Social forskning i praksis. JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

Social forskning i praksis JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

Kolofon Social forskning i praksis Udgivet af JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg amt@ag.aaa.dk Ansvarshavende Afdelingschef Peter Rhode, Århus Amt Redaktion Journalist Steen Kabel, Socialinform Grafisk design Balle Grafik, København Tryk Handy Print A/S, Skive Oplag 1000 stk. Udgivelse Oktober 2006

Social forskning i praksis JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

indhold Forord 5 Ved JYFE s styregruppe Hvad kan JYFE bruges til? 6 Kommunerne ind i forskningen Interview med socialchef Leif Gjørtz Christensen, Århus Kommune Brug for forskningsbaseret viden Interview med direktør Niels Tikjøb Olsen, Aalborg Kommune JYFE forsker i praksis Interview med prorektor Hanne Kathrine Krogstrup, Aalborg Universitet Hvad står JYFE for? 10 Baggrund Formål Organisation Forskningsprojekter Andre aktiviteter Hvad har JYFE udviklet? 14 Det Sociale Indikator Projekt 14 Nyt redskab til måling af kvalitet og effekt Interview med lektor Lars Skov Henriksen og adjunkt Maria Appel Nissen, Aalborg Universitet Afdækker virkeligheden Interview med afdelingsleder Mette Malmborg, Døgncentret Skinnely, Nordjyllands Amt Børn og unge på døgninstitution 18 Tæt på virkeligheden Interview med forskningsleder Ole Steen Kristensen, Århus Universitet Bruger forskningen i hverdagen Interview med souschef Ebbe Lorentzen, Behandlingsinstitutionen Bøgholt, Århus Amt Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter 22 Forskningen skal gøre en forskel Interview med lektor Inger Bruun Hansen og lektor Anne Breumlund, Aalborg Universitet Kvalitetssikring på dagsorden Interview med behandlingsleder Dirch Petersen, Alkoholambulatoriet, Viborg Amt Litteratur 27

5 Forord JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) blev etableret for seks år siden af Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Målet med initiativet var at etablere et socialt forsknings- evaluerings- og metodeudviklende miljø i regionen, der kunne medvirke til at inspirere, udvikle og skabe bro mellem forskning, uddannelser, administration og praksis på det sociale og socialpædagogiske område. De tre amter har i fællesskab gennem alle årene bidraget med støtte til JYFE gennem årlige bevillinger. Det er lykkedes at gennemføre en lang række spændende aktiviteter i JYFE, og der er blevet etableret et samarbejde med en række forskningsmiljøer på Århus Universitet og Aalborg Universitet samt knyttet kontakter til andre uddannelsesinstitutioner. Den social og socialpædagogiske praksis har været inddraget aktivt i forskningen, og der er udviklet ny viden, ny inspiration og nye metoder. JYFE er blevet en kendt medspiller på det sociale forskningsfelt i Danmark. I dette hæfte gør JYFE status over arbejdet. For læseren er der mulighed for at få et indtryk af initiativerne, og hvad de har betydet for praksisfeltet. Der er fortsat et stort behov for at beskrive, begrunde og dokumentere den sociale indsats, og der er dermed også fortsat behov for et initiativ som JYFE til at inspirere, støtte og udvikle det sociale felt i de kommende år målrettet til støtte for den socialfaglige praksis i kommuner og regioner. I forbindelse med strukturreformen sker der en række ændringer i opgavevaretagelsen mellem kommuner og regioner. Det har derfor været naturligt at arbejde for at initiativet fortsætter fremover, og med en deltagerkreds, hvor kommunerne er centralt placeret. Rammerne omkring en fortsættelse af JYFE initiativet er således også blevet drøftet i forbindelse med de kommunale rammeplaner i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Vi ser på vegne af de tre amter samt Region Midtjylland og Region Nordjylland frem til at byde de kommunale samarbejdsparter velkommen i en nyorganisering af JYFE samarbejdet og håber, at samarbejdet omkring forskning, evaluering, metodeudvikling og dokumentation på det sociale og socialpædagogiske område vil blive til gavn for de kommende års udvikling på området til glæde for borgerne og brugerne. Kristian Brøns Nielsen Lars Mathiesen Niels Aalund Direktør Direktør Direktør

