Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 5. semester - modul 9 Hold ss2011va, ss2011vea & ss2012seb Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 9 - SYGEPLEJE - ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED... 1 FILOSOFI, RELIGION OG ETIK... 4 VIDENSKABSTEORI OG FORSKNINGSMETODOLOGI... 5 KRITERIER FOR OBLIGATORISK PROJEKT... 7 RAMMER FOR EKSTERN PRØVE MODUL 9, 5. SEMESTER SYGEPLEJE, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED... 8
MODUL 9 - SYGEPLEJE - ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED TEMA: SYGEPLEJE - ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED Efter modulet skal du, jf. studieordningen, have opnået følgende læringsudbytte: At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde. At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling. At formidle og argumentere sammenhængende og stringent. At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder. At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed. At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger. At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling. At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. På modul 9 er fremmøde i den teoretiske undervisning samt deltagelse i udarbejdelse af obligatorisk gruppeprojekt en forudsætning for at kunne gå til ekstern prøve, der afslutter modulet. I modulbeskrivelsen er fagene beskrevet, således at du kan orientere dig om deres indhold, undervisnings- og studieformer samt den litteratur, der danner udgangspunkt for undervisningen. Endvidere er der en skematisk oversigt over de enkelte fags placering. Modulet afsluttes med en ekstern prøve. Centrale fagområder: ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 7 0 Filosofi, religion og etik 3 0 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 5 0 1
TEMA: SYGEPLEJE, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelse. Modulet retter sig ligeledes mod bearbejdning af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, hvor der demonstreres anvendelse af grundlæggende videnskabelige arbejdsmetoder og samarbejde om at udforske en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. FAG: SYGEPLEJEFAGET Læringstema: Sygeplejefagets historiske udvikling I dette tema arbejdes der med sygeplejefagets historie eksemplificeret ved udvalgte betydningsfulde hændelser eller fænomener som fx kald, profession, kunst, håndværk, videnskab og køn. Der fokuseres på markante personers betydning for sygeplejefagets udvikling og på sygeplejerskeuddannelsens udvikling fra mesterlære til studium. Forskning i sygejens historie inddrages i undervisningen. Anbefalet litteratur Beedholm, K. Den anti-medicinske mekanisme. I: Frederiksen et al (red). Perspektiver på faglighed. Århus Amt. Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen. S 79-103. 24 sider. Glasdam, S., Bydam, J. (2008). Sygepleje i fortid og nutid historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København s. 104 124, 220-240. Lohne, V. Håb og håbløshed. I: Pedersen, S (red). Sygeplejebogen 1, 1. Del. Patientologi. Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 2 udgave. København: Gads Forlag. Kap. 14. Side 319. 14 sider. Thinggaard, DM. Klinisk sygepleje i fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv. I: Sygeplejebogen 2, 1. del. Teori og metode. Nielsen, BK (red). 2 udgave. København: Gads Forlag. Kap. 4. Side 97-127. 30 sider. Undervisnings- og studieformer Undervisningen veksler mellem holdundervisning og diskussioner i mindre grupper. Læringstema: Åndelig og eksistentiel omsorg Der arbejdes med analyse og refleksion over menneskers eksistentielle og religiøse behov og med hvilken betydning det enkelte menneskes livsanskuelse kan have for opfattelsen af lidelse og af situationer hvor sundheden er truet. Kulturens betydning for oplevelse af sundhed, sygdom, lidelse og død inddrages. Ud fra teori om og forskning inden for åndelig omsorg reflekteres der over udvalgte livsfænomener som fx tab, håb, livsmod og mening, og der inddrages diskussioner om, hvordan man kan forstå den patient, hvis livsanskuelser er fremmed for en selv. Endelig diskuteres sygeplejerskens rolle i forbindelse med forskellige religiøse ritualer. Anbefalet litteratur Leininger, M (2002). Part I. The theory of Culture Care and Ethno nursing research Method. I: Transcultural Nursing: Concepts, Theories, Research and Practice. Leininger M & McFarland MR. New York: McGraw-Hill. Side 71-98. 27 sider. Madsen KH og Winther B. (2011) Sygeplejerskens kulturelle kompetence I: Suhr L og Winther B (red). Basisbog i sygepleje. Krop og velvære. København : Munksgaard. Side 37-41. 5 sider. 2
