Udvikling og etablering af skåne- og fleksjob til personer med senhjerneskade

Udvikling og etablering af skåne- og fleksjob til personer med senhjerneskade Inger Nørreskov Jens Kristian Jensen Berit Skafsgaard Lone Aagaard Lisbeth Krabbe Nielsen

2 Projektrapport 2004

Udvikling og etablering af skåne- og fleksjob til personer med senhjerneskade Forfatter og projektevaluator: Inger Nørreskov Medforfattere og projektmagere: Jens Kristian Jensen Berit Skafsgaard Lone Aagaard Lisbeth Krabbe Nielsen Rapporten er sat med Palatino Linotype (OpenType) Sats, layout samt tryk: LayOut-Gruppen * telefon 9610 1155. LayOut-Gruppen er en del af H.L.T. Værkstedet, som er den beskyttede værkstedsdel af Aktivitets- og Udviklingscentret i Holstebro. Forside foto: Erik Lüthje Frandsen. Rapporten er trykt i 100 eksemplarer. Den i rapporten omtalte video distribueres af: Videnscentret for Hjerneskade, Sanatorievej 32, 7140 Stouby * telefon 7589 7877. 3

4 Projektrapport 2004

5

6 Projektrapport 2004

Forord Hvad får arbejdspladsen ud af at lave projekter? v/forstander Ruth Sørensen Projektmagerne har hver for sig bidraget med meget forskellige kompetencer og ressourcer, og det har været en fornøjelse at følge, hvordan erfaringer fra henholdsvis Rehabiliteringsafdelingen og HLT-Værkstedet har dannet basis for udviklingen af metoder til at vurdere arbejdsevne, forbedre brugernes kompetencer, finde og forberede praktikker og endelig udplacere og følge op på arbejdspladserne. Projektet har været praksisrelateret, og giver os nu et værktøj til at arbejde med i det daglige. Set fra min side er det netop den slags projekter, der er hårdt brug for i praksis. Tavs viden og mange individuelle forsøg er blevet systematiseret, analyseret og formidlet, således at der nu ligger vejledninger og metoder til inspiration for alle, der arbejder med udplacering af personer med hjerneskade på arbejdsmarkedet. Gennem denne proces har de medarbejdere, der har arbejdet i projektet, øget deres faglige kompetence. Arbejdet med projektet har for mig at se medført en betydelig personlig udvikling for de medarbejdere, der har været involveret i projektet. Der er ikke tvivl om, at det øger arbejdsglæden og engagementet på arbejdspladsen at få en sådan chance for at arbejde målrettet med udvikling af et område. Medarbejderne på de to afdelinger HLT-Værkstedet og Rehabiliteringsafdelingen har opnået en langt højere indsigt i og respekt for hinandens arbejde og projektet har medført, at der i dag er et tættere samarbejde mellem de to afdelinger m.h.p. at udnytte hinandens ressourcer. Projektmagerne har udført et flot og værdifuldt arbejde. De har selv været igennem en faglig og personlig udvikling, og arbejdspladsen har fået tilført viden og læring, som allerede er implementeret i organisationen. Tak til en flok engagerede projektmagere. 7

8 Projektrapport 2004

Indsatsen nytter v/projektleder Lisbeth Krabbe Nielsen Projektet er nu i den afsluttende fase, og alligevel er det nu, indsatsen rigtig skal tage form. Som projektleder ser jeg tilbage på en succeshistorie fra det virkelige liv. Vi så nogle behov. Vi fik midler og mulighed for at arbejde med problemstillingerne. Arbejdet har båret frugt, og vi kan se, at alle vinder på, at der gøres en indsats. - Brugeren gives et kvalificeret tilbud og grundlag for at få et værdigt indhold i dagligdagen og samfundet vinder økonomisk i det lange løb. - At en person bliver i stand til en større grad af selvforsørgelse, giver pæne tal på bundlinien. - Menneskeligt opnås livskvalitet og identitet og en mulig udstødelse fra samfundet undgås. - Fornemmelsen af at udføre et godt stykke arbejde, der nytter, har stor betydning for personaleengagement, trivsel og arbejdsglæde. Parametre, der atter har betydning for sygefravær og effektivitet. Sidst, men ikke mindst, ser det ud til, at indsatsen der gøres, også holder i det lange løb. I skrivende stund er samtlige, vi har fundet plads til på arbejdsmarkedet, fortsat i arbejde. At arbejde projektorienteret er spændende og udviklende for en organisation, men også hårdt og krævende og uden et personale, der hopper med på vognen og viser engagement og velvillighed, går det ikke. Jeg vil gerne rette en meget stor tak til alle jer, som har været med til at gøre dette projekt til en succes. Ligeledes har samspillet med Videnscentret for Hjerneskade og de øvrige satspuljeprojektgrupper givet meget værdifuld sparring. Overvejelser i forbindelse med forankringen Ringkjøbing Amt har fundet indsatsen vigtig og har bevilget midler, således at projektets kernefunktioner - Jobkonsulentfunktionen og Det rullende Værksted - kan fortsætte. Arbejdet med implementeringen i Aktivitets- og Udviklingscentret er herefter gået i gang. Vi har lavet en høring blandt de involverede medarbejdere henholdsvis på Rehabiliteringsafdelingen og HLT-Værkstedet. Denne høring kommer til at indgå i vurderingsgrundlaget, når der skal tages beslutning om stillings- og funktionsbeskrivelsen for gruppelederen i Det rullende Værksted, samt den fysiske organisering af tilbudet. Jobkonsulentfunktionen, vidste vi allerede i foråret, ville blive en realitet. Stillingen har været opslået og jobkonsulenten, som har varetaget opgaven i projektperioden, har søgt og fået stillingen. Det, at vi har fået bevilget penge til at fortsætte som et permanent tilbud, underbygger, at DET NYTTER at gøre en indsats. 9

10 Projektrapport 2004

Indhold Projektrapport 2004 Side 1. Etablering af projektet...12 2. Er målene i projektet nået?...15 3. Det rullende Værksted...22 3.1 Status på Det rullende Værksted pr. 1/9 2003...27 4. Jobkonsulentfunktionen...28 4.1. Status på Jobkonsulentfunktionen pr. 1/9 2003...36 4.2. Sammenligning af økonomien i fleksjob kontra førtidspension...37 kombineret med beskyttet beskæftigelse...39 4.3. Virksomhedssamarbejde...41 4.4. Det tværsektorielle samarbejde...42 4.5. Jobkonsulentens refleksioner 5. Udviklingsgruppen...45 5.1. Udredning og afklaring af personer med senhjerneskade til indplacering på arbejdsmarkedet...46 5.2. Skadesvurdering forståelsen af en hjerneskade...48 5.3. Læring opnået i projektforløbet...50 5.4. Efterværn...54 5.5. Udviklingsgruppen i fremtiden...56 6. Evaluators rolle...57 6.1. Vejen til forankringen af projektet Rummeligt Forum...58 7. Formidling af projektet...65 Bilag 1 Visitationsskema...67 Bilag 2 Handleplans- og målsætningsskema...69 Bilag 3 Status- og handleplan...70 Bilag 4 Aftalebrev...71 Bilag 5 Brugerbeskrivelse 1-10...73 Bilag 6 Arbejdsevnemetoden ressourceprofil...86 Bilag 7 Rummelige Fora...95 Bilag 8 Styregruppen...101 11