Hvad kan JYFE bruges til? INTERVIEW Kommunerne ind i forskningen Kommunerne skal fremover spille en mere aktiv rolle i udviklingen af forskningsbaseret viden på det sociale område Interview med socialchef Leif Gjørtz Christensen, Socialforvaltningen, Århus Kommune 6 Der er ikke tradition for, at kommuner selv driver forskning. Det skal de nok heller ikke i fremtiden. I hvert fald ikke de mindre kommuner. Men med den nye kommunalreform bliver det mere og mere interessant for kommunerne selv at spille en aktiv medspiller i udviklingen af forskningen på det sociale område. Det mener socialchef Leif Gjørtz Christensen fra Århus Kommune. - Det sociale arbejde i kommunerne er mere og mere baseret på forskningsmæssig viden. Og det er helt klart en udvikling, som fortsætter. Derfor har vi i Århus Kommune en stor interesse i at være med til at iværksætte og deltage i forskningsprojekter. - Det har vi ikke haft tradition for selv at gøre, men med de nye sociale opgaver, vi skal til at løfte i kommunerne, får vi en strategisk interesse i at være en aktiv medspiller i at generere praksisnære forskningsprojekter, som dem JYFE igangsætter, pointerer socialchefen. Svært at omsætte traditionel forskning Leif Gjørtz Christensen opfatter den traditionelle socialforskning som et væsentligt bidrag til en større kundskabsbaseret viden om de forskellige problemstillinger på området. Og det er en vigtig funktion. Men han oplever også, at det er svært for aktørerne i kommunen at omsætte denne form for viden i den daglige praksis. Og det er et problem. - Når jeg ser på resultaterne af den traditionelle forskning på det sociale område, så får jeg en del viden om, hvad der ikke har fungeret på det sociale område i de seneste ti år. Men det er meget sjældent, at denne type forskning er med til at give os svar på, hvad vi så skal gøre i morgen pointerer socialchefen og tilføjer: - Her ser jeg JYFEs praksisnære forskning som meget brugbar, fordi vi af den vej får nogle konkrete tilbagemeldinger på vores egen praksis, som vi direkte kan bruge i forhold til at forbedre kvaliteten af det sociale arbejde. Det er helt afgørende for os. Efterlyser effektmåling Udvikling af metoder til måling af effekten af socialt arbejde er ét af de områder, hvor socialchefen gerne ser, at der sker en forskningsmæssig udvikling. - Der er ved at udvikle sig en evalueringskultur i kommunerne. Vi er blevet bedre til at stoppe op og reflektere over, hvilken effekt vores indsats har på de borgere, som får den tilbudt. Men vi mangler stadig nogle brugbare værktøjer på dette område, fastslår han. Specielt er han optaget af, hvordan kommunerne i fremtiden kan blive bedre til at dokumentere sammenhængen mellem indsats, ressourceforbrug og resultater. - Vi bliver mødt med et stigende krav fra politisk side om, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Det kan vi kun sikre os, at vi gør, hvis vi kan dokumentere, hvordan effekten af de enkelte typer af indsatser er. Ellers fægter vi jo i blinde, siger Leif Gjørtz Christensen og tilføjer afslutningsvis: - Det er ét af de områder, hvor et samarbejde med JYFE om udviklingen af metoder til effektmåling vil kunne være med til at gøre en forskel for os.

7 INTERVIEW Interview med direktør Niels Tikjøb Olsen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Brug for forskningsbaseret viden Kommunerne skal fremover i langt højere grad basere den faglige indsats på en forskningsbaseret viden. Derfor er der brug for mere praksisnær forskning på det sociale område Kommunerne har mere tradition for at bekende sig til teologien end til videnskaben. Men det skal der laves om på i fremtiden, siger direktør Niels Tikjøb Olesen fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. - Specielt inden for det sociale arbejde har vi i kommunerne tradition for i højere grad at basere vores indsatser på en tro på, at de virker end på en videnskabelig dokumentation. Men de nye krav, der bliver stillet til os i forbindelse med kommunalreformen og indførelse af den nye sundhedslov betyder, at vi i fremtiden i langt højere grad skal kunne dokumentere kvaliteten af vores indsats, fastslår direktøren. Hvad virker? Niels Tikjøb Olsen pointerer, at det har stor betydning for kvaliteten af indsatsen, at der ligger en forskningsbaseret viden bag den måde, som den bliver tilrettelagt på. Aalborg Kommune har eksempelvis gennemført spørgeskemaundersøgelser på frit valg-området for at få afdækket, hvad der er årsagerne til, at nogle pensionister vælger private udbydere i stedet for det offentliges tilbud. - Vi bruger den type evalueringer som redskab til at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker i forhold til den konkrete praksis. Og det er vigtigt for os at kunne dokumentere indsatsen i forhold til de politiske mål, der er opstillet på de enkelte områder. - Samtidig analyserer vi disse evalueringer for at finde ud af, hvordan vi fagligt set kan forbedre indsatsen på de områder, hvor pilen peger ned ad. Endelig kan evalueringerne også have den funktion, at vi blive bekræftet i, at det er godt nok, det vi laver. Det er også en væsentlig funktion, siger direktøren. Faglig udfordring Han tilføjer, at leder og medarbejdere selvfølgelig også prøver at implementer den traditionelle forskning på området i det daglige arbejde, men det er en faglig udfordring. - Det kan være vanskeligt at få omsat den forskningsmæssige viden, fordi medarbejderne er hængt meget op på at få den daglige drift til at fungere. Men vi har

