BIBLIOTEKSSTYRELSEN Forfatterens fremtid Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen RAPPORTER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 4 BS
BIBLIOTEKSSTYRELSEN Forfatterens fremtid En analyse af forfattere, deres alder, antal, debut og skrivetilbøjelighed Udarbejdet af Morten Hein for Biblioteksstyrelsen Er bogstavet o en vokal eller en konsonant? Det er en vokal. Det er sådan en man køber i Lykkehjulet! HØRT I DR P4 21.7.1999 København 2 1
Forfatterens fremtid En analyse af forfattere, deres alder, antal, debut og skrivetilbøjelighed Udarbejdet til Biblioteksstyrelsen for Morten Hein Rapporter fra Biblioteksstyrelsen. 4 Redaktør: Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 151 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Rapporten er kun tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside: bs.dk Layout: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS ISSN: 1397-887X Elektronisk ISBN: 87-8712-82-2 2
Indhold Forord 1. Indledning 2. Citater fra to rapporter 3. Hypoteser 4. Strategier 5. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere 6. 233. titler 7. Bøgernes antal og aldersfordeling 8. Forfatternes debut 9. Hvor meget skriver forfatterne 1. Forfatternes skrivetilbøjelighed 11. Konklusioner og sammenfatning Bilag 4 5 6 9 13 14 18 21 25 34 41 43 45 3
Forord Vi må se i øjnene at der er en faldende rekruttering af nye forfattere i Danmark og at deres tilbøjelighed til at skrive er mindre end tidligere! Det er et af de markante resultater af den foreliggende statistiske analyse som Morten Hein har udarbejdet for Biblioteksstyrelsen blandt andet på baggrund af et omfattende talmateriale fra Biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er med en årlig uddeling af omkring 15 mio. kr. en væsentlig indtægtskilde for mange danske forfattere. Biblioteksstyrelsen har som administrerende organ for afgiften fundet det naturligt at medvirke til at belyse tilvæksten af nye forfattere. Morten Heins konklusion er overraskende at der kan forudses et markant fald i antallet af forfattere i løbet af nogle år. Det overraskende består i at der for øjeblikket er registreret flere forfattere i Biblioteksafgiften end nogensinde før, p.t. 18.755. Tilvæksten af nytilmeldte har været stabil indtil nu, således er der de seneste tre år er tilmeldt mellem otte hundrede og ettusinde afgiftsmodtagere hvert år hvoraf langt de fleste er forfattere. Det er også bemærkelsesværdigt at Dansk bogfortegnelse år for år indeholder stadig flere poster (i 1999 14.455). Selv om en af årsagerne til denne vækst ganske vist er en mere omfattende registrering forekommer den alligevel sigende. Det har i hvert fald ikke tidligere været på grund af manglende titler og forfattere vi har følt litteraturen truet det har snarere været de vigende oplagstal, der har skabt uro. Om årsagerne til den statistiske tendens Morten Hein påviser kan vi i øjeblikket kun gisne at de er mangfoldige og at de stikker dybt således at her-og-nu -redningsaktioner næppe vil have nogen effekt. Biblioteksstyrelsen har i 2 intensiveret sit løbende informationsarbejde om biblioteksafgiften, blandt andet gennem en kampagne rettet mod forlagene og vil fortsætte dette arbejde i et forsøg på at sikre at de mange forfattere der fortsat er på banen sikres deres retmæssige andel af bibliotekspengene. Jens Thorhauge 4 4
1. Indledning Det begyndte som en niche i en anden analyse, men er nu blevet til en mere dybtgående analyse af forfatterne nu og i fremtiden Denne analyse handler om rekrutteringen af forfattere. Ikke om hvordan man overbeviser nogen om at de skal skrive, men en undersøgelse af om der er forfattere til at skrive fremtidens bøger. Hvordan opstår den tanke at der er problemer med rekrutteringen af forfattere? Den kunne være opstået på grund af stor indsigt og eftertanke, men den kom som et tilfældigt resultat af en analyse. Midt på året 1996 gennemførte jeg en analyse af biblioteksafgiften for perioden 1991-97 for Statens Bibliotekstjeneste, nu Biblioteksstyrelsen. Den blev publiceret under titlen Hvordan gik det så? Undersøgelsen rummede oplysninger om alle forfattere i biblioteksafgiftssystemet, om hvor mange bøger og point de havde i folke- og skolebibliotekerne. Alt i alt et materiale på mere end 15. personer. Der var dog ikke oplysninger om de enkelte bøger. På et tidspunkt var der en programstump der drillede. Eller rettere, jeg havde lavet en fejl som jeg ikke kunne gennemskue. I