Kapitel 1 Etablering af projektet Projekt Udvikling og etablering af skåne- og fleksjob til personer med senhjerneskade er etableret med støtte fra Socialministeriet og er udført i perioden 1/1 2001 til 31/12 2003. Geografisk og organisatorisk placering pr. 1/9 2003 Bevillingshaver er Aktivitets- og Udviklingscentret i Holstebro i Ringkjøbing Amt. Aktivitets- og Udviklingscentret er den administrative ramme om 4 fysisk adskilte institutioner, der primært arbejder med voksne med erhvervet hjerneskade. Indsatsen rummer genoptræning, revalidering, beskyttet beskæftigelse, jobopfølgning, botræning og permanente boliger. Projektet forestås af HLT-Værkstedet i samarbejde med Rehabiliteringsafdelingen. De to tilbud har hver sin adresse. Projektet er fysisk forankret på HLT-Værkstedet. Indhold i tilbud inden projektstart den 1/1 2001 HLT-Værkstedet er et beskyttet værksted med 40 heltidspladser, der administreres efter Lov om Social Service 87 og 88, og beskæftiger brugere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Oprindeligt var 10 af de 40 pladser målrettet personer med hjerneskade. Det har i perioden 1997 til 2001 vist sig, at søgningen til værkstedet i høj grad er fra personer med hjerneskade, og gruppen af personer med hjerneskade udgør ca. 50 % af brugergruppen. Værkstedet er en produktionsvirksomhed, der skal ligne enhver anden virksomhed så meget som muligt, og de opgaver, der varetages i de enkelte grupper, er henholdsvis underleverance til møbelindustrien, pakke- og montagearbejde samt indskrivningsarbejde, sats, grafisk layout, produktion af publikationer mv. via edb. Rehabiliteringsafdelingen genoptræner personer med fysiske handicap og personer med senhjerneskade. Personer med senhjerneskade er efterhånden blevet kernen i afdelingens arbejde og Rehabiliteringsafdelingen er amtets eneste længerevarende tilbud om genoptræning af gruppen. Institutionen blev oprettet i 1995 og administreres efter 88 i lov om social service. Pr. 1/1 2001 havde afdelingen 25 heltidspladser. De fleste personer med senhjerneskade kommer direkte fra sygehus, hvis der ikke er ventetid på Rehabiliteringsafdelingen. Opholdstiden på Rehabiliteringsafdelingen er op til 3 år, men de fleste har en opholdstid på 1 til 2 år. Målet for arbejdet er at genoptræne og styrke den enkelte i at magte eget liv og udnytte egne ressourcer bedst muligt. En gruppe af brugere kommer ikke tilbage til arbejde, da deres følger efter hjerneskaden er så komplekse, at Rehabiliteringsafdelingen vurderer at dette ikke er realistisk. De pågældende bliver trænet i at kunne varetage praktiske opgaver i hjemmet, og der satses på aktiviteter, der fremmer livskvaliteten. Afdelingen arbejder med to indplaceringsmuligheder til arbejde. En til arbejdsmarkedet og en til HLT-Værkstedet og andre beskyttede værksteder. Formålet med det aktuelle projekt har været at forstærke indplaceringen på arbejdsmarkedet. 12

Indhold i tilbud pr. 1/9 2003 Pr. 1/1 2003 er administrationsgrundlaget for Rehabiliteringsafdelingen ændret således, at der i dag er 17 revalideringspladser efter Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 4, og 8 pladser efter 88 i Lov om Social Service. Ændringerne blev nødvendiggjort af en øget efterspørgsel fra kommunerne på revalidering. HLT-Værkstedet kan konstatere, at nyindskrevne med hjerneskade har et lavere funktionsniveau end de brugere, der tidligere blev indskrevet på værkstedet. Det ser værkstedet som en konsekvens af, at flere brugere fra Rehabiliteringsafdelingen end tidligere kommer i beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Baggrund for projektet Aktivitets- og Udviklingscentret oplevede inden projektets start, at det var vanskeligt at få rehabiliterede brugere indplaceret på arbejdsmarkedet, dels via: - de kommunale jobkonsulenter, på grund af deres manglende specialviden på hjerneskadeområdet, og via - personalet på Aktivitets- og Udviklingscentret, da der var utilstrækkelige ressourcer til at kunne etablere et formaliseret samarbejde med et netværk af virksomheder. Aktivitets- og Udviklingscentret har samtidig haft et ønske om at arbejde mere intensivt med indplacering på arbejdsmarkedet og med rummelighed på arbejdsmarkedet. Projektets formål er at: - opkvalificere brugernes personlige kompetence såvel socialt, psykisk som fysisk, således at den enkelte på sigt vil være i stand til på særlige præmisser at indgå i arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. - metodeudvikle et tværsektorielt samarbejde mellem amt, kommune og virksomheder for gennem organisering og koordinering af indsatsen at kunne målrette tilbudet til den enkelte bruger. - indplacering af den enkelte bruger i skåne- eller fleksjob kan fastholdes på sigt gennem rådgivning og opfølgning i forhold til både bruger, pårørende og virksomhed. Delevaluering af projektet i september 2002 foregik med aktiv deltagelse af styregruppen, de ansatte i projektet, et antal brugere og et antal arbejdspladser og med deltagelse af repræsentanter fra offentlige myndigheder. Se kap. 7, Formidling. Afsluttende evaluering i efteråret 2003 var planlagt efter samme koncept som delevalueringen. Denne evalueringsform er siden fravalgt til fordel for at udgive evalueringsrapporten suppleret med en video om indsatsen i projektet. Projektets organisering Ved projektets begyndelse blev der ansat en jobkonsulent til indslusning af personer med senhjerneskade på arbejdsmarkedet, da kommunerne ikke havde en sådan ekspertise. Jobkonsulentens opgave blev at formidle viden om senhjerneskadede personers kompetencer videre til arbejdspladserne og opbygge en specialviden om ind- 13