... brug for forskningsbaseret viden ikke noget valg længere, så der er ingen tvivl om, vi skal blive bedre til at arbejde mere vidensbaseret på det sociale område, understreger direktøren og tilføjer: - Det betyder, at vi får brug for en praksisnær forskning på det sociale område, hvor vi i samspil med forskerne selv kan være med til at definere de områder, der skal forskes i. På den måde kan vi bedre sikre, at den forskningsmæssige viden bliver omsat i praksis. I den forbindelse vil Aalborg Kommune gerne indgå i det videre samarbejde med JYFE. Men Niels Tikjøb Olsen påpeger, at det er svært for kommunen at finde de nødvendige økonomiske midler til at drive forskning for, så det er vigtigt, at der også er noget ekstern medfinansiering af forskningsprojekterne. 8

JYFE forsker i praksis INTERVIEW Interview med prorektor Hanne Kathrine Krogstrup, Aalborg Universitet 9 De traditionelle forskningsinstitutioner er gode til at lave store undersøgelser, der giver overblik over det sociale område. Mens JYFE er god til at forske i den praksis, hvor det sociale arbejde udfolder sig De traditionelle forskningsinstitutioner arbejder typisk med at undersøge det sociale område via store survey-undersøgelser, som giver et overblik over udviklingen på de felter, som er genstand for forskningen. Det er også en vigtig funktion i forhold til de store udviklingslinjer i socialpolitikken, men det kan være svært for den enkelte kommune at omsætte denne viden i en ændret praksis, pointerer prorektor Hanne Kathrine Krogstrup fra Aalborg Universitet: - Mens eksempelvis Socialforskningsinstituttet arbejder med at kortlægge og vurdere effekten af indsatserne på det sociale område, så kan JYFEs forskning bidrage til udvikling af det sociale arbejde gennem formative metoder, hvis mål er at forme udviklingen frem for at måle og veje den. - Det kan kommunerne bruge til i højere grad at målrette deres indsats på feltet og skabe en større sammenhæng mellem indsatsen og effekten. Denne sammenhæng bliver netop skabt, fordi JYFEs forskning foregår i institutionerne i et tæt samarbejde med de mennesker, forskningen handler om. Hun vil gerne påpege, at denne form for forskning giver lige så valide resultater som den traditionelle forskning. Den foregår bare på nogle andre præmisser. Omsættes i praksis Prorektoren ser nogle væsentlige udviklingsperspektiver for kommunerne i at indgå aktivt i forskningsprojekter af denne type, hvor forskerne bevæger i den sociale kontekst, de forsker i. - Kommunerne vil meget ofte opleve, at det sætter gang i en udviklingsproces. Men det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at udviklinger på det sociale område ikke sker ved pludselige forandringer. Det er langsomme processer, der kræver tid. Og det skal man som kommune være parat til både at forstå og acceptere, hvis man vil have glæde af den metodeudvikling, som forskningen er med til at sætte i gang, siger Hanne Kathrine Krogstrup og tilføjer: - Jeg mener helt klart, at det kan være med til at forbedre kvaliteten af indsatsen, hvis kommunerne i højere grad benytter sig af forskningsbaserede metoder. Men det kræver, at både ledere og medarbejdere er parat til at tage imod forskningsresultaterne. At de har en implementeringskompetence, som gør dem i stand til at omsætte og anvende forskningsresultaterne til at ændre praksis med. Ellers kan det være lige meget. Kvalificerer medarbejderne At arbejde med forskningsbaseret metodeudvikling er en måde at kvalificere medarbejderne på. Det vil sige, at der også er et personaleudviklingsperspektiv i at indgå i forskningsprojekter, der udspiller sig i den konkrete praksis. - Jeg er ikke i tvivl om, at det i de nye storkommuner bliver mere og mere almindeligt at arbejde vidensbaseret med udvikling, dokumentation og formidling af indsatsen på det sociale område. Men det kræver, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer til at arbejde på den måde. Og her kan den praksisnære forskning, som JYFE udfører, være én af de parametre, som på sigt kan være med til at kvalificere medarbejderne til at arbejde ud fra mere videnskabelige metoder, siger Hanne Kathrine Krogstrup afslutningsvis.