desperation besluttede jeg at gøre noget andet for senere at vende tilbage til problemet. Jeg beregnede så - lidt tilfældigt - en aldersfordeling for alle de personer som får biblioteksafgift. Da resultatet kom op på skærmen troede jeg at jeg havde lavet en ny fejl. Resultatet så ikke ud som jeg havde forventet. Jeg havde et nyt problem og gennemgik alle parametre for at finde fejlen, men der var ingen fejl. Som en kontrol fordelte jeg biblioteksafgiftens penge i forhold til modtagernes alder. Resultatet blev en kurve som den første. Resultatet var korrekt, selv om det var overraskende. En simpel tolkning - fuldstændig uden analyse - kunne kun sige at der var for få yngre forfattere i forhold til antallet af midaldrende forfattere. Så var det nemt at gøre sig tanker om den økologiske balance blandt forfattere og forestille sig nogle skrækscenarier om fremtiden, når de nuværende mange midaldrende forfattere bliver for gamle til fortsat at skrive. Hvem skal så skrive bøgerne? Det hele blev gengivet som en niche i den endelige rapport, men så skete der ikke mere. I sommeren 1998 opdaterede jeg rapporten fra 1996. Den nye rapport er ikke publiceret. Her var det også naturligt at se på aldersfordelingen. Der kunne ikke være sket meget på totaltallene på et par år, men der kunne være sket noget i de tilmeldinger der var kommet i de seneste to år. Det viste sig at tilmeldingerne havde stort set den samme aldersfordeling som det samlede materiale. Umiddelbart gjorde det næsten problemet større. I katalogen til Bogforum 98 var der et tillæg, Forfattergalleriet, med korte biografiske noter for de forfattere der skulle optræde. Lidt tilfældigt kom jeg til at lave en aldersfordeling på bagsiden af en kuvert. Så man på de 75 danske forfattere i fortegnelsen viste det sig at de modne og midaldrende havde en stor placering. Det er der ikke noget galt i. Det er kun problematisk hvis der ikke er nogle efterfølgere på vej. Spørgsmålet er om de nye generationer får skrevet sig op i et niveau så tidens storhed på bogområdet kan fastholdes og måske øges i fremtiden. Jeg blev nu overbevist om at der var et problem som burde undersøges. Formålet er at se om forfatterne som gruppe er ved at uddø - eller i det mindste blive decimeret, så det kan skade den danske bog. Det er elementært: Uden forfattere ingen bøger. Biblioteksstyrelsen har vist sig interesseret i at få spørgsmålet belyst. Biblioteksstyrelsen har endvidere stillet materiale til rådighed for undersøgelsen. Hvor mine tidligere analyser af biblioteksafgiften har været baseret på oplysninger om 15. forfattere, er denne analyse baseret både på de 15. forfattere og på deres 233. titler. Jeg skal skynde mig at komme med følgende udsagn: Dette er ikke ment som nogen hetz mod nogen forfatter eller ud fra en opfattelse af at det er forkert at skrive bøger når man er midaldrende. Ønsket er at undersøge hvilken udvikling der er i gang. Hensigten er at lægge op til en vurdering af fremtidens vilkår. Jeg er selv født i 1941 - bare til orientering. Morten Hein Forfatterens fremtid 5
2. Citater fra to rapporter I mine to rapporter om biblioteksafgiften til Biblioteksstyrelsen, er der korte analyser om forfatterne og deres alder. Her gengives et par afsnit, så det ikke er nødvendigt at finde de gamle rapporter frem. Fra: Hvordan gik det så?, 1996: Forfatteres alder Figur 2.1 viser den samlede fordeling for tilmeldte i 1991 og 1996, som var i live i 1996. Den er måske ikke væsentlig i denne undersøgelse, snævert set, men viser nogle forhold som er kulturpolitisk interessante og stærkt urovækkende. Den viser i korthed at det er de midaldrende og ældre, der er bedst repræsenteret i biblioteksafgiften. Fraværet af unge og yngre forfattere kan godt give grund til overvejelser. 2 Forfattere fordelt på køn og alder. Tilmeldte 1991 og 1996 15 Kvinder Mænd Alle forfattere 1 5-195 1911-15 1921-25 1931-35 1941-45 1951-55 1961-65 1971-75 196-1 1916-2 1926-3 1936-4 1946-5 1956-6 1966-7 >1975 Figur 2.1 Figur 2.2 har også de nye i de sidste 5 års tilmeldinger med (dvs. forfattere nytilmeldte mellem 1991 og 1996). Selv om der er sket en ændring med flere yngre, rører det ikke ved hovedindtrykket, nemlig at den store gruppe modtagere af biblioteksafgift er midaldrende og ældre personer. Mere end 2 af de 3 nytilmeldte har en alder mellem 46 og 6 år. Det er bekymrende at gruppen under fyrre ikke er kommet i gang med at skrive - endnu. Tager man de sædvanlige forhold i betragtning hvornår en forfatter debuterer etc., må man nok med beklagelse konstatere at de yngre forfattere stort set ikke eksisterer - og at de måske heller ikke kommer. Forfatterens fremtid 6
