Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening



Relaterede dokumenter
1. hovedforløb Kvier

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fundament for værktøj til fejlfinding

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

FASEFODRING MED PROTEIN

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

KvægNøglemøde. 17. april 2018

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

GOD FARING OG GODT I GANG

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Antal blandinger til fremtidens sohold

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Øvelser vedrørende nøgletal

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Udvikling af bedriften:

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Soens produktion af råmælk og mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Korrekt fodring af polte

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Opnået

Når fodringsmanagement bliver konkret

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

Proteinniveau til unge kvier

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

NorFor. Normer og behov

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

FODER - DECEMBER 2018

Jagten på Spild. Ft.

Viden, værdi og samspil

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

NTM HANDLER OM PENGE!

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Stil skarpt på poltene

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

You Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Transkript:

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille kalv og køernes produktivitet...?

Langtidseffekter af at tildele tilstrækkeligt kolostrum Kalve fik enten 2l el. 4l højkvalitetsrig råmælk inden for 1t efter fødslen Alle efterfølgende fodringer var identiske 305-d ME, kg 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 2 L 4 L Kalve, der fik 4havde desuden højere tilvækst, færre døde/syge, bedre økonomi (højere l foderudnyttelse) 6.000 1 2 Lactation # Faber et al., 2005

Ekstra kg mælk Andre kilder: Mellem 500 og 1.200 kg i 1. laktation Bar-Peled et al. 1998 Ballard et al. 2005 Rincker et al. 2006 Moallem et al. 2006 Drackley et al. 2007

Manglende optagelse af råmælksantistoffer medfører: Kælver senere (Can Vet J 1986, 50:314) Nedsat daglig tilvækst indtil 6 mdr. alderen (J. Dairy Sci. 1988, 71:1283) Lavere mælkeydelse (J. Dairy Sci 1989, 72:552)

Succes er ikke blot 0% døde kalve kalvene skal også vokse. Fokus bør være tilvækst og overlevelse Vej kalvene det er billigere end tabt mælk Opsæt benchmarksmål hvor skal kvierne være næste gang? Ex. vægten skal være 100 kg ved 8 uger fødselsvægten er fordoblet Dødelighed lavere end 5% Sygdomsfrekvensen lavere end 10%

Hvor er fokus i erhvervet? Den næststørste indtægtskilde på en kvæggård er? Ja, nu overlever kalvene og hvad så hvad med tilvæksten?

Helle & Karl Nielsen, Havbjerg Etableret i 1996, økologisk mælkeproduktion 1997 350 ha heraf 170 forpagtet 190 årskøer SDM Dansk Holstein + opdræt 9.750 kg EKM, 96% levering

Erik & Thomas

Mit formål med kalverådgivning var: 1. Økonomisk beregning 2. Fravænningsdiarré samt diarré ved småkalvene

Mål med rådgivning med fokus på kalve/kvier: Systematik Faste rutiner Mindre arbejde Ingen fravænningsdiarré/coccidiose Højere sundhed

Faktaboks: 210 kælvninger 4,8% dødfødte 0,5% døde 1-14 dage 3,1% døde 14-180 dage Kælvningsalder 24,9 mdr.

Årsager til dødelighed Der blev i perioden 1998 2008 indsamlet data fra 14.629 kvier i USA med det ene formål at klarlægge årsager til dødeligheden blandt kalvene Den væsentligste faktor for høj overlevelsesrate var vægten ved fravænning des højere vægt des færre døde Henderson et al., 2011

Tabel Effekten af to niveauer af energi- og proteinoptagelse fra 2 til 8 uger, 9 til 14 uger på yverudvikling hos Holstein kviekalve Mælk LAV LAV HØJ HØJ Protein LAV HØJ LAV HØJ Total yvervægt g/100 kg kropsvægt DNA i kirtelvæv, mg/100 kg kropsvægt 253 391 266 512 45 42 79 86 Aflivet ved 14 uger vejning af yver

25% af den variation, der ses i ydelsen hos førstekalvskøerne kan forklares ud fra tilvæksten hos kalvene fra 0-42/49 døgn FANTASTISK IgG samt foderoptagelsen har altså en enorm indflydelse på mælkeydelsen i 1. laktation Hvad er tilvæksten i DIN besætning?

Hvad med yverudvikling? Udnytter vi kviens potentiale, hvis nuværende danske fodringskoncepter følges? NEJ!

Hvor mange grupper? Mælkefodring + kalvekraftoder Kalvefuldfoder (fravænning 7 mdr.) Kviefuldfoder (7-22 mdr.) Goldkoration (2 mdr. før kælvning)

Kalvekraftfoder Gode energikilder Gode proteiner aminosyrer til vækst Balance mellem energi og protein Mineral- og vitaminforsyning Ingen fyldstoffer Velsmagende

Energi-kilder Byg Majs valset/crimpet majs/kolbemajs Fedt Sukker mest for smagen

Proteinkilder Soyabønne/-kage/-skrå Majsgluten 60 Rapskage Hvedbærme Solsikke Citrus Urea Vælg proteinkilder der stimulerer tilvækst (essentielle aminosyrer)

Hvornår KAN kvien løbes? 135 cm tung race inseminering 75% drægtige ved 12 mdr. alderen De sidste kvier kan være drægtige ved 13 mdrs. alderen + 1 md. for hver sommer på græs 1. kalvs 89% af øvrige (79) 2. kalvs 95% af øvrige (94) Udnyttelse af genetisk max. 20 tons i 3. lakt.

Statistik hvor langt er vores kalveeksperter nået? Dødfødte kalve Døde kalve 1-180 dg Udgangspunkt 6,0 % 13,1 % Efter 12 mdr. + i rådgivning 5,1 % 7,7 % Dvs. en reduktion på 50 % af landstallet

Nye tiltag, der giver resultater FutureCals giver status Mål: 1. Nedsætte antallet af døde kalve 2. Bedre bundlinie Et regneark udelukkende baseret på videnskabelig dokumentation

Det fik vi ud af det Faste rutiner lettere at afløse SOP Ny råmælksstrategi Mindre arbejde mindre indkøbt foder Kalvene vokser eksplosivt Ej diarré hos de fravænnede kalve

Vækstkurve for Karls kalve 180 160 140 120 100 80 60 40 Kg 1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69 73 76 79 82 84 87 90 94 98 102 106 110 114 118 122 Alder i dage Vægt Norm

Træf et valg I har ikke råd til at lade være!!