placering på arbejdsmarkedet. Endvidere blev Det rullende Værksted etableret ved leasing af bil. Udstyr og medarbejder bliver finansieret via projektet. Formålet er at kunne give afklaring og/eller intensiv og længerevarende erhvervsrettet opkvalificering af den enkelte person med senhjerneskade. Projektet konstituerede sig med en styregruppe og efter et halvt års tid med en arbejdsgruppe. Styregruppen består af forstanderen fra Aktivitets- og Udviklingscentret, afdelingslederne fra henholdsvis Rehabiliteringsafdelingen og HLT-Værkstedet, en konsulent fra administrationen i Ringkøbing amt, ergoterapeuten fra HLT-Værkstedet, jobkonsulenten, gruppelederen på Det rullende Værksted og evaluator. Februar 2002 blev gruppen udvidet med socialrådgiveren fra Rehabiliteringsafdelingen, indtil hun fratrådte sit job den 1/6 2003. Projektleder er afdelingslederen på HLT-Værkstedet. Overvejelser i forbindelse med ansættelse af jobkonsulenten og gruppelederen til Det rullende Værksted Initiativtagerne til projektet udarbejdede en stillingsbeskrivelse til Jobkonsulentfunktionen, hvoraf fremgik, at der ønskedes en jobkonsulent med situationsfornemmelse, kendskab til hjerneskadeområdet og evne til at kunne færdes i forskellige kulturer, navnlig behandlermiljøet på Rehabiliteringsafdelingen og virksomhedskulturen, hvor brugerne indplaceres. I ansøgerskaren var der ikke nogen, der både havde erfaring med personer med hjerneskade, og et godt kendskab til arbejdsmarkedet generelt og lokalt. Valget kom derfor til at stå mellem viden om hjerneskader og viden om arbejdsmarkedet. Initiativtagerne til projektet valgte en person med viden om arbejdsmarkedet og vurderede, at de kunne give oplæringen om hjerneskadeområdet, hvor de selv har ekspertisen. Oplæringen af jobkonsulenten har bestået af intern undervisning og kurser bl.a. på Vejlefjord. Jobkonsulentens tætte kontakt med brugergruppen og det behandlende personale må ligeledes tillægges stor værdi i forbindelse med oplæringen og forståelsen af hjerneskadeområdet. Det handler i høj grad om at opleve, hvad det betyder, at hukommelsen er nedsat og at erkendelsen af egen formåen mangler. Det er svært at forstå, hvis ikke det bliver konkretiseret gennem egne oplevelser. I forbindelse med ansættelsen af gruppelederen på Det rullende Værksted, havde initiativtagerne ikke de samme overvejelser, idet de vurderede at en kollega på HLT- Værkstedet havde de egenskaber og kvalifikationer, der var nødvendige for at bestride jobbet som gruppeleder på Det rullende Værksted. Derfor blev stillingen beskrevet ud fra denne persons kvalifikationer. Initiativtagerne var sikre på, at han var personen til jobbet i Det rullende Værksted med kombinationen af sin håndværksmæssige baggrund og en pædagogisk fornemmelse for, hvordan andre bringes i stand til at vokse og udvikle sig med opgaverne. 14

Kapitel 2 Er målene i projektet nået? v/evaluator Inger Nørreskov 1. projektmål: - at opkvalificere brugernes personlige kompetence såvel socialt, psykisk som fysisk, således at den enkelte på sigt vil være i stand til på særlige præmisser at indgå i arbejdsstyrken på arbejdsmarkedet. Der er i projektet i perioden fra den 1/2 2001 til den 1/9 2003 visiteret 36 personer med senhjerneskade til Jobkonsulentfunktionen, jf. Kap. 4.1, Status på Jobkonsulentfunktionen pr. 1/9 2003. Ansættelsesform/uddannelse Ingen af de 36 personer er ansat på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, da det har vist sig, at de visiterede til Rehabiliteringsafdelingen alle har komplekse følger af hjerneskaden. 7 personer er ansat i fleksjob, 9 personer er ansat i skånejob med løntilskud, 5 personer varetager frivillig ulønnet beskæftigelse, 2 personer er under uddannelse, 2 personer er i arbejdsprøvning/arbejdspraktik og 1 person introduceres til arbejdsmarkedet, i alt 26 personer. 26 af de 36 personer (72 %) er således i beskæftigelse på arbejdsmarkedet, på vej til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. 6 personer (17 %) er ansat i beskæftigelse på beskyttet værksted, heraf én i dagcenter. 4 personer (11 %) er hjemtaget af egen kommune. Deres situation ser således ud: - En er fortsat i arbejdsprøvning etableret af jobkonsulenten og afventer forsamtale på Vejlefjord. - En er udskrevet til eget hjem. Den pågældende var ikke interesseret i tilbudet fra Aktivitets- og Udviklingscentret om hjælp til andre livskvalitetsfremmende aktiviteter. - En er offentlig ansat i fleksjob på grundlag af en fyldestgørende beskrivelse af skånebehov. Den pågældendes bopælskommune ønskede ikke at bevilge en forlængelse af opholdet på Aktivitets- og Udviklingscentret. - En er på eget initiativ flyttet til et andet amt. De tilbud, der er givet til disse 4 personer, omtales ikke nærmere, da deres forløb ikke er fuldført i projektet. Forsørgelsessituation 7 personer (19 %) er ansat i fleksjob og har et offentligt tilskud til lønnen. 20 personer (56 %) har førtidspension som primært forsørgelsegrundlag, hvoraf de 9 har et lønsupplement fra skånejobbet og 6 modtager lønsupplement fra arbejdet på det beskyttede værksted. 15

Frivillig ulønnet beskæftigelse Projektet har udviklet en ny form for beskæftigelse, frivillig ulønnet beskæftigelse. Ansættelsen sker efter eget ønske fra personen med hjerneskade. Projektet anser det for vigtigt og stiller krav om at beskæftigelsen skal have nytteværdi og samfundsmæssig betydning. For personen med hjerneskade får beskæftigelsen betydning for livskvalitet, social- og arbejdsidentitet. Timetallet er fra 4 til 10 timer ugentligt. Beskæftigelsen kan kombineres med andre livskvalitetsfremmende aktiviteter, såsom aktivitetscenter, dagcenter og beskyttet beskæftigelse. 5 personer (14 %) er ansat i frivillig ulønnet beskæftigelse. Deres situation ser således ud: - En tidligere revisor er nu ansat på skolebibliotek. - En tidligere pædagog er nu ansat på aktivitetscenter til sang og musik. - En tidligere entreprenør og gårdejer er nu ansat på opholdssted for hjemløse misbrugere. - En tidligere ufaglært medarbejder er nu ansat på ungdomsskole i pedelmedhjælperfunktion. - En tidligere ufaglært medarbejder er nu ansat på edb-kontor, der servicerer 14 folkeskoler i kommune Det har vist sig, at en frivillig ulønnet ansættelse kan være et springbræt til ansættelse i skåne- eller fleksjob. I ét tilfælde ligger muligheden åben for etablering af en sådan ansættelse, når der opnås en øget fremmødestabilitet, og i et andet tilfælde forhandles der i øjeblikket om etablering af en ansættelse med løntilskud pr. 1.1.2004. Det rullende Værksted og HLT-Værkstedet 11 af de 36 personer (31 %) har forinden visitationen til Jobkonsulentfunktionen været gennem et forløb på Det rullende Værksted, jf. Kap 4.1, Status på Jobkonsulentfunktionen pr. 1/9 2003. Det rullende Værksted er en blid overgang - et virksomhedsnært miljø på vejen til arbejdsmarkedet, jf. Kap. 3, Det rullende Værksted. Mange brugere opfatter det som et stort fremskridt at komme her, som en tydelig markering af, at man ikke er i behandling mere, jf. bilag 7, Rummelige Fora under Rummeligt Forum på Rehabiliteringsafdelingen den 7/5 2003. 5 personer (14 %) er visiteret fra HLT-Værkstedet, hvor de har været beskæftiget i flere år, da der først med projektet er kommet en mulighed for indplacering af de pågældende på arbejdsmarkedet. Konklusion Det er lykkedes, at opkvalificere de personlige kompetencer hos en betydelig andel af de personer med hjerneskade, der er visiteret til Jobkonsulentfunktionen/projektet, således at de pågældende er i beskæftigelse på arbejdsmarkedet under hensyntagende former, på vej til arbejdsmarkedet eller i uddannelse. I sig selv er en andel på 72 % på vej mod eller ansat på arbejdsmarkedet en stor andel af de visiterede til jobkonsulenten. 16