Figurerne kan i værste fald tages som et billede på litteraturens afslutning. Så kan bibliotekerne heller ikke købe den. Biblioteksafgiften bliver overflødig. 3 Aldersfordeling. Alle tilmeldte 1996 2 Kvinder Mænd I alt Tusinder 1-195 1911-15 1921-25 1931-35 1941-45 1951-55 1961-65 1971-75 1981-85 196-1 1916-2 1926-3 1936-4 1946-5 1956-6 1966-7 1975-8 >1985 Figur 2.2 Bind fordelt efter forfatteres køn og alder. 1991 4 3 2 Kvinder Mænd I alt Millioner 1-195 1911-15 1921-25 1931-35 1941-45 1951-55 1961-65 1971-75 196-1 1916-2 1926-3 1936-4 1946-5 1956-6 1966-7 >1975 Figur 2.3 Figur 2.3 viser at der er stort set den samme fordeling i værker. Det er altså ikke sådan at de færre yngre forfattere skriver mere, som købes mere, snarere viser figuren at de yngre forfattere købes mindre. Ud over det dramatiske fald for forfattere født efter 1955 kan man også notere stigningen i kvindelige forfatteres værker i biblioteker - vel at mærke kvindelige forfattere født efter 1935. Forfatterens fremtid 7
Fra: Biblioteksafgiften 1996-1998. En analyse udarbejdet til Biblioteksstyrelsen, 1998: Figur 2.4 Nytilmeldte er stadig forfattere der har skrevet i flere år, men som ikke har været opmærksomme på, at de kunne få biblioteksafgift. De nytilmeldte syner så lidt i figur 2.4 at de må illustreres bedre. Derfor er de vist alene i figur 2.5. Det kan nu ses at der faktisk begynder at komme forfattere som kun er 3-4 år gamle. De unge er stadig ikke fremherskende. I de sidste år er der faktisk tilmeldt flere forfattere med en alder over 7 end forfattere under 3. Figur 2.5 Forfatterens fremtid 8
3. Hypoteser I en undersøgelse er det vigtigt at fortælle hvad man leder efter. Det skal dog tilføjes at man også kan finde noget uventet. En forenklet teoretisk model Hvilken adfærd har vi i tilvæksten af nye forfattere? I virkeligheden vil der være nogle løbende forskydninger. Visse år er gode, visse andre mindre gode. Nogle generationer har flere forfattere end andre. I et hypotesearbejde skal man forenkle spørgsmålet for at kunne påvise udsving. Der er dog en forventning om en stabil udvikling. Bogen har haft en stigende placering i mediemarkedet, så der har været gode forhold for at komme til at skrive. Vi skal altså forsøge at opstille nogle rammer for hvad der er tilfældige forskydninger der ikke betyder noget i det store spil, og hvad der måske kan være ganske bekymrende. Om debutalder Umiddelbart ville jeg forestille mig at der er et mønster for forfatteres debutalder. Uden debut - ingen forfatter. Nogle starter meget unge, mens andre venter til de for eksempel har en videnskabelig baggrund for forfattervirksomheden. Andre venter til de har en større livserfaring. Måske bliver erfaringen til erindringer. Hvis vi betragter en årgang eller en anden samtidighedsgruppe af personer, kunne man antage at nogle få vil starte virksomheden i en ung alder. Så kunne der komme flere og flere i en periode indtil årgangen begynder at forstene, så vil der komme færre og færre nye forfattere. Man kunne tænke sig et forløb for en fødselsårgang som beskrevet i figur 3.1, hvor 1. række angiver årsopdelingen efter første forfatter har debuteret, herefter kommer antallet af nye forfattere i de enkelte år. Endelig er det samlede antal forfattere summeret: En årgangs debut Tidsakse i år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 Debut/år 1 1 2 3 4 5 6 7 8 7 6 5 4 3 2 1 1 Forfattere i alt 1 2 4 7 11 16 22 29 37 44 5 55 59 62 64 65 66 Figur 3.1 Det kan også vises grafisk: En årgangs debut År for år 8 6 debut/år forfattere i alt 4 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 Figur 3.2 Forfatterens fremtid 9