Steenfeldt, V.Ø. (2006). Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen: om åndelig omsorg. Gads Forlag, København. Undervisnings- og studieformer Der tages udgangspunkt i teoretiske oplæg, hvor udvalgte begreber og teorier præsenteres. I undervisningen indgår reflekterende dialog mellem undervisere og medstuderende. Læringstema: Sygeplejeteori Der arbejdes med sygeplejeteori med fokus på at diskutere og vurdere centrale fænomener, værdier og antagelser samt teoriernes bagvedliggende filosofiske forudsætninger. Der fokuseres på teoriers rækkevidde og udsigelseskraft og deres relevans for den aktuelle og fremtidige sygepleje. Det diskuteres, hvilken betydning sygeplejeteori har som referenceramme for forskning og udvikling inden for sygeplejen, og hvordan sygeplejeteori anvendes i såvel national som international sygeplejeforskning. Anbefalet litteratur Delmar, C (2010). Udvikling af en sygeplejefaglig teori om livsfænomener - med Kari Martinsens omsorgsfilosofi som tænkehorisont. Kap. 4. I: Med sygeplejeteori som referenceramme- i forskning og udvikling. Gads forlag. Side: 79-99. 20 sider. Hansen, H Ploug (2004). Positioner i sygeplejen. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund nr. 1, 2004. Side 85-101. 16 sider. Larsen Sandholm N (2010): Manualer og reproduktion af viden i sygeplejerskernes kliniske arbejde. I: Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser. Nr. 12.2010. Side 21-29. 9 sider. Rydal-Hansen S (2005): Hospitalized patients experienced suffering in life with incurable cancer. Scand. J Caring Sci;2005;19:213-222. 9 sider. Scheel M. Kommunikations- og handlingsparadigmet i modsætning til bevidsthedsparadigmet (udvalgte sider herfra). I: Interaktionel sygeplejepraksis. 3. rev. udgave. København: Munksgaard. Side 87-94 og 98-110. 19 sider. Undervisnings- og studieformer Der tages udgangspunkt i teoretiske oplæg og læsning af udvalgte sygeplejeteorier. De studerende inddrager fortællinger, praksisbeskrivelser og portfolio fra kliniske studieperioder med henblik på at identificere behov for udvikling og forskning i den kliniske praksis. 3
FILOSOFI, RELIGION OG ETIK Læringstema: Etiske aspekter og problemstillinger I undervisningen fokuseres der på spørgsmål om, hvad der kan anses for rigtigt eller forkert, ondt eller godt og om, hvilken betydning menneskets livsanskuelser, værdier og holdninger har for opfattelsen heraf. Etikken placeres i relation til filosofi og sygepleje. Etiske grundpositioner præsenteres. Etiske problemstillinger og etiske konflikter eller dilemmaer diskuteres, lige som der fokuseres på sygeplejerskens forskellige handlingsalternativer i forhold til etiske problemstillinger. Endelig inddrages store etiske dilemmaer i sundhedsvæsenet. Etiske retningslinjer samt råd som Det Etiske Råd og Sygeplejeetisk Råd præsenteres. Læringstema: Religiøse forestillinger og ritualer I dette tema fokuseres der på, hvilken betydning religion kan have for et menneskes livsanskuelser. Religionens betydning for mennesket i relation til sundhed og sygdom diskuteres lige såvel som sygeplejerskers samarbejde med hospitalspræsten og åndelige ledere fra andre trossamfund. De to store religioner, kristendom og islam, belyses med hensyn til gudsbilleder, religiøse forestillinger og ritualer, der kan have betydning i forbindelse med sygdom og lidelse. Det diskuteres, hvordan sygeplejersken med udgangspunkt i det enkelte menneskes livssyn, livsformer, tro, skikke og normer kan medvirke til at skabe rammer, der tager de fornødne individuelle hensyn. Anbefalet litteratur Birkler, J. (2006). Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard, København. Birkler J. Etisk håndværk. København: Munksgaard Danmark 2009. 47-66. 19 sider. Birkler J. Filosofi & sygepleje. København: Munksgaard Danmark 2003. Side 13-19, 101-103, 142-160. 36 sider. Etisk råd (2010): Sygeplejeetiske Retningslinjer. http://www.dsr.dk/dsr/upload/7/45/289/serretningsf.pdf. 15 sider. Eriksen, Trond Berg. Helse I hver dråpe - Innspill om etik, kunnskap og omsorg Universitetsforlaget, Oslo, 1995 Steenfeldt, V.Ø. (2006). Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen: om åndelig omsorg. Gads Forlag, København. Årsberetning 2012 på www.etiskraad.dk Undervisnings- og studieformer Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg og diskussioner med inddragelse af problemstillinger fra den kliniske praksis. 4
