Salt, sundhed og sygdom

Relaterede dokumenter
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

En guide til gode saltvaner

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Sodavand, kager og fastfood

Det handler om din sundhed

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Del 2. KRAM-profil 31

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Kostpolitik i Dagmargården

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

April Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Sund mad og kostmodeller

Inspiration til fagligt indhold

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil


Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

KOPIARK KLASSETRIN

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Den Nationale Sundhedsprofil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes hos børn

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

5.6 Overvægt og undervægt

KOPIARK KLASSETRIN

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl

Hvad bruges maden til

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Kød i voksnes måltider

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Transkript:

Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF

2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1 mol Na svarer til 23 g Na

3 Na s rolle i organismen Essentiel for mange metaboliske processer i cellen Regulering af syre-base balance, blodvolumen Nervefunktion Transportmekanismer for glukose og aminosyrer

4 Behov for natrium Min. 230 mg = 0,6 g salt pr. dag Nedre grænse for indtag 1,5 g salt pr. dag

5 Anbefaling for saltindtag Kvinder 6 g pr. dag Mænd 7 g pr. dag På længere sigt er målet 5-6 g pr. dag

6 Saltindtagelsen i DK Den national undersøgels af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet 2003-2008 Mænd Kvinder g/dag 4-9 år (n=482) 7,5±1,9 6,5±1,6 10-17 år (n=595) 8,8±2,6 6,8±2,2 18-75 år (n=3354) 9,8±3,1 7,3±2,1 Fejlkilder: Brug af salt i køkken og ved bordet

7 Saltindtagelsen i DK baseret på Na udskillelse i urinen Kvinder g/dag Mænd INTERSALT 1986/87 (n=150) 6,7 9,1 MONICA 1991 (n=323) 8,7 11,5 DFVF 2006,1 (n=89) 7,4±3,4 10,2±3,0 DFVF 2006,2 (n=103) 8,2 ± 3,4 DFVF 2006,3 (n=3542) 8,2 ± 5,8 9,8 ±6,5

8 Kilder til salt i kosten Naturligt forekommende salt, <1 g/dag Industrielt fremstillede fødevarer Husholdningssalt Kantiner o.lign.

9 Saltindhold i fødevarer (g/100 g) Letmælk 0,1 Ost 1,3 Hvedemel 0,05 Franskbrød 1,2 Sild 0,1 Marineret sild 3,0 Lever 0,2 Leverpostej 1,7 Tomat 0,03 Tomatketchup 2,7

10 Saltkilder De største saltkilder er: Kornprodukter herunder brød, kød, fedtstoffer og ost

11 Saltindhold i brød 2001 2009 Hvedebrød Industri 1,21±0,22, n=107 1,17±0.24, n=83 Bager 1,26±0,28, n=80 1,32±0,31, n=39* Rugbrød Industri 1,21±0,17, n=85 1,22±0,17, n=58 Bager 1,32±0,24, n=40 1,35±0,37, n=20 *P=0.004 for forskel mellem industrifremstillet brød og bagerbrød

Indtagelsen af husholdningssalt 89 m/k 18-55 år Udleveret salt med kendt mængde lithium Brug af udleveret salt Lithium måles i døgnuriner Udfra mængden af Li kan indtaget beregnes

13 Indtagelsen af husholdningssalt Mænd Kvinder Indtag (g/dag) 1,12±1,08 0,90±0,87 % total saltindtagelse 11,2±8,9 12,5±10,9 Dog store variationer fra ca. 0,3 g til 5 g pr. dag Eur J Clin Nutr 2009;63:598-604 604

14 Salt i kantinemåltider 180 dobbeltportioner af kantinemåltider blev indsamlet i 15 kantiner på arbejdspladser Mænd kvinder Salt g/måltid 3,8 ±1,8 2,8 ±1,2 Salt g/10 MJ 14,7±5,1 14,4 ±6,2 Food & Nutr Res 2010.54:2100 doi: 10.3402/fnr.v54i0.2100

Salt i kantinemåltider Varmt måltid Smørrebrød Salat Kombination (n=42) (n=32) (n=20) (n=86) g/måltid 4,3 ±1,9 3,1 ±1,2 1,9 ±0,9 3,4 ±1,5 g/10 MJ 16,1 ±6,4 13,0 ±3,8 10,8 ±4,8 15,3 ±5,4

16 Salt i fastfood g/portion g/10 MJ Pølse i svøb 6,3 19,8 Pizza m. kød + fisk 10,7 18,6 Kyllingenuggets m. pom. 9,1 17,9 Sandwich kylling/bacon 4,2 15,7 Burger, mellem 2,8 10,3 Pitasandwich m. salat 1,4 8,3

17

18 Højt saltindtag er sat i forbindelse med Hypertension Hjertekarsygdomme Kræft i mavesæk Diabetes mellitus type 2 Overvægt Osteoporose Astma Nyresten