Hvad står JYFE for? BAGGRUND JYFE har fungeret som et forskningssamarbejde mellem Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. JYFE blev etableret i 2000. Baggrunden for initiativet var ønsket om at etablere et forskningsmiljø, der satte fokus på metodeudvikling, dokumentation og evaluering på det sociale område. Drivkraften var en politisk hensigt om at generere mere dokumenteret viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til de sociale indsatser, som amterne iværksætter. Formål JYFEs formål har været at: bygge bro mellem forsknings-, evaluerings- og praksisfeltet samt uddannelsessteder. udvikle et systematisk metodegrundlag for praksis på det sociale område. styrke praksis inden for det sociale og socialpædagogiske område gennem forskning, evaluering, dokumentation og metodeudvikling. udvikle netværk og samarbejdscirkler på tværs af de deltagende amter, forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner. udvikle faglige redskaber til at dokumentere effekten af den sociale og socialpædagogiske indsats. være med til at igangsætte sociale forskningsprojekter i det jyske område. Det overordnede mål har været at styrke og videreudvikle den faglige kvalitet af indsatsen i praksis. Organisation JYFE har fungeret som en netværksorganisation, hvor amter, forskere og uddannelsesinstitutioner på det sociale område har arbejdet sammen om at udvikle, igangsætte og gennemføre forskningsprojekter i et tæt samarbejde med institutioner på det sociale område. JYFE har ind til videre samarbejdet med Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet, CVU MidtVest og Den Sociale Højskole i Århus om konkrete forskningsprojekter. JYFE har taget initiativ til og delvis finansieret forskningsprojekter via økonomiske midler fra de tre amter suppleret med eksterne midler fra diverse udviklingspuljer, fonde mv. Forskerne har været selvstændige og uafhængige forskere, der har tilrettelagt og gennemført forskningsprojekter, som JYFE har været med til at iværksætte. JYFE nedsatte en styregruppe, der har varetaget den overordnede ledelse af initiativer og den amtslige koordinering af aktiviteterne. Og der har desuden været etableret et sekretariat i Kvalitetsafdelingen i Århus Amt, som har stået for den daglige drift af JYFE. 10

11 JYFE har desuden udviklet et fagligt netværk, der bestod af repræsentanter fra ministerier og styrelser, amter, videns- og formidlingscentre, universiteter og forskningsinstitutioner, sociale og socialpædagogiske uddannelsesinstitutioner samt institutioner på det sociale område. Forskningsprojekter JYFE har sat særlig fokus på følgende temaer inden for det sociale område: Børn og unge på døgninstitution Misbrugsområdet Revalideringsområdet Psykiatriområdet JYFE har prioriteret at gennemføre tre store forskningsprojekter. Det drejede sig om Det Sociale Indikatorprojekt, Børn og unge anbragt på døgninstitution og Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter. Det Sociale Indikatorprojekt I 2004 besluttede JYFE at udvikle og gennemføre et dokumentationsprojekt på ungeområdet under navnet Det Sociale Indikatorprojekt (SIP). I 2005 indgik JYFE en aftale med Institut for Sociale Forhold og Organisation på Aalborg Universitet om, at instituttet skulle bidrage til udviklingen af indikatorer og værktøjer til at måle og dokumentere kvalitet, resultater og effekter af den sociale indsats, der ydes overfor unge anbragt uden for eget hjem. Forskerne har arbejdet tæt sammen med praktikere på området for at udvikle værktøjer, som kan bruges til at måle og dokumentere effekten af indsatsen på anbringelsesområdet. Projektet blev afsluttet i 2005, men det er videreført i delprojekter i forhold til unge anbragt som følge af ungdomssanktion, psykisk svage unge og senhjerneskadede. Børn og unge anbragt på døgninstitution JYFE indgik i 2002 en aftale med Psykologisk Institut på Århus Universitet, CVU MidtVest og Den Sociale Højskole i Århus om at gennemføre et bredt anlagt forskningsprogram om børn og unge anbragt på døgninstitution Forskerne har gennemført undersøgelser på adskillige døgninstitutioner i de tre amter. Forskningsprogrammet blev afsluttet i efteråret 2005, og de sidste rapporteringer er på vej til offentliggørelse. Men samarbejdet mellem forskerne og praksisfeltet fortsætter i et metodeudviklingsforløb, der er startet op i foråret 2006.

