-analyser og systematic reviews blev inkluderet, hvor kvinder med brystkræft deltog i interventioner med PST af OE, alene eller kombineret med konditionstræning, frem til april 2010. Studierne skulle undersøge udviklingen af lymfødem som enten primær eller sekundær outcome for kvinder behandlet for brystkræft uden lymfødem eller kvinder behandlet for brystkræft med sekundær unilateral lymfødem. Studier, der undersøgte traditionel lymfødembehandling, som kompression og mekanisk drænage, samt traditionelle fysioterapeutiske interventioner som stretching og bevægelighedstræning af OE, blev ekskluderet. Der blev fundet et systematisk review fra 2008 (3), seks RCT-studier (6,10,11,12, 13,14) og to review-artikler fra hhv. 2010 og 2006 (5,15). På tværs af studierne var der ikke øget forekomst af lymfødem eller forværring af et eksisterende lymfødem i træningsgrupperne i forhold til kontrolgrupperne. I de seks RCT-studier varierede antallet af deltagere i studierne mellem 14 (10) og 295 (11), i alt n = 832. Tre studier undersøgte udviklingen af lymfødem hos kvinder, der efter behandling for brystkræft ikke havde lymfødem (6,12,13), og fire studier undersøgte udviklingen af lymfødem hos kvinder med lymfødem (10,11,12,14). Blandt de fire studier, som undersøgte udviklingen af et eksisterende lymfødem, blev kvinder med en ustabil lymfødem eller svær (grad III) lymfødem ekskluderet. Derfor kan resultaterne fra ovennævnte studier ikke generaliseres til kvinder med grad III lymfødem. Interventionerne blev påbegyndt fra 4 uger og op til 15 år efter operation, og kirurgiske indgreb varierede mellem mastektomi, lumpektomi, aksildissektion grad 1 og 2 samt aksilresektion og kombinationer af disse.

side 11 Kvinderne i studierne blev randomiseret til et PST-program eller en kontrolgruppe uden fysisk aktivitet/standard-behandling. Alle interventioner involverede kardiovaskulær opvarmning og nedkøling samt udspænding. To af studierne havde også en aerob komponent (10,14). Fastholdelsen til interventionerne lå på over 70 procent i de studier, som registrerede dette (6,11,12-14). På tværs af de seks RCT-studier blev der anvendt tre forskellige parametre for, hvornår hævelse i armen blev betragtet som lymfødem. I tre studier (6,13,14) skulle volumen på den afficerede side være mindst 200 ml mere end på den raske side. I to studier (6,11) blev lymfødem beskrevet som > 10 procent volumen af den afficerede arm i forhold til den ikke hævede arm. I de to andre undersøgelser (10,12) blev lymfødem registreret, når der var 2 cm omfangsforøgelse i forhold til den raske arm. I alle studier blev armens volumen eller omfang målt på både den afficerede og ikke afficerede side. Der blev overordnet anvendt tre målemetoder: omfangsmålinger (10,12), vandfortrængning (6,10,11,13), eller bioelektrisk spektroskopi (BIS) (11,14). Vandfortrængning betragtes som golden standard i måling af lymfødem (6). I et studie fra 2008 blev omfangsmålinger sammenlignet med vandfortrængning, hvor konklusionen var, at begge metoder var reliable måder at måle lymfødem på (16). BIS-målinger har vist sig at være fire gange så ødemsensitiv, som volumenmålinger. I de to studier, hvor BIS anvendes, blev resultaterne holdt op imod andre målemetoder (water displacement og parametri) med god overensstemmelse (14). De studier, som er udvalgt i litteraturstudiet, ligger højt i evidenshierarkiet. Et studie (12), som undersøgte, om PST øger risikoen for at udvikle lymfødem, er klassificeret som grad II (lille RCT-studie) ifølge Sacketts klassificeringsskala (16). To studier (6,13) svarede til grad I. Derudover er styrken ved begge studier, at der foreligger intentionto-treat-analyser. Af de studier, som undersøgte udviklingen af et eksisterende lymfødem, er to klassificeret som Sackett level II (10,12). De to andre (11,14) studier klassificeres som Sackett level 1, dog er det en svaghed, at der ikke er lavet intentionto-treat-analyser i disse fire studier. Træning fører ikke til lymfødem Tre RCT-studier undersøgte PST og udvikling af lymfødem hos kvinder med lymfødem efter behandling for brystkræft (N=478). Resultaterne fra disse studier viste, at progressiv styrketræning ikke øger risikoen for at udvikle lymfødem. En Brystkræft