Da det er en hypotese, er debutkurven konstrueret som lav klokkekurve - en normalfordelingskurve. Opgaven består i at se om virkeligheden ser ligesådan ud eller hvad forskellen måtte være. Konstruktionen er med vilje flyttet fra det virkelige liv. Hvis første forfatters debutalder sættes til 2 år vil alle skrivende talenter efter denne model have vist sig på banen ved det 37. år. Det er klart forkert, men model- og hypotesearbejde må hellere holde hovedet koldt ved forenkling end komme med for vidtløftige teorier. Det skal bemærkes at normalfordelingenskurven er meget robust, da hovedparten af alle observationer er tæt på det matematiske gennemsnit. Andre fordelingsmønstre, med andre former, kan være enklere at påvirke mærkbart ved selv relativt små ændringer. Debut sammenfattet for flere årgange For at komme videre er det ikke nok at se på en årgang, man må også se på flere år under et. Det efterfølgende eksempel viser hvordan det ville se ud hvis hvert år var ligesom det allerede viste år. Figur 3.3 viser summen af 3 figurer som vist i figur 3.2 lagt et år efter hinanden. Summen af 3 års normalfordelingskurver. Det bliver tilsammen til en kurve der viser hvad de enkelte kalenderår har i alt af debutanter, uanset disses alder. Den viser at der i kurven kommer en stabil periode med et fast antal debuter pr. år på 66, hvor debutanterne vil være i forskellige aldre. Det er højresiden der er interessant. Det er i virkeligheden den der skal sammenlignes med den faktiske udvikling for at se om antallet af nye forfattere er nok til at holde bestanden i live. 8 Summen af forfatterdebut'er år for år for 3 årgange gennem 46 år Debut'er pr år 6 4 2 Figur 3.3 Venstresiden er ikke så interessant. Litteraturen er ikke lige begyndt. Der har været forfattere før det øjeblik, denne teoretiske betragtning starter. Den kan være interessant hvis det viser sig at en situation ikke har været stabil i en længere periode. Skulle der komme til at mangle debuter i en periode kunne man forestille sig at det kunne kompenseres ved at der er flere debuter på et senere tidspunkt, altså at der er flere, der i en mere moden alder giver sig til at skrive. Man kunne også forestille sig at skrivetilbøjeligheden ikke var den samme for alle. Det ved vi at den ikke er. Nogle skriver deres livs bog. Andre skriver mange bøger i deres liv. Her, som andre steder i denne analyse, er der regnet med store statistiske grupper, faktisk den samlede bogproduktion. Endelig kunne man forestille sig at skrivetilbøjelighed ikke var en konstant, men en faktor der varierede, fx efter alder. Forfatterens fremtid 1
Ingen lever evigt. Derfor vil selv produktive forfattere holde op med at skrive en dag. Der er altså en skriveperiode. Skriveperioden starter ved debut og slutter en eller anden dag. Jo senere debut, desto kortere skriveperiode. Herved har vi en model der siger: Mængden af udgivelser bestemmes af fordelingen af debuter kombineret med skriveperioden og med skrivetilbøjeligheden, eventuelt med en variabel skrivetilbøjelighed. Disse faktorer: Debut Skriveperiode Skrivetilbøjelighed vil tilsammen sige noget om hvor mange produkter vi kan forvente os fra en persongruppe. Hertil kommer det filter som forlagene udgør ved dels at udvælge, dels at udgive. Med de gode kår der har været for bogen i de sidste mange år, kan man sætte dette filter til en konstant - eller en voksende størrelse. Der er ikke noget i denne filtrering, fx skiftende markedsvilkår, der for alvor vil påvirke betragtningen. Alt dette er meget godt, men det må også eftervises. Man kunne forestille sig at disse forventninger er forkerte, så de må erstattes af nogle andre forventninger. Hvis en lovmæssighed kan påvises, kan udviklingen analyseres for at se om den igangværende udvikling er gavnlig for litteraturens mængde - eller det modsatte. Aktive skriveår I modellen med debut over en periode på 17 år kan det udregnes hvor mange skriveår en årgangs forfattere har. Vi ser her kun på de skriveår de tilsammen har inden for de 17 år. Nu lever de fleste forfattere meget længere og skriver meget mere, men igen - som en teoretisk model: År Debut Skriveår Debutårets Skriveår pr. år pr. debutår antal skriveår summeret 1 1 17 17 17 2 1 16 16 33 3 2 15 3 63 4 3 14 42 15 5 4 13 52 157 6 5 12 6 217 7 6 11 66 283 8 7 1 7 353 9 8 9 72 425 1 7 8 56 481 11 6 7 42 523 12 5 6 3 553 13 4 5 2 573 14 3 4 12 585 15 2 3 6 591 16 1 2 2 593 17 1 1 1 594 Figur 3.4 Denne helt teoretiske model viser at de 66 forfattere inden for de 17 år i betragtningen opnår 594 skriveår. Herefter producerer gruppen 66 skriveår om året så længe alle i gruppen er i live. Modellen viser også at de 1 første kalenderår tegner sig for 481 skriveår altså 81 procent af de samlede skriveår. Dette ser ikke galt ud i forhold til forventninger om færre forfattere. Modellen må bare ikke læses på den måde. En forskydning i debutalderen således at færre kommer i gang kan afbildes på den måde at kurven starter 7 år senere og kun indeholder 1 år. Så ser tallene helt anderledes ud: Forfatterens fremtid 11