... tre store forskningsprojekter JYFE har banet vejen og finansieret en stor del af de to forskningsprojekter. De øvrige økonomiske midler er skaffet via statslige udviklingsmidler, fonde og de involverede institutioner. De tilknyttede forskere er uafhængige af politiske og administrative interesser. Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter JYFE indgik i 2001 en aftale med Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet om at gennemføre et flerårigt forskningsprojekt om alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter. Forskerne har belyst sammenhængen mellem behandlingskulturer og forskellige typer af alkoholmisbrugere inden for Viborg Amt. Forskningsprojektet blev afsluttet med udgivelsen af en bog og tre rapporter. Andre aktiviteter JYFE har desuden gennemført mindre projekter på revaliderings- og psykiatriområdet. Endvidere har JYFE afholdt en række konferencer, seminarer og temadage for forskere og fagfolk. 12

13

Hvad har JYFE udviklet? BAGGRUND Det Sociale Indikator Projekt Det væsentligste ved kvalitets- og effektmåling er, at institutionerne bliver bevidste om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i det daglige arbejde med de unge. Og at de kan beskrive det. Denne dokumenterede viden er nemlig forudsætningen for, at de kan forbedre kvaliteten af deres indsats. Adjunkt Maria Appel Nissen, Aalborg Universitet Der eksisterer kun begrænset viden om kvaliteten af indsatser og resultater på anbringelsesområdet. Der har ikke været tradition for at arbejde med systematisk beskrivelser, evalueringer og indsamling af viden om, hvordan indsatserne virker. Denne manglende dokumentation har bevirket, at der i de senere år har været sat meget politisk fokus på effekten af anbringelser set i forhold til omkostningerne. Med Det Sociale Indikator Projekt (SIP) har JYFE ønsket at udvikle nogle brugbare metoder og værktøjer, som fagpersonerne på området kan bruge til at dokumentere indsatsen med. Hovedformålene med SIP er at: måle og dokumentere indsats, resultater og effekter af anbringelser. medvirke til at styrke metodeudvikling, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på anbringelsesområdet. styrke arbejdet med at beskrive, begrunde og evaluere indsatserne. dokumentere indsatserne på det faglige, organisatoriske og brugeroplevede niveau. skabe grundlaget for langsigtede evaluerings- og forskningsinitiativer på området via en systematisk dataindsamling. kunne sammenligne indsatser, resultater og effekter mellem forskellige sociale indsatsområder og at kunne sammenligne dem over tid. For at kunne imødekomme disse hovedformål var det fra starten af helt afgørende, at projektet blev forankret i et forskningsmæssigt miljø. Men samtidig har det også været vigtigt, at forskningen er blevet udviklet i et tæt samspil med de praktikere, som efterfølgende skal omsætte metoderne og værktøjer i hverdagen. Derfor er der i projektperioden udviklet et tæt samarbejde mellem forskerne på Aalborg Universitet og de døgninstitutioner, som har medvirket i processen. Dette samarbejde har bevirket, at læringsaspektet har haft en fremtrædende position i projektet, fordi forskernes teoretiske modeller er blevet afprøvet i praksis. Det har bevirket, at praktikerne har været nødt til at reflektere over, hvor de har kunnet brug den nye viden, som blev produceret under indsamlingen og fortolkningen af data. Det har skabt et fælles rum for refleksion, hvor forskerne er blevet klogere på, hvordan deres modeller virker. Og praktikerne er blevet klogere på, hvordan deres virkelighed ser ud. Et yderligere perspektiv i dette metodeudviklingsarbejde er, at SIP og JYFE i fællesskab arbejder på at videreudvikle metoderne til også at omfatte indsatser på sikrede døgninstitutioner for unge samt i arbejdet med psykisk syge unge og senhjerneskadede. 14

15 INTERVIEW Interview med lektor Lars Skov Henriksen og adjunkt Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Nyt redskab til måling af kvalitet og effekt Det Sociale Indikator Projekt er et nyt værktøj, der skal styrke metodeudviklingen, kvalitetsudvikling og effektmåling på anbringelsesområdet Hvad er en god anbringelse? Hvorfor lykkes nogle anbringer? Hvorfor går andre helt galt? Der er stor politisk og faglig interesse i at finde svar på disse konkrete spørgsmål. Men svarene blafrer ofte i vinden, fordi ingen kan svare præcist på dem. Dokumenteret viden Det prøver forskerne i Det Sociale Indikator Projekt (SIP) at gøre noget ved. De arbejder med at udvikle værktøjer til at måle kvaliteten og virkningerne af indsatsen på de enkelte institutioner. Men det er ikke nogen let opgave. - Grundidéen i projektet er at udvikle modeller for, hvordan man kan opstille mål for kvaliteten og effekten af indsatsen. Hensigten med det er at få mere dokumenteret viden om, hvad der er afgørende for en god indsats, og hvad der virker for hvem, siger lektor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet og tilføjer: - Men det er faktisk ikke helt så let, som det lyder. For det første er det vanskeligt at få opstillet mål, der giver os nogle entydige indikationer for, hvordan det går. Og for det andet gør det det vanskeligt, at der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind i den enkelte konkrete sag. Og de er komplicerede at måle. - Ja. Det handler om, at resultatet af en anbringelse er meget afhængig af mange forskellige faktorer. Hvad er problemet? Hvordan er den unges historie? Hvordan er familiens situation? Hvordan er samspillet med pædagogerne? Disse forhold er helt afgørende for, hvor meget institutionen kan gøre i det enkelte tilfælde, pointerer adjunkt Maria Appel Nissen. Det er disse to forskere og lektor Lars Uggerhøj fra Aalborg Universitet, der står for den praktiske gennemførelse af projektet i samarbejde med JYFE. Tæt samarbejde med praksis Det er karakteristisk for SIP, at værktøjet bliver udviklet og gennemført i et tæt samarbejde med de fagpersoner, som arbejder med de anbragte børn i praksis. - Ofte bliver resultatmålinger igangsat hen over hovedet på de mennesker, det handler om, fordi udefra kommende vil vide noget om effekten. I denne