19 % er ansat i fleksjob, måske ikke så stor en andel isoleret set, men hver gang det lykkes, at etablere en person med senhjerneskade i fleksjob frem for førtidspension kombineret med beskyttet beskæftigelse, er der tale om en betragtelig personlig gevinst for personen, der har arbejdsidentitet; gevinster i form af at være inkluderet i arbejdsstyrken, få et struktureret hverdagsliv og have et liv så nær det normale som muligt mv. Hver gang er der tillige tale om en betydelig direkte mindreudgift for samfundet og - tror jeg - færre følgeudgifter af skaden, jf. Kap. 4.2. Sammenligning af økonomien i fleksjob kontra førtidspension kombineret med beskyttet beskæftigelse. På hvilken baggrund er indsatsen lykkedes? Det er vanskeligt at give et entydigt bud på, hvordan indsatsen er lykkedes. Jeg vurderer, at i hvert fald følgende 3 forhold er afgørende: - Der arbejdes ud fra den senhjerneskadede persons ønske og motivation om at være på arbejdsmarkedet. - Der er tale om et samspil mellem Rehabiliteringsafdelingen, Det rullende Værksted, HLT-Værkstedet, Jobkonsulentfunktionen og de forskellige muligheder dér. - Den brede vifte af muligheder, som Rehabiliteringsafdelingen, Det rullende Værksted, HLT-Værkstedet og Jobkonsulentfunktionen, udgør, giver mulighed for at udvikle det hele menneske. Personens fundament afklares og udvikles på Rehabiliteringsafdelingen, og efter behov kan de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet udvikles i Det rullende Værksted, HLT- Værkstedet eller via Jobkonsulentfunktionen på det ordinære arbejdsmarked. Den glidende overgang mellem afklarings- og afprøvningsmuligheder og arbejdsmarkedet giver mulighed for at modsvare det behov, personen med hjerneskade har. Derudover kan visitationsprocessen til Rehabiliteringsafdelingen spille ind. Måske har visitationsgruppen opnået en ekspertise i at vælge netop de personer med hjerneskade til projektet, som gruppen forventer, kan klare sig under en eller anden form på arbejdsmarkedet, med den genoptræning/opkvalificering som Aktivitets- og Udviklingscentret mestrer. Forankring Inden projektafslutningen er Det rullende Værksted og Jobkonsulentfunktionen allerede forankret. Jeg vurderer, at dette er lykkedes, fordi der er et samarbejde/samspil mellem personalet på Rehabiliteringsafdelingen og HLT-Værkstedet. Jeg vurderer også, at de 3 sessioner med Rummeligt Forum, jf. Kap 6.1, Vejen til forankring af projektet Rummeligt Forum, har været med til at give hele personalet, inkl. ledelsen et overblik over nødvendigheden af den brede vifte af afklarings- og afprøvningsmuligheder, når der arbejdes med arbejdsevnevurderinger og indplacering på arbejdsmarkedet af den sårbare gruppe, som personer med senhjerneskade er. Herefter havde forstanderen vægt bag sin argumentation overfor de bevilgende instanser i amtet, og både Det rullende Værksted og Jobkonsulentfunktionen fortsætter derfor efter projektafslutningen. 17

Læring i projektet I projektet har personalet på Rehabiliteringsafdelingen og på HLT-Værkstedet opnået den erfaring/læring, at den lægelige kategorisering af hjerneskader i lette, moderate og svære ikke er dækkende i beskrivelsen af personer med hjerneskade i forbindelse med indplacering af disse på arbejdsmarkedet. Personalet har derfor forladt disse begreber for i stedet at anvende individuelle kvalitative beskrivelser, jf. Kap. 5.2, Skadesvurdering forståelsen af en hjerneskade. Personalets erfaringer viser, at en let hjerneskade hos én person kan give få problemer, mens den hos en anden kan vise sig at give så store problemer, at skaden må karakteriseres som moderat til svær, på trods af at skadens omfang og placering er identisk hos de to personer. Personalet konkluderer derfor, at den individuelle håndtering af hjerneskaden skal ses i relation til det objektivt konstaterbare funktionsevnetab og det hverdagsliv/konteksten, den pågældende med senhjerneskade indgår i. Ehlers, Lise (2000) De gådefulde frontallapper. Munksgaard, København, konstaterer også : Forskellige mennesker kan imidlertid reagere meget forskelligt på samme hjerneskade, afhængig af personlighed, alder, livssituation og utvivlsomt mange andre faktorer. Patientens individuelle reaktioner er naturligvis af største vigtighed for et behandlingsforløb, og både personlighedsmæssige og sociale faktorer må sammenholdes med de kognitive forstyrrelser. De individuelle variationer i reaktionsmåde er mange og komplicerede, men må ikke få lov til at overskygge de biologisk betingede effekter af hjerneskaden. Personalet på Rehabiliteringsafdelingen og HLT-Værkstedet har i projektperioden opnået en større faglig indsigt om hjerneskader og deres betydning for, om personen med senhjerneskade kan indplacers på arbejdsmarkedet. Personalets erfaringer er udførligt beskrevet i denne afrapportering og kan derfor anvendes af andre, der professionelt arbejder med personer med senhjerneskade og deres hverdagsliv. 2. projektmål: - at metodeudvikle et tværsektorielt samarbejde mellem amt, kommune og virksomheder for gennem organisering og koordinering af indsatsen at kunne målrette tilbudet til den enkelte bruger. Borgerens ønske Jobkonsulenten har haft forskellige modeller i støbeskeen til etableringen af et tværsektorielt samarbejde og er landet på en model, der er styret af den hjerneskadede persons forudsætninger og ønske om job, jf. Kap. 4, Jobkonsulentfunktionen, herunder kap. 4.3, Virksomhedssamarbejde. Personlig kontakt til én virksomhed Det betyder, at jobkonsulenten kun kontakter en virksomhed, når en person med hjerneskade udtrykker et konkret ønske om indplacering på virksomheden. Denne form er valgt for at undgå, at der hos virksomheden opbygges en forventning om, at der indenfor et kort tidsrum kan findes en person, der matcher deres behov. Projektets udgangspunkt er, at jobbet skal matche personens profil og ikke omvendt. På denne måde bliver der i den aktuelle virksomhed orienteret om vigtigheden af et rummeligt arbejdsmarked og om at påtage sig et socialt ansvar mv. 18