side 12 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 Hvordan skal der trænes? Progressiv styrketræning (PST) fremmer sundhed og ydeevne ved at udfordre skeletmuskulaturen med belastninger, som kan løftes 8-15 gange (RM) per sæt, indtil der fremkommer neuromuskulær træthed, hvor korrekt teknik ikke længere kan overholdes (29). PST er optimal, når et træningspas er efterfulgt af en restitutionsperiode på 48-72 timer, som tillader en fysiologisk superkompensation (positiv adaptation). For at facilitere til fortsat adaptation skal træningsintensitet (f.eks. belastning) og træningsvolumen (f.eks. antal sæt) progressivt øges, indtil et plateau er opnået. Når dette plateau er opnået, vedligeholdes dette niveau med regelmæssig træning, som ind i mellem involverer justeringer af PST-programmet (29). svaghed ved to af studierne (12,13) er den manglende, eller korte follow-up på 3-4 uger, og vi kender derfor ikke langtidseffekten af PST i disse studier. Derimod påviste Sagen (6) i sit studie (n=204), at der ikke var en øget forekomst af lymfødem i træningsgruppen i forhold til kontrolgruppen efter to år. Træningsgruppen trænede 2-3 gange om ugen i seks måneder, og der var ingen restriktioner i forhold til ADL. Kontrolgruppen fik fysioterapi (standardbehandling) en gang om ugen i seks måneder samt ADL-restriktioner i forhold til, hvor meget de måtte bære (maksimalt 3 kg), og de skulle undgå tunge eller belastende aktiviteter. Resultatet fra dette studie bekræfter, at styrketræning ikke øger risikoen for lymfødem og sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af restriktioner i forhold til ADL, men der er behov for flere store RCT-studier med længere interventioner (6 mdr.) og tilsvarende follow-up. Hvornår skal et P S T-progr a m ini t ieres? Fra andre studier ved man, at immobilisering har konsekvenser for skeletmuskulaturen. Muskelmassen reduceres allerede efter en uges sengeleje, hvor der er målt en reduktion i tværsnitsareal på 3 procent (17). Endvidere er det set, at reduktionen stiger, jo længere tid immobiliseringen varer (18). Dette har en negativ betydning for muskelstyrke og funktion. I lyset af dette giver det god mening, at et postoperativt genoptræningsforløb for kvinder behandlet for brystkræft også består af PST, hvor man starter med lav belastning og gradvist bygger op under hensynstagen til smerter og symptomer. I to af studierne (6,13) startede PST 4-6 uger efter operation, og kvinderne trænede, mens de fik kemoterapi, stråleterapi og hormonbehandling, uden at der var en øget forekomst af lymfødem i interventionsgruppen. Courneya et al (13) fandt også, at signifikant flere kvinder i PST-gruppen gennemførte deres kemoterapi-behandling. Flere studier har desuden vist, at fysisk aktivitet med styrketræning mindsker bivirkningerne relateret til behandling (8,9). Der er således sammenlagt overbevisende argumenter for, at PST med sikkerhed kan påbegyndes 4-6 uger efter brystkirurgi og burde indgå som en del af det postoperative forløb, men der er behov for flere robuste studier, som undersøger dette emne. B e sk y t t el se mod ly mf ød e m? Som tidligere beskrevet er der tilstrækkelig evidens, der viser, at immobilisering medfører muskelatrofi og nedsat maksimal, og funktionel kapacitet. Man kunne forestille sig, at denne nedsatte kapacitet eller dekonditionering kunne have betydning for udvikling af lymfødem hos de kvinder, der helt afholder sig fra fysisk anstrengelse af OE. Nogle studier har vist, at fysisk aktivitet, herunder brug af OE, kan reducere risikoen for at udvikle lymfødem (19,20,21), men der er behov for flere gode studier med lang follow-up, for at kunne afprøve hypotesen om en beskyttende effekt. En beskyttende effekt kunne ikke spores i de tre inkluderede RCT-studier. Resultaterne fra reviewet tyder på, at PST ikke forværrer et eksisterende lymfødem. Ud af