... nyt redskab til måling af kvalitet og effekt kontekst inddrager vi medarbejderne på institutionerne, når vi skal opstille de indikatorer, som er vigtige at måle på. Og det er helt afgørende, fordi fagpersonerne har en vigtig viden om, hvad der har betydning for, hvordan en anbringelse forløber, fastslår Lars Skov Henriksen. - Det er nemlig meget vigtigt, at de valgte indikatorer er meningsfulde i forhold til den virkelighed, som både de anbragte og fagpersonerne oplever i hverdagen, ellers bliver resultaterne i den anden ende værdiløse, fordi de ikke kan bruges som udgangspunkt for at ændre praksis og dermed forbedre kvaliteten af indsatsen, siger Maria Appel Nissen. Arbejdet vanskeliggøres også af, at indikatorerne både skal dække individniveauet, det vil sige den enkelte unge, og institutionsniveauet, det vil sige hvad der kendetegner den enkelte institution. Metodeudvikling Det konkrete udgangspunkt for SIP har været at udvikle metoder til at arbejde med måling af kvalitet og effekt i forhold til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og i socialpædagogiske opholdssteder. I øjeblikket undersøger forskerne, om udviklingsarbejdet i SIP kan bruges på andre typer af indsatser på det sociale område. - Når man forsøger at overføre modellen til andre områder, er det vigtigt, at der tages højde for, at der kan være forskelle mellem forskellige indsatser. Omvendt kan man også formode, at der er fælles træk, når det handler om, hvad der har betydning for, om indsatsen fungerer, siger Maria Appel Nissen. Derfor arbejder SIP og JYFE i fællesskab på at videreudvikle metoderne til indsatser på sikrede døgninstitutioner for unge, psykisk syge unge og senhjerneskadede. Hvad kommer der ud af det? Indtil videre er der tale om et stykke udviklingsarbejde, som gerne en dag skal realiseres og give anledning til ny viden. - Der er ingen tvivl om, at institutionerne får en viden om deres egen institution, som de ikke har i forvejen, siger Maria Appel Nissen. - Ja. Lidt generaliseret kan man sammenligne denne viden med de kommunale nøgletal. De enkelte institutioner får en indsigt i, hvordan deres institution ser ud sammenlignet med andre institutioner, der måler indsatsen på samme indikatorer, siger Lars Skov Henriksen og tilføjer afslutningsvis: - Og det giver dem et dokumenteret grundlag for at vurdere, om den pædagogiske indsats er tilfredsstillende. Eller om de skal ændre på deres daglige praksis for at højne kvaliteten. 16