VIDENSKABSTEORI OG FORSKNINGSMETODOLOGI Læringstema: Videnskabsteoretiske- og forskningsmetodologiske aspekter I dette tema introduceres der til videnskabsteoretiske retninger og til disses betydning for sundhedsvidenskab og sygeplejeforskning. Forskellige videnskabers rationaler, erkendelsesinteresser og kendetegn diskuteres. Der fokuseres på grundlæggende videnskabsteoretiske begreber som viden, teori, paradigme, sandhed, objektivitet og subjektivitet, forklaring og forståelse. Der fokuseres ligeledes på forskellige forskningstraditioner og -metoder. I undervisningen arbejdes der med både kvantitative og kvalitative metoder som fx statistiske metoder, kontrollerede forsøg, spørgeskemaundersøgelser, forskellige interviewformer, observation og analyse af tekster og andet empirisk materiale. Der inddrages eksempler på forskellige typer af sygeplejeforskning. Nationale og internationale forskningsprojekter og artikler analyseres og diskuteres med henblik på at optræne en kritisk anvendelse af forskningsresultater i sygeplejen. Der fokuseres på sygeplejerskers vilkår og forudsætninger for at deltage i projekter med forskningstilknytning. Endelig diskuteres etiske aspekter i forhold til sygeplejeforskning, lige som der fokuseres på juridiske retningslinjer for forskning. Anbefalet litteratur Becker Jensen, L: Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. Birkler J. Videnskabsteori. København: Munksgaard Danmark 2005. Side 9-14 & 33-130. 89 sider. Bjørn A (1995). Sygeplejeforskning. I: A. Bjørn. Sygeplejeforskning. Udvikling og perspektiv. København: GAD. S. 103-106. 3 sider. Glasdam (red.9,s.(2011). Bachelorprojekter inden for det sundhedsvidenskabelige område. Introduktion i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. 3.1 studier af litteratur 3.1.1litteratursøgning 3.1.2 litteraturreview 3.4 spørgeskemaundersøgelser 3.5.1 Det klinisk kontrollerede forsøg 3.5.3 Auditmetoden Holm, S: Litteraturvurdering. I: Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. S.76-80. 4 Sider (er pensumbog på modul 5) Høstrup et al (2009). Vurdering af kvalitative studier VAKS. www.dasys.dk. (Klik på dokumenter, så ligger der ude i højre side en manual). Karlsen, R. M. (Maj 2008). Hvorfor accepterer eller afslår kvinder med brystkræft at deltage i et randomiseret, psykosocialt forskningsprojekt. Sygeplejersken Videnskab og sygepleje. 5
Vallgårda(red.), Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab.4. udgave. København: Munksgaard Danmark. Kapitel: 3: Det kvalitative forskningsinterview 4: Feltarbejde og deltager observation 6: tekstanalyse 7: Hermeneutisk analyse 11:Den epidemiologiske forskningsmetode 12:Spørgeskemaundersøgelser 13:Registerforskning Presskorn-Thygesen, T. (2012). Samfundsvidenskabelige paradigmer fire grundlæggende metodiske tendenser i moderne samfundsvidenskab. I: C. Nygaard (red.) 2. udgave 2012, Kap. 2. Samfundsvidenskabelige analysemetoder, Samfundslitteratur 2012. 27 sider. Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling (2009): Juridiske Retningslinjer for indsamling af patientdata til brug for opgaver og projekter (Se intranet-eksaminer/prøver). 4 sider. SSN. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (2003/1987). http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/ssn_etiske_retningslinjer.pdf Side 5-8. 4 sider. Therkildsen,M. & Lund,K.(2012) Et lille indgreb? Et kvalitetsudviklingsprojekt om laparoscopisk nefrektomi I: Klinisk Sygepleje 2012/1 Munksgaard side 62-71, 10 sider. Årsberetningerne 2011 & 2012 fra www.etiskraad.dk Undervisnings- og studieformer Der veksles mellem teoretiske oplæg, kritiske diskussioner og praktiske øvelser. 6
KRITERIER FOR OBLIGATORISK PROJEKT Beskrivelse af projektforløb Projektarbejdet er obligatorisk og strækker sig over hele modul 9. Projektet skal resultere i en skriftlig projektrapport, der danner grundlag for den individuelle skriftlige eksterne prøve. Formålet med projektet Formålet med projektet er, at de studerende kan udvælge, afgrænse og undersøge en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling relateret til modulets temaer enten Menneskets livsanskuelse, værdier og tro i mødet med trusler mod liv og helbred eller Etik i mødet mellem patient og sygeplejerske i sundhedsvæsenet som helhed. Projektgrupper og vejledning Projektet udarbejdes i grupper af op 4-5 studerende. Gruppedannelse foregår i forbindelse med idegenereringsseminaret. Ingen projektgruppe er formelt dannet, før alle studerende er del af en gruppe. Hver gruppe får tildelt en vejleder. Krav og kriterier til projektrapporten En kort redegørelse for udvælgelse, afgrænsning og formulering af et klinisk sygeplejefagligt problem og den sammenhæng det indgår i, herunder argumentation for og dokumentation af problemets relevans, samt formål med projektet. En redegørelse for litteratursøgningsprocessen med inddragelse af nationale og internationale undersøgelser, udviklingsarbejder og/eller forskningsresultater. En begrundelse for valg af videnskabsteoretisk referenceramme. En redegørelse for undersøgelsens gennemførelse, herunder begrundelse for valg af metode til generering og analyse af empiri. En begrundelse for