År Debut Skriveår Debutårets Skriveår pr. år pr. debutår antal skriveår summeret 8 1 1 1 1 9 1 9 9 19 1 2 8 16 35 11 3 7 21 56 12 4 6 24 8 13 5 5 25 15 14 6 4 24 129 15 7 3 21 15 16 8 2 16 166 17 7 1 7 173 Figur 3.5 Holder disse påstande og kan sådanne mekanismer eftervises, er der en ubehagelig situation. Senere debuter vil sænke det samlede antal skriveår ganske meget. I perioden bliver der 173 skriveår og de i alt 44 personer vil yderligere producere 44 skriveår om året så længe alle er i live. Hvis begge ovenstående modeller matches med teorien om faldende skrivetilbøjelighed med alderen, vil forskellen blive endnu større. Hypoteser Ud fra de teoretiske betragtninger, som måske - eller måske ikke - passer (der kan også være tilfælde af delvis overensstemmelse med virkeligheden) kan der opstilles nogle hypoteser som skal forsøges eftervist i et konkret materiale. Hypotese 1 Forfatteres debut vil for en årgang kunne beskrives som en kurve med en klokkeform (normalfordeling). Hypotese 2 En skrivetilbøjelighed kan påvises. Der kan også påvises en faldende skrivetilbøjelighed med stigende alder. Hypotese 3 Forhold som debutalder og skrivetilbøjelighed kan variere og eventuelt kompensere således at der ikke nødvendigvis sker en betydende ændring i antallet af nyudgivne bøger hvis antallet af forfattere skulle være dalende. Hypotese 4 Umiddelbare observationer tyder på at antallet af nye forfattere er faldende. Dette er hovedhypotesen. Forfatterens fremtid 12
4. Strategier Der skal vælges metoder til at efterprøve hypoteserne og til at finde svar Næste opgave er at efterprøve hypoteserne. Her skal det igen understreges at efterprøvningen ikke skal handle om et mindre, litterært udsnit af den samlede bogproduktion, men at den overordnede hypotese er etableret ud fra det meget store materiale som biblioteksafgiftens 15. forfattere udgør. Der skal findes et datagrundlag der er så stort at det er troværdigt, men det skal også have en detailleringsgrad der ikke forringer troværdigheden. I første omgang samlede undersøgelsen sig om forskellige litteraturhistorier hvor der kunne hentes oplysninger om danske forfattere og deres debutalder. Hurtigt måtte det dog konstateres at der ikke var forfattere nok i sådanne kilder til at et talmateriale kunne siges at være interessant - for ikke at sige repræsentativt. Derefter koncentrerede jeg mig om Niels Chr. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere efter 1914. 4. omarbejdede udgave. Politikens Forlag, 1977. Jeg kan tilføje at Lindtner var min lærer på Danmarks Biblioteksskole for mange år siden. Værket rummer ca. 1 danske forfatterskaber. Debutåret kan findes, men bibliografien for hver forfatter er næppe udtømmende, så værket vil kun kunne sige noget om forfatterdebuter og ikke noget om skrivetilbøjelighed. Med de oplagte muligheder in mente er det på trods af manglerne naturligt at tage værket i betragtning. I den konkrete undersøgelse mest som en kontrolforanstaltning. Biblioteksstyrelsen stillede oplysninger til rådighed om både de 15. forfattere i biblioteksafgiften og til alle de værker forfatterne har tilmeldt til biblioteksafgiften. Det betød at der ville være mulighed for at arbejde med 15. forfatteres 233. værker. Herved er der et datagrundlag der er så omfattende at det ikke på nogen måde vil kunne skaffes bedre. Den samlede nationalbibliografi i maskinlæsbar form indeholder langt flere titler, men her er der ikke oplysninger om forfatternes fødselsår - bortset fra de tilfælde hvor en forfatter har et navn der kan forveksles med andre forfatternavne. Nationalbibliografien er således ikke et datasæt der har relevans for en undersøgelse af denne art. Forskellen mellem nationalbibliografiens og biblioteksafgiftens datasæt er at nationalbibliografien er mere omfattende i tid specielt i den ældre tid. Mens der er en forskel i volumen, er der ikke nogen forskel i hvad der kan komme med. Hverken nationalbibliografi eller biblioteksafgift har litterære præferencer. Her er alt med: Skønlitteraturen, den snævre og den populære. Den kulturbærende faglitteratur: Essay, filosofi, kunsthistorie, historie, erindringer etc. etc. Den populære faglitteratur inden for de samme emneområder og inden for alle andre. Den litteratur der er betænkninger, rapporter, årsberetninger og alt muligt andet hvoraf det meste aldrig vil kunne ses i en boghandel. Det er der alt sammen, for det indgår i definitionen af en nationalbibliografi og fordi alle der har skrevet bøger, kan få biblioteksafgift hvis bøgerne er købt af et bibliotek. Derfor handler denne undersøgelse heller ikke om noget snævert litterært eller noget finkulturelt, men om hele litteraturen og det at skrive - uanset hvad der skrives. Det har dog været naturligt at søge at underdele undersøgelsen for at se om forskellige kategorier af forfattere opfører sig på samme måde eller ej. Forfatterens fremtid 13