Afdækker virkeligheden INTERVIEW 17 Interview med afdelingsleder Mette Malmberg, Døgncentret Skinnely, Nordjyllands Amt Det er svært at måle kvaliteten af indsatsen i forhold til anbragte børn og unge, men her er Det Sociale Indikator Projekt et godt bud, fordi det afdækker institutionens virkelighed Er der nogen, der har talt med dig om at komme på døgninstitution? Det er blot ét af de mange spørgsmål, der indgår i det spørgeskema til de anbragte unge, som Det Sociale Indikator Projekt (SIP) har udviklet. Netop det spørgsmål fremhæver afdelingsleder Mette Malmberg som et godt eksempel på, hvordan dette materiale kan være med til at sætte fokus på nogle af de områder, som de ikke har været så opmærksomme på tidligere. - Der er mange projekter, som handler om dokumentation, kvalitetsmåling og evaluering af indsatsen på døgnområdet. Det er godt, fordi det er vigtigt, at vi kan dokumentere og synliggøre effekten af vores indsats, siger Mette Malmberg og tilføjer: - Men det er svært at udvikle nogle brugbare måleredskaber på vores område, fordi der er nemlig så mange forskellige faktorer, der har betydning for, om indsatsen lykkes eller ej. Så derfor er vi også forsigtige med at sige, at SIP s spørgeskemaer kan give os svaret. I den sammenhæng understreger afdelingslederen, at de endnu kun er i en afprøvningsfase, så grundlaget for at vurdere spørgeskemaernes værdi er endnu meget spinkelt. Afdække problemstillinger Men på nuværende tidspunkt kan Mette Malmberg se, at de kan bruge spørgeskemaerne til at afdække væsentlige problemstillinger i forhold til institutionens virkelighed. Det kan være problemstillinger, der udspringer af den pædagogiske praksis. Men det kan også være problemstillinger, som skyldes nogle mere overordnede organisatoriske eller politiske forhold. Og det er vigtigt at være opmærksom på i forhold til, hvordan den enkelte institution vil bruge den nye viden, der kommer ud af at køre processen igennem. - Hvis problemstillingerne handler om, at vi ikke har været gode til at snakke med de unge om, hvordan det er at komme på døgninstitution, så har vi selv mulighed for at gøre noget ved det i forhold til vores pædagogiske praksis. Og hvis næste spørgerunde viser, at de unge stadig oplever, at vi ikke snakker nok med dem, så har vi et problem, vi skal have gjort noget ved. Det er den måde, vi kan bruge det på internt til at styrke kvaliteten af vores faglighed, pointerer afdelingslederen og fortsætter: - Der kan også komme svar fra de unge, som mere handler om de organisatoriske eller politiske forhold. Hvis det viser sig, at de unge oplever det som et problem, at vi har lukket hver anden weekend, så må vi gå til beslutningstagerne med det, fordi det kan vi ikke selv gøre noget ved. Udviklingspotentialer Mette Malmberg oplever det som positivt, at de unge via spørgeskemaundersøgelsen kan være med til at pege på udviklingspotentialer, men hun er også opmærksom på, at det kan give frustrationer, hvis de ikke har mulighed for at gøre noget ved de problemstillinger, der bliver afdækket i undersøgelsen. Hun forventer, at de som institution med større vægt kan argumentere for, at noget skal laves om, når de har en dokumenteret viden om, hvordan indsatsen virker på forskellige parametre. - Politikerne er ofte mere lydhøre, når vi kommer med videnskabelige argumenter, end når vi argumenterer ud fra vores faglighed. Så her ser jeg store potentialer i at bruge konceptet fra SIP, siger afdelingslederen afslutningsvis.

Hvad har JYFE udviklet? BAGGRUND Børn og unge på døgninstitution Det er helt nødvendigt at vi baserer vores pædagogiske praksis på dokumenteret viden. Derfor har det været meget lærerigt og brugbart for os at indgå i et forskningsprojekt med JYFE. Det har helt klart været med til at kvalificere vores praksis. Souschef Ebbe Lorenzen Behandlingshjemmet Bøgholt Der eksisterer ikke ret meget dokumenteret viden om, hvad der reelt foregår på døgninstitutionsområdet. Der bliver forsket meget i de lovgivningsmæssige rammer, i sagsbehandlingen og i disse faktorers betydning for anbringelsesforløbet. Men der bliver ikke forsket ret meget i, hvad der påvirker børn og unges anbringelses på institution. Hvordan mødet mellem den professionelle og barnet er. Og hvad der har betydning for, hvad effekten af anbringelsen er. Forskningsprojektet Børn og unge på døgninstitution blev udviklet i et samarbejde mellem en tværfaglig forskergruppe bestående af forskere fra Aarhus Universitet, Den Sociale Højskole i Århus og CVU MidtVest samt JYFE. Forskningsgruppen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. JYFE har finansieret en stor del af forskningsprogrammet og har banet vejen for dets gennemførelse. Socialministeriet og de øvrige involverede institutioner har tillige bidraget til finansieringen. Målsætningen med programmet var at afdække, hvad der faktisk foregår, når børn og unge bliver anbragt på døgninstitution. Selv om det kan virke som et beskedent mål for et stort forskningsprojekt, er det en kompliceret opgave, fordi så mange forskellige faktorer samtidig spiller ind på anbringelsesforløbet. Forskningsprogrammet består af en række forskellige vinkler, der tilsammen er med til at afdække kompleksiteten i hverdagen på en døgninstitution. Disse vinkler er: Børnenes perspektiver på institutionsanbringelser og den kultur, som bliver skabt under anbringelsen. Forældrenes perspektiver og de konsekvenser anbringelsen har for familien. Anbringelse af unge fra etniske minoriteter og medarbejdernes sensitivitet over for de unges kulturelle baggrund. Børns opfattelse af institutionen som et hjem. De organisatoriske aspekter ved døgnanbringelse og samspillet mellem behandlingsfilosofi og organisationens eksistensvilkår. Den pædagogiske praksis og efterundersøgelse af tidligere anbragte på behandlingsinstitutionen Bøgholt, Århus Amt. Udviklende miljøer for børn og unge på døgninstitution. Forskningsprogrammet blev afsluttet med udgivelsen af otte hæfter i serien Anbragt på døgninstitution, som er udgivet af Forlaget PUC, Viborg Seminariet. 18