anvendt teori. En analyse af det empiriske materiale. En diskussion hvor analysens fund sættes i relation til andre forskningsresultater og teoretiske perspektiver. En konklusion der giver en besvarelse af problemformuleringen. En kort refleksion over metodens muligheder og begrænsninger. En kort evaluering af egen indsats og udbytte af projektarbejdet. Et resume på max 2200 tegn uden mellemrum. Retningslinjer for projektrapporten Projektet udarbejdes i henhold til enhver tid gældende tekniske retningslinjer for opgaveskrivning og juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Projektets omfang er max 48.000 tegn uden mellemrum. Projektrapporten afleveres i Fronter dato fremgår af oversigt over fanenes placering i modulbeskrivelsen. Formidling af projekt Ved afslutningen af projektarbejdet fremlægges og diskuteres projektet på et formidlingsseminar med henblik på inspiration og videreudvikling som forberedelse til den individuelle skriftlige eksterne prøve. 7
RAMMER FOR EKSTERN PRØVE MODUL 9, 5. SEMESTER SYGEPLEJE, ETIK OG VIDENBASERET VIRKSOMHED Den eksterne teoretiske prøve i fagene sygepleje, filosofi, religion, etik samt videnskabsteori og forskningsmetodologi er en individuel skriftlig prøve med udgangspunkt i et resumé af et gruppefremstillet skriftligt projekt. Prøvens formål Den eksterne teoretiske prøve skal dokumentere i hvilken grad den studerende opfylder læringsudbyttet for modul 9 med særlig fokus på, at den studerende kan dokumentere analytiske og metodiske færdigheder og evne til argumentation ved at: tage udgangspunkt i et resumé af et gruppefremstillet skriftligt projekt præsentere og vurdere det valgte kliniske sygeplejefaglige problem på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. reflektere over videnskabsteoretiske overvejelser og valg af metode, empiri og teori reflektere over designets muligheder og begrænsninger perspektivere konklusionen i relation til klinisk sygeplejepraksis. Prøvens form Den eksterne teoretiske individuelle skriftlige prøve tager udgangspunkt i et resumè af et gruppefremstillet skriftligt projekt. Det er den individuelle skriftlige præstation, der danner grundlag for en individuel bedømmelse. Opgaven må højst fylde 14.400 tegn uden mellemrum, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Opgaven skal uploades i Fronter, samt afleveres i 3 eksemplarer i studieservicecentret. Den studerende dokumenterer, at prøven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Dokumentationen afleveres underskrevet til studieservicecenteret og vedlægges de 3 eksemplarer i papirformat. Opgaven udarbejdes i henhold til de opgavetekniske retningslinjer samt juridiske og etiske retningslinjer. Bedømmelse Bedømmelsen af den studerendes præstation sker på grundlag af den skriftlige opgave i forhold til formål for prøven og læringsudbyttet for modul 9. Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trins skalaen. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til omprøve. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. Indstilling til og afmelding af ekstern prøve Den studerende er automatisk indstillet til den eksterne prøve i modul 9 under forudsætning af deltagelse i obligatoriske studieaktiviteter og udarbejdelse af obligatorisk gruppeprojekt i modulet. 8
Såfremt en studerende fravælger første prøveforsøg, skal skriftlig afmelding finde sted til studieservicecentret senest 10 hverdage før prøven. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøveforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom. Den studerende, der afmelder første prøveforsøg, kan genindstille sig til prøven i næste eksamenstermin. Omprøve Ikke beståede prøver kan tages om ved omprøve. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for omprøve, og omprøve vil senest afholdes ved næste ordinære prøve. Regler ved omprøve er de samme som ved den ordinære prøve. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedrørende den studerendes fravær på prøvedagen. Den studerende afholder udgifter hertil. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for sygeeksamen, der oftest vil følge tidspunkt for omprøve eller næste ordinære prøve. Regler ved sygeeksamen er de samme som ved den ordinær prøve. Klagemulighed Eventuel klage over den eksterne prøve skal være skriftlig og begrundet og indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. 714 af 27/06/2012 og skal være studieservicecentret i hænde senest 2 uger efter at prøveresultatet er bekendtgjort. Det retlige grundlag for prøven Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr. 714 af 27/06/2012. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. Bekendtgørelse om uddannelse til Professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/2008. 9