KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Relaterede dokumenter
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

TG S KVALITETSSYSTEM

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018

Hvad siger eleverne?

Kvalitetssystem Marts 2019

Struer Statsgymnasium Aug 15

Overordnet prioriteringskort

SELVEVALUERING GHG

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kursisttrivselsundersøgelsen 2013 December 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

MIO-møde tirsdag

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kursisttrivselsundersøgelsen Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Evalueringsstrategi

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kursisttrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 December 2014

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Notat om MTU Notat: MTU Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning

Elevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Kvalitetsudviklingsarbejdet på SBC

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012

Elevtrivsel Slotshaven Gymnasium htx

Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Elevtrivsel Slotshaven Gymnasium hhx

Rapport Elevtrivsel Marts 2016

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Kvalitet i et forsker-praktikerperspektiv - erfaring med kvalitetssikring og udvikling på en erhvervsskole

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 December 2014

Elevtrivselsundersøgelsen 2013 December 2013

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Kvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole

Elevtrivselsundersøgelsen 2013 December 2013

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

HF & VUC Nordsjælland

Referat af ESB-styregruppemøde den 13. december 2010 kl på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ

Konkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):

Opfølgningsplan 2015 for AVU, FVU og OBU på HF & VUC Nordsjælland

Transkript:

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder... 2 Metodisk tilgang... 3 Holdevaluering i det enkelte fag... 3 Ansvarfordeling og evalueringscyklus... 4 Procedurer i forhold til holdevaluering og opfølgning... 4 Inddragelse af indberetninger fra censor... 4 Generel evaluering af undervisningen, skolen og undervisningsmiljøet... 4 Undersøgelse af kursistens videre vej... 5 Undersøgelse af arbejdsmiljøet... 5 Nøgletal... 6 Bilag...7 Vald. Poulsens Vej 8 7500 Holstebro T 9627 5800 vuc@holstebro-vuc.dk holstebro-vuc.dk

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering Denne beskrivelse af arbejdet med kvalitetsudvikling og resultatvurdering på VUC Holstebro-Lemvig-Struer er udviklet med baggrund i Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11/01/2005). Systemet omfatter alle uddannelser som VUC Holstebro-Lemvig-Struer udbyder, og indarbejdet i systemet er kvalitetssikringselementer, som indgår i uddannelsesbekendtgørelserne. Fokus på kvalitet i undervisningen og i det daglige arbejde er centralt i skolens hverdag for skolens kursister og personale. Kvalitetssikringssystemet er også et strategisk redskab for skolens ledelse. Værdigrundlag og strategi for selvevaluering Kvalitetssystemet på VUC Holstebro-Lemvig-Struer tager afsæt i institutionens værdier: VUC Holstebro-Lemvig-Struer er en uddannelsesinstitution, der med en værdsættende tilgang og respekt for kursisternes forskellighed, giver unge og voksne mulighed for at erhverve sig almene kompetencer. VUC lægger vægt på: Rummelighed Faglighed Fleksibilitet VUC prioriterer værdierne åbenhed og gode relationer højt i forhold til samarbejdspartnere og samarbejdsformer. Med udgangspunkt i en bevidst ungdoms- og voksenprofil og i arbejdet mod opfyldelsen af de faglige krav er engagement, humor, respekt og ansvarlighed højt prioriteret. Det centrale for selvevalueringen er, at den er udformet således, at justeringer kan gennemføres hurtigt og ubureaukratisk for til stadighed at højne kvaliteten af egen undervisning, teamets, afdelingens og institutionens arbejde. Selvevalueringen bygger på respekt for den enkelte og respekt for fællesskabet, således at der opnås en fælles ansvarlighed for udviklingen af institutionen og for udviklingen af undervisningen. Et væsentligt element i selvevalueringen på VUC Holstebro-Struer-Lemvig er den refleksion og dialog, som de enkelte evalueringer afføder. En evaluering eller måling kan ikke stå alene, men får værdi i tolkningen og de diskussioner og refleksioner, den afføder i forhold til kursister, lærere, team, ledelse og eksterne interessenter og i de opfølgende handlinger, den afføder. 1

Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling På VUC Holstebro-Lemvig-Struer er der en tæt sammenhæng mellem kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling. Grundlæggende arbejder vi på, at alle har den fornødne faglige og for lærerne også den pædagogiske uddannelse. Der er endvidere fokus på den løbende vedligeholdelse af kvalifikationerne. Dertil kommer, at alle medarbejdere hvert år/hvert andet år tilbydes en MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS) med nærmeste leder, hvor evt. individuel kompetenceudvikling indgår som et fast element af samtalen. Teamene holder GRuppeUdviklingsSamtaler (GRUS) hvert andet år. På det pædagogiske område har vi pædagogiske udviklingsmedarbejdere, der i samarbejder med ledelsen sætter fokus på de valgte udviklingsområder og sikrer, at der arbejdes med udviklingsområderne. VUC har fokus på at lære af den nyeste forskning og indgår gerne i forskningsbaserede udviklingsprojekter. Evalueringsområder Selvevalueringen på VUC Holstebro-Lemvig-Struer dækker følgende områder, som i forskelligt interval undersøges i en evalueringscyklus på 3 år: Undervisningen og skolen 1 på holdniveau på fagteamniveau generelt niveau (herunder undervisningsmiljøet) Kursisternes videre vej 2 fra et aftagerperspektiv fra et kursistperspektiv Medarbejdertilfredshed/APV på afdelingsniveau generelt niveau (herunder APV) 1) jf. bekendtgørelsens 3 stk. 1 (pkt. 1 og 2) og stk. 2 (pkt. 1 og 2) samt uddannelsesbekendtgørelsernes bestemmelser om evaluering af undervisningen. 2) jf. bekendtgørelsens 3 stk. 1 (pkt. 3) og stk. 2 (pkt. 3). 2

Nøgletal karaktergennemsnit gennemførelse Metodisk tilgang Der arbejdes både med kvalitative og kvantitative metoder. Arbejdet med de enkelte områder tager afsæt i kvalitetscirklen, som beskriver den centrale bevægelse mellem praksis, evaluering, refleksion, justering af praksis: Evaluering af undervisningen Undervisningen evalueres både på holdniveau, hvor det enkelte hold skriftlig evaluerer undervisningen, og på et generelt niveau, hvor der laves en kursisttilfredshedsmåling. Holdevalueringen i det enkelte fag Formålet med holdevalueringen er at evaluere undervisningen og gennem dialog mellem lærer og kursisterne skabe baggrund for evt. at justere aktiviteterne på holdet. Evalueringen sker én gang pr. semester i de enkelte fag 3. Det er den enkelte underviser der beslutter evalueringsfokus på det enkelte hold. En gang årligt evalueres alle hold med udgangspunkt i en fast spørgeguide (se bilag 1). 3) Dog kun på forløb på mere end 25 lektioner. 3

Ansvarsfordeling og evalueringscyklus Det er den enkelte lærer, som har ansvaret for, at evalueringen sker på holdet, og at der med udgangspunkt i den skabes en dialog med holdet om undervisningen. Der laves en justering/opfølgning i forlængelse af den. Det er nærmeste leder, der har ansvaret for at læreren er klædt på til evalueringen samt på at følge op på evalueringen i forhold til den enkelte lærer og evt. fagteamet. Holdevalueringen følger således denne cyklus: På ½-årlige og 1-årige hold finder evalueringen sted i ultimo oktober og primo marts. På kortere forløb sker det ca. 40 % inde i forløbet. Procedurer i forhold til holdevalueringen og opfølgning Opfølgning på evalueringer i MUS Efter evalueringen mailer læreren det samlede resultat til nærmeste leder sammen med de kommentarer til resultatet, som læreren finder relevante. Dette sker indenfor 2 uger. Evalueringerne indgår som en naturlig del i den årlige MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS) mellem læreren og nærmeste leder. Inddragelse af indberetninger fra censor Det er vigtigt for skolen, at udnytte censorers indberetninger som eksternt input/evaluering. Modtagne indberetninger fra censorer gives videre til læreren, og i en dialog mellem nærmeste leder og læreren vurderes det, hvordan indberetningen mest hensigtsmæssigt kan inddrages ved udviklingen af undervisningen. Det er lærerens ansvar at inddrage indberetningen i udviklingen af undervisningen, og det er ledelsens ansvar at sikre muligheder for støtte i planlægningen og evt. nødvendig kompetenceudvikling. Generel evaluering af undervisningen, skolen og undervisningsmiljøet Hvert andet år (i lige år) gennemføres der en generel kursisttilfredshedsundersøgelse, som lever op til kravene om en undervisningsmiljøundersøgelse 4. Undersøgelsen omfatter kursisternes vurdering af; 4) Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, Lov nr. 166 af 14/03/2001. 4