5. Lindtner: Danske og udenlandske forfattere 1 forfattere gennem 1 år Niels Chr. Lindtners Danske og udenlandske forfattere efter 1914 indeholder korte biografier og udvalg af udgivelser af danske og udenlandske forfattere efter 1914. Årstallet betyder: Udgivet efter 1914. Det er altså forfatterne til en række væsentlige værker der er kommet mellem 1914 og op til ca. 1975. Det betyder at der kan være meget ældre forfattere som også skrev betydningsfulde bøger efter 1914. Vi kan altså vente et spektrum fra et fødselsår omkring 186 frem til næsten 196. Små hundrede år. Med en sådan aldersfordeling kunne man forvente at der ville være skævheder i materialet, fordi nogle perioder har interesseret mere end andre. Man kunne også forvente at der i den ældre gruppe ville mangle nogle. Det er ikke alle forfattere født i fx 1865 der stadig skrev vigtige bøger i 1914. Dette kunne indikere en underrepræsentation i de ældste årgange. De nyeste årgange har skrevet så lidt at det kan være svært at sige noget om en årgangs forløb. Der er ca. 1 danske forfattere medtaget (faktisk tal 997). De spænder meget vidt. Udvalget er utroligt bredt og flot. Nogle er ikke taget med i betragtningen i denne analyse. Det kan skyldes at deres fødselsår ikke er opgivet. Det gælder mest kvindelige forfattere, men det er ikke denne analyses sigte at se på kønsbestemte forhold, så det betyder ikke noget. Der er også forfattere hvor debutåret ikke kan tolkes entydigt. Disse er også udeladt. På den nedenstående figur 5.1 er der en aldersfordeling for alle forfattere. Den har et forløb som kan forventes i et gedigent udvalg. De meget gamle er der. Der er en lille gruppe født mellem 1855-59. De er altså mellem 55 og 6 i 1914, men har stadig en betydning i samtiden. Ikke i den fortid hvor de - og alle der ikke kom med - var unge og fremstormende. Fordelingskurvens venstreside er altså som forventet. Kurvens midterdel varierer noget tilfældigt frem til 193. Derefter kommer der 3 søjler der er klart lavere. I 1945-49 falder antallet af forfattere yderligere. Fra 195 er der ikke mange hvad der er naturligt, da forfatterne hér var meget unge på redaktionstidspunktet. Umiddelbart ville jeg forvente en mere aftrappet form på højresiden. Det kan skyldes redaktionelle overvejelser hvor de nyeste og mest aktuelle årgange har fået en lille fortrinsstilling. Lindtner var født i 1929, så det er hans samtidige. Forfatterens fremtid 14
Aldersfordeling efter fødselsår 1 8 6 4 2 1855-59 1865-69 1875-79 1885-89 1895-99 195-9 1915-19 1925-29 1935-39 1945-49 1955-59 186-64 187-74 188-84 189-94 19-4 191-14 192-24 193-34 194-44 195-54 Figur 5.1 Alt dette er kun taget med for at give rammerne for datagrundlaget. Nu skal vi se på debutalderen. I figur 5.2 er den vist for hele materialet. Også her er der en opdeling i 5-års grupper. Det giver selvfølgelig en mindre præcision, men overskueligheden ville gå tabt hvis der blev arbejdet år for år. Desuden er materialet så relativt lille at det ikke ville kunne klare en så detaljeret opdeling. Umiddelbart ligner resultatet ikke den forventede klokkekurve. Det skyldes 2 forhold. Der er faktisk en klokkekurve, men den er stejlere end det teoretiske eksempel i hypoteseafsnittet. Klokkekurvens højreside forlænges fordi lovmæssigheden brydes af nogle ekstra, aldrende debutanter. Man kunne fristes til at sige at de der skriver på talentet og/eller en uddannelse følger klokkekurven. Mønsteret brydes af de debutanter der også skal have levet en tilværelse for at have baggrund til forfatterskabet. Forfatterens fremtid 15
Debutalder alle årgange 3 2 Antal forfattere 1 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75- Figur 5.2 På grund af diskussionen om den samlede aldersfordeling i udvalget kunne det være fristende at fjerne venstresiden og højresiden, altså de ældste og de yngste og så se hvad der sker. 2 Debutalder, fødte 1885-1929 15 Antal forfattere 1 5 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75- Figur 5.3 Figur 5.3 omfatter derfor kun fødselsårene 1885 til 1929. Det bliver til i alt 673 forfattere. Den samme tendes findes klart i begge kurver så her har vi i hvert fald en korrektion til hypotesen. Forfatterens fremtid 16