de 4 studier (n=200), der indgik, var der én enkelt kvinde i træningsgruppen, som oplevede øget hævelse og forværring af sin lymfødem (14). Schmitz et al (11) kunne i forbindelse med deres studie konstatere, at ud over at være en sikker træningsmetode, havde PST to gange om ugen i over et år halveret forekomsten af lymfødem, som krævede fysioterapeutisk behandling. Endvidere var antallet og sværhedsgraden af selvrapporterede symptomer fra lymfødem reduceret i træningsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Det kan også nævnes, at to ud af seksten deltagere i træningsgruppen i Hayes et als studie (14) ikke længere havde symptomer på lymfødem ud fra de opstillede diagnostiske kriterier ved afslutningen af studiet. Lignende tendenser ses hos studier af Johansson et al. (22,23), som har målt volumen af den afficerede arm 24 timer efter træning og fandt et reduceret lymfødemvolumen. Der er dog brug for flere studier, der ser på, om træning kan reducere symptomer fra lymfødem. Kompressionsstrømper Som udgangspunkt blev der ikke anvendt kompressionsstrømper hos kvinder uden lymfødem (6,12,13). Hvis der i løbet af interventionen var tegn på lymfødem (både kontrol- og interventionsgruppe), blev deltagerne undersøgt og interventionen justeret, herunder tilpasning af kompressionsstrømper, i samråd med en lymfødembehandler. Der blev ikke fundet nogen studier, som viste, at anvendelse af kompressionsstrømper havde en forbyggende effekt mod lymfødem. Kvinder med lymfødem bliver normalt anbefalet at bruge en kompressionsstrømpe på den afficerede arm under træning.

side 13 I to af de fire studier på kvinder med lymfødem skulle deltagerne anvende en kompressionsstrømpe under træningen (10,11). I de resterende studier måtte kvinderne selv vælge. (12,14). I Hayes studiet (14) valgte tre kvinder (22 procent) at anvende en kompressionsstrømpe under træningen. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem brug af kompression og ændring i lymfødem. Lignende tendenser er set i små interventionsstudier gennemført af Johansson et al, henholdsvis n=31 og 18 (22,23), hvor kompressionsstrømper først anvendes efter træning. Et lille RCT-studie af samme forfatter er for nyligt afsluttet, hvor der ses samme tendens. Selvom ovennævnte resultater er præliminære, burde faktorer som forringet varmeoverførsel, nedsat ROM og ubehag associeret med brug af kompressionsstrømper spille en større rolle i anbefalingerne om at bruge kompression under træning. Dette er et område for videre forskning. Superviseret træning og dosering Alle ovennævnte studier inkluderede et minimum af otte ugers superviseret træning for at sikre, at øvelserne blev udført korrekt, og at progressionen skete efter gængse genoptræningsprincipper, hvor der tages hensyn til eventuelle symptomer. I de inkluderede studier trænede deltagerne 2-3 gange om ugen i minimum otte uger. Udgangspunktet for træningen varierede i studierne, men retningslinjer fra "the American College of Sports Medicine", ACSM, 2010 har slået fast, at test med en belastning på en repetition maximum (1RM) er sikker for kvinder, der har overlevet brystkræft med og uden lymfødem (24). Fælles for alle studier var, at belastningen blev øget gradvist og under hensynstagen til symptomer. I fire af studierne (10,11,12,13) byggede deltagerne op til at træne med en intensitet svarende til 8-12 RM defineret som moderat-tung styrketræning. I de to andre studier (6,14) afsluttede deltagerne med en intensitet på 10-15 RM defineret som moderat styrketræning (3). Da effektiv styrketræning som bekendt foregår med en vis belastning (8-12 RM) (25), og det ikke ser ud til, at den øgede belastning øger risikoen for at udvikle eller forværre eksisterende lymfødem, vil en højere træningsintensitet være at foretrække. Der er dog behov for studier, som undersøger dosering af PST for at optimere rehabiliteringen. Kan vi bede kvinderne om at træne, når de er så trætte i forvejen? Træthed er det dominerende symptom hos kvinder behandlet for brystkræft og er associeret med nedsat fysisk aktivitet, lavere funktionsniveau og nedsat energi, som kan have en Brystkræft