Jobkonsulenten bruger den personlige kontakt i den konkrete sag. Dvs. at jobkonsulenten, inden han kontakter en given virksomhed, har afdækket ønsker og behov hos personen med hjerneskade og har orienteret sig om, hvilke lokale virksomheder, der kan matche personens ønsker. I projektet har jobkonsulenten afdækket 36 personers jobønsker og i den forbindelse kontaktet ca. 230 virksomheder telefonisk og haft ca. 65 virksomhedsbesøg. Jobkonsulentens læring På denne måde har jobkonsulenten opnået et indgående kendskab til de kontaktede virksomheder og personlig erfaring i kontakt og arbejde med virksomheder. Jobkonsulenten har derudover et forudgående, indgående, generelt kendskab til de lokale virksomheder fra sin tid som jobkonsulent i lokalområdet. Den af jobkonsulenten valgte metode til jobmatch er fokuseret på brugerens ønsker og forudsætninger. Jobkonsulenten arbejder målrettet efter brugerens ønske og giver derved brugeren optimal opmærksomhed. Virksomhederne bliver kun afkrævet den nødvendige tid, og kun så længe deres interesse rækker. Kommunernes kontaktpersoner på hjerneskadeområdet Jobkonsulenten har forsøgt at etablere samarbejde med kontaktpersoner på hjerneskadeområdet i kommunerne. Jobkonsulenten oplevede, at dette var problematisk. Projektlederen konstaterer: Kontaktpersonerne får ofte denne opgave tildelt oveni de daglige opgaver, og sjældent fordi de brænder for opgaven. Arbejdet med personer med senhjerneskade udgør desuden kun en lille del af deres samlede opgaver. Dette betyder, at vilkårene for kontaktpersonerne ikke er optimale med henblik på at få viden og erfaring på området. Flere af kontaktpersonerne har ved min henvendelse ikke været klar over, at det var deres ansvarsområde. Handleplansmøder I Kap. 3, Det rullende Værksted og Kap. 4, Jobkonsulentfunktionen er beskrevet det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde centreret om brugeren ved afholdelse af handleplansmøder hver 3. måned i Det rullende Værksted og i opfølgningsmøder på virksomhederne, herunder slutopfølgningen. Denne praksis er ikke udviklet i projektet. Ved denne konstruktion af det tværsektorielle samarbejde opnås en målrettet og tidsbesparende arbejdsform, hvor brugeren er i fokus en konstruktion af det rummelige arbejdsmarked i den tid mødet varer. Jeg vurderer, at denne arbejdsform efterhånden giver en rummelighed hos kredsen af involverede parter. En rummelighed, der kan brede sig på de involverede parters arbejdspladser. En langsom, men sikker måde at arbejde med det rummelige arbejdsmarked. Der er imidlertid stadig virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer udenfor et sådant samarbejde om det rummelige arbejdsmarked. Men fx koordinationsudvalgene kunne løfte denne politiske opgave og arbejde med at skabe mere rummelige arbejdspladser. Det kræver, at udvalget kender problemfeltet. Aktivitets- og Udviklingscentret kunne med dette projekt skabe en opmærksomhed på området. Konklusion I regi af handleplans- og opfølgningsmøder har projektet som beskrevet videreført en allerede etableret praksis for tværsektorielt samarbejde. Samtidig har job- 19

konsulenten forsøgt at udvikle feltet. Men det ser ud som om, opgaven har forekommet diffus for projektet, og at opgaven umærkeligt er landet alene på jobkonsulenten. Jeg vurderer, at der er et stort potentiale i udvikling af det tværsektorielle samarbejde ved inddragelse af aktørerne i arbejdet en opgave som en evt. fremtidig Udviklingsgruppe kunne tage sig af. Efter min vurdering prioriterer jobkonsulenten sit arbejde med rummelighed og tværsektorielt samarbejde på den fagligt rigtige måde, idet personer med hjerneskade helt konkret er omdrejningspunktet for valg af arbejdsform. Jobkonsulenten fremhæver, at det grundige forarbejde og signalet til virksomhederne om, at de kan få hjælp og støtte til indplacering af personer med hjerneskade, giver et godt ry, og jo flere succeser, desto lettere bliver fremtidige indplaceringer. Gennem en optimering af overleveringen til den kommunale sektor, højnes det tværsektorielle samarbejde. 3. projektmål: - at indplaceringen af den enkelte bruger i skåne- eller fleksjob kan fastholdes på sigt gennem rådgivning og opfølgning i forhold til bruger, pårørende og virksomhed. For personer med senhjerneskade, der er ansat på arbejdsmarkedet i enten fleks- eller skånejob både før projektperioden og i projektperioden aftales ved etableringen af jobbet efterværn af kortere eller længere varighed. Det typiske er, at efterværn aftales for en periode på fx 3 6 måneder med revurdering af behovet inden ophør af foranstaltningen. Efterværn og opfølgning afsluttes, når indplaceringen vurderes at være stabil, og der er sket en overlevering til kommunen. Det grundige forarbejde, med den rette mængde information til virksomheden, og det rette match af personen med hjerneskade og virksomheden, er en vigtig forudsætning for den senere fastholdelse i jobbet. Udover indsatsen med at optimere det grundlæggende forarbejde, har der i projektet ikke været så meget opmærksomhed på at sikre fastholdelse af personer med hjerneskade, der efter overleveringen til kommunen, kommer ud for ændringer i egen eller den arbejdsmæssige situation, som gør at de får svært ved at fastholde arbejdet. Projektmagerne fremhæver, at tidsrammen på de tre år er for kort til at sige noget om holdbarheden. Den grundige matchning kombineret med efterværn og klare handlekanaler for de involverede parter, er for os at se grundpillerne i indsatsen. Konklusion Der er efter min vurdering behov for et professionelt sikkerhedsnet for de personer med senhjerneskade, som nu er indplaceret på arbejdsmarkedet, da der er tale om en meget sårbar gruppe, der har vanskeligt ved selv at klare forandringer, som fx ændret organisering på arbejdspladsen, afskedigelse eller ændringer i de pågældendes familier, som fx skilsmisse eller dødsfald. Det er imidlertid vanskeligt at sige noget om, hvor stor kapacitet, der skal sigtes mod. Alle job, der er etableret i projektperioden, holder endnu, men disse job er relativt nyetablerede og hovedparten med en aftalt igangværende periode med efterværn. Mit råd er, at Aktivitets- og Udviklingscentret efter projektafslutningen, fortsat giver arbejdet med at etablere et professionelt sikkerhedsnet, opmærksomhed, og udvikler området, fordi kommunerne efter min vurdering ikke har tilstrækkelig ekspertise 20

på området. Jeg tror, at holdbarheden af de foretagne indplaceringer på arbejdsmarkedet er afhængig af et fleksibelt og kompetent tilbud, fordi der som sagt er tale om en meget sårbar gruppe, der er i de etablerede job. Opgaven kunne passende placeres i en permanent udviklingsafdeling i Aktivitetsog Udviklingscentret. Det er min vurdering efter inspiration fra Habermas, J. (1981) Teorien om den kommunikative handlen. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, at det er nødvendigt for udvikling af feltet, at den erkendelse, der er sket i livsverdenen tages ind i systemverdenen. Opgaven kan således kun løses ved at inddrage personer med senhjerneskade, der er eller har været i arbejde og deres familie eller nærmeste pårørende samt erfaringerne fra de virksomheder, der har eller har haft personer med senhjerneskade ansat. Dvs. at både nærmeste personaleansvarlige for personerne med senhjerneskade og den pågældendes kolleger skal medvirke i samarbejdet. 21

