Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden
Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30% Gulmodent byg, som er klar til crimpning (valsning) og ensilering
Afgrøder Byg hvede triticale havre Ærter hestebønne lupin Blandingsafgrøder Majs
Tidlig høst og ensilering af korn Større selvforsyning 100 % sporbarhed Må anvendes af økologer Klar til opfodring direkte fra silo efter 4 uger Skal ensileres og dækkes omhyggeligt - køres sammen Udgifter til ensileringsmiddel og plastik
Tidlig høst/ensilering giver nogle fordele Tidlig høst mulighed for bedre udlæg Kan så næste afgrøde tidligere Mindre afhængighed af vejret Høst ved maksimal indhold af næringsstoffer Mindre marktab højere tørstofudbytte pr. ha Ingen tørringsomkostninger eller dyr lagerleje Passer godt i udfodringssystem med grovfoder
Vækstanalyse i vårbyg Medd. 1290 Statens forsøgsvirksomhed 1976
Høst af korn med højt vandindhold Giver ikke særlige problemer men: Ved vandindhold på 30-40 % fylder kornet 40-50 % mere end almindeligt tørt korn Der skal køres langsommere med mejetærsker Det våde korn skal ikke stå i tanken om natten, og snegle og elevatorer tømmes Aks og strå skal være tørt på overfladen
Crimpere 5, 10, 15 og 30 ton pr. time Med elevator Samt som pølsemaskine til siloposer
Ensileringsmiddel og vand kan tilsættes ttes i crimperen
Crimpet byg før ensilering
Kornet køres sammen i siloen
Korn Vejledende dosering for ensileringsmiddel Vandindhold 35-40 % 3 liter pr. ton Vandindhold 30-35 % 4 liter pr. ton Vandindhold 25-30 % 5 liter pr. ton Ærter, hestebønner og lupiner Vandindhold 25-35 % 6 liter pr. ton Dosering kan eventuelt øges med 1 liter i de øverste 5-10 cm af siloen
Ensileringsmidler til crimpning fra Kemira GrowHow AIV Green til økologiske landbrug 60 % Myresyre 20 % Propionsyre 8 % Eddikesyre Dosering 3 6 liter pr. tons afhængig af vandprocent
Ensileringsmidler til crimpning fra Kemira GrowHow AIV Pro til konventionelle landbrug 43,5 % Myresyre 9 % Propionsyre 2,2 % Benzoesyre 30,3 % Ammoniumformiat Dosering 3 6 liter pr. tons afhængig af vandprocent
Engelske forsøg med ensileringsmidler til crimpet hvede Vand % Tab,% ph Kontrol 43,4 4,5 4,14 Lactobacillus Fermentum 43,0 3,8 4,1 Leuconostoc Mesenterorides 43,4 4,5 4,12 Lactibacillus Buchneri 43,1 4,0 4,09 Crimpstore (AIV Pro) 44,6 4,4 4,05 Adesogan et al., 2003
Ensileringsmidler ved ensilering af hvede A Lactobacillus Fermentum Kontrol B Leuconostoc Mesenterorides C Lactibacillus Buchneri Crimpstore (AIV Pro) Udetemperatur Adesogan et al., 2003
Finske ensileringsforsøg ph of untreated and formic acid treated crimped barley, dry matter 573 g/kg (Jaakkola et al. 2003) 6,5 6,0 ph 5,5 5,0 4,5 4,0 Untreat Formic 3,5 0 20 40 60 80 100 Days
Finske ensileringsforsøg Lactic acid content of untreated and formic acid treated crimped barley (Jaakkola et al. 2003) g/kg DM 70 60 50 40 30 20 10 0 0 20 40 60 80 100 Days Untreat Formic
Temperaturudvikling i crimpet korn podet Grader C o 55 50 45 40 35 30 25 20 15 0 2 4 6 8 10 12 Dage Ubehandlet Propionsyreholdigt middel Myresyre Lufttemperatur
Ensileringstab Observation ved FarmTest Kan holdes på under 5 % ved god ensilering Bedste stabilitet v. udtagning med ensileringsmiddel 7 6 5 4 3 2 1 0 Uden tilsætning Tilsat syre
Analyser af ensileret hvede 2004 (4 hvede, 1 triticale) Tabel De 5 gode, gennemsnit + den dårlige Vand, % 15 30,7 22,5 Råprotein, % ts 11,9 13,1 (10,8-16,3) 14,0 Træstof, % ts 2,8 3,5 3,3 FK-org. stof 90 89,4 87,7 Kg tørstof pr. FE 0,83 0,83 0,85 Kg foder pr. FE 0,97 1,21 1,09
Kvalitet af hvede ph Ammoniaktal, AT Eddikesyre, % Mælkesyre, % Propionsyre, % Smørsyre, % De 5 gode, gennemsnit 4,2 4,6 (0,9-10,6) 0,12 0,90 (0,65-1,3) 0,04 <0,01 + den dårlige 5,6 0,4 0,10 0,09 <0,01 <0,01 Kortkædede fedtsyrer i alt, % 1,05 (0,81-1,5) 0,22
Analyser af ensileret byg og havre 2004 Tabel byg 5 gode byg, gennemsnit + en dårlig havre Vand, % 15 28,8 19,1 Råprotein, % 11,2 12,3 14,1 Træstof, % 5,3 5,3 10,7 FK-org. stof 85 84,7 76,3 Kg tørstof pr. FE 0,90 0,90 1,00 Kg foder pr. FE 1,05 1,26 1,23
Kvalitet af byg og havre ph Ammoniaktal, At Eddikesyre, % Mælkesyre, % Propionsyre, % Smørsyre, % Kortkædede fedtsyrer i alt, % 5 gode byg, gennemsnit 4,4 0,7 0,19 0,16 (0,11-0,32) 0,08 <0,01 0,39 (0,19-0,62) + en dårlig havre 4,9 0,01 0,022 <0,01 <0,01 <0,01 0,22