19 Hypertension Det skønnes at 350.000 danskere har hypertension Førende 10 risikofaktorer for sygdomme i industrialiserede lande, World Health Report 2002: Tobaksrygning Blodtryk Alkohol Kolesterol Overvægt Lav indtagelse af frugt og grønt Fysisk inaktivitet Misbrug af stoffer Ubeskyttet sex Jernmangel

20 Salt og blodtryk Effekt af saltreduktion i mindst 4 uger, saltindt. blev målt ved 24 timers natriumudskillelse Hypertensive: saltindt. før red. i salt fald i BT syst./diast. 17 studier, n=747 9,6 g/dag 4,6 g/dag 4,97/ 2,74 mmhg Normotensive: 11 studier, n=2220 9,1 g/dag 4,4 g/dag 2,03/0,99 mmhg The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004; Issue 1. Art. No.: CD004937

21 Saltindtag og blodtryk Nedsættes saltindtagelsen Blodtryk både hos personer med normalt og forhøjet BT Dosis-respons sammenhæng Størst reduktion i BT hos hypertensive Større reduktion i BT hos ældre end yngre Større reduktion i BT hos overvægtige end hos normalvægtige Responsen er meget individuel

22

23 Saltindtag og hjertekarsygdom Lavere blodtryk lavere risiko for hjertekarsygdom Teoretiske beregninger: Nedsat saltindt. med 3 g salt/dag Fald i s. BT 2,5 mm Hg Fald i dødsfald, stroke 12 % Forhindrede dødsfald 600 pr. år (DK) Fald i dødsfald, isk. hjertesygd. 9 % Forhindrede dødsfald 810 pr. år (DK) Ovesen, modificeret efter Hypertension 2003:42:1093-9

24 Reduktion i risiko ved nedsat saltindtagelse (%) Intervention CHD MI Stroke Salt red. 1 g, lavt estimat 2,0 2,6 1,7 højt estimat 3,3 4,2 2,7 Salt red. 2 g, lavt estimat 4,0 5,1 3,4 højt estimat 6,4 8,1 5,3 Salt red. 3 g, lavt estimat 5,9 7,6 5,0 højt estimat 9,6 12,0 7,8 Rygeophør 3,7 11,9 4,4 Kolesterolsænkende med. 5,3 2,9 0,9 N Engl J Med 2010

25 Salt og hjertekarsygdomme Metaanalyse af prospektive studier: 19 kohorter, 177025 deltagere, follow-up 3,5-19 år Saltindtagelsen ved start: 24-t udskillelse eller kostundersøgelse Risiko ved høj saltindtagelse: Hjertekarsygdom RR 1,14 (0,99-1,32) Stroke RR 1,23 (1,06-1,43) Større risiko ved længere follow-up periode og ved større forskel i saltindtagelse Usikkerhed: saltindtagelsen BMJ 2009;339:b4567doi:10.1136/bmj.b4567

26 Salt og hjertekarsygdom Randomiserede undersøgelser 744 personer, 30-54 år 2,5 g salt mindre i interventionsgruppe efter 1½ års intervention 2382 personer, 30-54 år 1,9 g salt mindre i interventionsgruppe efter 3-4 års intervention Follow-up henholdsvis efter 15 og 10 år Hjertekarsygdomme var reduceret med 25% i interventionsgrupperne BMJ 2007;334:885-8

Salt i madlavning og ved bordet Bruger moderat eller meget salt i madlavningen: 61% bruger også salt ved bordet 67% af disse mener de salter moderat til meget ved bordet Bruger lidt salt i madlavningen: 29% bruger også salt ved bordet 14% af disse mener de salter moderat til meget ved bordet Egne data, upubl.

28 Har ændret sine kostvaner med hensyn til: Fisk 44 % siger de spiser mere Grønsager 69 % siger de spiser mere Frugt 57 % siger de spiser mere Salt 17 % siger de spiser mindre

29 Er det muligt at nedsætte saltindtaget? 10 studier af mindst ½ års varighed, randomiserede (n=3514) Rådgivning om at nedsætte saltindtagelsen Saltindtagelsen faldt gnst. 2,0 g/dag Bestemt ved 24 t Na udskillelse The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004

30 Erfaringer fra andre lande England 2003/4 2008 9,5 g/dag 8,6 g/dag Baseret på 24 t Na udskillelse

31 Finland

Konklusion 32 Danskernes saltindtagelse er høj h j i forhold til det anbefalede Den største del af vores salt får f r vi via fødevareindustrienf Skal saltindtagelsen nedsættes kræver det en indsats både af fødevareindustrien f og alle der fremstiller mad En reduktion i saltindtagelsen vil sænke s blodtrykket i befolkningen og nedsætte forekomsten af hjertekarsygdomme Selv en mindre og realistisk reduktion i saltindtagelsen påp nogle fåf gram vil have en væsentlig v sygdomsforebyggende effekt

Saltreduktion er et væsentligt v kostråd