side 14 fysioterapeuten nr. 17 november 2010 Brystkræft negativ indflydelse på livskvalitet og kan vare år efter afslutning af et behandlingsforløb (26). Et stort dansk RCT-studie (26), hvor PST indgik som en del af en multimodal intervention, fandt signifikante forbedringer af det primære outcome, træthed. Det betyder, at deltagerne blev mindre trætte af at træne. Derudover var der en række andre signifikante forbedringer som øget vitalitet, fysisk funktionsevne og forbedret psykisk og mental velbefindende. Endvidere har andre styrketræningsstudier observeret forbedringer af livskvalitetsmålinger (13,27). Ud over at der findes overbevisende evidens for, at fysisk aktivitet under og efter behandling for brystkræft er vigtig for at minimere behandlingsrelaterede bivirkninger og optimering af behandlingsforløbet (4,19), har epidemiologiske studier vist, at fysisk aktivitet kan reducere risikoen for tilbagefald og øge overlevelse (28). Da det ikke ser ud til, at PST har en negativ indflydelse på en eksisterende lymfødem eller for udvikling af lymfødem hos kvinder efter behandling for brystkræft, burde anbefalinger om styrketræning revideres. Konklusion I modsætning til tidligere kliniske retningslinjer, som har anbefalet kvinder at begrænse brug af OE efter behandling for brystkræft, indikerer ovennævnte studier, at progressiv styrketræning er en sikker træningsmetode for såvel kvinder uden lymfødem, som for dem, der allerede har udviklet lymfødem (grad 1 og 2). Denne nye viden har resulteret i nye retningslinjer fra the American College of Sports Medicine (ACSM), som anbefaler ADL uden restriktioner, og PST som starter med superviseret træning og lav vægt som gradvist øges i forhold til symptom-respons uden en øvre grænse for belastning (24). I dag fraråder mange behandlere, hjemmesider og endog Kræftens Bekæmpelse stadig, direkte eller indirekte, at nedsætte brugen af den afficerede arm og fysisk aktivitet generelt. Disse forbehold er ikke baserede på den foreliggende evidens. Selvom der stadig er meget at lære om træning for at forebygge eller håndtere lymfødem efter brystkræftbehandling, er det at have lymfødem, eller være i risiko for at udvikle lymfødem, ikke en kontraindikation for progressiv styrketræning i sig selv. Det er vigtigt, at fysioterapeuter, sygeplejersker, læger og andre, som har berøring med denne gruppe patienter, er velovervejede i deres anbefalinger om fysisk aktivitet, da det kan have stor betydning både på individ- og samfundsniveau. De nye retningslinjer kan potentielt reducere omkostningerne for sundhedsvæsenet, reducere invalidering og styrke arbejdsevne både på arbejdet og i hjemmet. Dette kan være særlig betydningsfuldt for kvinder med lav socio-økonomisk status, der ofte har fysisk krævende arbejde, og færre økonomiske ressourcer. Budskabet i denne artikel er ikke, at alle kvinder, som har overlevet brystkræft, bare skal gå i gang med at styrketræne. Budskabet er derimod, at superviseret progressiv styrketræning af OE med sikkerhed kan gennemføres, så længe programmet starter på et lavt niveau, bygges langsomt op, og er i overensstemmelse med symptom-respons-reaktion. Vi, som arbejder med brystkræftoverlevere, uanset om de har lymfødem eller ej, har et ansvar for at viderebringe det positive budskab om fysisk aktivitet, herunder progressiv styrketræning, som ultimativt kan føre til øget velbefindende og sundhed på både kort og langt sigt. z En komplet litteraturliste kan downloades fra fysio.dk/artikelbilag