Havre med vandindhold påp 20 % kan ikke ensileres
Erfaringer med crimpning 2004 Ca. 25.000 ton crimpet i 2004 For tørt => problemer med komprimering og holdbarhed For vådt => problem med høst og komprimering Svært at tilsætte meget vand i crimper Crimper stor kapacitet små vandslanger De fleste har anvendt ensileringsmiddel Modent vådt korn kan også crimpes Skal være et passende forbrug (endeflade) Pas på rotter & mus
Crimpet korn er meget kompakt i siloen Mørkfarvning er iltning i overfladen
Ensileret korn er et tiltalende foder
Stivelsesnedbrydelighed Nedbrydn. Kornart Vand, % Findeling Høj Hvede Byg Ensileret/ dampvalset Formalet Havre Knækket/ valset Majs Lav Milo Tørt korn Hel korn
Tørstofnedbrydning (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Nedbrydningsprofiler for crimpet hvede og byg 0 10 20 30 40 50 60 Inkubationstid (timer) Crimpet ensileret hvede Crimpet byg, høst aug. 2003 Crimpet byg, ensileret med syre
Nedbrydningsprofiler for crimpet ensileret hvede sammenlignet med formalet og valset Tørstofnedbrydning (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 Inkubationstid (timer) Crimpet hvede Formalet (1993) Valset (1993)
Tørstofnedbrydning (%) Nedbrydningsprofiler for crimpet ensileret byg sammenlignet m. formalet & valset 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 Inkubationstid (timer) Crimpet byg, ensileret med syre Formalet byg (1993) Valset byg (1993)
Finske fodringsforsøg med crimpet korn TMR rationens sammensætning, % af tørstof Græsensilage Byg (crimped eller tørret) Rapsskrå Roepiller melasseret Mineralblanding 55.0 28.7 10.1 4.7 1.5 (Jaakkola et al. 2003)
Ikke signifikant forskellig EKM-ydelse for tør eller crimpet byg i finske forsøg kg/d 36 34 32 30 28 26 24 22 20 32,1 32,0 34,6 34,3 26,0 25,8 Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Barley intake: - 6.3 kg DM/d (Trial 1) - 6.0 (Trial 2) - 5.1 (Trial 3) Tør Crimped Jaakkola et al., 2003
Vitamin E in dried and highmoisture barley 25 20 24 mg pr. kg DM 15 10 5 11,1 16,5 13,8 Dried Airtight stored Crimped Crimped AIV 0 Valaja et al., 1999
Byg Pris ved forskellig høst og opbevaring kr pr. FE 1,50 1,30 1,10 0,90 0,70 0,50 1,10 1,13 1,21 1,28 Tør Propionsyre konserveret Crimpet ensileret Crim pet ensileret 5 % tab 10 % tab
Crimpet korn Udbytte og omkostninger Crimpet 5 eller 10% tab Nettoudbytte FE pr. ha 5% tab = 5.428 10% tab = 5.142 Ekstra høstomkostning 150 kr. pr. ha Sparret tørring 378 kr. pr. ha Crimpning / valsning 10 øre pr. kg våd korn og 10 øre pr. tør korn Ensileringsmiddel og plastik 7-8 øre pr. FE
Pris på håndtering af crimpet korn Operation Omkostning Bemærkninger øre pr. FE Mejetærskning normal pris Hjemkørsel (+) 40 % større rumfang Valsning og indlægning 5-10 Konserveringsmiddel 5-8 5 liter pr. ton Lagring 1-21 1/2 grovfoderpris Udfodring Svind 2-8 4-5 % - men pas på! I alt 13-45 Omkostninger skal sammenlignes med alternativer, eks.: Salg/køb af korn 20-30 Valset, konventionel 30-40 Valset, økologisk
Brugerne fremhæver en række fordele ved crimpet korn Det forlænger høstsæsonen for mejetærskeren Ingen tørringsomkostninger og meget lavt svind Ingen investeringer i anlæg til tørring eller lagring af korn Frøukrudtspuljen reduceres, hvis frø fra ukrudt medtages i ensilagen Tidlig høst øger mulighederne for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt, hvilket er interessant i et økologisk sædskifte Udlægget får bedre vilkår ved tidlig høst Mindre støv i staldene Godt foder
Crimpet kontra tørt korn Samme tørstof- og proteinudbytte Mejetærskerens kapacitet lidt lavere Kornet fylder 40-50 % mere Komprimeres til ca. 700 kg tørstof pr. m 3 i siloen Risiko for ensileringstab skal dækkes omhyggeligt Udgifter til ensileringsmiddel og plastik Sparer tørringsomkostninger Crimpet korn har ikke bedre foderværdi end tørt korn
Afslutning Teknisk velfungerende system Tidlig høst Benyt et propionsyreholdigt konserveringsmiddel Kræver omhyggelig ensilering og tilsætning af ensileringsmiddel Alternativ til ludbehandling der ikke må anvendes af økologer Afvej fordele og ulemper på den enkelte bedrift Især interessant på økologiske bedrifter
Ærter, hestebønner og lupiner i renbestand Ofte begrænset forbrug Vanskeligere at ensilere Tørres eller propionssyrekonserveres
Tak for opmærksomheden