For fuldstændighedens skyld kan man se på den gennemsnitlige debutalder. For hele materialet er den 33,2 år - for udsnittet er den 32,5. Det kan være nyttigt at se begge kurver for at se hvor forskellene opstår. Hovedparten af forskellen består i at der er en større andel af unge debutanter i udvalget efter 1929. 3 Debutalder Alle forfattere 2 1885-1929 1 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75- Figur 5.4 Denne prøve giver følgende konklusioner: Materialet viser en homogenitet der gør det egnet til analyseformål. Datagrundlagets natur betyder at materialet kun kan bruges til at diskutere debutalder. Kurven over debutalder er tilnærmelsesvis en klokkeformet kurve hvor højresiden forlænges af de sene debuter. Hypotese 1 er således hverken dokumenteret eller afvist. Hypotese 1 må antages som delvist dækkende indtil andet eventuelt er dokumenteret. Forfatterens fremtid 17
6. 233. titler En kort gennemgang af 233. titler. Ikke af indholdet, men af typer, begrænsninger, analysemuligheder, etc. Beskrivelse I biblioteksafgiften 1998 var der 1681 tilmeldte forfattere. De får ikke lige meget ud af at være tilmeldte. Nogle har skrevet mange bøger, nogle har skrevet tykke bøger. Disse egenskaber i kombination giver den største afgift hvis bøgerne også er købt i bibliotekerne. Hvor mange bøger har disse forfattere skrevet? I denne undersøgelse er der 233. titler med. I undersøgelsens materiale er oplag og uforandrede udgaver slået sammen. Herved bliver materialet en lille smule ældre, idet sammenlægningen har fundet sted på førsteudgavens udgivelsesår. For en forfatter er førsteudgaven vel også det vigtigste - litterært set. Økonomisk er det de efterfølgende oplag og udgaver der giver smør på brødet. Datagrundlaget består af oplysninger om forfattere og oversættere og deres bøger som det er beskrevet i BIA Systemet der anvendes i Biblioteksafgiftens administration. Materialets datering er 1998. Nærmere bestemt det materiale der dannede grundlag for udbetalingerne i 1998. De nyeste bøger i materialet er derfor bøger anskaffet inden indberetningen pr. 1.1.1998. For hver person der modtager biblioteksafgift, kendes navn og status. Status er blandt andet om personen var levende ved udbetalingen, i så fald kendes alderen også. Status er også om vedkommende havde boet i udlandet i så lang tid at der ikke er registreret et CPR-nummer. I så fald kendes alderen heller ikke. Til hver person er knyttet de værker som vedkommende kan få biblioteksafgift af hvis de er købt i bibliotekerne. Værket er beskrevet som enten en bog eller en lydbog. Der er en kode for skønlitteratur og en kode for litteraturtype. Fx er der særlige regler for lyrik, og mekanismerne til udregning er registreret. Der er mange kategorier af sammenkobling mellem en person og et værk. Man kan være primær forfatter, dvs. at man har skrevet en del af værket eller hele værket. Man kan være sekundær forfatter, dvs. redaktør eller illustrator. Endelig kan man være oversætter af værket. Ud over den konkrete persons relation er der oplysninger om hvor mange personer der er knyttet til et bestemt værk, fx 3 primære forfattere hvis en bog er skrevet i fællesskab af 3. Disse oplysninger bruges til at bestemme en persons andel af et værk. Dette vil sammen med sidetallet og udbredelsen i bibliotekerne afgøre hvor stor en del af den samlede biblioteksafgiftspulje personen skal have udbetalt for dét værk. Det hele bliver summeret til en samlet udbetaling. Værkets udgivelsesår er også angivet. Alt dette lyder ganske enkelt. Enkelt er det dog ikke når de samlede oplysninger findes frem, da der er ganske mange data. Oplysningerne om en bog gentages for hver person der har del i den, så en antologi kan optræde mange gange. Nogle begrænsninger Disse mange data, der er skabt til et bestemt formål, kan ikke altid tjene et andet formål uden at der opstår problemer og tvivlstilfælde. I denne analyse er der derfor taget følgende forbehold: Analysen omfatter kun personer der er tilmeldt biblioteksafgiften. Der vil sikkert være nogle få andre, som også kunne få biblioteksafgift. Det kan dog ikke være mange når man tænker på Biblioteksafgiftsadministrationens opsøgende arbejde og den megen omtale ordningen har fået i de seneste år. Analysen gælder også kun for personer der var i live ved udbetalingen i 1998. Dette vil alt andet lige betyde at de ældre aldersgrupper er underrepræsenterede i den samlede betragtning. Der var ikke datagrundlag for at gøre andet. Der er i analysen redegjort for hvor meget der er holdt ude af denne grund. På samme måde er personer der er bosat uden for Danmark udeladt, da deres alder ikke er indeholdt i det materiale der er tilgået Hein Information Tools. Et problem viste sig ved angivelse af udgivelsesår. Her er der 2 årsager til at bestemmelsen kan være vanskelig: Forfatterens fremtid 18
