Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende, arbejdsløshed stigende udviklingen meget forskellig i enkelte eurolande
40 Produktionsstigning i eurozonen, USA og UK (pct. over 1. kvartal 1999) 35 30 25 20 euro USA UK 15 10 5 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
25 Produktionsstigning i Frankrig, Tyskland og Italien (procent over 1. kvartal 1999) 20 15 TYSK FRA ITAL 10 5 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Produktionsstigning i Irland, Spanien og Portugal (procent over 1. kvartal 1999) 70 60 50 40 30 SPA IRL PORT 20 10 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
45 Produktionsstigning i Grækenland (procent over 1. kvartal 1999) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
20 Produktionsstigning i Danmark (procent over 1. kvartal 1999) 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Tre faser i eurokrisen siden 2007 Første fase 2007-2009: række bankkriser, massiv offentlig støtte til banker (vendepunkt foråret 2009) Anden fase: flere euro-lande har problemer med at låne ved at udstede obligationer, frygt for sammenbrud af euro, støtte fra andre euro-lande (vendepunkt midten af 2012) Tredje fase fra 2013?: stigende politisk reaktion mod arbejdsløshed
Forklaringer på lav produktion Fem forklaringer på lav produktion: 1. Tidligere konjunkturnedgang værre end normalt: overskudskapacitet gør det svært at få gang i investeringer 2. Produktion holdt tilbage af flaskehalse: f.eks. mangel på kvalificeret arbejdskraft eller for høj løn til arbejdstagere
3. Mangel på finansiering, fordi finansielle virksomheder skal opbygge kapital efter tab samt på grund af krav om mere kapital 4. Mangel på købekraft, fordi husholdninger og virksomheder er tynget af stor gæld 5. Secular stagnation: gennem lang periode faldende efterspørgsel, f.eks. på grund af stigende ulighed
Hvad har eurolande gjort for at imødegå aktuel krise? Tiltag på seks politikområder: 1. Pengepolitik med lav rente og bedre muligheder for at låne i ECB (Den Europæiske Centralbank), ECB har påbegyndt opkøb af obligationer (ny runde med opkøb besluttet i januar)
2. Finanspolitik: i første omgang store lempelser i 2009, fra 2010 politik rettet mod at reducere underskud på statsbudgetter på grund af frygt for stor stigning i offentlig gæld
3. Politik om, at banker skal opfylde gældsforpligtelser: hvis banker ikke selv kan opfylde gældsforpligtelser, gives der statsstøtte (garantier for bankers lån, statslige indskud af ny kapital i banker m.v.), lån fra ECB, eller svag bank sammenlægges med mere solid bank
4. Lån til euro-lande med betalingsproblemer fra andre euro-lande og fra IMF (Den Internationale Valutafond): første gang støttepakke til Grækenland i maj 2010, siden støttepakker til Irland, Portugal, Spanien, Cypern samt anden støttepakke til Grækenland (i denne forbindelse også reduktion af Grækenlands private gæld)
5. Krav om strukturreformer: reformer, der skal øge beskæftigelse gennem bl.a. lavere arbejdsløshedsunderstøttelse eller lettere adgang til fyringer, reformer der skal øge konkurrence i hidtil beskyttede erhverv (bl.a. privatiseringer) (krav om reformer i forbindelse med støtte fra andre eurolande samt gennem Euro Plus-pagten)
6. EU og Den Europæiske Investeringsbank stiller lån til rådighed for investeringsprojekter
Hvad har euro-lande gjort for at hindre ny krise? Styrkelser af euro-samarbejde skal hindre ny krise: 1. Tiltag der skal reducere budgetunderskud: styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten, Traktat om Stabilitet, Samordning og Styring i Den Økonomiske og Monetære Union (fiscal compact)
2. Krav til nøgletal i økonomier: procedure med makroøkonomiske ubalancer 3. Etablering af permanent fond (European Stability Mechanism ESM), der skal give lån til euro-lande med betalingsproblemer 4. Skærpede krav til banker (resultat af international Basel III-aftale): større egenkapital, krav om likviditet
5. Bankunion (i kraft fra 4.11.2014): o Fælles finanstilsyn (placeret som særlig del af ECB) o Beslutninger om banker i krise skal træffes af uafhængig myndighed o Etablering af fond finansieret af banker, der kan give støtte til banker i krise (men fond er ikke forpligtet til at give støtte)
Hvad kunne være gjort anderledes? EU har valgt langstrakt proces for at bringe bankers kapital op: i stedet kunne man have valgt krav om hurtig forøgelse af kapital, eventuelt ved at stater midlertidigt dækker kapitalmangel (svarer til strategi i UK i 2008, i USA i 2009 samt i Sverige i 1993)
Hvis krise skyldes manglende efterspørgsel pga. gæld eller secular stagnation (forklaring 4 og 5), er der række konsekvenser: 1. Strukturreformer øger usikkerhed og mindsker derved efterspørgsel
2. Ekspansiv finanspolitik: Øget offentlig efterspørgsel kan bidrage til at udfylde manglen på privat efterspørgsel, nedskrivning af offentlig gæld kan skabe rum for mere ekspansiv finanspolitik
3. Nedskrivning af privat gæld for at øge købekraft hos husholdninger og virksomheder (vil være effektiv hvis forklaring 4 på krise holder): f.eks. ordning for konkurs, der gør det lettere at nedskrive gæld (f.eks. svarende til USA s Chapter 11)
Argumenter vedr. bankunion Begrundelse for bankunion: 1. Tysk ønske om at hindre fremtidige bankkriser til gengæld for tysk løfte om støtte til kriseramte stater 2. Når der er fælles valuta, kan der let blive udstrømning af kapital fra land, hvis der opstår tvivl om bankers soliditet 3. Mere effektivt tilsyn ved pooling af ressourcer
argumenter mod bankunion: 1. Kan skabe usikkerhed omkring banker, da der er lagt op til, at indskydere og andre kreditorer i banker kan lide tab (brud med hidtidig politik om statslig intervention ved bankkriser)
2. Fælles tilsyn vil være mindre effektivt, da det er længere fra banker, og kan føre til bureaukratisering 3. Løsning af bankkriser vil blive meget politiseret: Vil franske regering f.eks. tillade, at ECB lukker stor fransk bank?