Kapitel 3 Det rullende Værksted v/gruppeleder Jakob Skovbakke og evaluator Inger Nørreskov Det rullende Værksted er etableret som en del af projektet, og var i projektets idéfase en af grundpillerne i projektet. Der henvises til videoen Returbillet til livet. Det rullende Værksted er en varevogn indrettet med arbejdsredskaber til udførelse af havearbejde, pedelfunktioner, male- og tømreropgaver, montage, mindre anlægsopgaver, flytning og vedligeholdelses- og tilsynsopgaver. HLT-Værkstedet fungerer som base for Det rullende Værksted. Det rullende Værksted er ledet af en gruppeleder med en håndværksmæssig baggrund, pædagogisk indsigt og kendskab til personer med senhjerneskade og de problematikker, der knytter sig til området. Det rullende Værksted er normeret til 2-3 brugere af gangen med en typisk opholdstid på 1 år. Det rullende Værksted løser opgaver for privatpersoner og private og offentlige virksomheder. Formål Formålet med Det rullende Værksted er at skabe en mulighed for afprøvning og erhvervsmodning via udvikling/opkvalificering af personer med senhjerneskade i et miljø så nær arbejdsmarkedet som muligt, for derved at styrke de pågældendes mulighed for indplacering på arbejdsmarkedet. Organisatorisk placering Det er valgt at knytte Det rullende Værksted organisatorisk til HLT-Værkstedet, fordi der er et virksomhedslignende miljø på værkstedet. Værkstedet er en produktionsvirksomhed, der skal ligne enhver anden virksomhed så meget som muligt. Værkstedet har faste samarbejdsrelationer til arbejdsmarkedet og udfører underleverandørarbejde for lokale virksomheder. Det rullende Værksted er i kraft af sine udadvendte arbejdsopgaver tættere på arbejdsmarkedet end HLT-Værkstedet. HLT-Værkstedet servicerer Det rullende Værksted både som værksted for de udadgående opgaver og personalemæssigt i sygdoms- og ferieperioder. Derudover fungerer HLT-Værkstedet som fast base for brugerne. Indhold I Det rullende Værksted foregår udredning, afprøvning, erhvervsmodning og udvikling/opkvalificering af brugernes arbejdsevne med andre ord en revalideringsindsats i et virksomhedslignende miljø. Der arbejdes efter arbejdsevnemetoden til vurdering af brugerens arbejdsevne. 22

Visitationskriterier for Det rullende Værksted 1. Brugeren skal acceptere, at tilbudet i Det rullende Værksted er tidsbegrænset og være motiveret for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 2. Brugeren skal forinden visitationen have været indskrevet på en af Aktivitetsog Udviklingscentrets afdelinger i mindst 3 mdr. 3. Visitationen foretages på baggrund af en forventning om, at brugeren efter en periode på 6-12 mdr. i Det rullende Værksted, kan indplaceres på arbejdsmarkedet evt. på særlige vilkår. 4. Brugerens fysiske formåen skal kunne modsvare opgaverne i Det rullende Værksted. 5. Brugerens udholdenhed i arbejdet skal svare til en daglig arbejdstid på mindst 3 timer. 6. Det er en betingelse, at brugeren kan arbejde selvstændigt i ½ til 1 time. 7. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra visitationskriterierne. Vurdering af arbejdsevne Brugerens arbejdsevne er vedkommendes personlige ressourcer i forhold til krav i arbejdet. Ressourceprofilen Der arbejdes med brugerens personlige ressourcer i Det rullende Værksted med speciel fokus på følgende forhold i Arbejdsevnemetodens ressourceprofil: - arbejdsmarkedserfaring Det rullende Værksted tager udgangspunkt i tidligere arbejdsmarkedserfaring hos brugerne, fx udnyttes en evt. kropslig hukommelse i opkvalificeringen. Herudover optrænes nye rutiner gennem arbejdsopgaverne i Det rullende Værksted. - social kompetence, herunder konfliktberedskab I Det rullende Værksted arbejdes der med brugerens evne til at regulere sin adfærd i forhold til omgivelserne, at kunne fungere i en gruppe, at kunne omgås kunder, have situationsfornemmelse og evne til konflikthåndtering. - omstillingsevne I Det rullende Værksted afprøves/opøves fleksibilitet i forhold til forandringer i arbejdet og arbejdssituationer via variation i opgaverne. - indlæringsevne I Det rullende Værksted afklares om brugeren har behov for kompensationsstrategier og hvis der er behov herfor, optrænes strategier. - arbejdsrelevante ønske I Det rullende Værksted afprøves forskellige fagområder så vidt muligt med udgangspunkt i brugerens jobønsker. - præstationsforventninger I Det rullende Værksted arbejdes der med brugerens forventninger til egen præstation. Brugerens ønske tilpasses/korrigeres løbende på baggrund af de opnåede erfaringer. 23

- arbejdsidentitet I Det rullende Værksted oplever brugerne, at opgaverne har en værdi for aftagerne og er indtægtsgivende for Det rullende Værksted. Det er afgørende for brugeren, at der ikke er tale om behandling, men at arbejdet foregår i et miljø, så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Brugeren får udleveret arbejdstøj og er en del af et arbejdshold, hvilket er med til at give arbejdsidentitet. - interesser Brugernes evt. fritidsinteresse kan være udslaggivende ved valg af jobtype, især hvis der ikke er andet at hænge et jobønske op på. Matchning af personlige ressourcer til krav i arbejdet Når de personlige ressourcer er udredt og afprøvet, og der er sket en erhvervsmodning, består arbejdet i Det rullende Værksted i at matche brugerens ressourcer til en konkret jobmulighed. I tilfælde hvor der ikke er noget beskæftigelsessigte, afmeldes brugeren. Ovenfor er angivet nogle typiske krav i arbejdet. Matchningen består i at afklare hvilke krav, brugeren kan honorere og derefter finde et job med et tilsvarende indhold i et samarbejde med Jobkonsulentfunktionen. Krav der stilles i arbejdet: De følgende krav i arbejdet er generelle og ikke nødvendigvis gældende i ethvert job, men er krav, som projektgruppen mener er vigtige, og som jobkonsulenten er blevet mødt med fra virksomhederne i forbindelse med indplacering af brugerne på arbejdsmarkedet. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering. - Mødestabilitet (At møde og gå til tiden) - Arbejdsstabilitet (Pauser og afbrydelser i arbejdet) - Instruktionsforståelse - Håndelag - Minimalt sygefravær - Afbud ved eventuelt fravær - Loyalitet - Gode manerer - Omstillingsevne - Kvalitetsbevidsthed - Fleksibilitet - Initiativ - Kreativitet - Interesse - Engagement - Omhyggelighed - Målrettethed - Flid - Energi (Drive) - Koncentration - Udholdenhed - Selvtillid - Hjælpsomhed 24