19 INTERVIEW Interview med forskningsleder Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tæt på virkeligheden Forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitution sætter fokus på samarbejdet mellem forskning og praksisfeltet på en ny måde Virker anbringelser på døgninstitutioner? Det er, hvad mange kalder for et godt spørgsmål. Problemet er, at det er umuligt at svare på det, fordi døgninstitutioner ikke er et entydigt begreb. Døgninstitutioner er vidt forskellige i forhold til størrelse, fysiske rammer, normeringer, pædagogisk grundlag, værdigrundlag mv. Derfor giver det ikke mening at stille spørgsmålet. Det mener cand. psyk. Ole Steen Kristensen, der er leder af forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitution. - Problemet er, at det ofte er denne type spørgsmål, vi stiller på det sociale område, når vi skal vurdere om nogle indsatser virker. Men det duer ikke, fordi vi ikke kan komme med et kvalificeret svar. Vi skal raffinere vores spørgsmål mere, for at vi kan få nogle brugbare svar, siger forskningslederen og fortsætter: - Vi er nødt til at være meget mere konkrete og præcise. Vi er nødt til at afgrænse de problemstillinger, vi vil undersøge. Og vi er nødt til at præcisere hvilke typer af døgninstitutioner, vi vil undersøge. Eller hvilke typer af problemstillinger under anbringelse, vi vil undersøge. Kun på den måde kan vi finde frem til nogle brugbare svar på, hvad der virker på det sociale område. Derfor er forskningsprogrammets væsentligste opgave at få afdækket og analyseret, hvad der reelt foregår, når børn og unge bliver anbragt på døgninstitution. For det er der ikke ret meget eksisterende viden om. Fokus på relationer Når man skal afdække, hvad der sker på en døgninstitution, er man nødt til samtidig at have fokus på en række forskellige relationer for at få et samlet billede. Man skal have fokus på det enkelte barn, men også på relationerne mellem børnene, fordi de grupperer sig i forskellige grupper, der har hver sit kendetegn og adfærdsmønster. Man skal have fokus på pædagogernes relationer til børnene i hverdag. Og disse pædagoger agerer også forskelligt, selv om de arbejder ud samme værdier og pædagogiske principper. Man skal have fokus på relationerne til forældrene, som reagerer meget forskelligt på, at deres barn er blevet anbragt uden for hjemmet. Og så skal man have fokus

... tæt på virkeligheden på hele det organisatoriske og samfundsmæssige aspekt med ændringer af love og bekendtgørelser. Forskellige politiske og administrative beslutninger. - Dette viser, at det simple spørgsmål om, hvorvidt en anbringelse virker, bliver lige pludselig et meget kompliceret spørgsmål, hvor mange relationer, faktorer og aktører spiller sammen. Og det er den dynamik, vi prøver at få afdækket med vores forskningsprogram, siger Ole Steen Kristensen. Fokus på praksis Forskningsprogrammet har udviklet sig til at blive meget tæt på virkeligheden. Det skyldes blandt andet, at de deltagende døgninstitutioner gerne har villet have en tilbagemelding på, hvad forskerne har fundet ud af. Og den forventning var med til at skærpe forskergruppens fokus på samspillet med praksisfeltet. - Det har tvunget os til at være meget opmærksom på, hvordan vi formidler vores forskningsresultater. Det er vigtigt for os, at aktører på døgninstitutionerne faktisk kan bruge de undersøgelser og analyser, vi laver. Det har været en spændende udfordring for os, siger forskningslederen. Fælles metodeudvikling Resultatet af dette samarbejde med praksisfeltet er blandt andet blevet, at forskergruppen fortsætter samarbejdet med et udviklingsprojekt, hvor de enkelte forskere fremlægger deres resultater for repræsentanter fra de deltagende institutioner. På baggrund af det arbejder praktikerne efterfølgende med at implementere resultaterne i den daglige praksis via målrettede pædagogiske tiltag samtidig med, at forskerne følger de enkelte udviklingsprojekter med henblik på at opsamle og analysere erfaringerne og formidle dem tilbage til praktikerne. - Det er et metodeudviklingsprojekt, der er baseret på et helt reelt samarbejde mellem forskerne og praktikerne, hvor vi arbejder målrettet med at implementere forskningsmæssig viden i praksis og efterfølgende vurderer effekten af den nye indsats, siger Ole Steen Kristensen og tilføjer afslutningsvis: - Det er en meget spændende måde at arbejde med koblingen af forskning og udvikling, fordi vi ikke ved, hvor det ender. 20