Tilfredshed og loyalitet i forhold til VUC Uddannelsen Image Planlægning og organisering Undervisere Undervisningen Vejledningen Administrationen Socialt miljø Udstyr og materialer Fysiske omgivelser Skolens æstetik VUC Holstebro-Lemvig-Struer er en del af ESB-netværket, som er netværk af skoler på tværs af sektorer, som samarbejder om benchmarking i forhold til bl.a. en ElevTilfredshedsUndersøgelse (ETU). ETU en udarbejdes af konsulentfirmaet Ennova ud fra en vedtagen standart i ESB-netværket, og de afleverer som resultat af undersøgelse en række rapporter, hvor vi udover at få målinger af kursisternes tilfredshed med undervisningsmiljøet også har mulighed for at benchmarke med andre uddannelsesinstitutioner. Resultaterne fra ETU en behandles på det først kommende Samarbejdsudvalgsmøde. Ligesom de behandles på et møde med kursistrådet. På baggrund af drøftelserne på disse møder og Ennovas anbefalinger formulerer ledelsen en opfølgningsplan med tiltag, ansvarsfordeling og tidsplan, som drøftes i samarbejdsudvalget. Det er ledelsens ansvar at undersøgelsen finder sted, ligesom det er ledelsens ansvar, at der følges op på resultaterne. Undersøgelse af kursisternes videre vej Som en del af kvalitetsudviklingen og resultatvurderingen på VUC Holstebro-Lemvig-Struer indgår også en undersøgelse af, hvor kursisterne bevæger sig hen efter at have afsluttet uddannelse på VUC, samt en undersøgelse af, hvordan deres faglige kompetencer og studiekompetencer matcher de krav som stilles af uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. Dette sker ved indgåelse i VUC Lederforeningens landsundersøgelse på institutionsniveau, hvor kursisternes viderefærd undersøges i samarbejde med Danmarks Statestik. 5

Undersøgelse af arbejdsmiljøet Hvert andet år (i ulige år) gennemføres en MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse (MTU), som dels giver et billede af arbejdsmiljøet generelt og i de enkelte afdelinger og lever op til lovgivningens krav om Arbejds- PladsVurderinger (APV). MTU en udarbejdes af konsulentfirmaet Ennova ud fra en vedtagen standart i ESB-netværket, og de afleverer som resultat af undersøgelsen en række rapporter, hvor vi udover at få målinger af medarbejdernes tilfredshed også har mulighed for at benchmarke med andre uddannelsesinstitutioner samt f.eks. DanskMedarbejderIndex. Den lokale tilrettelæggelse af undersøgelsen sker i et samarbejde mellem ledelsen og AMO. Undersøgelsen finder sted i løbet af foråret og resultaterne leveres kort tid inden sommerferien. Skolerapporten fra MTU en formidles til medlemmerne af MED-udvalget og AMO inden sommerferien og lægges på medarbejdersiden på Sharepoint. Ledelsen præsenterer resultaterne på det først kommende MedarbejderRådsmøde. I samarbejde med AMO (Arbejdsmiljøorganisationen) formuleres indsatsområder med baggrund af Ennovas anbefalinger en opfølgningsplan med tiltag, ansvarsfordeling og tidsplan. Disse skal godkendes af SU udvalget. Med afsæt i en præsentation af resultaterne fra enhedsrapporterne afholdes et opfølgningsmøde i de forskellige enheder (hf, AVU, tap m.m.). Det er ledelsens ansvar, at undersøgelsen finder sted, ligesom det er ledelsens ansvar, at der følges op på resultaterne. Nøgletal Karaktergennemsnit og gennemførselsfrekvenser er valgt som nøgletal på VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Begge parametre anses som en indikator for kvaliteten af skolens arbejde. Parametrene trækkes ud af det studieadministrative system én gang årligt efter sommereksamen er afsluttet, og resultatet danner sammen med evalueringen af undervisningen og undervisningsmiljøet baggrund for vurdering af en evt. opfølgningsplan. Tallene sammenlignes med landstal på området. Det er ledelsens ansvar, at tallene indsamles og analyseres, og det er ledelsen, der vurderer, hvorvidt tallene set i sammenhæng med de øvrige evalueringer giver anledning til opfølgning. Holstebro d. 27. august 2015. 6

Bilag 1 - den gode lærer og den gode undervisning Den gode lærer Lærerens faglige dygtighed Lærerens engagement i undervisningen Lærerens evne til at formidle stoffet Læreren virker godt forberedt? Læreren bruger opdateret viden og materialer Læreren inddrager IT og elektroniske medier i undervisningen Læreren giver ofte tilbagemeldinger på mine præsentationer og min arbejdsindsats? Læreren overholder aftaler? Læreren kommer til tiden? Læreren giver plads til humor i undervisningen? Lærerne er gode til at samarbejde om undervisningen? Læreren er til stede, når jeg har brug for hjælp Den gode undervisning Undervisningen? Variationen i undervisningsformerne? Jeg oplever sammenhæng mellem fagene Jeg har indflydelse på undervisningen Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse Der er tilstrækkelig arbejdsro i undervisningen Undervisningen forbereder mig til at læse videre Lærerne/underviserne koordinerer tidspunkter for opgaveafleveringer Vi drøfter resultaterne af undervisningsevalueringer i klassen/på holdet Vi bruger skolens læringsplatform (Sharepoint) i forbindelse med undervisningen 7