- Fællesskabsforståelse - Personlig fremtræden - Samarbejdsevne - Selvstændighed - Ansvarsbevidsthed - Gode kommunikationsevner - Humor - Åbenhed Gruppelederens opgaver Ansvarsområder - Finde egnede opgaver til Det rullende Værksted. - Varetage udredning, afprøvning, erhvervsmodning og udvikling/ opkvalificering af den enkelte brugers arbejdsevne med henblik på indplacering på arbejdsmarkedet. - At foretage løbende evaluering af brugernes arbejdsevne. Samarbejdsrelationer - Brugeren og pårørende samt kontaktpersoner/personale fra Aktivitets- og Udviklingscentret - Kunder: Privatpersoner, private og offentlige virksomheder. - Jobkonsulentfunktionen Arbejdsgangen i Det rullende Værksted Visitation Forinden visitation til Det rullende Værksted har brugeren under forløbet på Rehabiliteringsafdelingen udtrykt sine ønsker om at være på arbejdsmarkedet. Brugeren har herefter i samarbejde med socialrådgiveren eller jobkonsulenten udarbejdet en oversigt over sin uddannelse, erhvervserfaring og fritidsinteresser. Sammen med brugeren har Rehabiliteringsafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan brugerens ressourcer skal fordeles i forhold til arbejde, familie og fritid, og der er sammen med brugeren arbejdet på at beskrive brugerens udviklingsmuligheder, ressourcer og begrænsninger. Brugeren er herefter klar til at kunne visiteres til Det rullende Værksted eller Jobkonsulentfunktionen med henblik på yderligere udredning/afklaring i forhold til fastsættelse af brugerens arbejdsevne og fremtidige placering på arbejdsmarkedet. I forbindelse med indplacering på arbejdsmarkedet vurderer Rehabiliteringsafdelingen behovet for efterfølgende støtteforanstaltninger som fx rådgivning eller mentorfunktion. - Visitationsskema: Som grundlag for visitation til Det rullende Værksted udfyldes et visitationsskema. Her har kontaktpersonerne fra Aktivitets- og Udviklingscentret også mulighed for at udpege personlige ressourcer hos en bruger, der vil være relevante at arbejde med i Det rullende Værksted. Det er 25

af stor betydning, at skemaet bliver udfyldt grundigt og korrekt, da det danner grundlag for det videre arbejde i Det rullende Værksted i samarbejde med personen med hjerneskade. Bilag 1. - Handleplans- og målsætningsskema: I løbet af den første måned i Det rullende Værksted skal der i samarbejde med brugeren udarbejdes et handleplans- og målsætningsskema, som indeholder fokusområder for arbejdet med personlige mål i en periode på 1-3 måneder. I skemaet redegøres for udviklingen imod de personlige mål. Bilag 2 - Status og slutevaluering: Status er den aktuelle vurdering af brugerens arbejdsevne i forløbet og ved afslutningen af forløbet. Status udarbejdes hver 3. måned i samarbejde med brugeren i forbindelse med handleplansmøde og kan derudover rekvireres efter behov af kontaktpersonen. I forbindelse med ophør på Det rullende Værksted udarbejder gruppelederen i samarbejde med brugeren en evaluering og et resume af forløbet. Bilag 3. Deltagere i møder Ved visitation til Det rullende Værksted fra Rehabiliteringsafdelingen og HLT- Værkstedet Der er nedsat en visitationsgruppe bestående af: Afdelingslederne fra henholdsvis Rehabiliteringsafdelingen og fra HLT-Værkstedet, forstanderen for Aktivitets- og Udviklingscentret, amtskonsulenten, socialrådgiveren fra Rehabiliteringsafdelingen, ergoterapeuten og jobkonsulenten fra HLT-Værkstedet og gruppelederen på Det rullende Værksted. Ved handleplansmøder I handleplansmøder deltager brugeren, eventuelle pårørende, afdelingslederne fra Rehabiliteringsafdelingen eller fra HLT-Værkstedet afhængig af, hvilken afdeling brugeren kommer fra, kontaktpersoner fra afdelingerne, kommunens sagsbehandler og eventuelt andre personer, der er relevante i den konkrete sag. 26

Kapitel 3.1 Status på Det rullende Værksted pr. 1/9 2003 v/jobkonsulent Jens Kristian Jensen Det rullende Værksted er etableret pr. 1/1 2001. I perioden fra den 1/1 2001 til den 1/9 2003 er der visiteret 14 personer svarende til gennemsnitligt 4,67 personer årligt. Heraf er 11 personer visiteret til Jobkonsulentfunktionen. 27

Kapitel 4 Jobkonsulentfunktionen v/jobkonsulent Jens Kristian Jensen og evaluator Inger Nørreskov Jobkonsulentfunktionen er etableret som en del af projektet og var i projektets idéfase en af grundpillerne i projektet. Formål Formålet med Jobkonsulentfunktionen er at arbejde med fastholdelse og indplacering på arbejdsmarkedet af personer med hjerneskade. Organisatorisk placering Jobkonsulentfunktionen er organisatorisk tilknyttet både Rehabiliteringsafdelingen og HLT-Værkstedet. I Jobkonsulentfunktionen er ansat en jobkonsulent og en socialrådgiver. Det er valgt, at jobkonsulenten fysisk er placeret med kontor på HLT-Værkstedet, fordi der er et virksomhedslignende miljø på værkstedet og for at have sparring med gruppelederen fra Det rullende Værksted. Jobkonsulentens tid er fordelt med ca. 10 timer ugentligt i Rehabiliteringsafdelingen og de resterende timer er på HLT-Værkstedet. Socialrådgiveren er ansat på Rehabiliteringsafdelingen i en socialrådgiverfunktion og har kontor der. Hun arbejder efter behov i projektet. Indhold I Jobkonsulentfunktionen foregår udredning, afprøvning, erhvervsmodning, og udvikling/opkvalificering af brugerens arbejdsevne, kontakt til arbejdsmarkedet, match af brugerens ønsker om job med muligheder og krav på arbejdsmarkedet, indplacering af brugerne i tilpassede jobfunktioner, socialrådgivning, opfølgning og efterværn. Der arbejdes efter arbejdsevnemetoden til vurdering af brugerens arbejdsevne. Virksomhedskontakten er styret af den enkelte brugers ønsker og behov, dvs. at en virksomhed kun kontaktes, hvis jobkonsulenten vurderer, at det er relevant at undersøge, om den konkrete virksomhed kan honorere de krav til tilpasset jobfunktion, som den enkelte bruger har behov for. Vurdering af om en virksomhed er rummelig Allerede ved den første telefonkontakt skaber jobkonsulenten sig et indre billede af virksomheden. Er der en oprigtig interesse, varme, forståelse og medmenneskelighed i telefonrøret? Ved besøg på virksomheden lægger jobkonsulenten udover ovenstående også vægt på arbejdsklima og arbejdsmiljø, arbejdspladskultur, de fysiske rammer, og ikke mindst, om der er kontakt til ledelsen. Disse indtryk skaber sammen med en god portion intuition et helhedsindtryk af virksomheden, der afslutningsvis munder ud i spørgsmål som: 28