Grunddata stammer fra nationalbibliografien som udarbejdes af Dansk BiblioteksCenter. For nationalbibliografien er der regler om hvordan et udgivelsesår angives hvis det ikke kendes, dvs. fremgår af publikationen. Dette gøres i nogle tilfælde ved at angive et interval eller en cirkaangivelse. Ved overførslen til BIA Systemet er der yderligere sket en tolkning af denne regel, så resultatet kan blive forvirrende. Et andet forhold er opstået i anvendelsen af data i BIA Systemet. Her har man, af grunde jeg ikke kender, valgt at anvende årstallet angivet i et værks hovedpost. Den beskrivelse der bruges til bøger og tilsvarende værker, går på den enkelte helhed, fx en bog. Hører flere bøger sammen og det kan de gøre på mange måder er det reglen at der udarbejdes en hovedpost der knytter de enkelte poster sammen. Hovedposten har årstallet fra det år hvor den første del udkom. Ved at anvende dette årstal kan man opleve at en person måske tilskrives et værk 5 år før sin fødsel hvis det fx er et bidrag til en årbog hvis første bind kom for så lang tid siden. Lad mig tage et eksempel: Min far skrev en bog om den romanske stenmester Horder. Den udkom i 1966. Den blev aldrig tilmeldt til biblioteksafgift. I 1986 blev den genudgivet i serien Romanske Stenarbejder. Denne serie begyndte i 1981, så dette år er knyttet til bogen i biblioteksafgiften. Disse problemer optræder oftest i årbøger og andre værker som er skrevet af mange personer. Ved at se på værker der kun er skrevet af én eller to personer, har man elimineret hovedparten af disse problemer. Det vil selvfølgelig udelade de personer der kun skriver i årbøger eller sammen med mange andre, men det skønnes ikke at give materialet slagside. Værre er det med værker skrevet af få personer. Her er det første binds udgivelse der er registreret. Disse værker kan ikke udelades, men et flerbindsværk vil typisk komme over en meget kort periode, så det giver ikke et større problem. På trods af disse udeladelser vil der være en tendens til at visse værker fremstår som ældre end de er. I denne analyse vil det alt i alt betyde at de er skrevet på et tidligere tidspunkt end det reelle. Fx tilskrives visse forfattere en debut der er tidligere end den faktiske. Det betyder at disse forhold vil have en effekt der er modsat de hypoteser som denne analyse bygger på. Det skønnes dog at det ikke har nogen større betydning. I praksis er problemet håndteret på den måde at en forfatter ikke får bøger regnet med hvis de er udkommet før han eller hun blev 19 år. Bøger angivet som udgivet før 194 og efter 1997 er udeladt. Betyder dette så noget? Nej det gør det ikke. Det er nogle hundrede af i alt 233. titler der giver problemet. Det giver ikke systematiske fejl af nogen betydning i det samlede materiale. Disse tilfælde er mindre end,2% af det samlede materiale. Opdeling Et andet problem er at materialet dårligt kan opdeles i originalværker og andre værker. Med originalværker menes værker der første gang indeholder en given tekst i forhold til værker der indeholder tekster der er kendte i forvejen, fx antologier der som oftest gentager tidligere udgivelser i en ny indpakning. Hvor det tidligere var nemt at lave sådanne sondringer, da det kun var bøger af én forfatter der fik biblioteksafgift, er tilværelsen i dag meget mere kompleks. For at få styr på de forskellige udgivelsestyper er de i denne undersøgelse opdelt i 4 grupper: Samtlige udgivelser (A) Udgivelser med mindre end 3 primære forfattere (B) Skønlitteratur med mindre end 3 primære forfattere (C) Oversatte værker (D) Mængden A er altså alle titler i en given betragtning. Mængden B er en delmængde af A. Mængden C er en delmængde af både A og B. Mængden D er en delmængde af A, men ikke delmængde af hverken B eller C. Mængderne B, C og D er tilsammen ikke lig med A. Forskellen, som vi kunne kalde E, er ikke særligt analyseret. Den omfatter hovedsageligt samleværker og antologier der ikke er oversat fra andre sprog. Altså er A=B+D+E. C indgår i B. Forfatterens fremtid 19