Progressiv styrketræning øger ikke risikoen for at udvikle lymfødem. Af Kira Bloomquist og Henning Langberg. Fysioterapeuten nr. 17 2010. Litteraturliste 1. Cancer Registeret 2008, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 http://www.sst.dk/publ/publ2009/doku/cancerreg/cancerregisteret_2008.pdf (maj 2010) 2. Kræftprofil Brystkræft 2000-2007, Sundhedsstyrelsen 2009 http://www.sst.dk/publ/publ2009/ept/kraeftprofiler/kraeftprofil_brystkraeft_2000-2007.pdf (maj 2010) 3. Cheema B, et al. Progressive resistance training in breast cancer: a systematic review of clinical trials. Breast Cancer Res Treat. 2008;109:9-26 4. Hayes SC. Role of exercise in the prevention and management of lymphoedema after breast cancer. Exerc Sport Sci Rev. 2010;38(1):27. 5. Schmitz KH. Balancing lymphoedema risk: exercise versus deconditioning for breast cancer survivors. Exerc Sport Sci Rev. 2010;38(1):17-24 6. Sagen A, Kåresen, R risberg MA. Physcial activity for the affected limb and arm lymphedema after breast cancer surgery. A prospective, randomized controlled trial with two years follow-up. Acta Oncol. 2009;48(8):1102-10 7. Sclafani LM, Baron RH. Sentinel lymph node biopsy and axillary dissection: added morbidity of the shoulder and chest wall after mastectomy and reconstruction. Cancer J 2008;14(4):216-222 8. Markes M, Brockow T, Resch KL. Exercise for women receiving adjuvant therapy for breast cancer. Cochrane Database of Syst Rev. 2006;October 19(4):CD005001 9. Demark-Wahnefried W. A weighty matter-lifting after breast cancer. N Eng J Med. 2009;361(7):710-711 10. McKenzie DC, Kalda AL. Effect of upper extremity exercise on secondary lymphedema in breast cancer patients: a pilot study. J Clin Oncol. 2003;21(3):463-466 11. Schmitz KH, et al. Weight lifting in women with breast-cancer-related lymphedema. NEJM. 2009; 361(7):664-673 12. Ahmed RL et al. Randomized controlled trial of weight training and lymphedema in breast cancer survivors. J Clin Oncol. 2006;24(18):2765-72 13. Courneya KS et al. Effects of aerobic and resistance exercise in breast cancer patients receiving adjuvant chemotherapy: a multicenter randomized controlled trial. J Clin Oncol. 2007;25(28):4396-404 14. Hayes SC, Reul-Hirche H, Turner J. Exercise and secondary lymphoedema: safety, potential benefits, and research issues. Med Sci Sports Exerc. 2009;41(3):483-489 15. Bicego D, et al. Exercise for women with or at risk for breast cancer-related lymphoedema. Phys Ther. 2006;86(10):1398-405 16. Chen YW, et al. Reliability study of measurements for lymphoedema in breast cancer patients. Am J Med Rehabil. 2008;87(1):33-38 17. Traon AP, et al. From space to earth:advances in human physiology from 20 years of bed rest studies (1986-2006). Eur J Appl Physiol. 2007;101:143-94 18. LeBlanc A, et al. Muscle atrophy during long duration bedrest. Int J Sports Med. 1997;18:283-285 19. Hayes SC et al. Lymphoedema after breast cancer: incidence, risk factors, and effect on upper body function. J Clin Oncol. 2008;26(21):3536-3542 20. Park JH, Won HL,Hae SC. Incidence and risk factors of breast cancer lymphoedema. J Clin Nurs. 2008;17:1450-1459 21. Box RC, et al. Physiotherapy after breast cancer surgery: a randomised controlled study to minimize lymphoedema. Br Can Res Treat. 2002;75:51-64 22. Johansson K, et al. Low intensity resistance exercise for breast cancer patients with arm lymphedema with or without compression sleeve. Lymphology. 2005;38(4):167-80 23. Johansson K, Piller N. Weight-bearing exercise and its impact on arm lymphoedema. J Lymph. 2007;2(1):15-22 24. Schmitz K, Courneya, KS. Matthews C et al. American college of sports medicine roundtable on exercise guidelines for cancer survivors. MSSE 2010;(42):1409-1426 25. Beyer N, Lund H, Klinge K. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. København: Munskgaard Danmark,

2008:kapitel 10 26. Adamsen L, Quist M, et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ. 2009;Oct 13: 1-11 27. Ohira T, et al. Effects of weight training on quality of life in recent breast cancer survivors: the weight training for breast cancer survivors study. Cancer. 2006;106:2076-83 28. Holmes M, et al. Physical activity and survival after breast cancer diagnosis. J.A.M.A. 2005;293:2479-86 29. American College of Sports Medicine. Position stand: The recommended quantity and quality of exercise for developing and maintaining cardiorespiratory and muscular fitness and flexibility in healthy adults. Med Sci Sports and Exerc. 1998;30(6):975-99129.