Er dette den bedste mulighed for brugeren? Er der behov for enkelte mindre tilpasninger, for at tilbuddet bliver det rigtige? Hvad er bedst for brugeren? Og kunne jobkonsulenten selv have lyst til at arbejde på virksomheden? Dermed er vurderingen ikke objektiv, men præget af subjektivitet. Visitationskriterier for Jobkonsulentfunktionen 1. Brugeren skal forinden visitationen have været indskrevet på en af Aktivitetsog Udviklingscentrets afdelinger i mindst 3 mdr. 2. Brugeren skal være motiveret for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 3. Visitationen foretages på baggrund af en forventning om, at brugeren efter en periode på 6 til 12 måneder kan indplaceres på arbejdsmarkedet, evt. på særlige vilkår. 4. Brugerens udholdenhed skal svare til en daglig arbejdstid på mindst 3 timer. 5. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra visitationskriterierne. Vurdering af arbejdsevne Brugerens arbejdsevne er vedkommendes personlige ressourcer i forhold til krav i arbejdet. Ressourceprofilen Jobkonsulenten arbejder med brugernes personlige ressourcer ud fra Arbejdsevnemetodens ressourceprofil med speciel fokus på følgende forhold: - arbejdsmarkedserfaring Jobkonsulenten tager udgangspunkt i tidligere arbejdsmarkedserfaring hos brugeren, fx udnyttes en evt. kropslig hukommelse i opkvalificeringen og færdigheder opnået i Det rullende Værksted. Herudover optrænes nye rutiner gennem arbejdsopgaverne under arbejdsprøvningen på virksomheden. - social kompetence, herunder konfliktberedskab På virksomheden arbejdes der med brugerens evne til at regulere sin adfærd i forhold til omgivelserne, at kunne fungere i en gruppe, at kunne omgås kolleger og evt. kunder samt situationsfornemmelse og konflikthåndtering. - omstillingsevne På virksomheden afprøves/opøves fleksibilitet i forhold til forandringer i arbejdet og arbejdssituationer via variation i opgaverne. - indlæringsevne På virksomheden afklares om brugeren har behov for yderligere kompensationsstrategier, og hvis der er behov herfor, optrænes strategier. - arbejdsrelevante ønsker På virksomheden afprøves fagområder med udgangspunkt i brugerens ønsker. - præstationsforventninger På virksomheden arbejdes der med brugerens forventninger til egen præstation. Brugerens ønske tilpasses/korrigeres løbende på baggrund af de opnåede erfaringer. 29

- arbejdsidentitet På virksomheden oplever brugeren at indgå i gruppen af medarbejdere og er dermed med til at løse opgaver, der er indtægtsgivende for virksomheden. - interesser Brugerens interesse kan være udslagsgivende ved valg af jobtype, især hvis der ikke er andet at hænge et jobønske op på. Matchning af personlige ressourcer til krav i arbejdet Når de personlige ressourcer er udredt og afprøvet, og der er sket en erhvervsmodning, består arbejdet for jobkonsulenten i at matche brugerens ressourcer til det konkrete job, at beskrive den tilpassede jobfunktion og sikre at nødvendige skånehensyn indgår i ansættelsesaftalen mellem bruger og virksomhed, samt tage stilling til, om der er behov for efterværn. Krav, der stilles i arbejdet: De følgende krav i arbejdet er generelle og ikke nødvendigvis gældende i ethvert job, men er krav, som projektgruppen mener er vigtige, og som jobkonsulenten er blevet mødt med fra virksomhederne i forbindelse med indplacering af brugerne på arbejdsmarkedet. Rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering. - Mødestabilitet (At møde og gå til tiden) - Arbejdsstabilitet (Pauser og afbrydelser i arbejdet) - Instruktionsforståelse - Håndelag - Minimalt sygefravær - Afbud ved eventuelt fravær - Loyalitet - Gode manerer - Omstillingsevne - Kvalitetsbevidsthed - Fleksibilitet - Initiativ - Kreativitet - Interesse - Engagement - Omhyggelighed - Målrettethed - Flid - Energi (Drive) - Koncentration - Udholdenhed - Selvtillid - Hjælpsomhed - Fællesskabsforståelse - Personlig fremtræden - Samarbejdsevne - Selvstændighed - Ansvarsbevidsthed - Gode kommunikationsevner - Humor - Åbenhed 30

Jobkonsulentens opgaver Ansvarsområder - Arbejde med brugernes ønsker om job. - Samarbejde med Det rullende Værksted og Rehabiliteringsafdelingen. - Skabe kontakt til virksomheder med henblik på afdækning/kortlægning af gensidige muligheder og behov for indslusning af en bruger på virksomheden. - Aftale revalideringsforløb eller koordinere ansættelsen af brugeren på virsomheden. - Etablere opfølgning og/eller efterværn bl.a. ved virksomhedsbesøg efter behov i den konkrete sag. - Fungere som hotline mellem bruger, virksomhed, og pårørende via en tæt telefonisk eller personlig kontakt. Hensigten er at håndtere opståede problemer, der har eller kan få indflydelse på arbejdsforholdet. - Have et fungerende netværk til forskellige relevante samarbejdspartnere, navnlig arbejdsmarkedsafdelingerne og hjerneskadekoordinatorerne i kommunerne, arbejdsformidlingen og dennes handicapkonsulent og handicapkonsulenten i amtet med henblik på at kunne koordinere indsatsen for den enkelte. Samarbejdsrelationer - Brugeren - Brugerens ægtefælle/samlever og øvrige pårørende - Brugerens venner og bekendte - Virksomhedsledelse og brugerens arbejdskolleger - Faglige organisationer - Aktivitets - og Udviklingscentrets personale - Ringkjøbing Amt ved amtskonsulenten - Arbejdsformidlinger navnlig ved handicapkonsulenten - Sagsbehandlere i de 18 kommuner i Ringkøbing Amt - De praktiserende læger - Projekter i amtet, der arbejder med rummelighed på arbejdsmarkedet - Koordinationsudvalgene Arbejdsgangen for Jobkonsulentfunktionen Visitation Forinden visitation til Jobkonsulentfunktionen har brugeren under forløbet på Rehabiliteringsafdelingen udtrykt sine ønsker om at være på arbejdsmarkedet. Brugeren har herefter i samarbejde med socialrådgiveren eller jobkonsulenten udarbejdet en oversigt over sin uddannelse, erhvervserfaring og fritidsinteresser. Sammen med brugeren har Rehabiliteringsafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan brugerens ressourcer skal fordeles i forhold til arbejde, familie og fritid og der er sammen med brugeren arbejdet på at beskrive brugerens udviklingsmuligheder, ressourcer og begrænsninger. 31